Baby-smalltalk III

[Girl Next Door]

Hvor er i heldige. I dag har det indtil videre taget halvanden time. Hun sover nu. I mine arme. Og sådan skal hun helst ligge i 30-60 minutter. Ellers vågner hun og vi kan så starte forfra :zzz :(

[lpd]

Vi giver ost og fløde/mælk (altså ikke rent, men i fx sovs, gryderetter, flødekartofler osv). Jeg ville ikke give havarti, er der ikke vildt meget salt i?

Vi giver også smøreost/flødeost.

[lpd]

Hvordan og i hvor lang tid putter i andre? Jeg er efterhånden ved at være træt af sen her krig til putning <_< :(

Natble, går i soveværelset og ammer, enten falder han i søvn der og jeg lægger ham i slyngevuggen, ellers lægger jeg ham derned vågen, giver sutten og hopper ham.

Det er meget forskelligt hvor lang tid det tager.

I dag har han sovet dårligt og det mærker vi om aftenen, så han græd efter en halv time og jeg måtte ind og amme videre i søvn (i vores seng) - er stadigt soveværelset, da han vågner hvis jeg flytter mig.

Andre gange sover han indtil vi går i seng, og så tager jeg ham med over til os (han vågner aå snart vi åbner døren).

[Guest]

Hvordan og i hvor lang tid putter i andre? Jeg er efterhånden ved at være træt af sen her krig til putning <_< :(

Vi putter kl 19 ca med en god nat flaske

[BabyBlue]

Smøreost skal man vel også vente med? Eller? Det har jeg ihvertfald tænkt.

Brød må de gerne begynde at få her ved 6 måneder, så vidt jeg lige husker. Vi har ikke prøver endnu, men jeg har en pakke i fryseren, så jeg er klar. Tænker vi starter med leverpostej og avocado.

Jeg vil også give ham bondebrød når han bliver 6 måneder lige om lidt. ;)

Og tænkte også leverpostej, avocado og fiskepålæg. Men smøreost ville bare også være nemt :unsure

[Girl Next Door]

Vi putter kl 19 ca med en god nat flaske

[BabyBlue]

J er blevet så fantastisk nem at putte ... :blush

Jeg nyder det lige indtil det ændrer sig. ;)

Han bliver træt alt mellem kl 18-20, afhængig af hvordan han har sovet om dagen. Så får han nattøj på, natflaske, vi siger godnat til værelset, dyrene og den af os, der ikke putter, og så bliver han lagt i seng. Jeg synger en lille sang, far hader at synge og nusser ham i stedet et par minutter - så siger vi godnat, går ud, og så falder ungen i søvn. :blink

Det tager alt mellem 1 og 30 minutter. Nogle gange snakker og pludrer han, og skal måske have sutten et par gange.

Det er laaang tid siden, at han har grædt under putning. Jeg nyder det :wub

[millivanilli]

J er blevet så fantastisk nem at putte ... :blush

Jeg nyder det lige indtil det ændrer sig. ;)

Han bliver træt alt mellem kl 18-20, afhængig af hvordan han har sovet om dagen. Så får han nattøj på, natflaske, vi siger godnat til værelset, dyrene og den af os, der ikke putter, og så bliver han lagt i seng. Jeg synger en lille sang, far hader at synge og nusser ham i stedet et par minutter - så siger vi godnat, går ud, og så falder ungen i søvn. :blink

Det tager alt mellem 1 og 30 minutter. Nogle gange snakker og pludrer han, og skal måske have sutten et par gange.

Det er laaang tid siden, at han har grædt under putning. Jeg nyder det :wub

Skønt! Jeg mener det er rigtig vigtigt at de lærer falde i søvn selv her mellem 4-6 måneders alder, for at undgå en større omgang for at lære det senere. Så super godt at han kan det! Vi arbejder hårdt på det, og knægten falder nu i søvn selv 9/10 gange i sin lift. Sover jeres søn på eget værelse? Vi skal snart til at putte lillebror i hans vugge på vores værelse, i stedet for i stuen som vi har gjort indtil nu. Indtil nu har han sovet i stuen frem til vi er gået i seng, hvor vi har båret ham ind i vores soveværelse.

