Epidural

[TakForDenneGang]

Ja, er dybt begejstret for at laese paa hendes hjemmeside og foeler en god motivation til at forberede mig Har du gaaet hos hende? Hvis ikke jeg boede et stykke vej i sydlig retning... men hun har vist nogle lydfiler til salg

Jeg synes absolut ikke, der er nogen grund til at se det som et nederlag at du fik den, men kunne da godt have undt dig ikke at have faaet ondt og hovedpine af den. Ken godt forstaa, du er ked af at du skulle spise smertestillende, men du har da gjort dit absolut bedste

Desværre gik jeg ikke hos hende personlig, men jeg købte hende online kursus og har mailet meget med hende. Kan vikelig anbefales, hvis man ikke kan møde op, som jeg ikke have overskud til pga. 9 måneders opkast og bækkenløsning..

Det er også pga. hende at jeg har kunne acceptere og se med glæde tilbage på min fødsel :)

[Camillat]

Desværre gik jeg ikke hos hende personlig, men jeg købte hende online kursus og har mailet meget med hende. Kan vikelig anbefales, hvis man ikke kan møde op, som jeg ikke have overskud til pga. 9 måneders opkast og bækkenløsning..

Det er også pga. hende at jeg har kunne acceptere og se med glæde tilbage på min fødsel :)

Hun har fat i meget af det, jeg har samlet sammen i min indre foedselstaske, men kan godt se det gavnlige i at faa det ind igen - og saa paa dansk. Jeg kan godt finde paa at koebe online-kurset - tak for tippet! :)

[TakForDenneGang]

Hun har fat i meget af det, jeg har samlet sammen i min indre foedselstaske, men kan godt se det gavnlige i at faa det ind igen - og saa paa dansk. Jeg kan godt finde paa at koebe online-kurset - tak for tippet! :)

:super

[Guest cmbk]

Jeg går ikke til fødselsforberedelse. Idet, jeg kender mig selv og ved at det sætter flere tanker igang end jeg har brug for! Jeg har faktisk overhovedet slet ikke brug for at tænke på, eller læse om fødslen, idet jeg jo ved at det resultere i at jeg får en baby, og det sikkert bliver et smertefuldt forløb.

Aner ikke hvordan det bliver, og kan ligeså godt lade være med at planlægge, for det forløber sgu aldrig som man tror(Har jeg hørt!!)

Epi, ja tak - Hvis jeg har brug for den og føler for den :)

Jeg synes alle kvinder der har født er seje, uanset måden det blev gjort på

[Gregers79]

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ikke håndterer smerte særlig godt og var meget åben overfor smertestillende i forbindelse med fødslen af dem første, men de nåede kun at lægge droppet og så var hun ude (jeg fik så epiduralen lidt senere pga operation for en ruptur :( ).

Anden gang var jeg meget opmærksom på, hvornår jeg kunne få epi'en for jeg følte mig faktisk snydt ved første graviditet. Men igen gik det så hurtigt, at de denne gang end ikke nåede at lægge droppet til det, inden bassen var ude.

En kombi af hurtige fødsler og den voldsomme smerte i forbindelse hermed gør, at jeg slet ikke kan overskue en evt 3. fødsel med mindre jeg er garanteret en epi ved første ve. Selvom det er lynfødsler, jeg leverer, er det alligevel så overvældende, at jeg bruger al for lang tid på dumme tanker og frygt omkring fødslen.

Jeg nåede dog at få "bistik" ved den anden fødsel. Føj hvor gør de ondt at få, men de er ret effektive, og da det primært er saltvand, er der ikke noget, der kan påvirke baby. Måske et alternativ til epi'en, hvis det trækker ud eller gør for ondt.

Mht bivirkninger er den hovedpine, epi'en kan give, ret voldsom, men den kan fjernes meget simpelt. Jeg ved ikke helt konkret hvad de gør, men det det er noget med at der er kommet noget væske ind et sted i ryggen ifbm bedøvelsen, som spænder, og det kan de fjerne igen.

