sivtop

Okay... jeg forbereder mig på "dildoscanneren" ;) Men åååhh, jeg er så blufærdig, så det er virkelig grænseoverskridende for mig kan jeg mærke. Også til trods for at vi skal se rosinen forhåbentligt ha det godt... pyyha. Tænk på mig og send god karma omkring kl 14!! :unsure :unsure

Uuuhh.... sidder og får helt kuldegys over din beretning. SIkke en lille mand... stort tillykke med ham :biglove Det må være en meget hård tid i går gennem lige nu, men tror osse på at han er en sej lille gut. Min mand fortalte lige om en han kendte hvis datter vejede lige over 600g da hun blev født, hun er i dag to år og en sund og rask lille rørig pige. Han skal nok klare den, din lille supermand. :kram

Jamen dog... hvor fantastisk... stort tillykke :loveshower :balloons

Waauw... en flot mave :loveshower Jeg har ikke lige nogle billeder på putteren af min mave, har nogle stykker på mobilen, skal lige prøvet at få taget et billede her i morgen og se om jeg kan finde ud af at lægge det herinde ;) Jeg havde osse bare KÆMPE mave i uge 5-6-7 og følte mig mega oppustet. Nu er den oppustede følelse forsvundet lidt, og min mave er bare normal kvabset ;) Jeg higer efter lidt symptomer, men der sker ikke så meget. Forstår godt du ikke kakn skjule det da, men super fin mave :)

Aii... han er opdraget ordentligt :gp Nu har jeg rejst mig lidt op i sofaen, næste skridt bliver at svinge benene udover kanten og så GÅ helt ud i køkkenet... uf :rolleyes Min sidste graviditet fik jeg lyst til cornflakes kl et om natten, og da fik jeg ham til at køre på tanken efter dem... nååårh, da var han en maaajet dygtig mand :7himmel Han skal lige ind i det igen, huske på hvor rasende en gravid kvinde kan blive.. haha :klap

Det prøvede jeg... og det plejer at virke ;) Men han trak "har-været-på-arbejde-hele-dagen-er-træt-kortet" :klap Så jeg sidder stadig under tæppet og drømmer om min chokolade... liiiige derude i køkkenet <_< <_<

Jeg oplevede også en enorm smerte i underlivet omkring 2+4-5 stykker. Min mave blev voldsomt spændt og jeg følte noget seriøst var ved at springe indeni mig... man kunne osse mærke det udenpå maven. Der tænkte jeg, hmm... :gravid Jeg testede positiv 4+1 og jeg følte mig da enormt oppustet og murren i underlivet :)

Sidder i sofaen og har meeeega meget lyst til chokolade.... :sandie Det værste er at der ligger noget ude i køkkenskabet, jeg ooorker bare ik at rejse mig fra under tæppet og gå ud og hente det... Manden ligger ved siden af, og han gider heller ik hente det til mig :bask

Op med den da... :loveshower Vores søn kom meget pludseligt 5 uger før tid, vi havde INTET klar... så min kære mand fik meget travlt, da jeg jo var indlagt sammen med baby. Bestemt ikke for tidligt :)

Synes ikke jeg manglede noget under fødslen... men efterfølgende, er ens eget tøj nu det bedste :)

Fødsler er skam meget forskellige, man kan virkelig ikke på den måde lægge alle i samme kategori. Jeg har været gennem tre af slagsen ;) Epiduralen fik jeg en enkelt gang, og har det virkelig sådan.... jeg vil gerne føde naturligt, men har jeg brug for epiduralen for at stå igennem, så beder jeg sørme om den. Det er et tilbud, og det vil jeg da benytte mig af hvis jeg slet ikke kan fungere som jeg har oplevet. Jeg ser ikke de som vil føde uden som "hellige" som mange har tendens til, men jeg vil heller ikke ses som en piveskid bare fordi jeg beder om den ;)

Jeg ku osse godt finde på det... ;) Men nu skal jeg om to uger have foretaget moderkagebiopsi, og forhåbentligt efter det allervigtigste gode resultat, kan jeg jo osse meeega tidligt få kønnet af vide :7himmel :7himmel