[Susanne]

Vi giver ost og fløde/mælk (altså ikke rent, men i fx sovs, gryderetter, flødekartofler osv). Jeg ville ikke give havarti, er der ikke vildt meget salt i?

Vi giver også smøreost/flødeost.

Der er markant mindre salt i flødehavarti end i ostehaps ;)

[Guest]

Jeg vil også give ham bondebrød når han bliver 6 måneder lige om lidt. ;)

Og tænkte også leverpostej, avocado og fiskepålæg. Men smøreost ville bare også være nemt :unsure

Tjo, det ville det da. Jeg ser bare ikke nogen grund til at gøre det før om et par måneder, når nu anbefalingerne siger sådan. Der er så meget andet man trods alt kan putte på. Men igen - vi tolker jo så forskelligt, og hvad jeg mener er rigtigt, gør du måske ikke :)

[roselein]

Vi giver ost og fløde/mælk (altså ikke rent, men i fx sovs, gryderetter, flødekartofler osv). Jeg ville ikke give havarti, er der ikke vildt meget salt i?

Vi giver også smøreost/flødeost.

 

Harvartien er faktisk det der er bedst i forhold til salt ;) 

 

Den indeholder 1,7 g/100 g, ostehaps indeholder til sammenligning 2,5 g/100 g. Helt grelt er det, hvis man vælger BUKO smørreost naturel, så er der hele 4,5 g/100g salt i!

 

Troede slet ikke ost var så slemt, vi er lige begyndt at give en lille (øko) ostehaps i ny og næ.

 

Så dog lige, at arla har noget (når nu jeg alligevel tjekker varedeklarationer på deres hjemmeside :P ), der hedder arla kids, hvor der er smørreost og ostestænger, med et væsentligt reduceret saltindhold. Har dog bare aldrig set dem i butikkerne :chin 

[Little Miss]

Hvad for noget fiskepålæg giver i?

[Susanne]

Hvad for noget fiskepålæg giver i?

Jeg har givet torskerogn og laks med succes.

Makrel i tomat spiste hun, men det var kraftigt for hende.

Sildepostej vil hun i hvert fald ikke have :D

[BabyBlue]

Skønt! Jeg mener det er rigtig vigtigt at de lærer falde i søvn selv her mellem 4-6 måneders alder, for at undgå en større omgang for at lære det senere. Så super godt at han kan det! Vi arbejder hårdt på det, og knægten falder nu i søvn selv 9/10 gange i sin lift. Sover jeres søn på eget værelse? Vi skal snart til at putte lillebror i hans vugge på vores værelse, i stedet for i stuen som vi har gjort indtil nu. Indtil nu har han sovet i stuen frem til vi er gået i seng, hvor vi har båret ham ind i vores soveværelse.

Ja, vi mener også, at han skal kunne falde i søvn selv. Selvfølgelig går vi ind til ham hvis han virker utryg - nogle gange skal han lige have hjælp til at falde helt i søvn, og det er selvfølgelig ok. :wub

Han sover i sin tremmeseng, som står op ad min seng. Så længe han stadig har brug for mad, sut eller trøst hver nat, vil vi ikke flytte ham på eget værelse. Både af praktiske og følelsesmæssige grunde. ;)

Egentlig er jeg fortaler for samsovning, men kun så længe det fungerer for både barn og forældre. :)

[BabyBlue]

Tjo, det ville det da. Jeg ser bare ikke nogen grund til at gøre det før om et par måneder, når nu anbefalingerne siger sådan. Der er så meget andet man trods alt kan putte på. Men igen - vi tolker jo så forskelligt, og hvad jeg mener er rigtigt, gør du måske ikke :)

