Vil gerne være gravid - smalltalk

[NSEllekilde]

Hmm.. Nu er min ægløsningsteste mindre tydelige.. Måske har jeg allerede haft ægløsning? Jeg tog ikke en test igår, men i nat kl 04. Den var ret tæt på positiv men alligevel ikke. Jeg tog så en idag kl 11 som måske var en lille smule mindre tydelig end den i nat. Og her kl 18 kan man næsten ikke se en ekstra streg...

Jeg føler at jeg havde ægløsning for ved en 6 tiden i morges mærkede jeg en spænding i underlivet i en times tid og hele dagen i dag har jeg haft virkelig ømme bryster.. Men jeg tester videre og ser hvad der sker.

Uanset sagde gynækologen at jeg skulle teste for graviditet hvis jeg ikke får min mens om 14-16 dage. For jeg burde få ægløsning heromkring udfra hvor stort ægget var i tirsdags :)

[NSEllekilde]

Det kunne være at jeg rent faktisk skulle læse brugsanvisningen. Der står at man skal teste hver dag på samme tid. Det har jeg så ikke gjort. Nu ved jeg hvad jeg kan gøre næste gang :rolleyes

[Kuller]

17 piller tilbage i pakken - for dem der tæller

[Stella Nutella]

17 piller tilbage i pakken - for dem der tæller Manden har endelig meldt sig på banen og givet grønt lys! Nu krydser vi bare fingre for hurtig levering.. Efter lang tids læsen herinde, kan man jo blive helt bekymret for, om det nogensinde er ukompliceret og hurtigt at få gevinst

Det er det :D

Vi fik gevinst i første cyklus. Jeg er 32

[cellemus]

Vil så gerne have en baby mere.

Måske en lille pige denne gang :)

Hatten af for dig og dit overskud NSEllekilde.

Utrolig at du allerede er klar nu :)

[Aja]

Vil så gerne have en baby mere.

Måske en lille pige denne gang :)

Hatten af for dig og dit overskud NSEllekilde.

Utrolig at du allerede er klar nu :)

Hvornår har I planer om at gå i gang? :)

[cellemus]

Hvornår har I planer om at gå i gang? :)

Ifølge mig: nu.

Men aner det faktisk ikke.

Håber på snart

[Aja]

Ifølge mig: nu.

Men aner det faktisk ikke.

Håber på snart

 

Okay, det er da spændende hvornår det bliver :glad I må vist hellere få snakket om det, og så håber jeg manden også er med på snart :)

[cellemus]

Okay, det er da spændende hvornår det bliver :glad I må vist hellere få snakket om det, og så håber jeg manden også er med på snart :)

Han er egentlig klar nok og med på den. Vores "problem" er at vi bor et midlertidigt sted efter vi kom hjem fra spanien. Så vi skal først ha fundet et fast sted og så kan jeg ikke li mit arbejde, og det ville være klogt at få styr på det også, inden man går i gang med baby :)

[NSEllekilde]

Vil så gerne have en baby mere.

Måske en lille pige denne gang :)

Hatten af for dig og dit overskud NSEllekilde.

Utrolig at du allerede er klar nu :)

:kram nova er IMO også en meget nem baby. Det er kun hårdt når hun er i sin tigerspringsuger. Selvfølgelig er jeg også træt og jeg ved at jeg kommer til at skulle tælle til ti maaange gange når man har to babyer men jeg tror 100 procent at det er det hele værd :)

[cellemus]

:kram nova er IMO også en meget nem baby. Det er kun hårdt når hun er i sin tigerspringsuger. Selvfølgelig er jeg også træt og jeg ved at jeg kommer til at skulle tælle til ti maaange gange når man har to babyer men jeg tror 100 procent at det er det hele værd :)

Fuldstændig enig :)

[ccc]

:kram nova er IMO også en meget nem baby. Det er kun hårdt når hun er i sin tigerspringsuger. Selvfølgelig er jeg også træt og jeg ved at jeg kommer til at skulle tælle til ti maaange gange når man har to babyer men jeg tror 100 procent at det er det hele værd :)

Jeg tror du har helt ret i at det blir det hele værd❤️

[Forunderligt]

Årh, jeg har det så svært med når folk siger at det er det værd at få pseudotvillinger :Blush

Hvad betyder det helt præcist?