Jeg har med diverse operationer fået 5-6 epi'er indtil videre og har aldrig haft en eneste bivirkning fra dem.

[Myliona]

Jeg går ikke til fødselsforberedelse. Idet, jeg kender mig selv og ved at det sætter flere tanker igang end jeg har brug for! Jeg har faktisk overhovedet slet ikke brug for at tænke på, eller læse om fødslen, idet jeg jo ved at det resultere i at jeg får en baby, og det sikkert bliver et smertefuldt forløb.

Aner ikke hvordan det bliver, og kan ligeså godt lade være med at planlægge, for det forløber sgu aldrig som man tror(Har jeg hørt!!)

Epi, ja tak - Hvis jeg har brug for den og føler for den :)

Jeg synes alle kvinder der har født er seje, uanset måden det blev gjort på

ENIG. Dog går jeg til fødselsforberedelse, men jeg holder det lidt på afstand - Kan ikke rigtig sætte mig ind i, at det er MIG der skal igennem de ting vi taler om :rolleyes

Jeg har heller ingen rigtige planer.. Min kæreste kan ikke komme med til fødselsforberedelse næste gang: Og det er den gang som handler om SELVE fødslen (Den del som er på sygehuset).. og jeg synes faktisk det er den mindst "vigtige" del :whistling

Var glad for sidste gang, hvor vi hørte om hvornår vi skal ringe til sygehuset, og hvordan vi skal forholde os i forskellige tilfælde.

Men det på sygehuset.. Der er jeg så "naiv og godtroende" så jeg regner med at hvis nogen spørger giver mig nogen muligheder, kan jeg sige: HVAD ville du gøre i mit sted, og Vise jordemoder/læge - for så er det det vi gør.. ;)

Jeg arbejder med EN ting, som jeg på en eller anden måde har en forventning om: Og det er at føde på ryggen.. Har bare en ide om at "sådan skal det være", men håber egentlig lidt at jeg i situationen kan omstille mig til at føde evt stående.. :rolleyes

[Guest cmbk]

ENIG. Dog går jeg til fødselsforberedelse, men jeg holder det lidt på afstand - Kan ikke rigtig sætte mig ind i, at det er MIG der skal igennem de ting vi taler om :rolleyes

Jeg har heller ingen rigtige planer.. Min kæreste kan ikke komme med til fødselsforberedelse næste gang: Og det er den gang som handler om SELVE fødslen (Den del som er på sygehuset).. og jeg synes faktisk det er den mindst "vigtige" del :whistling

Var glad for sidste gang, hvor vi hørte om hvornår vi skal ringe til sygehuset, og hvordan vi skal forholde os i forskellige tilfælde.

Men det på sygehuset.. Der er jeg så "naiv og godtroende" så jeg regner med at hvis nogen spørger giver mig nogen muligheder, kan jeg sige: HVAD ville du gøre i mit sted, og Vise jordemoder/læge - for så er det det vi gør.. ;)

Jeg arbejder med EN ting, som jeg på en eller anden måde har en forventning om: Og det er at føde på ryggen.. Har bare en ide om at "sådan skal det være", men håber egentlig lidt at jeg i situationen kan omstille mig til at føde evt stående.. :rolleyes

Vi tager det bare som det kommer, ikk'? :whistling

Min kære mor siger, at man ikke kan indstille sig psykisk på smerten eller oplevelsen. Man kan så vidt muligt prøve, men det kan bare resultere i skuffelse over, at det ikke gik som man forventede.

Og hun har altså født mig, og fået kejsersnit da hun ventede trillinger(Mine søskende) :rolleyes Det vælger jeg at lytte til.

[Tazbaby]

Jeg stiler efter at føde hjemme, så det er slet ikke en mulighed.

