Det der med at tage snakken om PB

[FO82]

Muttit; hvor får du dog den ide fra :-P :-D

Arh SMS advarsel er ikke lige mig :-/

Han har fået hold i nakken på job, så løbe nogen steder kan han ikke muhahaha :-D

[MuttiT]

Hov, skynd dig at sende en sms - lige nu inden du tænker for meget over - hej skat, i aften bliver vi nødt til at sætte os ned og snakke baby sådan lidt alvorligt. Hep - så er katten ude af sækken!

You GO girl!!!! :kiss

[TiaK]

Jeg synes ikke ideen med en sms om advarsel om alvorlig snak er god. Nu når trådstarter har så svært ved at få startet denne snak, så synes jeg, at det mere skal være et casual spørgsmål henover aftensmaden "hvilke tanker gør dig egentlig mht at forøge familien? Tænker du vi snart skal prøve, eller er du slet ikke nået dertil endnu?"

Altså bare et spørgsmål fordi du er nysgerrig på hans tanker og ikke en alvorlig samtale med underskrevet kontrakt med dato for opstart (overdrevet, i know ;))

[FO82]

Tiak - hvaaad??? Må jeg ikke en gang få noget på skrift??? ;-) ej spøg til side - jeg havde tænkt noget i retningen af at tage den op med at spørge hvis man nu skulle se seriøst på det med børn hvornår han tænker at pilledrop ville være ok? Og så få ham fortalt at jeg har tænkt nærmere over det og at jeg ikke forventer drop nu og her - men at 3-4 år inkl levering er for længe i forhold til min mulige arvelige situation...

[FO82]

Jeg tror du har helt ret i at det er svært at forholde sig til - jeg tror måske også at mænd har lidt mere tendens til "oooh shit" panik? Eller?

[MuttiT]

Jeg tror du har helt ret i at det er svært at forholde sig til - jeg tror måske også at mænd har lidt mere tendens til "oooh shit" panik? Eller?

Jep de panikker, men tror det er fordi de har svært ved at forholde sig til det.. Det er os der har styr på ægløsning mv., når vi så er gravide, så er det os der mærker forandringer i kroppen og den lille møve rundt.. Så helt ærlig, så tror jeg at hvis det var omvendt, ville jeg også have svært ved at forholde mig til det... Så det handler vist bare om at de fleste mænd har svært ved at forholde sig til det..

Det har jeg valgt at prøve at acceptere og så tænke at hvis jeg stod i hans sko hvordan ville jeg så have det.. ;)

[FO82]

Nu du siger det - så kunne de godt tage over ind i mellem ;-) det er SÅ snyd at de slipper for mens smerter, morgenkvalme osv :-P

[Pada]

Mange mænd er visuelle, og har brug for at se tingene i "levende live" for at kunne forholde sig til det, og nu knægten er her, jamen så snakker han meget mere om baby osv end før. Nu snakker vi jo om en konkret lille person, og ikke et fremtidigt væsen som vi ikke kender.

Det tror jeg gælder for rigtig mange mænd! Herhjemme har min mand også først kunnet forholde sig til at der er en baby derinde, da han kunne se og mærke ham sparke og bevæge sig. Jeg er spændt på hvordan det bliver når vi bliver forældre, for han snakker stadig ikke super meget baby.

[MuttiT]

Nu du siger det - så kunne de godt tage over ind i mellem ;-) det er SÅ snyd at de slipper for mens smerter, morgenkvalme osv :-P

Helt enig - hvorfor er det os der skal alt det igennem OG glem ikke humørsvingningerne :P

[FO82]

Jeg tror også at man skal passe på med kun at begrunde det med at være visuel, for man kan vidst roligt sige at en mand ikke har en chance for at vide hvad der foregår i løbet af en graviditet, han kan bare stå på sidelinjen og se hvad der sker, nærmest uden at vide hvorfor og hvordan... Gad vide om det er det det skræmmer mest? Eller om det er den drejning livet kommer til at tage??