Det er nu mest fordi forskellige fagpersoner er uenige om, hvornår de må få hvad :D

[Julle86]

Det var vist deromkring putning gik fra piece of cake til putning fra helvede hos os. Åh jeg savner nem putning :rolleyes

Vi havde også en periode på et par mdr hvor putning var ad h... Til. 7-9-13 synes jeg den sidste uge er blevet bedre, så måske der er håb forude

[lpd]

Der er markant mindre salt i flødehavarti end i ostehaps ;)

Ok det vidste jeg ikke - vi giver dog heller ikke ostehaps, synes virkelig ikke de er lækre :D

[lpd]

Skønt! Jeg mener det er rigtig vigtigt at de lærer falde i søvn selv her mellem 4-6 måneders alder, for at undgå en større omgang for at lære det senere. Så super godt at han kan det! Vi arbejder hårdt på det, og knægten falder nu i søvn selv 9/10 gange i sin lift. Sover jeres søn på eget værelse? Vi skal snart til at putte lillebror i hans vugge på vores værelse, i stedet for i stuen som vi har gjort indtil nu. Indtil nu har han sovet i stuen frem til vi er gået i seng, hvor vi har båret ham ind i vores soveværelse.

Hvorfor mener du det er vigtigt? Altså jeg forstår det godt, hvis man har et barn der er nemt at få til at sove, så kan man da lige så godt udnytte det.

Jeg synes bare det er MEGET unaturligt for et lille barn at skulle LÆRE (ja undskyld men jeg er så allergisk overfor det ord :D) at falde i søvn selv.

Jeg har absolut ingen forventninger til at Arthur kan falde i søvn selv før aller tidligst 1,5-2 år, og hvis han er 12 år før han ikke har brug for mig mere, så er det også i orden.

Jeg kan godt læse forskellige steder at søvn (og især indsovning) er et meget omdiskuteret emne, og at det er MEGET problematisk hvis man har et barn der ikke kan sove selv, og jeg forstår det slet ikke? Det er virkelig ikke for at være dømmende, jeg undrer mig oprigtigt over hvad man forventer af SÅ lille et barn, og hvorfor det gøres til et problem at babyer har brug for tryghed? :)

[BabyBlue]

Hvorfor mener du det er vigtigt? Altså jeg forstår det godt, hvis man har et barn der er nemt at få til at sove, så kan man da lige så godt udnytte det.

Jeg synes bare det er MEGET unaturligt for et lille barn at skulle LÆRE (ja undskyld men jeg er så allergisk overfor det ord :D) at falde i søvn selv.

Jeg har absolut ingen forventninger til at Arthur kan falde i søvn selv før aller tidligst 1,5-2 år, og hvis han er 12 år før han ikke har brug for mig mere, så er det også i orden.

Jeg kan godt læse forskellige steder at søvn (og især indsovning) er et meget omdiskuteret emne, og at det er MEGET problematisk hvis man har et barn der ikke kan sove selv, og jeg forstår det slet ikke? Det er virkelig ikke for at være dømmende, jeg undrer mig oprigtigt over hvad man forventer af SÅ lille et barn, og hvorfor det gøres til et problem at babyer har brug for tryghed? :)

Jeg tillader mig lige at svare, da jeg har erklæret mig enig i, at de skal lære at falde i søvn. ;)

Egentlig er jeg helt enig i, at man ikke skal tvinge det igennem - fx kunne jeg aldrig finde på, at praktisere godnat og sov godt, eller lignende metoder, hvor barnet skal græde i x antal minutter. :(

J sov jo i mine arme de første fire måneder, og pludselig kunne jeg bare mærke, at det faktisk forstyrrede ham mere, end det hjalp. Vi prøvede derfor at lægge ham - først sad jeg derinde indtil han faldt i søvn, men for nogle uger siden kunne jeg igen bare se, at han slet ikke ænsede, om jeg var der eller ej. Han ligger og studerer sin sut, sine tæer etc ;)

Og pludselig gnubber han øjne og falder i søvn.

