Hvad gjorde i da i planlagde baby?

[ønskebaby]

Vi er jo igang med planlægningen og ville høre hvordan i havde gjort eller gør.

Hvilke ting var op til overvejelse om hvornår det skulle være?

Hvordan blev i enige om at nu var tiden inde?

Hvis i selv har andet at tilføje så bare tilføj hehe. :D

[Nitzen1987]

Vi er jo igang med planlægningen og ville høre hvordan i havde gjort eller gør.

Hvilke ting var op til overvejelse om hvornår det skulle være?

Hvordan blev i enige om at nu var tiden inde?

Hvis i selv har andet at tilføje så bare tilføj hehe. :D

Manden og jeg havde oprindeligt planer om at starte på babyprojektet, når jeg blev færdig med mit studie (hvilket jeg gør om tre måneder :glad ) Men blev enige om 10 måneder før tid (august 2010) at smide præventionen og lade naturen gå sin gang, :) da man hører om folk der går lang tid uden at blive gravide og folk der mister (ca. 1/14-1/5 af alle opdagede graviditeter går til grunde) De gik da også under to måneder inden vi stod med en positiv G-test :glad hvilket vi var meget glade for, men samtidig skræmte (jeg især) :o fordi vores termin kom til at ligge uhyggelig tæt på min afsluttende eksaminer... Da der var gået et par uger vænnede vi (jeg) os langsomt til tanken og blev mere og mere glade over vores held til at kunne blive gravide så hurtigt :) desværre begyndte jeg at at hve blodig udflåd da jeg var i 9. uge, men slog det hen i starten, da blødningen ikke stoppede med ovenikøbet tog til røg jeg til en scanning i 11. uge - scanningen viste at fostrene var gået til grunde og og jeg måtte have en kirurgisk abort :( her snart 4 måneder senere er jeg endelig ved at være helt ovenpå igen...

Skriver ikke det her for at skræmme, men blot for at sige, at man, selvom man gerne vil være gravid, ikke er herre over hvor lang tid der går fra man starter på at prøve - jeg fortryder ikke et sekund at vi startede næsten et år før tid, når vi nu skulle miste.

Det er svært at planlægge en graviditet :)

[Susse]

Vi blev enige om ikke at vente til jeg var færdig med skolen. Vi planlagde de sådan at hvis jeg skulle blive gravid med det samme ville det passe med at jeg var færdig med selve skole delen og kun skulle skrive bachelor. Det passer ikke perfekt men hvornår gør det det. Vil helst gerne have født god tid inden min mand skal udsendes (han er soldat) så derfor prøver vi nu så det hele ikke ramler sammen. På denne måde vil barnet være 1 år når han skal afsted....

Hvis det vel at mærke lykkes for os. Vi er på 5 cyklus nu tsk tsk

[fynboen]

det som har gjort at vi er gået i gang med projekt baby er fordi at vi ikke har lyst til at min kærestes dreng skal være 6 år eller mere inden det sker... jeg håber ikke at han når at blive så gammel ihvertfald... :)

Har desværre også haft en graviditet som er gået til grunde, men det skal siges der er mange førstegangsgravide der oplever det... :( der er bare mange som ikke opdager det... Som nitzen1987 siger, så er det ikke for at skræmme dig, for det skal nok lykkedes for dig... :)

Held og lykke med projektet... :)

[TroldeMor]

Vi ville oprindeligt ikke have haft børn... Men ændrede mening da vi havde været gift i et halvt års tid... Og så smed jeg pillerne med det samme, for når vi nu havde bestemt os, så vi vi gerne i gang hurtigt, så vi var så unge som muligt...

Heldigvis blev jeg gravid allerede i anden cyklus, og jeg har termin om 13 dage...

Så, som andre også har sagt, så er det vildt svært at planlægge en graviditet, for der er kæmpe forskel på hvor hurtigt og let det går...