Skulle hjemmefødsel ikke være muligt alligevel, skal jeg alligevel ikke have epidural.. Fik det heller ikke første gang, der var det dog ikke et bevist valg, men bare fødslen der gik for hurtigt til at jeg kunne nå det, hvis jeg havde ønsket det.

Der er simpelthen alt for mange bivirkninger til at jeg vil have den.

Endda snakkes der om i fagkredse, at det ikke kun er i fødslen man ser bivirkninger, men også amning og tilknytning kan påvirkes, da epiduralen påvirker den hormombalance, som man normalt har ifm fødsel. Så jeg har også med i tankerne, at den kan påvirke mere langtrækkende end man lige umiddelbart ved. Dog er det ikke lige dette, der gør udslaget for mig. Den bivirkning jeg er mest bange for er feber (som rammer op mod 30%) idet det medfører antibiotika under fødsel, evt. blodprøver på barnet efter fødslen, samt indlæggelse til observation i 2 døgn... og dermed forsvinder muligheden for at komme hjem lige efter fødslen.

Men hvad andre gør, er helt deres sag, jeg har ikke noget principielt imod epidural. Jeg skal bare ikke have :)

[Tazbaby]

Jeg kan altså ikke lade være med at smile over at nogen nævner "hovedpine" som en ulempe ved en epi :lolhit Mon ikke man har lidt værre smerter end hovedpine, hvis man vælger at få den? :D

Tja, nu er det jo ikke hvilken som helst hovedpine man kan få af den :)... men derimod en hovedpine skabt af, at narkoselægen kan komme til at punktere rygmarvshinden og dermed mister man rygmarvsvæske, hvilket kan give en trykændring.

Det kan være temmeligt voldsomt, og kommer ofte i det øjeblik man rejser sig. Det kan vare op til flere uger, og det kan betyde, hvis det ikke behandles, at man må være sengeliggende temmeligt længe, idet det medfører for mange smerter at rejse sig.

Det kan dog behandles af en narkoselæge.

Ikke for at skræmme eller noget, men oftest formidles information om birvirkninger som om bivirkningerne er ganske banale, og det er ikke altid tilfældet at de er det... men naturligvis er det heller ikke som sådan muligt, at stå og remse helle denne smøre af overfor en fødende der ønsker epidural, når dette blot er en af mange bivirkninger, der skal informeres om :)

[Trumpf]

Jeg fik den cirka en time efter at jeg blev indlagt pga startende fødsel. Det var svært at krympe sig så meget sammen - på grund af maven, men ellers lagde jeg ikke mærke til det. Narkosedimsen var super dygtig til at lægge den.

DEn tog mine svære smerter og gjorde jeg kunne være til stede igen. At den så tog følelsen i det ene ben er ikke så vigtigt. Jeg fik bare lagt karter.

Fordelen var klart at da det blev besluttet at jeg skulle have kejsersnit, så behøvede de ikke at stikke mig mere. Jeg har heller ingen eftervirkninger på den - så skulle jeg føde igen, valgte jeg den atter

[Guest]

Tusind tak for alles svar, jeg syntes i er vanvittig kloge allesammen. Min konklusion er at jeg vil prøve alt andet først, hvis jeg stadig har så ondt at jeg ikke kan holde det ud, så må epiduralen komme på tale, men tror nu lige meget hvad så vil jeg selv opfatte det som et nederlag, lige meget hvor meget andre fortæller at det skal man ikke.

Syntes bestemt det lyder som om dem der har fået den har været glade for det, jeg har nok bare fået den tanke i hovedet at det vil jeg ikke, så har jeg lidt svært ved at slippe den.

[Tauriel]

Jeg ville helst ikke have den, da jeg fødte sidst, og fik den heller ikke. Jeg havde bestemt ikke udelukket det fuldstændigt, for man ved jo ikke, hvordan mn har det med det i situationen, før man står i den, og der var også et tidspunkt, hvor jeg overvejede det. Heldigvis kom der så en superdygtig jordemoder (det var lige ved vagtskifte), som hjalp mig med min vejrtrækning og fik det hele til at føles til at have med at gøre igen, og så var behovet der jo slet ikke.