Jeg har pseudotvillinger, og jeg synes bestemt ikke det er "det værd". Jeg ville sådan ønske for især mine piger, men også for min mand og jeg, at vi havde ventet ihvertfald et år mere med at gøre Thea til storesøster.

Og jeg har jo selv stået i din position, hvor jeg skulle "retfærdiggøre" over for andre hvorfor vi valgte som vi gjorde, når alle rådede os til det modsatte, og jeg ved godt at når man ønsker sig det så brændende, så kan ingen snakke en fra det...

Men hvis nogen havde set hvordan vores liv var for bare et år siden, så ville ingen nogensinde ønske sig pseudotvillinger :LOL

Ved godt ingen har bedt om min mening og folk gør hvad de har lyst til - men jeg er bare så enig i at det ikke er "det værd". Og der er endda 23 mdr mellem mine to første, en meget sensitiv storebror og en bulderbasse lillesøster som meget hurtigt indhentede ham i en masse ting. Jeg ville ønske vi havde ventet lidt, jeg syns der er meget mere ro for alle med en lidt større aldersforskel. Søskende kan sagtens få meget ud af hinanden, der er kort/lang aldersforskel ikke ret afgørende.

[NSEllekilde]

Årh, jeg har det så svært med når folk siger at det er det værd at få pseudotvillinger :Blush

Hvad betyder det helt præcist?

Jeg har pseudotvillinger, og jeg synes bestemt ikke det er "det værd". Jeg ville sådan ønske for især mine piger, men også for min mand og jeg, at vi havde ventet ihvertfald et år mere med at gøre Thea til storesøster.

Og jeg har jo selv stået i din position, hvor jeg skulle "retfærdiggøre" over for andre hvorfor vi valgte som vi gjorde, når alle rådede os til det modsatte, og jeg ved godt at når man ønsker sig det så brændende, så kan ingen snakke en fra det...

Men hvis nogen havde set hvordan vores liv var for bare et år siden, så ville ingen nogensinde ønske sig pseudotvillinger :LOL

Jeg tænker følelsesmæssigt, drømmemæssigt og når de bliver ældre så ser man det virkelig.

Jeg er godt klar over at det bliver så hårdt og at jeg sikkert "fortryder" et par gange når de begge har nedsmeltninger på én gang, men jeg er sikker på at der kommer gode tider som overvinder alle de dårlige. Om det så først er når de er 6 og 7 år er der ingen der ved :) men jeg er ikke i tvivl om at det er dét jeg vil ^^

[Forunderligt]

Jeg er faktisk rigtig glad for at du skriver det :kiss

Jeg oplever alt for ofte at der bliver tegnet et meget forkert billede af, hvordan det virkeligt er, at have børn med lille aldersforskel. Nogle er selvfølgelig helt utroligt heldige og får børn der aldrig græder, men det er trods alt de færreste børn der er sådan.

Jeg var egentlig begyndt bare at holde min mund og lade være med at argumentere for det modsatte, for jeg ved jo fra mig selv at folk kan sige alt hvad de vil, når først man har besluttet sig så lukker man ørene :)

Jamen du er kommet til den rette hvis du gerne vil høre at man ikke skal være så bange for at der blir for langt mellem søskende. Selvfølgelig har Mathilde der har 8 år op til storesøster og 7½ år ned til lillesøster et anderledes forhold til sine søskende, end hvis der havde været 2-3-4-5 år, men der er masser af kærlighed, interesse og leg, trods forskellige (aldersbetingede) interesser. Melissa har elsket at valse rundt med Lilly på armen da hun var 16, og selv nu glæder de sig alle til at møde en ny efternøler. Jeg har ikke oplevet den der kroniske dårlige samvittighed (i særlig høj grad) fordi der netop var så forskellige behov hos store og små, som jeg gjorde med de første 2 da de begge var små samtidig, og ligesom du beskriver var det voldsomt hvad Melissa blev udsat for nogen gange :( jeg var heldig at få verdens nemmeste toer der aldrig skreg og altid sov, ellers ved jeg ikke hvordan vi havde overlevet alle reaktionerne fra lille storebror. Og vi blev jo så også skilt...

