Det der med at tage snakken om PB

[Guest]

Du blir nødt til at springe ud i det. Måske reagerer han helt anderledes end du tror.

[louisef]

okay saga - here goes:

jeg frygter

1: at han slet ikke vil??? (selv om det er totalt urealistisk dag han så sent som i går fik sagt at med den far ville vi da få nogle smukke børn :-P :-D)

2: at han vil vente for længe - jeg er ikke helt ung længere jo - så min tidshorisont hedder lidt at smide pillerne i hvert fald inden min næste fødselsdag (til sommer hoho)

3:at han ser mig som sådan et skruk monster?!?!?!

Måske du så skal overveje konsekvenserne af de forskellige scenarier?

1. Hvad hvis han ikke vil have børn? (Selvom det ikke lyder sådan). Er du villig til at opgive børn? Hvis ikke, så er det jo trods alt rart at få styr på.

2. Hvis han vil vente må i jo finde et kompromis og tale om årsagerne til ikke at vente (fx biologi), det nytter jo ikke at vente, hvis det så ikke kan lade sig gøre? Er du villig til at risikere det? Er han? (Det kan jo være han ikke helt har indset at der altså er en tidsfrist). Og han har jo altså valgt dig velvidende du ikke var 19 ;)

3. Og hvad så hvis han synes du er skruk? Det stempel tror jeg de fleste af os har gået på et eller andet tidspunkt :D og det er da også en god ting at være skruk! At gerne ville har børn :)

4. Selv hvis han føler sig lidt presset, er det måske meget godt? Nogle gange vil man helst blive i den situation man har lige nu fordi det er 'nemmest' og man ike ved hvad man får, men det er jo naturligt at ting udvikler sig, så måske lidt pres er godt? :)

[FO82]

Måske du så skal overveje konsekvenserne af de forskellige scenarier?

1. Hvad hvis han ikke vil have børn? (Selvom det ikke lyder sådan). Er du villig til at opgive børn? Hvis ikke, så er det jo trods alt rart at få styr på.

2. Hvis han vil vente må i jo finde et kompromis og tale om årsagerne til ikke at vente (fx biologi), det nytter jo ikke at vente, hvis det så ikke kan lade sig gøre? Er du villig til at risikere det? Er han? (Det kan jo være han ikke helt har indset at der altså er en tidsfrist). Og han har jo altså valgt dig velvidende du ikke var 19 ;)

3. Og hvad så hvis han synes du er skruk? Det stempel tror jeg de fleste af os har gået på et eller andet tidspunkt :D og det er da også en god ting at være skruk! At gerne ville har børn :)

4. Selv hvis han føler sig lidt presset, er det måske meget godt? Nogle gange vil man helst blive i den situation man har lige nu fordi det er 'nemmest' og man ike ved hvad man får, men det er jo naturligt at ting udvikler sig, så måske lidt pres er godt? :)

1: øøøøøh pas?!

 

2: jeg kan godt følge dig, og det er nok også noget af det jeg vil "slå" på

 

3: yep - men jeg vil ikke kategoriseres som skrukmonster - der er jeg slet ikke (endnu?!?! :-O )

 

4: hm....... hm..... jeg er faktisk bange for at han "stejler" hvis han føler sig presset - to be honest :-/

[Forunderligt]

1: øøøøøh pas?!

 

2: jeg kan godt følge dig, og det er nok også noget af det jeg vil "slå" på

 

3: yep - men jeg vil ikke kategoriseres som skrukmonster - der er jeg slet ikke (endnu?!?! :-O )

 

4: hm....... hm..... jeg er faktisk bange for at han "stejler" hvis han føler sig presset - to be honest :-/

Når du skriver stejler, tænker du så at han blir rasmus-modsat af at føle sig presset? Er det et mønster han har da? Eller tænker du at han vil blive i tvivl om jeres forhold? Jeg tænker jo det er en eller anden form for kærlighedserklæring at sige til sin kæreste, du er sku så dejlig at jeg vil ha børn med dig, og det er jo også indirekte at sige at man tror på en langsigtet fremtid sammen. Frygter du inderst inde at han ikke vil dig på den lange bane?