Hvis man aldrig lægger dem ind selv, finder man jo aldrig ud af, om de er klar til det. :)

Og klart, hvis de græder som pisket eller ligger og kalder og slet ikke kan finde ro, så er de ikke klar til det.

[BabyBlue]

Og i øvrigt tror jeg også, at jeg er velsignet med et barn der som udgangspunkt er ok tryg. Jeg tror på, at han falder nemt i søvn nu, fordi jeg har imødekommet hans behov de første fire måneder, og fortsætter med det når han er vågen.

Dermed ikke sagt, at I andre ikke giver tryghed! Men børn er jo forskellige, og jeg tror bestemt at min J er ikke-særlig-sensitiv, lige som sin mor :D

[millivanilli]

Hvorfor mener du det er vigtigt? Altså jeg forstår det godt, hvis man har et barn der er nemt at få til at sove, så kan man da lige så godt udnytte det.

Jeg synes bare det er MEGET unaturligt for et lille barn at skulle LÆRE (ja undskyld men jeg er så allergisk overfor det ord :D) at falde i søvn selv.

Jeg har absolut ingen forventninger til at Arthur kan falde i søvn selv før aller tidligst 1,5-2 år, og hvis han er 12 år før han ikke har brug for mig mere, så er det også i orden.

Jeg kan godt læse forskellige steder at søvn (og især indsovning) er et meget omdiskuteret emne, og at det er MEGET problematisk hvis man har et barn der ikke kan sove selv, og jeg forstår det slet ikke? Det er virkelig ikke for at være dømmende, jeg undrer mig oprigtigt over hvad man forventer af SÅ lille et barn, og hvorfor det gøres til et problem at babyer har brug for tryghed? :)

 

 

Når du siger at "Det er virkelig ikke for at være dømmende, jeg undrer mig oprigtigt over hvad man forventer af SÅ lille et barn, og hvorfor det gøres til et problem at babyer har brug for tryghed", så er der altså en undertone af fordømmelse i det. Og fred være med det, for der er ingen der kan sige sig fri fra at dømme andres valg som dårligere end egne. Jeg forsøger primært at holde det inde i hovedet, men altså, jeg kan da også tænke mit når jeg hører/læser om hvordan folk griber ting an. Jeg tager mig altså ikke nær af det du skriver, da jeg har det HELT fint med mine valg. De er baseret på en masse research fra min side, på forskning og på mavefølelsen, samt er tilpasset min egen babys temperament og type.

 

MEN: jeg har da aldrig sagt (skrevet) at det er et problem at en baby har brug for tryghed! Jeg mener tvært i mod at det er helt naturligt. Jeg bruger (selvsagt) mange mange kræfter, ressourcer, og megen tid på at give min baby tryghed, og jeg forventer ikke at han kan det samme som min snart 3-årige søn, for eksempel. Jeg forstår ikke helt hvorfor du insinuerer at jeg synes det er et problem at baby har behov for tryghed. Tvært imod er det vigtigt for mig at min søn lærer at det er TRYGT at falde i søvn selv, at vi er her stadig, og generelt at han er tryg.

 

