Tålmodighed: kommer det selv eller skal det læres?

[Pumpkins]

Jeg har en datter som efter min opfattelse ikke er det mest tålmodige menneske i verden. Men jeg ved faktisk ikke, hvor meget man kan forvente af en på hendes størrelse. 

 

Hun ser gerne at tingene sker med det samme, og hun bliver hurtigt sur, hvis det ikke sker NU. 

 

For at komme med nogle konkrete eksempler: 

 

- På vuggestuens legeplads (jeg var med, da vi er igang med indkøring det nye sted) har de en rutsjebane. Der var flere børn, der ville rutsje, og Karla ville gerne til med det samme. Jeg forklarede hende, at hun skulle vente på at barnet foran hende havde fået sin tur, før hun selv kunne rutsje. Resultatet blev at hun blev stiktosset. Da hun så havde fået sin tur og ville igen, var det samme konflikt. Vi måtte gå væk fra rutsjebanen til sidst, fordi det blev for meget. 

 

- I aftes gik vi ud på badeværelset hendes tandbørste klar. Da vi kom derud så hun vandkruset og ville have vand. Jeg sagde til hende at hun gerne måtte få vand, når jeg havde kommet tandpasta på hendes tandbørste, men at hun måtte vente lidt. Hun blev så sur, at jeg måtte tage hende op, så hun ikke skulle slå sig. 

 

 

Men kan man lære 1 1/2 - 2 årige tålmodighed? Er det bare at sige "du må vente" 10000 gange og håbe på at hun bliver bedre til det med tiden? Eller er de endnu så små, at konceptet "vente" og "tålmodighed" er for komplekst til at jeg kan forvente at hun kan træne det allerede nu? Og hvis man kan, hvordan kan man bedst støtte det eller fremme det?

 

(Generelt er hun virkelig god til at vise sine følelser, både de positive og negative, så det er ikke hendes lidt voldsomme reaktion jeg har betænkninger over :))

[Bolsin]

Jeg har en datter som efter min opfattelse ikke er det mest tålmodige menneske i verden. Men jeg ved faktisk ikke, hvor meget man kan forvente af en på hendes størrelse.

Hun ser gerne at tingene sker med det samme, og hun bliver hurtigt sur, hvis det ikke sker NU.

For at komme med nogle konkrete eksempler:

- På vuggestuens legeplads (jeg var med, da vi er igang med indkøring det nye sted) har de en rutsjebane. Der var flere børn, der ville rutsje, og Karla ville gerne til med det samme. Jeg forklarede hende, at hun skulle vente på at barnet foran hende havde fået sin tur, før hun selv kunne rutsje. Resultatet blev at hun blev stiktosset. Da hun så havde fået sin tur og ville igen, var det samme konflikt. Vi måtte gå væk fra rutsjebanen til sidst, fordi det blev for meget.

- I aftes gik vi ud på badeværelset hendes tandbørste klar. Da vi kom derud så hun vandkruset og ville have vand. Jeg sagde til hende at hun gerne måtte få vand, når jeg havde kommet tandpasta på hendes tandbørste, men at hun måtte vente lidt. Hun blev så sur, at jeg måtte tage hende op, så hun ikke skulle slå sig.

Men kan man lære 1 1/2 - 2 årige tålmodighed? Er det bare at sige "du må vente" 10000 gange og håbe på at hun bliver bedre til det med tiden? Eller er de endnu så små, at konceptet "vente" og "tålmodighed" er for komplekst til at jeg kan forvente at hun kan træne det allerede nu? Og hvis man kan, hvordan kan man bedst støtte det eller fremme det?

(Generelt er hun virkelig god til at vise sine følelser, både de positive og negative, så det er ikke hendes lidt voldsomme reaktion jeg har betænkninger over :))

Jeg synes David er rigtig god til at vente - så længe det ikke er herhjemme. Så tror godt det kan tillæres i et begrænset omfang.