 

Men hey, folk har altid meninger og man må nok lytte til hjertet først og fremmest og gøre sine egne erfaringer, det ved jeg jo godt. Hvis vi havde spurgt rundt om folk syns det var en god ide vi sku ha flere børn var vi nok også blevet frarådet det :rolleyes nu er hun på vej og det hele ser ud til nok at komme til at gå. Jeg kommer nok bare aldrig til at sige "ih sikke en god ide!" når nogen siger de gerne vil ha børn meget tæt på hinanden :)

[NSEllekilde]

Men selvom i synes at det er hårdt og har været krævende - har i så aldrig haft følelsen at "det her var det rigtige"? Er der ikke altid fordele og ulemper ved alting?

Jeg tænker at det bliver hårdt at have to små, men de har jo aldrig kendt til andet hvor jeg tænker at det mindst er ligeså hårdt at have en på tre-fire år som pludselig skal dele mor og far og måske endda kunne ønske at lillebrøster aldrig var kommet til :unsure

MEN jeg aner ikke om hvordan det bliver at have to tæt på hinanden men på den anden side ved jeg heller ikke hvordan det er at have unger med stor aldersforskel ;)

Men nu når du skriver at det var hårdt ved jer - har du så nogle gode råd til en som har besluttet sig? :p

[Forunderligt]

Men selvom i synes at det er hårdt og har været krævende - har i så aldrig haft følelsen at "det her var det rigtige"? Er der ikke altid fordele og ulemper ved alting?

Jeg tænker at det bliver hårdt at have to små, men de har jo aldrig kendt til andet hvor jeg tænker at det mindst er ligeså hårdt at have en på tre-fire år som pludselig skal dele mor og far og måske endda kunne ønske at lillebrøster aldrig var kommet til :unsure

MEN jeg aner ikke om hvordan det bliver at have to tæt på hinanden men på den anden side ved jeg heller ikke hvordan det er at have unger med stor aldersforskel ;)

Men nu når du skriver at det var hårdt ved jer - har du så nogle gode råd til en som har besluttet sig? :P

Altså mine børn var jo "meningen" og jeg fortryder dem bestemt ikke. Da jeg blev skilt fra børnenes far og senere blev syg var jeg altid glad for at de to havde hinanden, trods alt, i alt som skete.

 

Men jeg tænker jeg gjorde mit liv vanskeligere end det var nødvendigt, ved at de kom så tæt. Og at det var mine børn, især min søn, som betalte prisen for det. Jeg følte virkelig mit hjerte var ved at gå midt over, fordi jeg gerne ville hjælpe min søn, som knap havde et sprog, med at rumme de følelser, at være der "rigtigt" for ham - men det var umuligt uden at svigte min nyfødte, som jo helt konkret havde behov for mig her og nu. Jeg følte mig klar til at prøve at blive gravid igen da min søn var 7 mdr og jeg måtte ha spiralen fjernet pga blødninger, der blev min mand og jeg enige om at vi ville forsøge at passe på (kondom/sikre perioder osv) indtil vi, inden så længe, ville ha nr to. Der gik 7 mdr før det "gik galt" med at passe på, så min søn var 14 mdr da jeg blev gravid igen - og jeg har tit tænkt gudskelov, han kunne have været endnu mindre da han blev storebror. JEG følte mig klar, jeg havde så meget lyst, jeg blev SÅ glad da jeg fandt ud af jeg var uplanlagt gravid igen, men ærligt så syns jeg set i bakspejlet at det var meget egoistisk handlet. Det havde været bedre for mit ægteskab men især for Alexander hvis vi havde beskyttet os bedre og ventet, måske bare ½-1 år mere, det tror jeg virkelig!