Det skal bare gå godt... og du skal ha krydsede fingre her fra mig :goodluck Jeg selv er osse lidt bekymret, jeg er blevet 34år... og har tidligere været gravid med et barn med Downs syndrom. Så min nervøsitet er bestemt osse tilstede. Nu skal vi bare over den her første lidt svære tid... :7himmel

Det kan sagtens være det er fostervandet der siver lige så stille. Sådan oplevede jeg det med min søn, en hel dag gik jeg sådan, og det var bare som vand. Ikke udflåds-agtigt, meget tyndere og ja, vand. Jeg var meget i tvivl, og kontaktede faktisk slet ikke lægen eller noget, da det var 5 uger før tid, og slog det hen. Om natten skulle jeg op, og da stod vandet ud i en kæmpe skylle. Så jeg vil sige, kontakt fødegangen og lige snak med dem :)

Det kan jeg også sagtens forstå... man gider bare ikke høre på dumme små-negative kommentarer, når man selv er så sprudlende glad :7himmel

Min læge laver altid en GU til første undersøgelse. Jeg bryder mig ikke om det, men ville blive ked af hvis hun ikke gjorde det. Har brug for at vide at det hele sidder som det skal ;)

Vi har fortalt det til alle :loveshower På den ene side synes jeg osse det er alt for tidligt, men på den anden.. så ved jeg at jeg skal ha foretaget moderkagebiopsi, (faktisk om to uger ... :unsure ) har mistet halvvejs i en graviditet pga. sygt barn, og jeg har det faktisk bedst med at alle omkring os ved hvad der foregår, også HVIS det skulle gå galt. Hvis vi valgte at tie stille, ville vi stadig blive enormt kede af det, og så vil jeg alligevel skulle forklare mig.... det ku jeg slet ikke gå med selv. Har fantastiske kollegaer, og ville ha brug for at dele med dem. Så fortalte det lige omkring uge 7, og det blev modtaget fantastisk :loveshower Nu skal biopsien snart foretages, og har allerede fået tjenestefri, dejligt. Fortalte familien det før arbejdet... :)

Arbejder i en vuggestue, løbecykler er bare super til de små. De skal sådan set bare kunne nå jorden, så kan de lære det... og de bliver så seje til det. Ingen ide i at vente, hvis man kan, hvorfor så ikke :yiepie

Uuuha, havde dilemmaet for to år siden hvor min datter var 8. Jeg var sådan imod, og havde egentligt besluttet at hun ikke fik en. Men vi var så i sommerhus, og havde et lille bassin hun ku bade i, og det endte med at mor gav sig inde i en sports butik. Hun har også en badedragt, og når hun tager i svømmehallen, så er det badedragten. Bikinien, er kun hjemme i haven. Så lidt kompromis her osse :goodluck <_<

Har osse altid sagt at vores søn ikke skulle ha våben, hm... det holdt til 4-5 års alderen, så kom det stille og roligt snigende. Nu som 7-årrig, har han flere våben.. det er ok. Men jeg kan stadig blive helt fysisk dårlig når han og kammeraterne leger at de skyder hinanden og er døde osv... hader de lege. Omend de er meget naturlige ;) Ellers hader jeg mc-donalds legetøj og andet plastikbras. De får det jo desværre ind i mellem lusket hjem... men ca en gang pr. måned tager jeg en hurtig gennemgang af skuffer og skabe og det som jeg nogenlunde kan gennemskue de har glemt, det ryger simpelthen ud. :whistling :whistling

Velkommen til :balloons Og tillykke med graviditeten... :loveshower Glæder mig meget til at følge din graviditet, det er jo lidt spændende at se hvordan det hele spænder an i Brasilien :)

