Guest

Aktiv dødshjælp?

35 posts in this topic

For nogle måneder syden blev en ældre herre dømt for at have ydet aktiv dødshjælp for sin kone. Det har fået debatten til at bluse op igen og der er idag eller imorgen samråd om hvorvidt man skal lovliggøre aktiv dødshjælp.

 

Hvad er jeres holdning til aktiv dødshjælp?

 

Skal jeg det være ulovigt, skal man lovliggøre assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp?

 

Hvis ja, er der så en grænse? Jeg tænker psykisk sygdom, børn, hvor går grænsen ved fysisk sygdom, eller skal det være ok hvis man bare ikke vil livet mere?

Hvordan skal man rent etisk sikre at det er den enkeltes eget ønske og at man sikrer at man ikke føler sig presset af fx familien.

 

Hvis nej til aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, hvorfor?

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er umiddelbart for aktiv dødshjælp

 

Jeg mener langt hen af vejen, man har ret til selv at bestemme om man vil herfra.

Jeg har meget svært ved at forestille mig selv at bruge retten, men hvem ved hvis man bliver syg nok hvordan man vil reagerer og tanken om evt. at blive så skidt at man intet kan lyder heller ikke tiltagende.

 

Jeg tænker nogen gange, at vi tillader at vi afliver dyr da vi ikke vil have de lider, burde dette ikke også gælde mennesker...

 

Hvor grænsen går, er jeg ikke klar over. Jeg var lidt forundret da jeg hørte man, vidst i Holland, havde ydet aktiv dødshjælp til et barn. Jeg havde slet ikke overvejet den del af det. Men børn har samme ret til ikke at lide som voksne, så ja, jeg tror jeg går ind for det også gælder børn. Men man skal godt nok være sikker på der intet er at gøre og så skal begge forældre selvfølgelig være afklarede med det og en læge eller flere indenover.

 

Psykisk sygdom kan jo være rigtig slemt og er det så slemt at man ikke kan se hvordan man skal leve, så kan det være en mulighed, men jeg er ikke afklaret. Men hvad nu hvis man har udsigt til at blive rask igen... og hvem ved med den medicinske udvikling, kan man måske med tiden blive rask...

 

Fysisk, jeg synes ikke det er svært, hvis man har en terminal diagnose så mener jeg man skal have ret til at afslutte livet hvis man ønsker det. Men hvornår i forløbet, det er svært at sige.

Har man en fysisk sygdom, som ikke er terminal, men fx meget smertefuldt der synes det er enormt svært, og nok også meget individuelt hvornår man finder det ikke er til at holde ud. 

 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er i mod aktiv dødshjælp. 

 

Jeg kan bestemt godt se at det kan virke som både det billigste, letteste og mest "skånsomme", at man kunne give aktiv dødshjælp.. Jeg kan ikke 100% sige hvorfor jeg er i mod - men ALT i mig skriger, at det bare ikke er meningen at det skal være "lovligt" at slå et andet menneske ihjel..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er uafklaret.

Men er der ikke også passiv dødshjælp. Altså, ikke at hjælpe den syge med at overleve. Det går jeg ind for, hvis den syge er afklaret med det.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

2 minutes ago, Fister said:

Jeg er uafklaret.

Men er der ikke også passiv dødshjælp. Altså, ikke at hjælpe den syge med at overleve. Det går jeg ind for, hvis den syge er afklaret med det.

Man taler om disse begreber. Det er vist langt hen af vejen passiv dødshjælp i dk, men vel også lidt palliativ behandling, hvor man smertedækker.

 

Passiv dødshjælp: at undlade eller tilbageholde potentielt livsforlængende behandling.

Palliativ sedering: at lindre smerter eller symptomer med medicin i doser, der kan fremskynde døden, som en mulig eller sikker bivirkning.

Læge-assisteret selvmord og aktiv dødshjælp: at give medicin med den hensigt at bringe livet til en afslutning. Læge-assisteret selvmord omfatter ordinering og/eller udlevering af medicin på patientens udtrykkelige begæring. Aktiv dødshjælp indbefatter indgivning af medicin på patientens udtrykkelige begæring (Van der Heide et al., 2004).