 

Selv om man har fået den nemmeste baby, så ved man ikke hvor nem den baby er når den blir 8 mdr, 14 mdr, 2 år osv... Man ved ikke om der kommer udfordringer til, som man også skal have overskud til, og man ved slet ikke hvordan en lille ny baby er og om den kommer med udfordringer - sådan er livet med børn.

 

Jeg kan virkelig hånden på hjertet ikke råde dig til andet end at overveje jeres beslutning og de konsekvenser det ku ha for Nova, selv om jeg ved det ikke er det du ønsker råd om. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort da mine store var små som kunne have gjort det nemmere, og jeg ved ikke om der findes gode råd at give. Måske går det meget nemmere end jeg forestiller mig for jer, det håber jeg selvfølgelig, når I nu ikke ønsker at vente.

[NSEllekilde]

Jeg læser jeres beskeder men jeg bliver lidt ked af jeres beskeder. Det kan godt være at det var/er jeres virkelighed men som Saga også er inde på så er børn immervæk forskellige og måske er jeg heldig at få to nemme børn og måske er jeg uheldig at få to hårde børn. Hvis jeg venter til Nova er 10 år med at få den næste kan det være at jeg får et barn med kolik som holder hende vågen så hun får svært ved at koncentrere sig i skolen eller måske får jeg et barn med downsyndrom som kræver meget af min opmærksomhed. Uanset hvilken situation man har valgt eller er kommet i så er det jo ens lod som mor at få det til at fungere så godt som muligt og det er jo ikke sikkert at situationen havde været meget anderledes for jer hvis i havde ventet et år eller to - så kunne der have været andre problemer.

Der kan altid være noget som gør at situationen bliver hårdere og jeg påstår på ingen måde at det bliver nemt for os.

Men det er altid egoistisk at få børn, der er ingen som selv har valgt at blive født.

Men jeg læser jeres beskeder og prøver at forstå hvordan det var/er for jer, men min situation er lidt for sent at revurdere da jeg i princippet kunne være gravid nu og desuden så synes jeg heller ikke at jeg har lyst. Så kan det godt være at når jeg har fået nummer to at jeg tænker tilbage på denne samtale og tænke "sh*t de havde jo ret!" men jeg tror det bare ikke.

Nu må vi se - der er jo intet som er lovet :balloons

[cellemus]

Jeg er nu is ret sikker på at uanset alder, så kan der komme andre problemer.

Min søn blev 11 år samme måned jeg fik C.

Og det var ikke en dans på roser for dem (søn og papbørn)

De hørte C om natten og bar trætte dagen efter.

Jeg kunne ikke give min store søn opmærksomhed som før, da C fyldte hele billedet.

Men heldigvis har jeg en mand og 2 papbørn der kan dække de basale behov for ham :)

Os så kan jeg give min tid, når manden tager C.

Jeg er sikker på at "kampen" ville blive lidt værre hvis min store havde været mindre og ikke forstået særlig meget,

Men stadig er der en kamp.

Bare anderledes kamp.

[Forunderligt]

Du har selvfølgelig ret cellemus der er udfordringer ved alle aldersforskelle, de er bare nogle andre. Jeg syns det gør en stor forskel at der er sprog så man kan hjælpe barnet med at sætte ord på, og at barnet er stort nok til at behovsudsætte.

 

NSE jeg er ked af jeg ikke kan være lidt mere støttende om jeres valg, jeg håber jo virkelig det går på bedste måde for jer, men jeg er nok bare ikke den rette til at komme med de opmuntrende ord om herligheden ved at få børn tæt på hinanden. :kram2

 

Jeg vil nu gerne nuancere lidt - et er mine og JogDs erfaringer, men du kan jo prøve at tale med andre som har prøvet det, eller læse artikler om emnet hvis du gerne vil høre mere eller andre vinkler. Jeg læste selv lidt i går - og fandt fx ud af at mine børn jo ikke er pseudotvillinger udfra definitionen under 18 mdr imellem - men at jeg har oplevet nogle af de samme ting. Prøv fx at læse her:

http://sundhedsplejersken.dk/Gravid/Artikler-om-graviditet/Vil-I-have-flere-born---/

http://voresborn.dk/psykologi/pseudotvillinger-kaerlighed-og-konflikter

http://altomboern.dk/artikel/pseudo-tvillinger

http://www.barneguiden.dk/artikler/pseudotvillinger-er-boern-taet-paa-hinanden

 