Ååååh tag mig dog sammen - hvor skræmt kan han lige blive?

[Guest]

I stedet for at blive ved med at plage dig selv, så sku du måske til at få det sagt. Jeg er sikker på at i nok ska få en god samtale ud af det.

[FO82]

Ria - enig - jeg kan bare ikke rigtigt finde det rigtige tidspunkt :-/

Og at gribe det ud af den tomme luft virker bare så forkert?!? Og akavet?!?

[Mistel]

Ria - enig - jeg kan bare ikke rigtigt finde det rigtige tidspunkt :-/

Og at gribe det ud af den tomme luft virker bare så forkert?!? Og akavet?!?

Nu prøver jeg lige at vende den om - hvis angst/frygt/grænser er det egentlig du prøver at beskytte. Hans eller dine? Jeg tænker bare, jeg har da panikket totalt en million gange - meget mere end min mand. Så - måske projicerer du en smuie? Måske? :)

[Jellybellyfyn]

Jeg hepper på dig  :glad

[Minmowgli]

Jeg tror ikke rigtig der er nogen nem måde at starte sådan en samtale op på, det er bare med at springe ud i det. 

og hvad så hvis samtalen bliver lidt underlig? :)

Jeg anede heller ikke hvordan jeg skulle springe ud i samtalen herhjemme, og der havde vi kun været sammen et år, men det var så vigtigt for mig at få svar - så sprang ud i det en dag vi sad i sofaen - og ja det var da en lidt undelig samtale og måske blev manden lidt skræmt lige da jeg nævnte det, men da vi fik snakket lidt mere om det fandt vi ud af at vi egentlig var ret enige - og det gav virkelig ro på alle mine tanker  :rolleyes

[FO82]

Høhø så kom der lige lidt liv i tråden igen :-)

Jeg er ikke kommet et hak videre :-P

Kjerrumgaard: hvordan kom du i gang? Hvad sagde du?

[Syfong]

Jeg tror vi to har samme slags problem med vores mænd ;)

 

Min kæreste er slet ikke klar til børn, ifølge ham selv.Der er mange ting han vil have styr på i livet inden han begiver sig ud af den vej. Lige nu går vi f.eks. og leder efter hus.

 

Men jeg er sådan lidt ADHD-agtig og slynger nogle gange tanker ud som egentlig burde blive inde i mit hoved :P Jeg får nogle gange spurgt ud i rummet "hvor gammel skal du være når du får børn?!" - så kan han selvfølgelig ikek lige forholde sig til det lige på stedet, og det er jo ikke fordi jeg kræver et svar, men det at jeg nogle gange nævner ordet "børn" gør også at han tør snakke om det uden at det i hans verden betyder at han binder sig af hvad han siger. 

 

Jeg tror også at det at han bliver mere afslappet omkring at kunne tale om børn og fremtid gøt at han automatisk selv sætter nogle tanker i gang, så han er klar til at tage snakken når jeg en dag sætter rødvin på bordet ;)

 

Jeg har også vendt den lidt om og sagt at jeg ikke vil have børn før jeg er blevet gift, og så snakker jeg meget mer eom bryllup i steet ;P Så kan han ligesom regne ud hvad det ene bærer med sig ;)

 

Men jeg tror helt klart at du skal bringe din biologiske "deadline" op, snart - jeg synes det er meget vigtigt! Tænk hvis du ventede og så ikke er i stand til at lave egne æg når i endelig går i gang.. det ville da være så ærgeligt. Og det tror jeg også godt at din kæreste vil kunne forstå!