For at tage det med at lære vore børn noget først, så mener jeg helt generelt at vi som forældre faktisk har som opgave at LÆRE vore børn rigtig mange ting. Mange ting lærer de ved model-læring, dvs. at hvis jeg råber af mit barn fordi han græder, så lærer han måske at det er ok at råbe, eller at det er forkert at græde. Hvis jeg bliver vildt (og tydeligt) bange når jeg ser en flue, så lærer han at fluer er farlige. Hvis jeg piller mig i næsen foran ham, så lærer han at det er ok. Vi lærer børnene ting også med andre metoder end model-læring. Vi lærer ham  at brændeovnen ikke skal røres, at sige tak, at vente på tur etc. Selvsagt skal babyer ikke lære de samme ting som en 2-årig, læringen tilpasses alderen. Fra barnet bliver født begynder vi at lære ham en masse ting, typisk gennem vores adfærd. Vi kan lære ham at blive tryg i sig selv, at verden er et (for det meste) trygt sted, at vi som forældre elsker ham og altid er der for ham, og vi lærer ham at regulere sine følelser på en tryg og god måde. Spejler hans følelser. Trøster og hjælper ham, og stille og roligt og gradvist lærer han også til en vis grad at trøste sig selv. Hvilket er en vigtig færdighed! Det er vigtigt både at kunne søge trøst og hjælp hos trygge voksne, men også at kunne trøste sig selv. Børn der IKKE vha. trygge rammer, og trygge og gode voksne der altid er der for barnet, voksne der accepterer barnets følelser, har lært at regulere sine følelser, vokser ofte op til blive utrygge voksne, og er meget mere udsat for diverse psykiske lidelser.

 

I could go on. Men altså, jeg mener generelt det er uhyre vigtigt at vi lærer børnene en masse ting, og ret naivt at tro at den læring ikke starter allerede fra fødslen af.

 

Så til spørgsmålet om hvorfor lære en baby at falde i søvn selv. Fra barnet bliver født, hjælper man det til at falde i søvn. Lærer det at det trygt kan sove. Typisk gennem at bære, vugge, nusse, sidde med barnet i armene etc. Så lærer barnet at falde i søvn på den måde. Det er jo super, og fine måder at hjælpe barnet til at sove på. Det kan man jo blive ved med til barnet er 12 år gammel, hvis man vil.  Hvis man har det fint med at samsove, evt. med barnet ovenpå sig selv/i armene hele natten, har det fint med at vugge barnet i søvn hver gang barnet ca. hvert 40'de minut når den søvnfase hvor det nærmer sig vågen tilstand, gennem hele natten, så gør man jo bare det! Så behøver man da ikke at lære barnet at falde i søvn selv.

 

Hvis man, som jeg,  har haft et barn der var vandt til at vugges i søvn i vore arme, der som 7 mdr gammel begyndte at græde hver gang han gik ind i den "næsten-vågne" søvnfase (ca. hvert 40'de minut hele natten), og opdagede at han ikke længere lå i vore arme, så kan det være at man tænker at det bedste BÅDE for ham og for forældrene er at lære ham at det er trygt at falde i søvn selv, i sin seng. Typisk når barnet begynder at blive mere bevidst ved 4-6 måneders alder, så mærker barnet at det er blevet lagt ned efter det er faldet i søvn, og vågner så helt op. Tænk dig selv hvis du var faldet i søvn i din seng i soveværelset, men i løbet af nattet opdager du at du er blevet flyttet ud på græsplænen... Vi har alle faser i løbet af natten hvor vi er i meget let søvn, og faktisk også vågner lidt op, før vi sover videre.

 

Hvis man lærer barnet at falde i søvn i ens arme, lægger baby ned i sengen, og så "lister ud", så vil barnet jo blive overrasket og utryg hver gang det vågner eller "næsten-vågner" i løbet af natten. Hvis man blidt og roligt lærer barnet at falde i søvn selv, så føler det sig trygt også når det vågner eller "næsten vågner" i løbet af natten, og kan trygt sove videre. Med mindre baby er sulten, da, eller der er andre behov der skal opfyldes :)

 

Håber det var svar på dine spørgsmål.

[lpd]

Jeg tillader mig lige at svare, da jeg har erklæret mig enig i, at de skal lære at falde i søvn. ;)

Egentlig er jeg helt enig i, at man ikke skal tvinge det igennem - fx kunne jeg aldrig finde på, at praktisere godnat og sov godt, eller lignende metoder, hvor barnet skal græde i x antal minutter. :(

J sov jo i mine arme de første fire måneder, og pludselig kunne jeg bare mærke, at det faktisk forstyrrede ham mere, end det hjalp. Vi prøvede derfor at lægge ham - først sad jeg derinde indtil han faldt i søvn, men for nogle uger siden kunne jeg igen bare se, at han slet ikke ænsede, om jeg var der eller ej. Han ligger og studerer sin sut, sine tæer etc ;)

Og pludselig gnubber han øjne og falder i søvn.