[Little Miss]

Hun lyder fuldstændig som Carl Emil. Jeg tror at tålmodighed er noget der kommer når de bliver ældre. Jeg tror umiddelbart ikke at de i deres alder kan forholde sig til meget andet end deres umiddelbare følelser og de reagere ud fra disse.

Vi prøver i øjeblikket at lære Carl Emil begrebet "sidste" - som i sidste bog inden sove, sidste gyngetur... Og lign.

Han forstår rigtig meget og taler også meget så i andre situationer ville han kunne forstå det og svare. Men i mange af de her "sidste" situationer er han så fokuseret/optaget af legen at han bare svarer ja men efterfølgende glemmer det og bare kører videre og så kommer reaktionen når der bliver sagt slut.

Så min pointe (hvis noget af det har givet mening) er at jeg tror deres hjerne på nuværende tidspunkt ikke kan rumme tålmodighed. Det kommer når de bliver ældre...

[Little Miss]

Jeg synes David er rigtig god til at vente - så længe det ikke er herhjemme. Så tror godt det kan tillæres i et begrænset omfang.

Carl Emil kan også godt vente - så længe det ikke er for lang tid

[Bolsin]

Carl Emil kan også godt vente - så længe det ikke er for lang tid

[Myliona]

Camille blive stiktosset!!! Hun skriger og bliver gal, hvis tingene ikke går som hun vil.. Fx hvis hun ikke kan komme op på en stol, eller åbne en dør!

Jeg har i lang tid øvet at hun skulle bede om hjælp, så nu bliver hun stiktosset og siger så "be om hjælp"..

Hun er blevet rigtig god... Hvis man beder hende vente, sår hun med hundeøjne og siger "be om".. ;) men Uff mange kampe...!

[Camillat]

Det er i mine oejne en tid, hvor det maa vaere virkelig svaert at vaere tumling :) 

 

De kan ikke sige, praecis hvad de vil, men de vil have det og de vil have det NU! Saadan tror jeg, det er normalt. Saa ja, det kan vaere muligt at laere dem at vente, at bede om hjaelp osv. Men barnet er IMO for lille til at man kan forvente behovsudsaettelse endnu. 

[Mistel]

Det er i mine oejne en tid, hvor det maa vaere virkelig svaert at vaere tumling :)

De kan ikke sige, praecis hvad de vil, men de vil have det og de vil have det NU! Saadan tror jeg, det er normalt. Saa ja, det kan vaere muligt at laere dem at vente, at bede om hjaelp osv. Men barnet er IMO for lille til at man kan forvente behovsudsaettelse endnu.

Helt enig her. En baby er ikke i stand til at behovsudsætte. Spørgsmålet er så, hvornår det kommer. Det er nok dels afhængig af temperament dels modenhed (dels opdragelse). Jeg tror selv mest modenhed er afgørende, så det skal nok komme :)

[Guest]

Nu er Ronja omkring 2,9 år og hun har været nøjagtig som Karla og mange af de andre kan jeg se. Hvis hun fik en idé skulle det være nu ellers blev hun hidsig. Det er blevet MEGET bedre jo ældre hun er blevet og sproget er kommet. Vi har arbejdet med det så det kan til dels læres men kommer også med aldren.

Jeg ved at de i bh også stadig arbejder med det fordi Ronja stadig er meget impulsiv og hvis hun får en idé skal det være nu, men hvis hun får at vide hun skal vente kan hun godt og det ender ikke så ofte med sur Ronja mere :)

[Little Miss]

Jaja... Vi venter heller ikke i evigheder ;) Men jeg har efterhånden mange gange sagt "Nu skal Oliver lige have lov at rutsche først, og så er det din tur bag efter" og det bliver fuldstændigt accepteret (med mindre Oliver beslutter sig for at sidde og spærre rutschebane - så giver David gerne et lille skub for at hjælpe i gang :D)

Hahaha det er da også strengt at spærre

[Pumpkins]

Haha, godt at læse at det ikke bare er Karla der er utålmodig. :D

Jeg tror i har meget ret i, at hun har svært ved at forstå at behovudsætte - det må også være ret svært at forstå. Men rart at høre, at det bare er en (halvlang) fase.