Når jeg skal føde igen, vil jeg foretrække, at det bliver ligesom sidst, uden hverken epidural eller vestimulerende drop eller andre former for indgriben i det, min krop gør af sig selv. Jeg var tæt på at få noget vestimulerende sidst, fordi jeg var meget træt, men det endte med at gå uden, og det var jeg glad for. Men igen vil jeg naturligvis ikke udelukke noget som helst, før jeg står i det.

Jeg foretrækker at undgå epiduralen af flere årsager. Dels er der de mulige bivirkninger, dels en modvilje mod, at nogen skal stikke noget ind i min ryg - men mest af alt simpelthen det, at tanken gør mig utryg. Så længe det, der sker med mig under en fødsel er noget, min krop selv gør, så føler jeg mig tryg og i kontrol. Hvis der skal rodes ved det udefra på en eller anden måde (om det så er en epidural eller noget vestimulerende), gør det mig utryg, fordi jeg ikke føler mig i kontrol. Jeg ved naturligvis godt, at det er professionelle, der gør de ting ved mig, og at de har helt styr på det - men følelser er jo ikke sådan lige at lave om på, og som en anden har skrevet her i tråden, så er noget af det vigtigste under en fødsel, at man føler sig tryg.

[Cloverblossom]

Jeg ville helst ikke have den, da jeg fødte sidst, og fik den heller ikke. Jeg havde bestemt ikke udelukket det fuldstændigt, for man ved jo ikke, hvordan mn har det med det i situationen, før man står i den, og der var også et tidspunkt, hvor jeg overvejede det. Heldigvis kom der så en superdygtig jordemoder (det var lige ved vagtskifte), som hjalp mig med min vejrtrækning og fik det hele til at føles til at have med at gøre igen, og så var behovet der jo slet ikke.

Når jeg skal føde igen, vil jeg foretrække, at det bliver ligesom sidst, uden hverken epidural eller vestimulerende drop eller andre former for indgriben i det, min krop gør af sig selv. Jeg var tæt på at få noget vestimulerende sidst, fordi jeg var meget træt, men det endte med at gå uden, og det var jeg glad for. Men igen vil jeg naturligvis ikke udelukke noget som helst, før jeg står i det.

Jeg foretrækker at undgå epiduralen af flere årsager. Dels er der de mulige bivirkninger, dels en modvilje mod, at nogen skal stikke noget ind i min ryg - men mest af alt simpelthen det, at tanken gør mig utryg. Så længe det, der sker med mig under en fødsel er noget, min krop selv gør, så føler jeg mig tryg og i kontrol. Hvis der skal rodes ved det udefra på en eller anden måde (om det så er en epidural eller noget vestimulerende), gør det mig utryg, fordi jeg ikke føler mig i kontrol. Jeg ved naturligvis godt, at det er professionelle, der gør de ting ved mig, og at de har helt styr på det - men følelser er jo ikke sådan lige at lave om på, og som en anden har skrevet her i tråden, så er noget af det vigtigste under en fødsel, at man føler sig tryg.

:ditto til det i grønt

[TroldeMor]

Jeg ville helst ikke have den, da jeg fødte sidst, og fik den heller ikke. Jeg havde bestemt ikke udelukket det fuldstændigt, for man ved jo ikke, hvordan mn har det med det i situationen, før man står i den, og der var også et tidspunkt, hvor jeg overvejede det. Heldigvis kom der så en superdygtig jordemoder (det var lige ved vagtskifte), som hjalp mig med min vejrtrækning og fik det hele til at føles til at have med at gøre igen, og så var behovet der jo slet ikke.