 

Jeg tænker at når du har så svært ved at spørge så skyldes det nok at du er bange for en afvisning, bange for han siger næ, jeg vil egentlig ikke ha børn/næ jeg vil ikke ha børn med dig eller noget i den retning, som vil gøre rigtig ondt at høre? Det er bare et gæt. Og mit spørgsmål er om du tror det er realistisk at han vil sige noget i den retning, for det lyder jo som om I har det rigtig godt sammen og planlægger andre vigtige ting sammen i fremtiden - eller hvad?

 

Og så vil jeg lige sige at når du endelig tager snakken, så giv ham tid til at fordøje og svare, det er der i hvert fald mange mænd som lige har brug for. Så hans første reaktion, selv hvis den ikke skulle være så positiv som du håber, er jo ikke nødvendigvis det som han beslutter når han får tænkt over det.

[FO82]

Jeg er egentligt ikke bange for vores forhold slet ikke :-)

Med stejle mener jeg - ja hvad mener jeg - ikke at han bliver Rasmus modsat, mere at han kan få en lille smule svært ved lige at se modargumentet - ikke noget negativt i det overhovedet, men han kan godt blive lidt subjektiv og glemme at se sagen fra to sider :-)

[NatC]

Hvis ikke der er så meget at være bange for, og du bare ikke kan tage dig sammen til at sige det til ham - så er det måske slet ikke så vigtigt for dig at få sagt ?

Jeg synes også den slags kan være svært, men når alt kommer til alt så har han ingen chance for at vide hvad jeg tænker hvis ikke jeg siger det til ham :)

Du skal nok få det sagt når det plager dig tilpas meget ;)

I hvert fald held og lykke - det skal nok gå godt når du får det gjort :)

[Thorsson]

Jeg har vaeret i samme situation som dig. Jeg har faktisk lige taget "snakken" med min kaereste i dag. 

 

Jeg var ogsaa meget nervoes og lidt bange for at han ville vente for laenge eller han slet ikke ville have boern. 

Jeg sagde bare at jeg gerne ville snakke med ham og spurgte ham saa om hvad han ville sige til at faa et barn snart. Vi fik snakket det igennem og vi er nu begyndt med PB  :loveshower

 

Saa mit raad til dig er at uanset hvor forfaerdeligt det nu maa vaere for dig saa faa det gjort for jo laenger tid der gaar jo svaere bliver det og det er heller ikke sjovt at gaa med tanken om at der er noget man gerne vil sige og ikke kan fordi man frygter svaret. 

 

Haaber snart du goer det for du faar det saa godt naar det er overstaaet. Held og lykke herfra  :kiss

[stilletten]

He!

Jeg kender det her kun alt for godt.

Altså.... Min mand er i en alder af nu 36 først sidste år nået til at føle sig tryg ved at smide p-pillerne. Vi venter os nu. Og han glæder sig helt vildt, nu hvor det er en realitet.

Måske min mandl igner din lidt? Min er sådan en, hvor tingene nogle gange skal ske lige forann æsen på ham, før han udvikler sig. Hvis ikke jeg fortæller ham, at han er mere moden og voksen end det, så lever han som en udødelig 25 årig endnu. Så jeg har knoklet med at få ham til at indse, hvordan man lever, når man er gift, har hus, bil, hund og min datter allerede, så han ligesom kunne se at blive klar ;-)

Jeg har taget samtalen op med ham flere gange. De første gange lagde jeg ingen forventninger direkte på ham. Jeg bad ham lytte og sagde, jeg ikke forventede eller ønskede hans svar lige på samme tidspunkt, men ville bede ham tænke over det jeg fortalte. Jeg fortalte ham, hvad jeg forventer at få ud af livet ved at blive mor. Hvad min længsel bestod af, hvorfor jeg helst gerne ville have en konkret plan for vores babyprojekt inden længe. Kom med små eksempler så som at man bliver opslugt af en helt speciel sæags kærlighed, kom med argumenter så som at vi jo begge ikke bliver yngre, at vi begge er enebørn, at hans forældre ikke er for raske og jo gerne skulle nå at lære deres første barnebarn at kende (jeps, jeg fik ham virkeligt snøret der, uden det så sådan ud!!)

