Utroskab og tilgivelse?

[Solberg]

Altså det med ikke at lytte til ens partner er vel heller ikke at vise respekt.

[YummyYummyMommy]

MIn holdning har ændret sig ekstremt meget efter vi blev forældre og især nu, hvor vi venter nummer 2...

 

Før var jeg fuldstændig kompromisløs - et sidespring, om det så bare var snav på dansegulvet, så var det ud på røv og albuer. Ligesom jeg forventede, at han gav mig sparket, hvis jeg var ham utro.

 

Men efter vi fik vores datter, kan jeg godt mærke, at der (for mig) er nogle ting, der vejer meget tungere end før. Familien, hjemmet, stabiliteten, vores datters lykke. Bare tanken om at skulle se hende i øjnene og fortælle, at mor og far ikke skulle bo sammen mere, giver mig kvalme. Jeg ville knuse hendes hjerte. Derfor ville jeg tage hele situationen i betragtning, hvis manden skulle være utro. Hvis vi generelt var møg-ulykkelige og det ikke fungerede alligevel - ja, så ville der helt sikkert skulle ske noget drastisk. Men hvis vi i øvrigt havde det godt… Åhhhhr, så tror jeg faktisk, at mit udgangspunkt ville være at arbejde videre med det, finde ud af, hvad der havde udløst utroskaben og se, om vi kunne komme videre. Skete det gentagne gange - tjaaa, så ved jeg sgu ikke, hvor meget der så reelt ville være at kæmpe for (og hvis han gjorde det igen og igen, så ville han jo nok heller ikke være interesseret i at fortsætte forholdet). 

[Haarup]

Bare for at sætte tingene lidt i forhold.

Hvad er så værst:

At jeres partner har sex med en anden, men ingen følelser for vedkommende.

Eller

At jeres partner var forelsket i en anden, men ikke havde sex med vedkommende.

[Vinnus]

Bare for at sætte tingene lidt i forhold.

Hvad er så værst:

At jeres partner har sex med en anden, men ingen følelser for vedkommende.

Eller

At jeres partner var forelsket i en anden, men ikke havde sex med vedkommende.

Begge dele er lige slemt for mig.

Utroskab vil aldrig være "lovligt" I mine eller min kærestes øjne.

[tazdiginez]

Bare for at sætte tingene lidt i forhold.

Hvad er så værst:

At jeres partner har sex med en anden, men ingen følelser for vedkommende.

Eller

At jeres partner var forelsket i en anden, men ikke havde sex med vedkommende.

For mit vedkommende: det sidste.

Tanken om at han har investeret så meget tid i en anden person, at han var forelsket, ville gøre mere ondt end et engangsknald.

Men igen.. der er intet "sort/hvid" for mig i denne debat, det er mere situationsbestemt.

[Mistel]

Bare for at sætte tingene lidt i forhold.

Hvad er så værst:

At jeres partner har sex med en anden, men ingen følelser for vedkommende.

Eller

At jeres partner var forelsket i en anden, men ikke havde sex med vedkommende.

Man kan sige i tilfælde A - jamen, så er der jo mulighed for at arbejde på forholdet, hvis man vil det.

I tilfælde B - så må forholde slutte. Hvis min mand var forelsket - altså sådan rigtig - i en anden, så ville vi jo ikke kunne være sammen. Så på en eller anden måde B....

[Barbamama]

Bare for at sætte tingene lidt i forhold.

Hvad er så værst:

At jeres partner har sex med en anden, men ingen følelser for vedkommende.

Eller

At jeres partner var forelsket i en anden, men ikke havde sex med vedkommende.

Tjah. Den første ville jeg blive både sur og ked over, men jeg ville have håb for vores forhold.

Den sidste ville jeg ikke rigtig kunne blive sur over, men jeg ville være dybt ulykkelig fordi jeg nok ikke havde så meget håb for vores forhold.

Så jeg ville "foretrække" det første fra Brian, men det nederste ville IMO være "mindste forbrydelse".

[Fister]

Tjah. Den første ville jeg blive både sur og ked over, men jeg ville have håb for vores forhold.

Den sidste ville jeg ikke rigtig kunne blive sur over, men jeg ville være dybt ulykkelig fordi jeg nok ikke havde så meget håb for vores forhold.

Så jeg ville "foretrække" det første fra Brian, men det nederste ville IMO være "mindste forbrydelse".