 

Så findes der assisteret selvmord, det er videt det de har i Schweiz. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er umiddelbart for, uden at have taget nøjagtig stilling til hvor jeg mener, at grænsen bør gå eller hvordan det bør udføres i praksis. Men der er intet her i verden, som jeg vægter højere end frihed. Og jeg synes at ethvert menneske bør have ret til at bestemme over sit eget liv og sin egen krop. Inklusive hvornår - og ikke mindst hvordan - man gerne vil herfra.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

19 minutes ago, Mor-i-Bayern said:

Man taler om disse begreber. Det er vist langt hen af vejen passiv dødshjælp i dk, men vel også lidt palliativ behandling, hvor man smertedækker.

 

Passiv dødshjælp: at undlade eller tilbageholde potentielt livsforlængende behandling.

Palliativ sedering: at lindre smerter eller symptomer med medicin i doser, der kan fremskynde døden, som en mulig eller sikker bivirkning.

Læge-assisteret selvmord og aktiv dødshjælp: at give medicin med den hensigt at bringe livet til en afslutning. Læge-assisteret selvmord omfatter ordinering og/eller udlevering af medicin på patientens udtrykkelige begæring. Aktiv dødshjælp indbefatter indgivning af medicin på patientens udtrykkelige begæring (Van der Heide et al., 2004).

 

Så findes der assisteret selvmord, det er videt det de har i Schweiz. 

Tak :) 

Jeg er stadig uafklaret. Men selvfølgelig er der tilfælde hvor aktiv dødshjælp er sympatisk og rigtigt, det er jo bare det dér med grænsen. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg syns det er super komplicerede spørgsmål - som det er svært at svare noget generelt til, fordi når det kommer til individer handler det jo om hele deres situation på mange planer, og det er så svært at sige hvad der er rigtigt eller forkert.

 

Jeg tænker bare tit på at vi uden tøven giver vores elskede kæledyr fred når de lider uden håb.

 

Jeg er vel i virkeligheden splittet her - for hvem skal have ansvaret for at beslutte, er det lægerne, er det domstolene, er det de pårørende... Døden er så definitiv så det er et frygteligt stort ansvar at bære.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Jeg i imod aktiv dødshjælp, fordi jeg tror på at tiden hvor man skal herfra ikke er op til os selv at bestemme, og hjælper man aktivt et menneske med at dø er det i min opfattelse af livet, at man slår et andet menneske ihjel. 

Jeg har det helt fint med det jeg kan se i kalder passiv dødshjælp.. fordi de patienter man gør det ved, så vidt jeg ved er døende patienter, hvor man jo egentlig bare forsøger at livsforlænge. Så i det tilfælde vil det blive en naturlig afgang herfra. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er vildt træt lige nu, så med fare for ikke at have det mentale overskud til at få alle mine tanker med, svarer jeg lige alligevel ;)

 

Jeg er i udgangspunktet for, men med forbehold.

Jeg synes nok at smerte og/eller ubehag er en faktor, det samme med terminalitet. Dvs. hvis man er terminal, og har mange smerter/meget ubehag og derved ingen livskvalitet, så forstår jeg ikke hvorfor det uundgåelige skal trækkes i langdrag :unsure

 

Når det er sagt, så er der etikken - og jeg synes ikke at det er noget man "bare" skal gøre. Der skal være en eller anden form for screeningsprocess.

Jeg så en dokumentar om emnet forrige år, hvor en brite tager til Holland (mener jeg) for at begå assisteret selvmord. Det er en process med samtaler - både med ham og hans kone - inklusive dagen før, hvor de igen-igen forsikrer sig om, at det er det han vil. På selve dagen er en sygeplejerske med og kommer med toxinen, han skal drikke - men han skal selv drikke den. Det gør de meget ud af - at det er hans egen beslutning OG ham selv, der aktivt gør ende på sit liv. Det kunne jeg egentlig ret godt lide...

 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I hjemmesygeplejen møder vi rigtig ofte de to første i den form mor-i-Bayern beskriver: passiv dødshjælp og palliativ sedering. Altid i tæt samarbejde med egen læge og/eller palliativ team. Det har jeg ingen moralske skrupler omkring og det er oftest nogle gode forløb.