Hvis man aldrig lægger dem ind selv, finder man jo aldrig ud af, om de er klar til det. :)

Og klart, hvis de græder som pisket eller ligger og kalder og slet ikke kan finde ro, så er de ikke klar til det.

Jamen det vil jeg heller ikke beskrive som at du gennemtvinger/lærer ham at falde i søvn selv, for der er det jo ham selv der viser, at han er klar til det, og det synes jeg bare er så fint!

Men hvis man har et barn, som ikke er klar til det (hvilket jeg jo har), så forstår jeg ikke hvorfor det er så vigtigt at lære barnet at sove selv :unsure jeg mener jo det er barnet der giver udtryk for et behov, og jeg synes det er mærkeligt/unaturligt hvis man undertrykker det behov :unsure

[lpd]

Når du siger at "Det er virkelig ikke for at være dømmende, jeg undrer mig oprigtigt over hvad man forventer af SÅ lille et barn, og hvorfor det gøres til et problem at babyer har brug for tryghed", så er der altså en undertone af fordømmelse i det. Og fred være med det, for der er ingen der kan sige sig fri fra at dømme andres valg som dårligere end egne. Jeg forsøger primært at holde det inde i hovedet, men altså, jeg kan da også tænke mit når jeg hører/læser om hvordan folk griber ting an. Jeg tager mig altså ikke nær af det du skriver, da jeg har det HELT fint med mine valg. De er baseret på en masse research fra min side, på forskning og på mavefølelsen, samt er tilpasset min egen babys temperament og type.

MEN: jeg har da aldrig sagt (skrevet) at det er et problem at en baby har brug for tryghed! Jeg mener tvært i mod at det er helt naturligt. Jeg bruger (selvsagt) mange mange kræfter, ressourcer, og megen tid på at give min baby tryghed, og jeg forventer ikke at han kan det samme som min snart 3-årige søn, for eksempel. Jeg forstår ikke helt hvorfor du insinuerer at jeg synes det er et problem at baby har behov for tryghed. Tvært imod er det vigtigt for mig at min søn lærer at det er TRYGT at falde i søvn selv, at vi er her stadig, og generelt at han er tryg.

For at tage det med at lære vore børn noget først, så mener jeg helt generelt at vi som forældre faktisk har som opgave at LÆRE vore børn rigtig mange ting. Mange ting lærer de ved model-læring, dvs. at hvis jeg råber af mit barn fordi han græder, så lærer han måske at det er ok at råbe, eller at det er forkert at græde. Hvis jeg bliver vildt (og tydeligt) bange når jeg ser en flue, så lærer han at fluer er farlige. Hvis jeg piller mig i næsen foran ham, så lærer han at det er ok. Vi lærer børnene ting også med andre metoder end model-læring. Vi lærer ham at brændeovnen ikke skal røres, at sige tak, at vente på tur etc. Selvsagt skal babyer ikke lære de samme ting som en 2-årig, læringen tilpasses alderen. Fra barnet bliver født begynder vi at lære ham en masse ting, typisk gennem vores adfærd. Vi kan lære ham at blive tryg i sig selv, at verden er et (for det meste) trygt sted, at vi som forældre elsker ham og altid er der for ham, og vi lærer ham at regulere sine følelser på en tryg og god måde. Spejler hans følelser. Trøster og hjælper ham, og stille og roligt og gradvist lærer han også til en vis grad at trøste sig selv. Hvilket er en vigtig færdighed! Det er vigtigt både at kunne søge trøst og hjælp hos trygge voksne, men også at kunne trøste sig selv. Børn der IKKE vha. trygge rammer, og trygge og gode voksne der altid er der for barnet, voksne der accepterer barnets følelser, har lært at regulere sine følelser, vokser ofte op til blive utrygge voksne, og er meget mere udsat for diverse psykiske lidelser.