Så da han havde tygget på det lidt tid blev jeg mere konkret. Spurgte ham til, hvad han tænkte om det at blive far. Om det var noget han gerne ville. Og jeg blev lidt mere konkret, lavede et regnestykke for ham. Det gik på min krops tradition for at bruge længe på at rense p piller ud af kroppen, at han skulle være væk nogle måneder. Hvad statistikken siger om antal forsøg før rimelig sikkerhed for at det lykkes, og lagde de 9 måneder oveni. Så endte vi ud et sted mindst 1 år og 3 måneder ude i fremtiden, før vi hurtigst ville kunne stå med en baby I armene.

Han regnede lidt på det og Fandt ud af at han ville være sidst i 30'erne på det tidspunkt, og så regnede vi videre på, hvor gammel han ville være når han selv ville være, når barnet flytter hjemmefra.

Efter det fik han et par måneder igen, og jeg skrev faktisk breve til ham, hvor jeg spurgte ham om en dato. Det skal siges at hans arbejde byder os kun at have kontakt pr mail og telefon i 2-3 måneder ad gangen. Om han kunne sige noget om, om vi kunne smide p-pillerne inden for 6 måneder, eller om han slet ikke var klar endnu. Det endte med at hanselv meldte sig på banen og sagde, han havde tænktover det, og syntes jeg bare skulle smide dem meddet samme. Han havde villet have nogle måneders ventetid, men så kunne han ikke rigtigt finde ud af jvad han egentligt skulle bruge ventetiden på alligevel. Nu var beslutningen jo taget...

Lang historie kort. Hvis din mand er lidt på samme måde. Egentlig parat, og åben, men mangler det sidste lille skub for at tage en i øjeblikket vanskelig og afgørende beslutning, så er der kun en vej. Lad ham nøjagtigt som du gør forholde sig til tanken om at blive far. Tal med ham om det, hold det På din egen banehalvdel først, så du ikke får ham til at stejle, men så han forstår hvor dybfølt dit ønske er. Findd ig i at blive kaldt skruk, men lad nu være med at stille noget på spidsen eller give ham ultimatummer.

Hvad med at skrive det til ham? Giv ham et lille brev med i hånden, som du Beder ham om at læse, men han behøver ikke svare dig.

Eller prøv i første omgang. At gå efter en dato, hvor han gerne vil tale mere konkret om babyplaner med dig. Fx hvis han gerne vil tænke lidt. Så kunne I måske tage samtalen op omkring nytåret og der være lidt konkrete omkring en dato for hvornår I kan starte projektet. Husk at tænke på, at der skal være tid til at få nummer to bagefter også ;-)

[FO82]

Det er dejligt at der kommer så mange input om at jeg bare skal kaste mig ud i det - men jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere om hvad i har sagt til manden og om i greb det ud af den blå luft eller?

[Thorsson]

Jeg sagde bare at jeg ville snakke med ham og da han så kom ind til mig så sagde jeg som sagde bare hvad han ville sige til at få et værn snart først var han lidt skeptisk men vi fik det snakket igennem og nu er vi i gang med PB :) jeg viste at han inderst inde gerne ville for da min mens for noget tid siden var meget forsinket troede vi at jeg var gravid men da jeg så fik min mens og jeg sagde det til ham var han meget skuffet og lidt ked af det.