 

Af princip er jeg for aktiv dødshjælp. Med en fx ALS diagnose forstår jeg virkelig godt behovet. I praksis er der bare for mange gråzoner til at jeg syntes det kan fungere.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er helt klart for. Jeg synes i sagen du henviser til, med manden der hjalp hans kone er meget human. Han hjalp hende herfra på en smuk måde, præcis som hun ønskede. Hvis jeg endte som en grøntsag som ingenting kan, så ville jeg ønske at min mand også ville hjælpe mig herfra. Jeg vil ikke leve et liv, hvor jeg ikke bevæge mig, hvor kan ikke kan gå på wc, hvor jeg skal have hjælp til, at blive lejret i sengen for, at undgå tryksår, hvis mit liv aldrig vil kunne blive bedre end det, så vil jeg hellere erkende, at mit liv er slut og komme herfra på en værdi måde med mine nærmeste omkring mig. 

I Holland foregår det igennem samtaler med flere læger/psykologer, så man er sikker på, at det er den enkeltes ønske og ikke et pres udefra. 

Jeg synes børn også skulle have ret til aktiv dødshjælp. Hvis man aldrig vil kunne få et værdigt liv, som man har lyst til at leve, bør man have ret til, at vælge livet fra. 

I øvrigt kan læger i dag beslutte udenom de pårørende eller den enkelte patient, at man ikke vil gøre noget ved hjertestop eller tegn på, at det går i en skidt retning med patienten. 

Psykisksyge er jo i virkeligheden i stand til, at vælge livet fra. Er man f.eks. Lam i hele kroppen kan man jo ikke selv afslutte sit liv.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

2 hours ago, JustMe said:

Jeg er imod aktiv dødshjælp, fordi jeg ikke mener at mennesker skal have ret til at bestemme over liv og død.

 

Indrømmet, vi har i perioder tænkt at det kunne da egentlig være rart hvis der var aktiv dødshjælp for børn i Danmark, fordi Ester HAR ingen livskvalitet, hun er vurderet terminal, behandling vurderes helt og aldeles udsigtsløs - håbet er på alle måder ude. Men... Det er bare ikke os som skal bestemme...

 

Jeg er 100 % med på at det så fanger mennesker i en rigtig træls situation - vi lever den! Men jeg ved også at lægerne tager palliation meget seriøst, og det er et område man arbejder meget på, netop for at mennesker ikke skal lide. Ester lider ikke, og der er som sådan ingen øvre grænser for hvor meget medicin man vil give hende, skulle det blive nødvendigt. Det er fuldt lovligt at lindre mennesker til et plan hvor medicinen medfører vejrtrækningsstop, men kun hvis personen har et medicinsk behov.

Jeg er fuldstændig enig. Derudover kan jeg frygte at det ender i en glidebane. Hvordan kan man fx sikre sig, at en person kun ønsker aktiv dødshjælp pga de pårørende osv. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er imod aktiv dødshjælp. For mig er det ikke op til mennesker at bestemme om vi skal herfra eller ej. Og jeg synes ikke det fuldstændig kan sammenlignes med dyrs aflivning, for jeg synes bestemt at der er en forskel (hvordan kan jeg ikke lige forklare).

Og så er jeg også bange for at det vil blive en glidebane, hvor man ender med at åbne mere og mere for det - og hvis man først tillader aktiv dødshjælp skal vi så også tillade manipulering med æg/sædceller så vi kan få designer børn. For ikke at tale om, hvem der egentlig bestemmer om det er tid.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

5 minutes ago, PernilleMaj said:

Jeg er imod aktiv dødshjælp. For mig er det ikke op til mennesker at bestemme om vi skal herfra eller ej. Og jeg synes ikke det fuldstændig kan sammenlignes med dyrs aflivning, for jeg synes bestemt at der er en forskel (hvordan kan jeg ikke lige forklare).

Og så er jeg også bange for at det vil blive en glidebane, hvor man ender med at åbne mere og mere for det - og hvis man først tillader aktiv dødshjælp skal vi så også tillade manipulering med æg/sædceller så vi kan få designer børn. For ikke at tale om, hvem der egentlig bestemmer om det er tid.