Der kommer lidt forskellige vinkler, nogle af artiklerne fokuserer en del på konflikter, som åbenbart er flere jo tættere børn er i alder, det er ikke noget jeg har tænkt så meget over selv fordi alle børn jo har konflikter med hinanden, det er en del af læringen i at vokse op.

 

Mht til det med egoismen - så er det jo sandt at det er forældrenes valg at få flere børn eller ej, derfor har barnet aldrig bedt om at få søskende og uanset alder så mister barnet noget af forældrenes opmærksomhed. Men det får også en masse, ved at have en søskende, både på kort og lang sigt og jeg er stor fortaler for at søskende er noget af det bedste man kan give sine børn. Der er bare forskel på at et lille barn på under 1½ -2 år rent udviklingsmæssigt slet ikke er klar til at dele opmærksomheden på den måde, mens det for et lidt større barn næsten kan siges at være sundt at opleve at det ikke er universets eneste midtpunkt - nogle børn har virkelig godt af at "få lov" til at komme lidt af forældreradaren og udvikler sig meget af at "blive store". Det kan bestemt også være udfordrende for et barn på 3-4 år at blive storesøster/bror, barnet kan jo huske tiden uden baby og vil jo nok i starten foretrække at tingene går tilbage til hvordan de var før - det vender bare gerne når den yngste er 6-9 mdr og begynder at kunne lege med (altså har øjenkontakt, griner, reagerer på storebror/søster). Det samme gælder selvfølgelig nok for pseudotvillinger, og det er jo der det er "det hele værd" - men, som jeg vist har fået sagt, så mener jeg oprigtigt at man gør alting meget sværere end det behøvede at være både for forældrene men især for ældste barn ved at vælge at få dem meget hurtigt efter hinanden.

[NSEllekilde]

Du har nogle gode pointer Saga, men jeg har oplevet to gange pseudotvillinger på egen hånd da min storebror og storesøster er det og min lillebror og lillesøster er det.

Jeg har altid været dybt misundelig over at de havde et helt specielt bånd. De er hinandens bedste venner og jeg som kom 4 år efter /4 år før har altid bare været "ekstra" når det bare var os børn. Selvfølgelig har de også haft vilde skænderier og været uvenner, men ikke mere end de har været med mig.

Jeg aner jo ikke hvordan det var for mine forældre men jeg er klar over at det ikke var en dans på roser.

Det er jo slet ikke sikkert at jeg bliver gravid nu, og måske vender min pcos tilbage og gør det sværere for mig. Måske bliver nova enebarn og måske er vi heldige at kunne give hende en søster eller bror. Uanset hvad, så er min drøm om at kunne give hende en søskende så stor at jeg ikke vil gå glip af nogle chancer.

Det er måske egoistisk men jeg er sikker på at jeg giver Nova en gave i sidste ende

[Guest]

Er vi enige om at den var positiv i morges (29/9 M)?

Og at det derfor er en mægtig god ide at hoppe på manden i aften og i morgen aften? :chin:

[FruOvervejelse]

Er vi enige om at den var positiv i morges (29/9 M)?

Og at det derfor er en mægtig god ide at hoppe på manden i aften og i morgen aften? :chin:

Enig! Og ja, i dag og i morgen og evt overmorgen ;)

Og fedt, du alligevel hoppede på de dumme test :D

[Guest]

Enig! Og ja, i dag og i morgen og evt overmorgen ;)

Og fedt, du alligevel hoppede på de dumme test :D

Men den ser ud til stadig at være positiv :blink

[FruOvervejelse]

Men den ser ud til stadig at være positiv :blink

Sådan har mine også set ud før :) Det afgørende er at gøre noget ved det de næste par dage ;)