 

Fuldstændig enig - med den tilføjelse, at ærligheden er nok det vigtigste for mig uanset hvad. Alt muligt kan ske i livet, men hvis han elsker og respekterer mig, fører han mig ikke bag lyset. 

[Guest]

Synes jeg er en fornuftig holdning. Jeg er ret enig.

[Guest]

Jeg ville blive dødsur over utroskab uden følelser. For det ville være SÅ meningsløst.

 

Jeg synes ikke, man kan tillade sig at blive rasende over andres følelser. I mine øjne er det naivt at tro, man kan bruge et helt liv med en anden uden af der kan opstå en forelskelse i et andet menneske. Forelskelser er ikke noget man selv har kontrol over - til gengæld kan man vælge om man vil reagere på det. Falder G for en anden i en periode engang, vil jeg betragte det som en kæmpe bedrift og kærlighedserklæring fra hendes side, hvis hun lader det drive over (hvilket forelskelser jo har det med at gøre) og kan modstå fristelsen til at være sammen med den pågældende person. Udvikler forelskelsen sig regner jeg med hun siger det, og så er det jo op til hende, om følelserne er stærke nok til at vi skal gå fra hinanden.

[Mette A.]

Jeg ville gerne kunne tilgive et engangsknald, men tror ikke forholdet ville overleve det alligevel i længden, da jeg tror det ville ødelægge det - både mht hvad jeg så ville føle overfor ham (eller ikke føle længere) og min tillid til ham fremover. Længerevarende forhold er en total deal-breaker!

[Vinnus]

Jeg ville blive dødsur over utroskab uden følelser. For det ville være SÅ meningsløst.

Jeg synes ikke, man kan tillade sig at blive rasende over andres følelser. I mine øjne er det naivt at tro, man kan bruge et helt liv med en anden uden af der kan opstå en forelskelse i et andet menneske. Forelskelser er ikke noget man selv har kontrol over - til gengæld kan man vælge om man vil reagere på det. Falder G for en anden i en periode engang, vil jeg betragte det som en kæmpe bedrift og kærlighedserklæring fra hendes side, hvis hun lader det drive over (hvilket forelskelser jo har det med at gøre) og kan modstå fristelsen til at være sammen med den pågældende person. Udvikler forelskelsen sig regner jeg med hun siger det, og så er det jo op til hende, om følelserne er stærke nok til at vi skal gå fra hinanden.

Så er jeg nok naiv. For jeg tror på at man ikke bliver forelsket i andre, hvis man elsker sin partner.

For mig er der forskel på forelskelse og de der teenager crush, hvor man synes der er en der er sød. Tiltrækning er også noget andet end forelskelse. Man vælger som du selv skriver om man reagerer på de to.

Jeg tror på at man kan vedblive at være forelsket i sin partner resten af livet, hvis kærligheden lader sig vokse og bliver plejet. Af begge naturligvis.

[Barbamama]

Så er jeg nok naiv. For jeg tror på at man ikke bliver forelsket i andre, hvis man elsker sin partner.

For mig er der forskel på forelskelse og de der teenager crush, hvor man synes der er en der er sød. Tiltrækning er også noget andet end forelskelse. Man vælger som du selv skriver om man reagerer på de to.

Jeg tror på at man kan vedblive at være forelsket i sin partner resten af livet, hvis kærligheden lader sig vokse og bliver plejet. Af begge naturligvis.

Det tror jeg faktisk også på :) Om det så er naivt, det ved jeg ikke :)

[Guest]

Jeg mener ikke naiv negativt - skal lige fastslås! Forelskelse er jo svært at definere. Uanset om det drejer sig om tiltrækning, fascination eller "rigtig" forelskelse, vil jeg betragte det som verdens største kærlighedserklæring, hvis G  indrømmede det og valgte ikke at reagere på det pga. hendes kærlighed til mig.

Jeg er stadig forelsket efter al den tid, men kærligheden er større (og vigtigere) for mig end forelskelsen. Og den ved jeg aldrig falder på gulvet (selvom man af og til kan få nedture og tvivle på sig selv og hele verden).

[Barbamama]

Jeg mener ikke naiv negativt - skal lige fastslås! Forelskelse er jo svært at definere. Uanset om det drejer sig om tiltrækning, fascination eller "rigtig" forelskelse, vil jeg betragte det som verdens største kærlighedserklæring, hvis G indrømmede det og valgte ikke at reagere på det pga. hendes kærlighed til mig.