 

Jeg tænker nemlig også at det er en glidebane. 

På et tidspunkt, bliver det fx måske tilladt med fx dødsstraf så, fordi man har jo "jobs", som giver tilladelse til at slå ihjel..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

10 hours ago, Maj 2014 said:

Jeg er helt klart for. Jeg synes i sagen du henviser til, med manden der hjalp hans kone er meget human. Han hjalp hende herfra på en smuk måde, præcis som hun ønskede. Hvis jeg endte som en grøntsag som ingenting kan, så ville jeg ønske at min mand også ville hjælpe mig herfra. Jeg vil ikke leve et liv, hvor jeg ikke bevæge mig, hvor kan ikke kan gå på wc, hvor jeg skal have hjælp til, at blive lejret i sengen for, at undgå tryksår, hvis mit liv aldrig vil kunne blive bedre end det, så vil jeg hellere erkende, at mit liv er slut og komme herfra på en værdi måde med mine nærmeste omkring mig. 

I Holland foregår det igennem samtaler med flere læger/psykologer, så man er sikker på, at det er den enkeltes ønske og ikke et pres udefra. 

Jeg synes børn også skulle have ret til aktiv dødshjælp. Hvis man aldrig vil kunne få et værdigt liv, som man har lyst til at leve, bør man have ret til, at vælge livet fra. 

I øvrigt kan læger i dag beslutte udenom de pårørende eller den enkelte patient, at man ikke vil gøre noget ved hjertestop eller tegn på, at det går i en skidt retning med patienten. 

Psykisksyge er jo i virkeligheden i stand til, at vælge livet fra. Er man f.eks. Lam i hele kroppen kan man jo ikke selv afslutte sit liv.

 

 

Jeg er helt sikker på, at min mand ville vælge aktv dødshjælp hvis hans udsigter var at ende som en grøntsag, jeg ved ikke helt med mig selv der er jeg ikke afklaret. Men jeg synes netop at min mand og dig som virker afklaret skal have retten. For at have retten er jo ikke det samme som, at man skal bruge den ret.

 

Det lyder som en fin måde de gør det i Holland.

 

Jo, psykisk syge er i stand til at vælge fra, men det er en terminal vel også ihvertfald i nogle tilfælde. Så et eller andet sted synes jeg psykisk syge skal have samme rettighed, jeg synes blot det er et sværre spørgsmål om hvor grænsen går.

Vi har haft selvmord tæt på i vores vennegruppe og det er så hårdt for de pårørende, en af tingene er blandt andet, mente han det nu. Måden han døde på, var ikke rar og stille og absolut også noget jeg tænker meget på. Jeg tænker havde han fået lov til aktiv dødhjælp/assisteret selvmord, så var det måske nemmere som pårørende, så ville jeg være sikker på han mente det og vejen herfra mere rolig. Man vil måske mindske nogle selvmord hvor man trækker andre ind i det, fx når man springer ud foran et tog, tager springet fra rundetårn osv. Men altså jeg tror overhovdet ikke man vil kunne undgå selvmord helt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

40 minutes ago, Myliona said:

 

Jeg tænker nemlig også at det er en glidebane. 

På et tidspunkt, bliver det fx måske tilladt med fx dødsstraf så, fordi man har jo "jobs", som giver tilladelse til at slå ihjel..

 

Virkelig, der er for mig ingen sammenhæng ml. at lovliggøre aktiv dødshjælp og dødsstraf. Det er 2 helt forskellige ting, det er jeg slet ikke nervøs for man åbner op for, ved at åbne op for aktiv dødshjælp.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

 

1 hour ago, PernilleMaj said:

Jeg er imod aktiv dødshjælp. For mig er det ikke op til mennesker at bestemme om vi skal herfra eller ej. Og jeg synes ikke det fuldstændig kan sammenlignes med dyrs aflivning, for jeg synes bestemt at der er en forskel (hvordan kan jeg ikke lige forklare).

Og så er jeg også bange for at det vil blive en glidebane, hvor man ender med at åbne mere og mere for det - og hvis man først tillader aktiv dødshjælp skal vi så også tillade manipulering med æg/sædceller så vi kan få designer børn. For ikke at tale om, hvem der egentlig bestemmer om det er tid.