Når jeg skal føde igen, vil jeg foretrække, at det bliver ligesom sidst, uden hverken epidural eller vestimulerende drop eller andre former for indgriben i det, min krop gør af sig selv. Jeg var tæt på at få noget vestimulerende sidst, fordi jeg var meget træt, men det endte med at gå uden, og det var jeg glad for. Men igen vil jeg naturligvis ikke udelukke noget som helst, før jeg står i det.

Jeg foretrækker at undgå epiduralen af flere årsager. Dels er der de mulige bivirkninger, dels en modvilje mod, at nogen skal stikke noget ind i min ryg - men mest af alt simpelthen det, at tanken gør mig utryg. Så længe det, der sker med mig under en fødsel er noget, min krop selv gør, så føler jeg mig tryg og i kontrol. Hvis der skal rodes ved det udefra på en eller anden måde (om det så er en epidural eller noget vestimulerende), gør det mig utryg, fordi jeg ikke føler mig i kontrol. Jeg ved naturligvis godt, at det er professionelle, der gør de ting ved mig, og at de har helt styr på det - men følelser er jo ikke sådan lige at lave om på, og som en anden har skrevet her i tråden, så er noget af det vigtigste under en fødsel, at man føler sig tryg.

Du sætter meget præcist ord på mine tanker, så :ditto

Jeg fik ingen smertelindring sidste gang, (udover varmt vand) og jeg håber meget jeg er så heldig at kunne undgå det igen.... Ikke mindst fordi næsten al smertelindring udelukker at man kan komme i fødekar..... Og det vil jeg bare så gerne igen!

Men har ikke udelukket noget på forhånd..... Og skulle der være noget andet i vejen for at komme i vand, så er det muligt jeg får brug for smertelindring..... Men selv da, vil jeg forsøge at klare mig uden epidural.

[Forunderligt]

Hold da op en god og spændende debat tråd vi har lavet her :lovebk mange gode indlæg både for og imod og hverken-eller.

Jeg oplever for mit vedkommende at en ting som er vigtig for mig når jeg er i fødsel er at jeg kan holde hovedet klart, så at sige, så jeg kan koncentrere mig fuldt om at håndtere smerterne. Tanken om fx lattergas er skræmmende for mig alene af den grund, fordi jeg ville føle jeg mistede noget kontrol og dermed billedligt talt ville frygte at miste fodfæstet, når ve-bølgerne kom rullende. Jeg føler jeg skal bruge min fulde bevidsthed for at koncentrere mig om at slippe kroppen og lade veerne gøre deres arbejde, så jeg ikke modarbejder dem. Selv om den kontrol jeg ville miste ved at få epidural blokade nok mest vil være fysisk så hader jeg faktisk tanken. Mest om at skulle være bundet til overvågnings aparater og ikke at ha min fysiske "selvkontrol" til at vælge den stilling min krop måtte ha mest lyst til undervejs.

Der hvor jeg gerne vil ha epidural (el. lign) er hvis det af en eller anden grund ender med kejsersnit (eller anden operation) da jeg er endnu mere bange for narkose... men i sidste ende går min og babys sikkerhed selvfølgelig forud, hvis det kommer dertil.

Ellers syns jeg især det virker som en god mulighed at gi epidural til fødende som er meget udmattede fordi de har været rigtig længe i fødsel. Jeg syns bestemt også man skal prøve at være åben for mulighederne, når man går ind i ukendt land som førstegangsfødende. Og som flergangs selvfølgelig, fordi tingene kan udvikle sig helt anderledes end forventet.

[Dyhrberg]

Jeg fik epidural 1. og 2. gang..

Jeg vil sige det sådan at efter 2. gang var jeg sikker på at den skulle jeg ikke have mere for den blev jeg da syg og dårlig af.. (kastede op og var svimmel), men efter at have prøvet 3. gang uden så er det nok bare sådan jeg har det når jeg skal føde..

