Hvis barnet kommer på neonatal - hvad så?

[Annaperenna]

Hej!

Hvis der nu sker noget, så barnet skal i kuvøse eller noget andet på neonatal - kan man så komme med som mor eller skal man på barselsafsnittet?

Jeg vil IKKE separeres fra mit barn, ikke engang i 2 minutter - så hvad gør man? Ikke på vilkår om jeg vil sove på barselsafsnittet mens en anden passer mit barn på neonatal

[Mama Lou]

Mange steder er det normalt ikke muligt, at mor er indlagt sammen med barnet på neo. Så barn og mor bliver skildt ad, men tror nu godt nok, at man kan presse på for undtagelser ;)

Vi blev indlagt med M. Da hun var 2 uger, egentlig mente de, at vi hørte til på neo, men problemet var, at jeg jo ikke var indlagt noget steder, så jeg skulle enten indlogeres på patienthotellet eller hjemme. Så de endte med at lave en isolationsstue (for at beskytte M. For smittefarer fra de andre børn) til os på

Børneafd., så jeg kunne være indlagt sammen med hende :)

[MissingLink]

Hej!

Hvis der nu sker noget, så barnet skal i kuvøse eller noget andet på neonatal - kan man så komme med som mor eller skal man på barselsafsnittet?

Jeg vil IKKE separeres fra mit barn, ikke engang i 2 minutter - så hvad gør man? Ikke på vilkår om jeg vil sove på barselsafsnittet mens en anden passer mit barn på neonatal

Det kommer an på "alvorligheden" af babys tilstand. Hvis det "bare" er fordi baby er lille, eller skal lære at spise, findes der nogle steder mor-barn stuer, hvor man så kan være indlagt med sit barn. Disse stuer findes dog i ret begrænsede mængder. Hvis du feks har fået akut kejsersnit og baby skal på neo, har du ikke mulighed for at komme med. Når bedøvelsen fortager sig, kan man få lov at komme hen til sit barn.

Du kan desværre ikke kræve at være sammen med baby hele tiden eller være indlagt med barnet på neo, hvis der er noget galt der gør at barnet skal intensiv overvåges på neo.

Det er brutalt og hjerteskærende, men hvis det er nødvendigt, tænker du nok mere på, at der skal være mulighed for at hjælpe baby, og at baby har de rette forhold- ligegyldigt hvad.

Hilsen hende, der lå 13 uger på neo (plus 2 uger efterfølgende) og ikke sov sammen med sin datter før hun var 10 uger gammel.

Ps: er der nogen særlig grund til du tænker, at i kunne ende på neo.

[Barbamama]

Da vi var indlagt på neo, var det hele banden - både min søn, min mand og mig selv. :) Men det var ikke noget, vi havde "krav" på, men noget de gjorde fordi de var så heldige at have pladsen, fordi vi ikke var indlagt med noget vildt alvorligt (svær ammestart, så min søn havde tabt sig meget), og fordi jeg var helt ude i tovene og græd og skældte ud og nægtede at være adskilt fra dem.

Jeg tror at de foretager en vurdering af mulighed/behov og gør det så godt de kan for en :)

Edit: jeg er faktisk i tvivl om vi reelt var indlagt på neo (altså min mand og jeg - Valdemar var) eller om jeg egentlig var indlagt på barselsafsnittet og min mand ikke rigtig var indlagt (han fik nemlig ikke mad ligesom jeg gjorde) og vi så bare havde fået lov at låne en stue. Men de gode sygeplejersker fik det i hvert fald til at fungere :)

[Binser]

Jeg har snakket med en læge på hvidovre som sagde at det kom an på pladsen - men de ser helst at man kommer på neo sammen med sit barn.

Det er bare ikke altid at der er plads til det.

[Annaperenna]

Nej der er intet, der taler for neo - jeg prøver bare at forberede mig på alt.

Puhha 10 uger, det er jo hjerteskærende, hold nu kæft det er hårdt!!

Jeg lå hud mod hud med Carl i 5-6-7 timer i døgnet indtil han var 10 dage så jeg har stærkt behov for at være HELT tæt med lillefnisen og jeg kan slet ikke have tanken om at en anden skifter ble på min nyfødte eller trøster, hvis hun er ked af det.