Men jeg ville mærke efter indeni, og så måske lige tænke lidt frem i tiden, og overveje om det passer godt ind i "planerne" til den tid (tænker på planlagt byggeprojekt/eksaminer/bryllup eller hvad der nu kunne være)

Men som regel når man til et punkt hvor man bare ikke har lyst til at vente længere... Og så er det jo bare med at komme i gang :)

[Totterpigen]

Vi er jo igang med planlægningen og ville høre hvordan i havde gjort eller gør.

Hvilke ting var op til overvejelse om hvornår det skulle være?

Hvordan blev i enige om at nu var tiden inde?

Hvis i selv har andet at tilføje så bare tilføj hehe. :D

jeg har faktisk været klar meget længe... men min mand har ikke følt sig klar.... men da jeg sidste forår synte at jeg havde ventet længe nok (vi har været sammen i 10år) sagde jeg til til ham at jeg ville smide p-pillerne,og det gjorde jeg så... han var ikke helt enig, og fortalte mig at han ikke ville sætte et barn i verden når han kun lige havde fået job( han var arbejdsløs i over et år)men for talte mig at når han havde været i arbejde i 6 mdr,ville han godt snakke om det... vi blev dog enige om at p-pillerne ikke skulle tilbage, men at han trak sig ud, selvfølgelig ikke helt sikker men det var et godt kompromi... i november fortalte han mig at nu var tiden inde... så vi har forsøgt lige siden... det var også der jeg startede på gravitamin

[Sandie]

Min mand ville have børn i lang tid før mig.. men jeg havde sagt efter brylluppet.. men jeg smed alligevel pillerne lang tid i forvejen og så kunne det når det skete (tror inderst inde jeg bare vidste det ikke ville ske) og tæt på brylluppet var en sød bruger på bryllupsklar der var læge kontaktede mig og sagde hun mente jeg havde pcos så tog til lægen og heldigvis kom resultatet først efter brylluppet og da jeg vidste vi ville få svært ved det så vidste jeg bare det var NU vi skulle gøre alvor af det så startede op med det samme..

[Caramia]

1. gang ventede vi på at jeg skulle blive fastansat. (Jeg har været ansat i firmaet som grafiker siden april 2006, men blev først fastansat i december 2008).

Dengang blev jeg gravid i 2. cyklus. :hurra

Denne gang er vi begyndt projekt baby udfra hvornår vi synes det passer ind aldersmæssigt med Christina. Vi vil gerne have omkring 2 år imellem dem, så vi krydser fingre for at der snart er bid! :bd

[MLM]

Da vi blev enige, var der jo ikke andet at gøre end hoppe i sengen og dyrke noget sex :loveshower :loveshower

:goodluck :goodluck

Håber det sker hurtigt for jeg og alt det bedste til jer

[ønskebaby]

Mange tak for alle jeres svar. :D og jeg ved godt i ikke vil skræmme men bare fortælle hvad der kan ske. jeg kender til risikoen (eller hvad man nu siger) Jeg har flere veninder der har været i gennem det.

ja vi er endelig blevet enige om at vi skal have et fælles barn. (manden har en datter på 6 år) det har taget ca 2 år at få ham til at indse at han gerne ville have flere børn. så jeg har ventet meget længe syntes jeg hehe. :D

og nu er vi begge klar til baby og glæder os til at gå igang. men da jeg befinder mig i vietnam til slutningen af juli og han i danmark så må vi i hvert fald vente til slutningen af juli før vi kan gå i gang.

jeg har når jeg kommer hjem ½ år tilbage af mit studie og jeg har også den inden i hovedet med at det kan jo tage ret lang tid før der er bid. jeg har aldrig været gravid eller sådan så ved jo ikke engang om jeg kan blive gravid. men jeg håber det hehe.

[Tumlepigen]

De ting der i grove træk spillede væsentlig ind hos os var:

• vores alder: vi er pt. henholdsvis 31 og 30 og selv om vi ikke er i panik, så spiller alderen jo en rolle
  
• hvor lang tid ville der gå, før jeg blev gravid - hvad hvis vi skulle i behandling: hænger sammen med det foregående punkt, så hvis nu vi ikke kunne selv, kan der hurtigt gå noget tid med behandling mv.
  