Håber du kunne bruge det til noget :)

[Syfong]

Jeg prøver at bruge det at min kæreste lige er blevet onkel til at bløde ham op mht til børn :P "kom nu, skal du ikke holde ham lidt?" ;) Indtil nu har han ikke turdet holde den lille, men det skal nok komme - han synes han er for skrøbelig lige nu (han er kun et par uger gammel).

 

Hvis du kan arrangere at du lige ser noget i tv om graviditet elle babyer eller sådan noget så har du jo en god "undskyldning" til at begynde at snakke om graviditet m.m. Jeg bruger selv denne teknik flittigt ;)

[stilletten]

Jeg har også rendt. Rundt og været nervøs og ikke vidst hvordan jeg skulle tage hul på bylden. Derfor blev det ofte til noget til fjollet, hvor jeg stillede mig an og sagde nåååårh! Eller mig vil os ha! Eller se hvor er den dreng søøøød! Til babyer i tv og venners børn osv. Og så har han jo selv indimellem bidt på krogen og sagt at jeg var en forfærdelig skruk høne. Og hvor var det heldigt at jeg fikenreaktion!!! For så har jeg bare grebet den i luften og sagt at ja, jeg vil rigtigt gerne snart have et barn og om ikke han snart kunne lokkes lidt osv.

Så min mand blev lokket i baghold indtil flere gange. Men altså, når det gælder krig, kærlighed og babyer, så gælder alle kneb, på nær at smide præventionen i smug ;-)

Jeg har også spurgt ham hvad det egentligt er vi venter på. Han kunne jo dårligt argumentere imod 4 år boende sammen, bryllup sidste år, huset stort set renoveret færdigt, og vores alder, dengang 29 og 35.

Jeg synes du skal vælge et tidspunkt hvor I begge har tid og er afslappede, fx hvis I ser noget ligegyldigt fjernsyn, men sidder og putter tæt ved hinanden. Bare sig, at der er noget du Har tænkt på i den seneste tid, og som du gerne vil tale med ham om. Og så tag fat i dender besked fra gynækologen. Sig at den fikd ig til at tænke. Mske det er på sin plads at sige noget om, at du gerne vil ham for fremtiden, og synes tidspunktet snart er ved at være, hvor du gerne vil være mor. Sig at han i dine øjne vil blive en skøn far og at du gerne vil have familielivet sammenmed ham.

Men respekter, hvis han synes I skal have et par oplevelser mere som kærester før familie. Men vær så i stedet ret konkret. Få sat datoer på den der ferie eller det byggeri etc. Der skal til først. Hvis det bare er sådan noget som at så ryger noget af alenetiden, så ryger der nogle koncerter eller byture, hvad med vennerne osv. Så må du prøve at laveet lille regnestykke på, hvor meget han i grunden ser de venner og tager afsted til kampe og den slags nu, og tænk realistisk over hvor store afsavn dinmand vil skulle "lide".

Vejen kan værelang hvis det er en helt omvæltning af hans liv. Men hvis det handler om at I skal strukturere de ugentlige indkøb og at sport kun skal være 2-3 gange om ugen i stedet for 5, så overlever hanaltså nok. Eller at han en gang om året tager afsted med gutterne et par dage, så holder du Jo nok skansen hjemme så længe.

Hvis det handler om at jeres bopæl er for lille til en baby, så bruger den faktisk ikke sit værelse før den når 1,5-2 års alderen alligevel. Der er det nærmere en lille udstilling og opmagasinering af legesager. De kunne lige så godt have været i et par kurve eller kasser i stuen, for det er der jeres barn vil være alligevel.

Hvis han bare synes I har kendt hinanden for korttid, så må du give ham lidt tid. Men brug tiden på at være lidt aktive omkring dybere samtaler. Sørg for at du får dig åbnet op i den tid, så han lærer dig at kende ;-)

Et halvt eller et helt år kan du måske godt afse? Men vær også konkret omkring, at børn 2-3 år ude i fremtiden er for længe for sig at vente. Sig at du håber, i kan tage samtalen op om et par måneder igen, og at han i den tid har tænkt lidt nærmere over det. :-)