Jeg har aldrig haft den tanke at jeg bare er viking og for alt i verden skal klare fødslen uden smertestillende.. Faktisk så tænkte jeg mere på at jeg gerne ville have noget energi bagefter så jeg kunne nyde mit nyfødte barn, end at jeg havde brugt alle mine kræfter og bare ville sove.

Jeg var 100% med hele vejen både med og uden epiduralen, men jeg fik slappet mere af med epiduralen end uden.

En ulempe ved epiduralen er at man skal have gjort drop klar i hånden samt at man konstant skal overvåges med det der mavebælte... Da jeg ikke fik den følte ejg mig mere fri og kunne gå rundt som det passede mig..

Alle 3 gange er mine veer gået i stå når jeg når til ca. 6 cm, så det kan heller ikke være epi.´s skyld da jeg også gjorde det 3. gang...

Jeg er hverken for eller imod smertestillende.. Jeg synes man skal gøre det der er bedst for én selv. Hvad har du selv lyst til? Det er revnende ligegyldigt hvad folk synes om, om man har fået smertestillende eller ej, bare man selv har en god oplevelse af forløbet :kram2

[Barbamama]

Tja, nu er det jo ikke hvilken som helst hovedpine man kan få af den :)... men derimod en hovedpine skabt af, at narkoselægen kan komme til at punktere rygmarvshinden og dermed mister man rygmarvsvæske, hvilket kan give en trykændring.Det kan være temmeligt voldsomt, og kommer ofte i det øjeblik man rejser sig. Det kan vare op til flere uger, og det kan betyde, hvis det ikke behandles, at man må være sengeliggende temmeligt længe, idet det medfører for mange smerter at rejse sig.Det kan dog behandles af en narkoselæge.Ikke for at skræmme eller noget, men oftest formidles information om birvirkninger som om bivirkningerne er ganske banale, og det er ikke altid tilfældet at de er det... men naturligvis er det heller ikke som sådan muligt, at stå og remse helle denne smøre af overfor en fødende der ønsker epidural, når dette blot er en af mange bivirkninger, der skal informeres om :)

Wauw! :o Ok, det vidste jeg slet ikke... Så kan jeg faktisk godt forestille mig at hovedpinen kan være værre :)

[Winky]

For mit vedkommende er epidural udelukket - hvor meget jeg end beder om en. Det skyldes at

-jeg har været enormt svajrygget i lænden, så mine ryghvivler er slidt kileformet, og det er ikke muligt at komme ind mellem hvivlerne.

-En kendt bivirkning er blodtryksfald. Jeg har generelt for lavt blodtryk, så det ville bære ret uhensigtsmæssigt

-man skal have lagt drop. Jeg har endnu ikke kunne få lagt et drop rigtigt, så det vil komplicere tingene yderligt.

Så ingen epidural til mig. På godt og ondt..

Kan man vide på forhånd om det er muligt at komme ind mellem hvivlerne? Altså få det undersøgt af f.eks. ens egen læge? Jeg har en bekendt, hvor de måtte prøve 3 gange inden det lykkedes at stikke rigtigt pga. meget lidt plads mellem hvivlerne, og det kunne min nåleskræk godt tænke sig at undgå - og kende den eventuelle risiko på forhånd :o

Jeg er røvbange for epi'en, men også skræmt af veerne, og hæfter mig ved at størstedelen af dem, der har fået en epi vil gøre det igen, så jeg udelukker den bestemt ikke.

[Pumpkins]

Kan man vide på forhånd om det er muligt at komme ind mellem hvivlerne? Altså få det undersøgt af f.eks. ens egen læge? Jeg har en bekendt, hvor de måtte prøve 3 gange inden det lykkedes at stikke rigtigt pga. meget lidt plads mellem hvivlerne, og det kunne min nåleskræk godt tænke sig at undgå - og kende den eventuelle risiko på forhånd :o

Jeg er røvbange for epi'en, men også skræmt af veerne, og hæfter mig ved at størstedelen af dem, der har fået en epi vil gøre det igen, så jeg udelukker den bestemt ikke.