I could go on. Men altså, jeg mener generelt det er uhyre vigtigt at vi lærer børnene en masse ting, og ret naivt at tro at den læring ikke starter allerede fra fødslen af.

Så til spørgsmålet om hvorfor lære en baby at falde i søvn selv. Fra barnet bliver født, hjælper man det til at falde i søvn. Lærer det at det trygt kan sove. Typisk gennem at bære, vugge, nusse, sidde med barnet i armene etc. Så lærer barnet at falde i søvn på den måde. Det er jo super, og fine måder at hjælpe barnet til at sove på. Det kan man jo blive ved med til barnet er 12 år gammel, hvis man vil. Hvis man har det fint med at samsove, evt. med barnet ovenpå sig selv/i armene hele natten, har det fint med at vugge barnet i søvn hver gang barnet ca. hvert 40'de minut når den søvnfase hvor det nærmer sig vågen tilstand, gennem hele natten, så gør man jo bare det! Så behøver man da ikke at lære barnet at falde i søvn selv.

Hvis man, som jeg, har haft et barn der var vandt til at vugges i søvn i vore arme, der som 7 mdr gammel begyndte at græde hver gang han gik ind i den "næsten-vågne" søvnfase (ca. hvert 40'de minut hele natten), og opdagede at han ikke længere lå i vore arme, så kan det være at man tænker at det bedste BÅDE for ham og for forældrene er at lære ham at det er trygt at falde i søvn selv, i sin seng. Typisk når barnet begynder at blive mere bevidst ved 4-6 måneders alder, så mærker barnet at det er blevet lagt ned efter det er faldet i søvn, og vågner så helt op. Tænk dig selv hvis du var faldet i søvn i din seng i soveværelset, men i løbet af nattet opdager du at du er blevet flyttet ud på græsplænen... Vi har alle faser i løbet af natten hvor vi er i meget let søvn, og faktisk også vågner lidt op, før vi sover videre.

Hvis man lærer barnet at falde i søvn i ens arme, lægger baby ned i sengen, og så "lister ud", så vil barnet jo blive overrasket og utryg hver gang det vågner eller "næsten-vågner" i løbet af natten. Hvis man blidt og roligt lærer barnet at falde i søvn selv, så føler det sig trygt også når det vågner eller "næsten vågner" i løbet af natten, og kan trygt sove videre. Med mindre baby er sulten, da, eller der er andre behov der skal opfyldes :)

Håber det var svar på dine spørgsmål.

Jeg kan godt se den blev lagt meget over på dig, det var slet ikke min hensigt, nu blev du bare lige quotet, fordi du skrev du synes det er vigtigt at de lærer at sove selv.

Det var noget rod jeg fik skrevet, og jeg kan godt se det kom til at stå som et "angreb" på dig, og det var slet ikke meningen! Det var mere sådan et generelt spørgsmål og undren. Jeg ved godt du ikke skrev det var et problem, det er min opfattelse at der er mange der oplever det (både i mg og terminsgruppe på Fb) - folk spørger hvad der er galt med mit barn, når jeg fortæller at han ikke falder i søvn selv, og at han ikke sover igennem om natten. De tror der er noget galt med ham eller at han er sulten (og jeg får at vide jeg sikkert ikke har nok mælk), for alle babyer der ikke sover igennem i en alder af 6 måneder er unormale åbenbart ;) og det er derfor jeg undrer mig over hvad folk egentlig forventer af så lille et barn.

