Hysterisk

[Verdier]

Jeg er simpelthen en tikkende bombe.. Bliver helt flov nogle gange.. Herhjemme har de vidst vænnet sug til det, men nu er det så vildt at når jeg er ude i byen, så er jeg nogen gange nød til at "gå" for ikke overfalde mennesker fordi de er belastende og irriterer mig! Og det skal lige siges at det ofte er når jeg er ude ug handle.. Hmm.. Andre der har svært ved at styre deres hormoner??

[Miamaya]

Hehe:) Jo har helt klart kunnet mærke en forskel i mit humør igennem den sidste uge.

Får flere tudeanfald både ude og hjemme ;) Senest brød jeg totalt ud i gråd da jeg skulle hente min kæreste på perronen og han ikke så mig men gik ud til bilen! Han havde været i Norge og tror bare jeg havde været så nervøs for at fødslen skulle gå igang mens han var væk, men jeg tudede et kvarter efter og var helt udmattet og chokeret over min egen reaktion :whistling. Godt min kæreste er sød og forstående :loveshower

[Camillat]

Lige besoeg fra Juni-gruppen, hvis det er ok

Her saa min mand vantro paa mig igaar og bad mig liiiige tage den lidt med ro, fordi jeg bandede og svovlede over bilist, som koerte for taet paa! Det SYNES jeg rent faktisk de fortjener, men kan godt se, at det maaske slet ikke var saa galt igen...

Kom vist ogsaa til at kalde min mand for idiot i halvsoevne, fordi han taendte lyset, da han gik i seng

Maa goere det lidt godt for ham i dag ...

[Sandie]

Det ikek så slemt her.. sidst jeg tuede var fordi min datter græd da hun skulle puttes (hun græd vel i en time) og var helt færdig bagefter.. så var sådan lidt tøsesur på manden da han endelig kom ind og bare snakkede om sit lorte projekt, det gad jeg da nok ikke lige at høre om ;)

Men har ingen tålmodighed.. bliver så sur p mig selv, skyndte sådan på min datter da jeg skulle aflevere hende i morges.. hun kan jo ikke gøre for jeg har det dårligt.

[Cloverblossom]

Synes også jeg efterhånden føler mig vildt ude af kontrol over mine reaktioner. Det udmunder sig mest i tårer, ikke så meget vrede, men hold nu op, hvor skal der lidt, ja nogen gange ingenting til, så tuder jeg bare <_< Heldigvis er min mand også meget overbærende, for det er jo som regel ham, der må trøste.. :blush

[Lotte]

Her synes jeg ikke det er så slemt :) min tålmodighed slipper dog hurtigere op og jeg er lidt mere kontant overfor min datter og mand på den bekostning.. men ikke vanvittig meget.. ;)

jeg kan godt komme til at tude over diverse tv udsendelser :whistling

[Christina&Laura]

Jeg synes, at der er irriterende at folk kigger på en som om, at graviditet var en smittende sygdom. Jeg kan simpelthen blive så arrig. Jeg synes bare nogle gange, at folk kan stirre på en og derefter på maven.

Jeg kan også godt tude over ingenting, hvis det hele bare bliver for meget, men det blev allerede slemt da Laura blev født :whistling

Min tålmodighed er ikke god. Jeg har en kort lunte i øjeblikket. Herhjemme er det accepteret for min mand ved godt, at jeg ikke er sådan :whistling