Ved det, fordi jeg fik akupuktur hos en jordemoder i sidste uge. Hun kommenterede på det, da hun skulle sætte nåle i min lænd :)

Måske vil din jordemoder kunne svare på det?

[Winky]

Ved det, fordi jeg fik akupuktur hos en jordemoder i sidste uge. Hun kommenterede på det, da hun skulle sætte nåle i min lænd :)

Måske vil din jordemoder kunne svare på det?

Jeg må prøve at spørge hende næste gang, jeg skal snakke med hende :)

[Faith_2012]

Jeg fik første gang- og vil ALDRIG have en epidural igen. Aldrig! (så jeg frygter virkelig at en fødsel en dag skal ende i kejsersnit for mig, for det ønsker jeg virkelig ikke)

- Den blev totalt fejlanlagt. De stak mig i godt 20 min- skrabede rundt på min rygsøjle.. sad bare med galoperende veer... 2 gange ramte han nerver ned til mit venstre ben, så jeg fik det værste stød/smæld ned i hele venstre side af kroppen- det var virkelig smertefuldt... og pga fejlanlæggelsen, så fik jeg ikke sat droppet til og var kun smertedækket i 45 min. Min pressefase var påvirket og Casper var søvning da han kom ud og fik ikke gang i amningen før efter 4 dage.. han sov simpelthen!

Så det kan jeg ikke anbefale til nogen.

Men jeg var meget ung og meget letpåvirkelig- så da JM spurgte om jeg ikke ville have noget- nikkede jeg bare.... Jeg var selvfølgelig også nervøs og bange, det gjorde jo ondt :D

2. fødsel var helt anderledes og meget mere behagelig. Kom på fødegangen kl. 8 med moderate veer med 3-4 min imellem. Ganske harmløse og nemt overkommelige - Hun er født 2 timer efter, kl. 09.54 - 54 min efter jeg kom i fødekar. På intet tidspunkt var jeg bange eller ude af kontrol. Pressefasen varede 3 veer- så det var virkelig skønt.

Vil lige nævne at jeg også fik latergas under første fødsel og det nok nærmere er den der gjorde mit barn lidt søvning, og ikke Epi´en. men jeg vil ikke anbefale smertelindring af nogen art- Men en masse støtte og opbakning, især første gang hvor man er bange og ikke er så god til at slappe af. Støtte er bare ALT for en fødende :)

[Camillat]

Jeg fik første gang- og vil ALDRIG have en epidural igen. Aldrig! (så jeg frygter virkelig at en fødsel en dag skal ende i kejsersnit for mig, for det ønsker jeg virkelig ikke)

- Den blev totalt fejlanlagt. De stak mig i godt 20 min- skrabede rundt på min rygsøjle.. sad bare med galoperende veer... 2 gange ramte han nerver ned til mit venstre ben, så jeg fik det værste stød/smæld ned i hele venstre side af kroppen- det var virkelig smertefuldt... og pga fejlanlæggelsen, så fik jeg ikke sat droppet til og var kun smertedækket i 45 min. Min pressefase var påvirket og Casper var søvning da han kom ud og fik ikke gang i amningen før efter 4 dage.. han sov simpelthen!

Så det kan jeg ikke anbefale til nogen.

Men jeg var meget ung og meget letpåvirkelig- så da JM spurgte om jeg ikke ville have noget- nikkede jeg bare.... Jeg var selvfølgelig også nervøs og bange, det gjorde jo ondt :D

2. fødsel var helt anderledes og meget mere behagelig. Kom på fødegangen kl. 8 med moderate veer med 3-4 min imellem. Ganske harmløse og nemt overkommelige - Hun er født 2 timer efter, kl. 09.54 - 54 min efter jeg kom i fødekar. På intet tidspunkt var jeg bange eller ude af kontrol. Pressefasen varede 3 veer- så det var virkelig skønt.