Jeg er enig.  

Jeg synes bestemt ikke at man kan sammenligne med hvordan vi behandler dyr. 

Hvor stopper det så? Hvem bestemmer livskvalitet og hvornår det skal slutte?  

Nej jeg er glad for at vi har ikke har aktiv dødshjælp.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

8 minutes ago, JustMe said:

Stig Grenov skrev en kronik på Kristelig Dagblad ift. aktiv dødshjælp for en uges tid siden. En af hans pointer var bl.a. det med at bestemme hvor grænsen går, og at det lynhurtigt kan blive en vurdering ud fra ens samfundsværdi, eller hvor folk føler sig pressede fordi de ikke vil lægge nogen til last.

 

Eksempelvis den psykisk syge eller demente person, som har klare øjeblikke kan let, mod sin reelle vilje, føle sig presset til at tage imod aktiv dødshjælp, ud af en form for omsorg for pårørende. Det synes jeg er en voldsom skræmmende tanke! 

 

Det samme ift. samfundsværdi, tænk på fx. unge med ADHD - hvor går grænsen for hvornår man er 'for dårlig' til at fungere normalt, skal man så blive slået ihjel, fordi man ikke pt kan fungere i et almindeligt job? Men hvad så med de mange unge med ADHD som har det svært som unge, men som voksne finder deres ben i deres vanskeligheder? Eller autisme? Eller som det par i Danmark som fik en senabort efter uge 20, fordi barnet manglede en underarm - skal alle handicappede så slås ihjel?

 

Jeg VED at alle herinde jo slet ikke mener at alle som ikke passer ind i rammen skal have lov, men tanken om, at man kontinuerligt flytter grænsen for hvornår livet er 'værd at leve' er så voldsomt skræmmende...

 

Det er absolut valide pointer og jo også det der gør det så svært.

 

Der er bare også nogle hvor de mener det giver dem en værdig død. Hvorfor skal de så fratages det valg fordi andre kan føle sig presset, eller bare er imod.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

4 minutes ago, JustMe said:

Det er jo der hvor jeg tænker at man må lade tvivlen være afgørende, dvs at fordi der er en reel risiko for at folk presses ud i aktiv dødshjælp mod deres ønske, så skal man passe på dem, og dermed lade tvivlen for om folk virkelig ønsker det, komme dem til gode (ud fra tanken om at det er bedre at leve mod sin vilje end dø mod sin vilje).

 

Døden er så endegyldig... Mange ting kan man ændre på, hvis folk efterfølgende faktisk ikke vil... Men døden er uigenkaldelig... Hvis en person er død, så er der bare ikke plads til 'hvis'er...

 

Jeg er meget uenig. Jeg tror det kan være meget slemt at leve imod sin vilje og at døden kan være en velsignelse. De der lever sådan, fortjener også vi tager dem alvorligt.

 

Jeg tror det er meget få der presses, i forhold til, hvor mange der selv ønsker det. Jeg bryder mig ikke om, at de der virkelig vil og hvor livet er meget smertefuldt (på mange forskellige planer), at andre skal bestemme noget så væsentligt for dem.

 

Jeg mener absolut man skal tage de der evt. presses alvorligt, ingen skal følges sig presset til det valg, som selvfølgelig er endegyldigt. Jeg mener absolut ikke man bare skal kunne få aktiv dødshjælp og jeg mener at det skal være efter samtaler med professionelle og der håber jeg man fanger dem der egentlig ikke vil.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

2 hours ago, Mor-i-Bayern said:

 

Jeg er meget uenig. Jeg tror det kan være meget slemt at leve imod sin vilje og at døden kan være en velsignelse. De der lever sådan, fortjener også vi tager dem alvorligt.

 

Jeg tror det er meget få der presses, i forhold til, hvor mange der selv ønsker det. Jeg bryder mig ikke om, at de der virkelig vil og hvor livet er meget smertefuldt (på mange forskellige planer), at andre skal bestemme noget så væsentligt for dem.

 

Jeg mener absolut man skal tage de der evt. presses alvorligt, ingen skal følges sig presset til det valg, som selvfølgelig er endegyldigt. Jeg mener absolut ikke man bare skal kunne få aktiv dødshjælp og jeg mener at det skal være efter samtaler med professionelle og der håber jeg man fanger dem der egentlig ikke vil.