Jeg er enig med dig ifht det du skriver om læring - for den læring DU taler om starter helt inde i maven. Men den læring jeg er ret allergisk overfor er når man sparker noget lignende et træningsforløb igang, for at LÆRE ungen at sove igennem/sove selv. Jeg snakker ikke om den læring som babyer og børn gør sig gennem erfaringer og oplevelser, men den læring der er pålagt selv helt små babyer af forældre, der går all in og søvntræner deres børn uden så meget som at overveje hvad det enkelte barns behov er - og det forstår jeg SLET ikke!

Som sagt er det generelt ment, det var slet ikke for at udfritte dig, og det var dumt at quote, når nu det egentlig slet ikke var dig der skulle stå til ansvar for min undren - det beklager jeg! :)

Jeg synes virkelig ikke det er et problem hvis man gerne vil have sit barn til at sove selv, men jeg synes det er et problem hvis man har urealistisk høje forventninger, og seriøst tror ens barn fejler noget, fordi det har brug for tryghed og nærvær. Jeg tror på det er en investering at rumme barnet og give det den tryghed som det har brug for, for så vil barnet være så 'fyldt op' af tryghed, at det en dag er klar til fx at sove selv. Og ved nogle sker det ved 3 måneder, for andre sker der ved 8 år, og begge dele er vel HELT normalt? :)

Det lader til vi er ret enige - jeg har bare efterhånden nået et punkt hvor jeg virkelig bliver trigget af at små bitte babyer skal lære dit og dat, for som oftest betyder det at de skal trænes og øves og der skal gennemtvinges en unaturlig ændring ;)

[millivanilli]

Lpd: tak for dit svar. Vi er nok ret enige, på mange punkter. Og for mig er det meget vigtigt HVORDAN man lærer barnet at sove selv, at det sker på en blid og forsvarlig måde, f.eks. Som du siger, så er børn forskellige, og har forskellige behov. Jeg har forsøgt mange forskellige ting med mine børn, inkl. samsovning, inden jeg er nået frem til hvad der passer dem og os bedst.

Jeg tændte vidst også lidt af på dit indlæg. Jeg er bare efterhånden træt af at der herinde bliver fremstillet som at hvis man ikke samsover, hvis man med glæde vender tilbage til sit arbejde efter barsel, hvis man giver barnet noget fast føde fra 5 måneder, hvis barnet er i institution mere end 3 timer pr. dag etc., så er man en mor der ikke har sit barns bedste i tankerne, eller en mor der overhovedet ikke har tænkt over eller researchet de valg hun har gjort. Beklager at det gik lidt hårdt ud over dig:)

[lpd]

Lpd: tak for dit svar. Vi er nok ret enige, på mange punkter. Og for mig er det meget vigtigt HVORDAN man lærer barnet at sove selv, at det sker på en blid og forsvarlig måde, f.eks. Som du siger, så er børn forskellige, og har forskellige behov. Jeg har forsøgt mange forskellige ting med mine børn, inkl. samsovning, inden jeg er nået frem til hvad der passer dem og os bedst.

Jeg tændte vidst også lidt af på dit indlæg. Jeg er bare efterhånden træt af at der herinde bliver fremstillet som at hvis man ikke samsover, hvis man med glæde vender tilbage til sit arbejde efter barsel, hvis man giver barnet noget fast føde fra 5 måneder, hvis barnet er i institution mere end 3 timer pr. dag etc., så er man en mor der ikke har sit barns bedste i tankerne, eller en mor der overhovedet ikke har tænkt over eller researchet de valg hun har gjort. Beklager at det gik lidt hårdt ud over dig:)

Ja, det lyder til vi er ret enige!

Du skal ikke undskylde - det handler jo om dem vi elsker allermest i hele verden, så selvfølgelig går bølgerne nogle gange lidt højt, for der ER mange måder at være mor på, og det kan være svært ikke at træde nogle over tæerne, eller få formuleret sig på en måde, så ingen føler det sådan! Men fælles for os alle er jo at vi knuselsker vores børn, og vi er helt sikkert alle sammen fantastiske mødre, det er jeg virkelig overbevist om :biglove