Indlæggelse og alt for mange ting at forholde sig til.... :(

[Mommy]

Ja det var mit liv i sidste uge - og egentlig stadigvæk.

Det hele startede forrige weekend hvor jeg lørdag morgen blødte lidt. Sådan en plet på str. med en 5 krone. Det fortsatte det meste af dagen når jeg var på toilettet, men til aften var det væk. Jeg var rimelig rolig og ville vente og se tiden an inden jeg ringede til fødegangen for at tale med en jordemoder. Jeg troede så det var væk igen, men søndag morgen blødte jeg igen. Jeg havde ingen smerter, kun friskt blod. Søndag eftermiddag ringede jeg så til fg for lige at høre deres mening. De ville gerne lige tjekke mig, så jeg kørte derind. Manden var jo nødt til at blive hos drengene, men jeg var egentlig også rolig nok. Jeg fik kørt strimmel som så fin ud. Ingen ve aktivitet og fin hjerte rytme hos lillesøster. Så fik jeg lavet GU, blev scannet nedefra + udvendigt. Ingen af delene kunne give svar på hvor blødningen kom fra. Jeg fik med lidt overtalelse lov til at køre hjem og slappe af selvom de gerne havde beholdt mig til observation.

Mandag gik stille og roligt og kun med meget lidt blødning. Dog stadig frisk.

Tirsdag eftermiddag vil jeg så gå på toilettet og pludselig kommer der rigtig meget blod. Ligeså meget som en menstruation der er i fuld gang. Jeg blev noget forskrækket. Ringede efter manden og samtidig til fødegangen, der ville se mig med det samme. Manden kørte hjem efter drengene og jeg kørte på sygehuset (ja hvem der bare havde sine forældre til at passe børnene i sådanne tilfælde).

Jeg var meget bange da jeg kom derind og syntes ikke jeg kunne mærke lille pigen overhovedet. Kom op på lejet og efter lidt tid fandt de heldigvis hjertelyden. Jeg hylede hele vejen igennem.... :(

Jeg fik tjekket urin og fik igen kørt strimmel, der viste noget høj hjerte rytme hos baby, som efter en times tid med stropper om maven endelig faldt til acceptabelt. Blev igen undersøgt efter alle kunstens regler og stadig kunne de ikke finde ud af hvor det kom fra. De mistænkte randløsning af moderkagen, men det kunne også være noget mere alvorligt, så de snakkede om lungemodner og hvad der ellers kunne gøres for at sikre lillepigen. Jeg var rystet over alle de ting jeg pludselig skulle forholde mig til og jeg havde bare sådan brug for min mand....! Jeg blev selvfølgelig indlagt og skulle blive til jeg havde været blødningsfri et døgn. Jeg fik kørt strimmel en gang dgl og torsdag fik jeg lov at komme hjem igen....! Jeg var helt ødelagt over at skulle være derinde, selvom jeg også følte mig i gode hænder i tilfælde af der skulle ske noget.

Nu har jeg været hjemme siden torsdag og er ikke 100% blødningsfri, men det er så lidt der kommer nu at det ikke skulle have den store betydning. Jeg skal holde mig i ro, men må gerne gå rundt som jeg plejer, bare ikke løfte noget, støvsuge eller lignende. Hvis jeg begynder at bløde igen, skal jeg komme med det samme hvor jeg vil få lungemodner og blive undersøgt igen.

Jeg skal scannes d.11.december for at tjekke baby vokser som hun skal og at der ikke er kommet tegn på der er noget galt med moderkagen og så skal jeg følges tæt af jordemoderen som vil skønne barnet og holde øje med min tilstand.

Puha en omgang.... jeg føler jeg skriver om en anden end mig selv og synes det hele er rigtig uoverskueligt. Tænk at få sin lille pige ud allerede, når hun stadig mangler 2½ måned i maven inden hun er nået terminen. Jeg skulle være indlagt længe med hende og være væk fra familien OG så en lille tut på kun 1400 gram.... nej nej nej det ville ikke være til at bære.

Pt er der ingen der ved hvad fremtiden kan bringe. Jeg skal holde mig i ro og glæde mig over hver eneste dag hun er i baby hulen og vokser som hun skal, men samtidig har de også sagt at vi skal forberede os på at der er en sandsynlighed for at hun pludselig vil ud.... :(

Blot en lille trist opdatering herfra.... tak fordi du læste mine tanker.

[Sofiee]

Puha sikke en omgang! :kram

Jeg håber lillepigen vil blive derinde nogen uger endnu! Kæmpe krammer, det trænger du vidst til :kram2

[Frøen]

Aah nej.

Kram herfra pas godt paa dig selv og lillepigen

og jeg haaber du finder maader at holde humoeret oppe paa. Ellers bliver det nogle lange maaneder.

[Fru-Nielsen]

:kram2

[Pumpkins]

:kram2

Håber alt kommer til at arte sig nu, og hun bliver derinde et par uger endnu, og at i blot slipper med forskrækkelsen :kram

[Mommy]

Tak for kram og søde ord. Det går nogenlunde med humøret. Engang imellem bliver man lige overrumplet af tanken om hvis hun pludselig ville ud nu, men vi tænker positivt og jeg holder mig så meget i ro som jeg kan. Vi glæder os over hver eneste dag hun bliver i maven og vokser godt :)

[esm84]

årh hvor er jeg ked af at høre du skulle igennem sådan en omgang af forskrækkelse. Håber alt går som det skal og at lille pigen bliver i maven så længe som muligt.

:kram :kram