 

Jeg er meget enig her :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg mener bare, at det burde være en menneskeret, at vælge en død man selv finder værdig. Det handler ikke om, at vælge folk fra fordi de ikke passer ind i boksen, men hvis man virkelig selv føler, at ens liv ikke er værd at leve og man lider mens man er her, hvorfor må man så ikke vælge at sige farvel på en ordenlig måde. Systemet i Holland fungerer rimelig godt så vidt jeg, jeg tænker man må have tiltro til, at fagpersoner er i stand til, at vurderer hvem der oprigtigt selv ønsker det og hvem der føler sig presset.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

11 hours ago, JustMe said:

Stig Grenov skrev en kronik på Kristelig Dagblad ift. aktiv dødshjælp for en uges tid siden. En af hans pointer var bl.a. det med at bestemme hvor grænsen går, og at det lynhurtigt kan blive en vurdering ud fra ens samfundsværdi, eller hvor folk føler sig pressede fordi de ikke vil lægge nogen til last.

 

Eksempelvis den psykisk syge eller demente person, som har klare øjeblikke kan let, mod sin reelle vilje, føle sig presset til at tage imod aktiv dødshjælp, ud af en form for omsorg for pårørende. Det synes jeg er en voldsom skræmmende tanke! 

 

Det samme ift. samfundsværdi, tænk på fx. unge med ADHD - hvor går grænsen for hvornår man er 'for dårlig' til at fungere normalt, skal man så blive slået ihjel, fordi man ikke pt kan fungere i et almindeligt job? Men hvad så med de mange unge med ADHD som har det svært som unge, men som voksne finder deres ben i deres vanskeligheder? Eller autisme? Eller som det par i Danmark som fik en senabort efter uge 20, fordi barnet manglede en underarm - skal alle handicappede så slås ihjel?

 

Jeg VED at alle herinde jo slet ikke mener at alle som ikke passer ind i rammen skal have lov, men tanken om, at man kontinuerligt flytter grænsen for hvornår livet er 'værd at leve' er så voldsomt skræmmende...

 

 

Jeg er klart for - MEN, der skal være en ordentlig regulering, som sikrer, at det netop ikke bliver hensyn til samfundsøkonomi, pres fra pårørende, der hellere vil have arv end et "besværligt" familiemedlem, eller psykisk syge, der føler, at verden vil være bedre uden dem. Det må ikke være fx pårørende eller den syge alene, der træffer den endelige beslutning, men det kan fx være 2 uvildige læger, der indgiver en ansøgning til etisk råd eller tilsvarende sammen med plejepersonalet omkring personen. Jeg synes muligheden skal være der, men jeg synes også at det skal være et snævert nåleøje at komme igennem. Og hellere at 10 "for mange" for afslag end at 1 for mange for tilladelse. 

 

Jeg tror ikke på, at det bliver en glidebane. Måske er jeg naiv, men lovgivning kræver nu engang politisk proces og flertal for at blive ændret (det meste gør i hvert fald), og hvis retningslinjerne er klare fra start af, så bør de ikke kunne rykkes - det må de i hvert fald ikke, hvis det stod til mig. Der skal ligge et virkelig grundigt lovarbejde bag inden den bliver vedtaget, og det må ikke bare være noget, der lige bliver besluttet over night. 

 

Jeg synes, at det må være op til det enkelte menneske at vurdere, om ens liv er værd at leve eller ej. Jeg er ikke selv bange for døden, men jeg kan godt være bange for at miste en del af det liv jeg har til gode, hvis jeg skulle dø. Men hvis jeg skulle ende i en situation, hvor aktiv dødshjælp skulle komme på tale, vil jeg netop stå i en situation, hvor jeg i stor grad allerede vil have mistet meget af det liv, jeg havde håb og drømme om. Og hvis jeg dagligt havde smerter og/ eller var 100 % afhængig af andre til at klare det mindste, så ville jeg personligt selv foretrække at kunne sige "Nu er jeg mæt og vil gerne stoppe her" - og så få fred. 