Vil lige nævne at jeg også fik latergas under første fødsel og det nok nærmere er den der gjorde mit barn lidt søvning, og ikke Epi´en. men jeg vil ikke anbefale smertelindring af nogen art- Men en masse støtte og opbakning, især første gang hvor man er bange og ikke er så god til at slappe af. Støtte er bare ALT for en fødende :)

Tak for at du deler den erfaring. Jeg har selv det skraekscenarie som motivation for at takke nej paa forhaandog oever mig istedet i at slappe af og traekke vejret paa forskellige rolige maader. Jeg har dyrket konkurrencesvoemning, saa det falder mig nu let. Jeg har et godt foedselszen indeni mig og er sikker paa, at det kan min krop, jeg og min baby klare med min staerke mands stoette :)

[Faith_2012]

For mit eget vedkommende, har det handlet om indstilling. At jeg har forholdt mig positivt til smerten, og ignoreret meget af den.. for det gør jo rigtig ondt- men jeg har kunnet gøre den mindre intens ved at være "okay" med at den kom- og stoppet mig selv i at "pyldre" - altså, jeg har forholdt mig anderledes til den.

Her ved min sidste fødsel gik det ekstremt godt. Dyyyyyyb indånding og laaang udånding imens jeg lukkede øjnene og forblev rolig og tvang mig selv til at slappe af i ALLE muskler selv når veen var allermest intens. Det betød faktisk at jeg helt op til pressefasens start kunne tale med faderen og JM normalt i vepauserne - og kunne fornemme hvor langt jeg var hele vejen igenne.. Det var fantastisk! :loveshower

[Camillat]

For mit eget vedkommende, har det handlet om indstilling. At jeg har forholdt mig positivt til smerten, og ignoreret meget af den.. for det gør jo rigtig ondt- men jeg har kunnet gøre den mindre intens ved at være "okay" med at den kom- og stoppet mig selv i at "pyldre" - altså, jeg har forholdt mig anderledes til den.

Her ved min sidste fødsel gik det ekstremt godt. Dyyyyyyb indånding og laaang udånding imens jeg lukkede øjnene og forblev rolig og tvang mig selv til at slappe af i ALLE muskler selv når veen var allermest intens. Det betød faktisk at jeg helt op til pressefasens start kunne tale med faderen og JM normalt i vepauserne - og kunne fornemme hvor langt jeg var hele vejen igenne.. Det var fantastisk! :loveshower

Lyder saa meget som det, jeg oever og bruger plukkeveerne til at oeve paa . Jeg haaber meget at det kan blive saadan en god oplevelse og jeg har det saa godt med at skulle foede, rent mentalt Og jeg siger nej tak til alle de skraekhistorier, der maatte krydse min vej. Jeg VED jeg kan

[Faith_2012]

Lyder saa meget som det, jeg oever og bruger plukkeveerne til at oeve paa . Jeg haaber meget at det kan blive saadan en god oplevelse og jeg har det saa godt med at skulle foede, rent mentalt Og jeg siger nej tak til alle de skraekhistorier, der maatte krydse min vej. Jeg VED jeg kan

Selvfølgelig kan du det! :loveshower Det bliver en stor stor oplevelse for dig- og uanset hvordan det går og hvad der sker, så kan du være inderligt stolt af dig selv- og glæde dig til alt det nye og spændende der kommer til at ske i fremtiden :7himmel Husk at nyd hver eneste dag.. Det er en tid der aldrig kommer igen.. Minderne vil være der for altid :loveshower

Håber du får præsis den fødsel du ønsker dig :) Jeg ved at det kan lade sig gøre at få en helt enorm god og afslappet fødsel... Glemmer aldrig de første glimt af min lille pige jeg fiskede op af vandet og som bare lå og kiggede stille på os imens hun "kom til live".. Det var vidunderligt :loveshower