Det er selvfølgelig op til hver enkelt hvad man vælger, og uanset hvad... så handler det bare om at få baby ud, og helst gerne som man selv har ønsket :) Jeg har ikke rigtigt haft nogen holdning til epiduralen, har prøvet den en enkelt gang. Min første fødsel fik jeg den ikke... fik bistik, dem skal jeg ALDRIG ha igen, de gjorde bare ondt og gav mig ingenting. Så havde vi en grim fødsel af en dreng i uge 20, der fik jeg den, da jeg blev lovet at alt skulle foregå så smertefrit som muligt, det kom det så slet ikke til. Men epiduralen, udrettede mirakler for mig. Så skulle jeg føde min søn, 5 uger for tidligt kom han, vandet var gået, uden veer. Så efter en døgn blev jeg sat i gang. Hård fødsel, veerne kom direkte oveni hinanden uden pauser næsmest. Forfærdeligt. Ret langt henne bad jeg om epiduralen, men fornemmede at jordemoderen var lidt imod, så den blev virkelig trukket langt før lægen endelig dukkede op. De nåede kun lige at få mig drejet, og lægge an.... så ville baby ud, og jeg nåede ikke at få den lagt. Det var jeg glad for bagefter :7himmel Men rosinen her, er der ingen tvivl i mit sind... jeg beder om den hvis jeg føler det går helt over min fornemmelse af hvad jeg kan. Jeg er helt åben og tager det som det kommer. Jeg er hvert fald for epiduralen.. ser den som et hjælpemiddel, og ik bleg for at bruge den for at jeg kan fungere :)

Uuuha, forstår dine bekymringer, det må være så svært at gå og tænke på. Hvordan går det? Jeg sender dig en masse positive tanker.. der er jo masser af super historier her, dem skal du bare holde fast i hvis du bliver bange. Lægerne er så dygtige i dag, og kan udrette mirakler. Godt du bliver fulgt tæt, det er vigtigt for at du trods alt kan få slappet lidt af ind i mellem. Og så som de andre skriver, hver eneste dag han ligger i maven er så vigtig. Han bliver sikkert bare en lille nips, der bare skal vokse sig lidt stor :kram2

Sådan et skab har de osse fået hos min læge, det opdagede jeg da jeg skulle aflevere urinprøve til min 1. lægeundersøgelse... vildt smart. Og nemlig super rart ikke at skal rende gennem venteværelset med den der afslørende hvide plastikkop :blink :)

:huug Nu prøver jeg herinde, for går og tumler lidt med nogle tanker som jeg egentlig ikke har lyst til. Vi er gravide for tredje gang... i dag 5 + 2 og meget glade :loveshower Vi bor i en lejlighed, har to børn på hhv. 10 og 7 år, de deler værelse. Børnene brokker sig ikke, har aldrig gjort det, og intet tyder på at de er trætte af det endnu. Nu er jeg så gravid med vores lille ønske-efternøler. Vi har fortalt det til noget af familien og vores tætteste venner. ALLE, med undtagen en, har sagt som noget af det første "NU bliver i da nødt til at finde noget andet at bo i så??" Vi har planlagt alt nøje, jeg er gravid i 9 mdr. og baby skal sove i vores soveværelse det første år, det har vi altid praktiseret. Så selv om vi havde endnu et værelse, ville det ikke blive anderledes. Om to år har vi råd til at finde en større lejlighed, og i vores planer, så kan det altså sagtens gå. Men jeg bliver faktisk bare så enormt ked af det over at skal forsvare hvordan vi bor, som om det nærmest er synd for vores børn at vi bor på ikke så meget plads som de fleste andre :( For jeg synes ikke det er synd, vi hygger os her, bor dejligt, har lækker have og ungerne gode venner i nabolaget. Hvorfor skal alle være ens, og hvorfor kan man ikke bare tie stille hvis ikke man har noget fornuftigt at sige... argh :ba Som min gode veninde sagde, som ikke har nævnt noget om at flytte... det er nemmere at vente på en lejlighed, end det er at ventet på en baby. Og hun har ret... jeg er 34, og skulle det være, så synes vi det skulle være nu. Hvad tænker i? Er jeg for nærtagende og raser hormonerne allerede :huug