[Forunderligt]

Jeg er helt med dig med de følelser - jeg gik også og overvejede "hvad nu hvis" fordi jeg havde graviditetssukkersyge og det gir en lille risiko for at barnet skal indlægges. Men her må man nok bare indstille sig på, at hvis baby er dårlig og skal ha hjælp så må det ha første prioritet, og nærheden må så indhentes senere, selv om det er svært. Hvis du af en eller anden grund ikke kan være hos den lille en time eller mere, så kan din mand vel i det mindste - er det ikke en trøst at tænke på? Det var det i hvert fald for mig. Jeg var/er også kæmpeløvindeMOR og INGEN skal røre min baby eller gøre noget uden at spørge mig først - meeeen så må jeg lige minde mig om, at de rare mennesker kun er der for at hjælpe os, og så må jeg jo tale med dem og spørge om alt hvis det kommer dertil ;)

Jeg tror ikke man kan (eller skal!) forberede sig på alt - men som sagt, jeg kan rigtig godt forstå dig.

:goodluck

[MissingLink]

Nej der er intet, der taler for neo - jeg prøver bare at forberede mig på alt.

Puhha 10 uger, det er jo hjerteskærende, hold nu kæft det er hårdt!!

Jeg lå hud mod hud med Carl i 5-6-7 timer i døgnet indtil han var 10 dage så jeg har stærkt behov for at være HELT tæt med lillefnisen og jeg kan slet ikke have tanken om at en anden skifter ble på min nyfødte eller trøster, hvis hun er ked af det.

Jeg lå/sad med min lillebitte datter i 3x2 timer om dagen hud mod hud (de dage hvor hun altså ikke var kritisk) Jeg var der jo i princippet hele tiden. Jeg sov bare ikke med hende, da hun lå med tæt overvågning indtil den dag hun blev udskrevet (og vi kom hjem med overvågningen) Men, jeg skiftede selv 90% af bleerne, badede, gav mad i sonden da hun endelig kunne tåle det osv. Jeg sov på patienthotellet indtil vi kunne sove på samme stue (og hilser lige og siger, at så sjovt er det heller ikke at sove sammen med en varmekasse og lyden af Cpap, uden mulighed for at kunne "putte rigtigt".

Noget af det der rigtig trak tænder ud, var adskillelsen fra resten af familien. Min store pige. På nogle afdelinger, må søskende ikke komme, hvis de ikke har haft skoldkopper. Det er en killer, hvis man skal være der længere tid.

Men, nu håber og tror jeg da heller ikke du kommer til at skulle bekymre dig om det :kram2:

[Annaperenna]

Saga - du har helt ret i at jeg må lægge løvemoaren lidt væk, hvis vi kommer i sådane en situation :)

Tak for den beskrivelse, Missinglink - det gav lidt ro atdu var så meget indeover hendes pleje

Oh yes, så er der lige søskende, puuha det er jo lige en anden dimension af sådan en indlæggelse!

[Ihpets-mortilto]

Puha, bare at læse dit spørgsmål fik mig næsten til at tude. William kom på neo. direkte fra fødslen (jeg nåede ikke at holde ham eller noget, jeg så kun halvdelen af hans ansigt og så var han væk). Jeg kom til opvågning (jeg fik kejsersnit og skulle ligge til jeg havde følelsen i benene igen) og det var de værste 3 timer i mit liv. Da jeg endelig kunne mærke noget, blev jeg kørt op på barselsafsnittet hvor en meget sød portør foreslog om han ikke skulle køre mig direkte op på neo til min søn, JO TAK!

Jeg måtte være der lige præcis så meget som jeg ville, men på Roskilde har de ikke hjælp til mor på den afdeling, eller mad - så der måtte jeg så ned på barselsafsnittet. Havde jeg kunne gå, havde det ikke været noget problem, men fordi jeg var bundet til sengen var det skrækkeligt. De overvejde om William skulle overnatte der, og så ville de have at jeg skulle sove nede på barselsafsnittet - det blev heldigvis ikke aktuelt, for jeg ved simpelthen ikke hvad jeg ville have gjort.

Jeg synes det er rigtig godt at du forsøger at forberede dig på det. Mit bedste råd er at huske på at det er for dit barns bedste at hun vil komme på neo. MEN også at i begge har bedst af at være sammen - så insister på at være med hende som meget som overhovedet muligt. Jeg er ked af at jeg ikke bankede i bordet, men jeg kunne ikke en gang tage vare på mig selv. Og aftal med manden din hvad din plan er, så i ved hvad hinanden skal.

Min mand gik med William, og det er jeg jo glad for, William skulle jo ikke ligge alene - men fordi vi ikke havde så meget som overvejet situationen, var jeg også MEGET ked af at blive efterladt alene.