• vores forældres alder: vi vil gerne at de og vores barn/børn får glæde af hinanden og begge hold er i sidste halvdel af 60'erne
  
• det er nu vores venner har små børn: det vil være hyggeligt, at børnene kan få glæde af hinanden og at vi kan få det "fællesskab" med vores venner
  
• vores ønske om familie: vi vil begge gerne have børn, så da vi var blevet gift, var det et naturligt næste skridt for os
  

[cph_87]

Her går vi begge i skole. Manden er færdig til næste sommer, mens jeg er halvvejs til sommer. Jeg havde sådan håbet på at jeg ville blive hurtigt gravid da det passede godt ind at jeg holdt pause halvvejs i min uddannelse, men nu kører vi på 8. cyklus og der er stadig ikke sket noget :gal

Der skal MEGET gerne snart ske noget :goodluck

[Guest]

vi snakkede om det for ca 4 år siden, at nu ville vi egentlig gerne gå fra to til tre. Meeeen desværre skete der bare ikke en skid, og nu 4 år senere er der stadig intet sket. Så i september sidste år, der tog vi en rask beslutning, om at søge om at blive adoptanter. Vi blev godkendte her for en uge siden. Og skulle gerne komme på venteliste om ca en uges tid...

[tsecret]

Vi ville vente til vi begge var færdige med uddannelser og havde arbejdet et stykke tid. Vi ville gerne opleve hvordan det var at have rigelig med penge til os selv hver måned, og det har vi også nydt!

Derefter "sigtede" vi så efter et forårs/sommerbarn, og nu har vi snart prøvet i et år og satser på et nytårsbarn ;)

[Guest Diden]

Vi var egentligt ikke rigtig blevet enige om hvornår vi skulle gå igang, men det var efterhånden færdig-diskuteret at vi skulle have et barn sammen før eller siden (han har en pige på 7 fra tidligere forhold)

Så i December '10 sagde han til mig at nu kunne jeg godt smide pillerne. Så det var lidt ham der tog beslutningen.

[Malene84]

Vi havde også svært ved at finde et godt tidspunkt. Vi har været mere eller mindre skruk begge to i flere år, men først var det pga studierne og min alder, senere var det pga min kærestes sygdom at vi skubbede det. Sidste sommer blev jeg så færdig med min udd. og min kæreste var begyndt at få det bedre og vi begyndte at snakke seriøst om at smide pillerne. Både fordi han ønskede at blive far inden han blev 30 og fordi vi gerne ville have mine bedstemødre skulle opleve det også.

Jeg smed så pillerne i august sidste år, dog uden at være kommet i job. Det var underligt og vildt at gå ned og købe GraVitamin hehe :) jeg tænkte at enten var der bid inden for et halvt år, ellers ville vi stoppe igen pga. min dagpengesituation, det skulle helst ikke gå hen og blive for rodet og lige til kanten. Men der gik kun 3 mdr. så var der gevinst og nu er det bare så fint at vores lille frø kommer til august, så jeg kan afslutte mit løntilskudsjob til tiden og gå på barsel og min kæreste kan afslutte sine eksamener og holde barsel sammen med mig :)

[Timmy]

Ved første barn, kom det fra den ene dag til den anden - vi havde ikke tænkt på børn før, vi gik igang og 14 dage senere var testen positiv :loveshower Anden gang havde vi overvejet det i 2-3 måneder, men vi ville gerne lige over, så ældste barnet nåede at blive to måneder - 12 dage efter projektet startede var testen positiv :loveshower Så vi har ikke haft lange overvejelser eller projekt.

Vi er endnu ikke afklaret om vi ønsker 3. og 4. barn, det er slet ikke utænkeligt, men hvis jeg kender os ret, er det en beslutning vi træffer på kort tid :)