 

Jeg køber ikke rigtigt den med, at vi ikke skal være herre over liv og død - for det er vi jo allerede. Jeg bestemmer da i høj grad over, at jeg selv og mine børn skal leve - jeg vaccinerer dem, så de ikke får dødelige sygdomme, jeg tager dem til lægen, hvis de bliver syge, og de får medicin, hvis de skulle få en infektion, der kræver det. Og hvis de eller jeg skulle få en dødelig sygdom, så vil jeg da gøre alt i min magt for at de blev helbredt. I de tilfælde vil jeg da på en eller anden måde trodse døden og vælge livet til - jeg kunne jo bare læne mig tilbage og sige "hvis det er meningen, at de skal dø, så er jeg ikke herre over det". Vi kan i så høj grad være herre over liv og død. 

 

(Det var ikke specifikt til dig, JustMe, nu greb jeg bare lige den fakkel ;) )

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1 hour ago, Pumpkins said:

 

 

Jeg er klart for - MEN, der skal være en ordentlig regulering, som sikrer, at det netop ikke bliver hensyn til samfundsøkonomi, pres fra pårørende, der hellere vil have arv end et "besværligt" familiemedlem, eller psykisk syge, der føler, at verden vil være bedre uden dem. Det må ikke være fx pårørende eller den syge alene, der træffer den endelige beslutning, men det kan fx være 2 uvildige læger, der indgiver en ansøgning til etisk råd eller tilsvarende sammen med plejepersonalet omkring personen. Jeg synes muligheden skal være der, men jeg synes også at det skal være et snævert nåleøje at komme igennem. Og hellere at 10 "for mange" for afslag end at 1 for mange for tilladelse. 

 

Jeg tror ikke på, at det bliver en glidebane. Måske er jeg naiv, men lovgivning kræver nu engang politisk proces og flertal for at blive ændret (det meste gør i hvert fald), og hvis retningslinjerne er klare fra start af, så bør de ikke kunne rykkes - det må de i hvert fald ikke, hvis det stod til mig. Der skal ligge et virkelig grundigt lovarbejde bag inden den bliver vedtaget, og det må ikke bare være noget, der lige bliver besluttet over night. 

 

Jeg synes, at det må være op til det enkelte menneske at vurdere, om ens liv er værd at leve eller ej. Jeg er ikke selv bange for døden, men jeg kan godt være bange for at miste en del af det liv jeg har til gode, hvis jeg skulle dø. Men hvis jeg skulle ende i en situation, hvor aktiv dødshjælp skulle komme på tale, vil jeg netop stå i en situation, hvor jeg i stor grad allerede vil have mistet meget af det liv, jeg havde håb og drømme om. Og hvis jeg dagligt havde smerter og/ eller var 100 % afhængig af andre til at klare det mindste, så ville jeg personligt selv foretrække at kunne sige "Nu er jeg mæt og vil gerne stoppe her" - og så få fred. 

 

Jeg køber ikke rigtigt den med, at vi ikke skal være herre over liv og død - for det er vi jo allerede. Jeg bestemmer da i høj grad over, at jeg selv og mine børn skal leve - jeg vaccinerer dem, så de ikke får dødelige sygdomme, jeg tager dem til lægen, hvis de bliver syge, og de får medicin, hvis de skulle få en infektion, der kræver det. Og hvis de eller jeg skulle få en dødelig sygdom, så vil jeg da gøre alt i min magt for at de blev helbredt. I de tilfælde vil jeg da på en eller anden måde trodse døden og vælge livet til - jeg kunne jo bare læne mig tilbage og sige "hvis det er meningen, at de skal dø, så er jeg ikke herre over det". Vi kan i så høj grad være herre over liv og død. 

 

(Det var ikke specifikt til dig, JustMe, nu greb jeg bare lige den fakkel ;) )

 

Herre meget enig! 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puuuha, jeg så lige dokumentaren om hende Matilde, og der var da med tårerne trillende... :boo 

Men jeg mener stadig, at vi selv skal være herre over hvordan vi vil herfra.. I et samfund hvor det er så vigtigt at vi selv er herre over eget liv, forstår jeg simpelthen ikke, at vi ikke har lov at være herre over egen død. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