 

Jo før du bringer det på banen, jo længere tid har han til at tænke over det ;)

[Minmowgli]

Jamen jeg startede bare med at sige at jeg havde noget vigtigt vi skulle snakke om og at nu håbede jeg ikke at jeg ville skræmme ham væk for det var ikke hensigten... og så spurgte jeg ham bare lige ud hvordan han havde det med børn osv og en tidshorisont. Hun så lidt skræmt ud da jeg lige sagde det :oops  og der var da også en lille tænkepause inden han svarede, men fandt jo ud af at han havde det på nogenlunde samme måde som mig. Det var virkelig rart at få taget hul på den samtale, så var det ligesom lidt næmmere at bringe emnet op igen senere og snakke om det løbende  :)  og nu er han lig så hooked på PB som mig :yay

[FO82]

IIIIH det virker bare som om at det har været "nemt" for jer andre :-P

 

fik lidt "øv" agtigt ondt i maven forleden, han er igang med at skifte lofter osv, og er i gang i det ene værelse nu, som han så vælger at kalde kontoret - og jeg bliver sådan lidt: "neeeeej men så er du ikke obs på baby og tidshorisont og vil du slet ikke have nogen" agtigt inde i mit lille hoved :-(

 

øvha... så nu arbejder hjernen på fuld skrald igen - sikker tåbeligt over opfattelsen af et rum :-/

[Susanne]

Du skal se at få taget dig sammen og snakket med ham, søde! Uvisheden driver dig jo til vanvid!

 

Jeg spørger lige igen: hvad er det du er bange for? Hvad er det allerværste han kan sige? Og hvad vil det betyde for dig/Jer? Det virker som om, at de ting du selv går og konkluderer i dit hoved kan være værre end virkeligheden.

 

Spørg ham - det er du nødt til! :kram2

[TiaK]

Du skal se at få taget dig sammen og snakket med ham, søde! Uvisheden driver dig jo til vanvid!

 

Jeg spørger lige igen: hvad er det du er bange for? Hvad er det allerværste han kan sige? Og hvad vil det betyde for dig/Jer? Det virker som om, at de ting du selv går og konkluderer i dit hoved kan være værre end virkeligheden.

 

Spørg ham - det er du nødt til! :kram2

Enig!

Næste gang han laver noget på 'kontoret' så siger du bare - jeg havde egentlig overvejet om det ikke skulle blive et børneværelse, hvad tænker du om det?

[FO82]

susanne og tia: sørensens - jeg troede I havde travlt med noget andet og ikke opdagede at jeg stadig er en kylling :-D

 

men I har nok ret...

 

jeg skal bare LIIIIGE komme af med min frygt for hvordan jeg tror han kan finde på at reagere, eller min frygt for at jeg bliver skuffet fordi det ikke lige går efter hvad jeg lige kunne forestille mig i mit hoved..

[Forunderligt]

Jeg spørger også, hvad er det præcis du frygter, og jeg syns faktisk du skal prøve at skrive det ned, om det så er her inde eller for dig selv. Så kan du lettere se om det virkelig er realistisk at frygte og måske få nogle bud fra BK panelet? Jeg tænker du kunne lave en liste som ser ud noget i den her stil:

Jeg frygter:

1. at han ikke vil tale med mig om børn

2. at han føler sig presset

3. ???

osv.

 

Jeg har selv en teori men jeg syns du skal prøve at sætte ord på selv.

 

Jeg syns lige som Susanne og TiaK at du gør det værre ved at forestille dig det værste end ved simpelthen bare at få taget den snak, fordi det fylder sådan i dig.

[FO82]

okay saga - here goes:

 

jeg frygter

 

1: at han slet ikke vil??? (selv om det er totalt urealistisk dag han så sent som i går fik sagt at med den far ville vi da få nogle smukke børn :-P :-D)

 

2: at han vil vente for længe - jeg er ikke helt ung længere jo - så min tidshorisont hedder lidt at smide pillerne i hvert fald inden min næste fødselsdag (til sommer hoho)

 

3:at han ser mig som sådan et skruk monster?!?!?!

[FO82]

4: at han føler sig presset (men den hører vidst under 3)