Jeg er stadig forelsket efter al den tid, men kærligheden er større (og vigtigere) for mig end forelskelsen. Og den ved jeg aldrig falder på gulvet (selvom man af og til kan få nedture og tvivle på sig selv og hele verden).

Jeg opfattede det bestemt heller ikke negativt :kram2 :)

Og jeg kan godt følge dig i at kærligheden er større :)

[Emilie]

Forelskelse er jo en kemisk proces i hjernen, som vi ikke er herre over. Den brænder ud efter 1-2 år (ifølge forskerne) så jeg mener ikke, at man kan bibeholde den der vilde forelskelse i flere år. Men så overtager kærligheden, og den er da bare mindst lige så god, ja faktisk bedre <3

Mener ikke at man er herre over, hvem man forelsker sig i, men man er herre over om man vil handle på den eller ej.

Jeg tror sagtens, man kan blive forelsket i en anden, selvom man elsker sin partner. Kunsten er at elske sin partner nok til at man aktivt ignorerer den nye forelskelse.

Kan ikke rigtig afgøre med mig selv, hvad der ville være værst. Meningsløst knald eller forelskelse og deraf følgende knald/affære. Et tilfældigt knald er man fuldt herre over i min verden, og det er simpelthen at pisse på sin partner..

En forelskelse er man i min verden ikke herre over, men man er herre over om man vil handle på den, mens man er i et forhold til sin partner, eller om man respekterer sin partner nok til at afslutte forholdet, inden man indleder et nyt..

Tror jeg synes det er lige slemt, uanset hvilken form for utroskab der er tale om..

Det blev lidt rodet :/

[Guest]

Så er jeg nok naiv. For jeg tror på at man ikke bliver forelsket i andre, hvis man elsker sin partner.

For mig er der forskel på forelskelse og de der teenager crush, hvor man synes der er en der er sød. Tiltrækning er også noget andet end forelskelse. Man vælger som du selv skriver om man reagerer på de to.

Jeg tror på at man kan vedblive at være forelsket i sin partner resten af livet, hvis kærligheden lader sig vokse og bliver plejet. Af begge naturligvis.

Jeg er enig bortset fra at jeg ikke tror det er forelskelse men at kærligheden er stor nok til at forelskelse i et andet menneske slet ikke er relevant. Altså at følelsen af forelskelse slet ikke popper op fordi kærligheden til sin partner eliminerer den mulighed.

Jeg tror også man kan blive gen-forelsket der er i hvert fald perioder i vores forhold hvor vi er mere passionerede overfor hinanden end andre. Nogle gange sker det bare, andre gange tager vi et aktivt valg om at pleje forholdet og så bliver vi automatisk mere forelskede/elskende!

[Vinnus]

Jeg er enig bortset fra at jeg ikke tror det er forelskelse men at kærligheden er stor nok til at forelskelse i et andet menneske slet ikke er relevant. Altså at følelsen af forelskelse slet ikke popper op fordi kærligheden til sin partner eliminerer den mulighed.

Jeg tror også man kan blive gen-forelsket der er i hvert fald perioder i vores forhold hvor vi er mere passionerede overfor hinanden end andre. Nogle gange sker det bare, andre gange tager vi et aktivt valg om at pleje forholdet og så bliver vi automatisk mere forelskede/elskende!

Du fik lige formuleret hvad jeg prøvede på

[FruOvervejelse]

Jeg er enig bortset fra at jeg ikke tror det er forelskelse men at kærligheden er stor nok til at forelskelse i et andet menneske slet ikke er relevant. Altså at følelsen af forelskelse slet ikke popper op fordi kærligheden til sin partner eliminerer den mulighed.

Jeg tror også man kan blive gen-forelsket der er i hvert fald perioder i vores forhold hvor vi er mere passionerede overfor hinanden end andre. Nogle gange sker det bare, andre gange tager vi et aktivt valg om at pleje forholdet og så bliver vi automatisk mere forelskede/elskende!

:ditto Du beskriver fuldstændig, hvordan jeg tænker det! :)

[Guest]

Jeg er slet ikke enig i det første du skriver - men så tror jeg også, vi måske definerer forelskelse forskelligt? Det tænker jeg lidt. Jeg synes netop, kærligheden til ens partner bør kunne rumme, at man forelsker sig i et andet menneske - hvilket så driver over fordi kærligheden til partneren er for stor til man vælger at reagere på det.

 

Men genforelsket - det kan man blive! Der er jeg helt 100% enig :).