Vi forklarerer også, når hun skal vente på noget, og gør en del ud af at lære hende at løse problemerne selv stille og roligt i stedet for at blive hidsig, fx hvis hun skal tage tøj på og det er svært. Men jeg glæder mig nu til hun kan bede om hjælp og ikke bliver stik tosset med det samme det bliver svært - ikke mindst for hendes egen skyld :)

[Camillat]

http://voresborn.dk/print.php?cid=5030

 :)

[Fru SP]

http://voresborn.dk/print.php?cid=5030

:)

Tak for link, selvom det ikke er min tråd ;) Måske man skulle investere i hans bøger :)

[Camillat]

Tak for link, selvom det ikke er min tråd ;) Måske man skulle investere i hans bøger :)

 

Vi har den klassiske paa engelsk, saa vi begge kan lure i den. Jeg synes den er god og ret "basic" for min forstaaelse af Noah. 

[Mette A.]

Lise har også haft det svært til tider med det med at vente. Hun kan blive ekstremt sur, hvis hun ikke lige får sin vilje med det samme. Andre gange accepterer hun det uden problemer - fx som Bolsin fortæller med rutsjebanen, hvis hun lige skal vente på sin tur, det kan hun som regel godt.

Vi har øvet det konsekvent i bestemte situationer, fx tandbørstning. Her vil hun gerne børste tænder selv, men vi har fra starten holdt fast i at mor/far børster først og så får Lise tandbørsten bagefter. Det har kostet en del tårer og skrig, fordi hun vil have tandbørsten med det samme, men vi gentager stille og roligt, men bestemt "Mor børster først, så børster Lise bagefter!". Nu er der stort set aldrig problemer med det mere. Jeg tror det hjælper at der er en rutine omkring det, så hun ved præcis hvordan vi gerne vil have det. Det gør det nemmere for hende at acceptere hun skal vente.

Så jeg ville vælge nogle enkelte kampe ud og så holde fast i dem og køre dem fuldstændig ens i en lang periode, så han kan nå at finde sig til rette i dem og acceptere at sådan er det bare. Så får han langsomt trænet det med at vente i nogle faste og bestemte situationer i rammer han kender.

[Kamillawn]

Ved ikke hvad de andre har skrevet, har ikke tid til at læse det :rolleyes

Jeg synes faktisk Sophia er blevet markant bedre til det med tålmodighed de sidste par måneder. Vi har stadig episoder som du beskriver, men ikke så mange som før :)

Så jeg tror det er noget med at blive ved med at fortælle hende hvornår hun kan få sin tur/ få vand osv.

Jeg hedder heller ikke selv tålmodighed til mellemnavn, men jeg stiller mig jo ikke op og skaber mig i den lange kø i Bilka, fordi jeg vil til NU! Så tænker at det er noget de jo er NØD til at lære :)

[My love]

Jeg håber på det er noget de lærer med tiden. Vores har bestemt heller ikke tålmodighed. Jo når hun er i dp men herhjemme kan hun få det ene flip efter det andet hvis tingene ikke lige følger hende

[Monroe]

Sådan er min datter på 17 mdr også. ALT skal gå efter hendes hovede, ellers kommer hun helt op i de høje toner! (Folk siger hun har det fra mig, men kan ikke se det :P )

Jeg håber og satser på at hun får noget tålmodighed - jeg prøver i hvert fald at lærer hende at det skal hun have, men ja .. Vi får at se :D

[TiaK]

Erica har altid haft fin tålmodighed, uden det er noget vi har trænet med hende.