[ssb]

Jeg fik akut kejsersnit med min første og vi enste på neo bag efter - sammmen. Men det var vist også en undtagelse at jeg fik lov at være der. Desuden lå vi der kun 6 timer til kontrol.

[Caddie]

Vi var indlagt 14 dage på neo i Holbæk, vi fik ene stue med plads til os alle 3. Eneste formål var at hun skulle lære at spise da hun blev født 5 uger før tid. På de stuer med kurvøser var der også en seng til mor. Min jordemoder fortalte at der er meget fine forhold på neo i Holbæk, så det kommer vist an på sygehuset.

De første par dage var okay, ellers så var tiden lang og selv om hun ikke fejlede spor så var det ikke den sjoveste start. Det er heldigvis glemt nu :)

[Guest]

Min datter blev født ved planlagt kejsesnit, hun slugte en masse vand på vejen ud og blev på operationsstuen suget 30 min, men rettede sig ikke helt. Hun skulle derfor på neo, jeg fik set hende kort et par minutter, men hun skulle hurtigt have ilt, så det var kortvarigt.

Efter 4-5 timer på neo kom ilten af hende og hun havde det ok, men vi blev på neo en 2-3 dage, vi havde fine forhold, der var plads til både min mand og jeg, vi havde ene stue med fjernsyn og eget badeværelse. 1000 gange bedre end på barselsafsnittet da jeg skulle føde min søn, så nogle fordele var der da. Det var iøvrigt på Hillerød hospital.

Med hensyn til at være væk fra sit barn, så har jeg været det med begge mine. Den 1 kom med akut kejsersnit og på hillerød er/var det kutyme at moderen kom på opvågning og barnet skulle blive på fødegangen nogle timer. Ja og med min datter var det fordi hun skulle på neo og jeg på opvågning. Jeg havde ikke noget valg, jeg synes på ingen måde det var sjovt og jeg ville ønske det havde været anderledes, men de havde deres far hos dem mens jeg ikke kunne være der. Så der var ikke en fremmed der tog sig af dem, det synes jeg, om ikke andet, var dejligt.

[maxpower_tina]

jeg fødte i Holstebro, men blev overført til Viborg neo afdeling dagen efter, fordi Tino´s blodsukker var alt for lavt, og der fik vi en familiestue, hvor der var plads til både far og storesøster også kunne være der... vi var der i en uge, fordi hans blodsukker selvfølgelig skulle op, og så fordi han fik sonde, da han ikke var så god til at spise selv i starten, men det kom han hurtig efter... og personalet var rigtige flinke til at lade mig selv gøre tingene, medmindre de kunne se at jeg var så udkørt, at jeg kunne bruge et par timers søvn... så vi lavede en aftale om at de kom og vækkede mig efter et par timer... men det var dælme ikke nemt af acceptere, men som de sagde, så var det bedre at de tog og holdt øje med ham i et par timer, så jeg var udhvilet og kunne være den super mor som de kunne se jeg var ;-) jeg synes det er fint du gør dig nogle tanker, bare de ikke kommer til at fylde for meget :-)

[stilletten]

Min datter var indlagt på neonatal, men jeg havde en seng på barselsafsnittet. Sådan gjorde man dengang. Og det var udelukkende af hensyn til barnet.

Jeg ville da også ønske at jeg kunne have sovet på samme stue, hvis mit barn var sundt. Men på den her måde var der ro til mig til selv at komme mig over svær svangerskabsforgiftning og akut kejsersnit og der var mulighed for at have en sygeplejerske på hver stue døgnet rundt og jeg havde fordelen af at møde andre kvinder i lignende situation, jeg kunne spørge og drage erfaringer fra. og jeg var på hendes stue dagen lang, lå hud mod hud med hende, trøstede, skiftede bleer, holdte hende når hun fik mad i sonden osv. Hverken min datter eller jeg har manglet noget. Når man er på neonatal i lang tid, skyldes det barske omstændigheder, og det der fylder ens tanker er taknemmelighed over at ens barn har overlevet, eller frygten for om det dør. Så er en stue hvor man sover sammen med sit barn en bagatel. Man sover jo... Og alle ens vågne timer kan man tilbringe ved barnet.

Hvis der er komplikationer, behov for kuvøse, hjertescanninger, trivselsproblemer, respirator, apnø monitor osv. Så er det måske noget helt andet, end hvis man er der for en kortere bemærkning. :-)

Sådan levede vi en måned. Jeg stod op til samtlige måltider, og der var altså ikke nogen, der bare tog over. Jeg skulle da gøre det selv :-)