Skal man absolut bo i et kæmpe hus når man har tre børn??!!

[sivtop]

:huug Nu prøver jeg herinde, for går og tumler lidt med nogle tanker som jeg egentlig ikke har lyst til.

Vi er gravide for tredje gang... i dag 5 + 2 og meget glade :loveshower

Vi bor i en lejlighed, har to børn på hhv. 10 og 7 år, de deler værelse. Børnene brokker sig ikke, har aldrig gjort det, og intet tyder på at de er trætte af det endnu.

Nu er jeg så gravid med vores lille ønske-efternøler. Vi har fortalt det til noget af familien og vores tætteste venner. ALLE, med undtagen en, har sagt som noget af det første "NU bliver i da nødt til at finde noget andet at bo i så??"

Vi har planlagt alt nøje, jeg er gravid i 9 mdr. og baby skal sove i vores soveværelse det første år, det har vi altid praktiseret. Så selv om vi havde endnu et værelse, ville det ikke blive anderledes.

Om to år har vi råd til at finde en større lejlighed, og i vores planer, så kan det altså sagtens gå.

Men jeg bliver faktisk bare så enormt ked af det over at skal forsvare hvordan vi bor, som om det nærmest er synd for vores børn at vi bor på ikke så meget plads som de fleste andre :(

For jeg synes ikke det er synd, vi hygger os her, bor dejligt, har lækker have og ungerne gode venner i nabolaget. Hvorfor skal alle være ens, og hvorfor kan man ikke bare tie stille hvis ikke man har noget fornuftigt at sige... argh :ba

Som min gode veninde sagde, som ikke har nævnt noget om at flytte... det er nemmere at vente på en lejlighed, end det er at ventet på en baby. Og hun har ret... jeg er 34, og skulle det være, så synes vi det skulle være nu.

Hvad tænker i? Er jeg for nærtagende og raser hormonerne allerede :huug

[Myliona]

<_< Vi har faktisk hørt det samme.. På trods af vi bor på 90 kvm! Vi har så kun en to værelses, så baby skal være i soveværelset i starten.

Men folk har også sagt, om ikke vi hellere skulle flytte!!!

Synes bare folk skal blande sig udenom! Det er forskelligt hvilke behov man har, og hvordan tingene fungerer...

Kan godt forstå det gør dig lidt ked af det! Og ærlig talt, burde du bare bede folk om at blande sig udenom!

[sivtop]

Ja du har helt ret... det burde jeg. Ved ikke hvorfor det er så svært.

De sidste par gange har jeg bare svaret "Næ, hvorfor dog?" Vi bor osse på ca 90 kvadratmeter. En fireværelses, men dog med to stuer og to værelser, og så er det åbenbart et kæmpeproblem. Bare træls at man sådan skal forsvare hvordan man vælger at bo... forstår heller ikke at der stilles spørgsmålstegn ved jeres bolig. Det er da fint og stort. Og mon ikke i alligevel også ville vælge at have baby inde hos jer trods et ekstra værelse :biglove

[Guest Majkat]

Jeg tror bare at folk har forskellige opfattelser af hvordan tingene skal eller ikke skal være. De har sikkert ikke ment noget med det.

Før jeg startede på BK tilbage i 2005 havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet at der boede almindelige familier i små lejligheder med fold-ud-seng i stuen osv, men jeg fik udvidet min horisont og ved nu at det er der åbenbart mange der gør. Naive mig troede bare at når man fik børn skulle man bo i hus... Sådan var det nemlig der hvor jeg er opvokset. Nu hvor vi bor i et stort hus med 2 børn og forsøger på nummer 3 mener andre også at vi sksl flytte for "de kan jo ikke sove på samme værelse" bahhhhh siger jeg bare. De kan passe dem selv! Jeg fortæller dig blot dette for at sige hvor forskellige meninger og indgangsvinkler man kan ha til tingene.

Jeg synes at I skal gøre hvad der passer bedst til jer og hvad I har det bedst med. Det lyder jo til at I har planlagt det nøje og nyder det som det er nu. I skal ikke lave om på det fordi andre har en anden mening.

Og tillykke med graviditeten :)

[Nitzen1987]

Vi har også hørt meget for vores lejlighed her det sidste ½ års tid <_< Manden og jeg venter vores første barn (manden har 3 børn fra et tidligere ægteskab som vi har hver anden weekend og ca. 3) hele ugers ferie om året) Vi bor i en 2½ værelses lejlighed på 78 kvm... mandens børn har altid været vandt til at dele værelse oppe hos os og har så indtil for nylig haft det store værelse - vi har imidlertid byttet værelse med ungerne nu, så vi kunne få plads til puslebord og vugge mv. i soveværelset... Vi er skrevet op til andre lejligheder, men ønsker os brændende at komme til at bo ét bestemt sted, hvor vi har fået at vide, at vi skal forvente, der er ca. ½ års ventetid, så det vælger vi at vente på... men mange i familien har godt nok ytret sig om, at de synes vi bo for småt... Ja vi har det småt, når vi har mandens børn hver 2. weekend, men når det ikke drejer sig om hver dag, så kan vi sagtens leve med det indtil, at vi får tilbudt en anden lejlighed... I det daglige når vi kun er manden og jeg og snart den lille ny, så fungerer det upåklageligt med pladsen... Jeg bliver lige som dig irriteret, når folk kommenterer vores bolig, for det er ved gud ikke noget de skal blande sig i...

Hvad der fungerer for dem er ikke sikkert fungerer for os og omvendt! Og hvor der er hjerterum er der også husrum. Ja gu' vil det da være rart med noget større at bo i, men der er bare mange faktorer´, der skal gå op i en højere enhed: man skal finde noget man kan se sig selv bo i i flere år fremover og man skal finde noget som man har råd til at bo i... Og indtil de ting går op i en højere enhed - ja så overlever mandens børn også at skulle sove på et lille værelse fremfor et stort værelse (deres legetøj står i vores soveværelse, så de må lege derinde, men det må også fungere) Børnene har lige som jeres ikke klaget - så jeg tror virkelig ikke at de lider nogen nød :)

[Camillat]

Hmmm, jeg tror meget, det er en dansk ting at man skal bo saa og saa stort og fint. Hernede sydpaa har en perason spurgt, om vi har plads til baby, og da jeg sagde, at vi havde et helt halvt rum til at indrette som boernevaerelse, saa var vedkommende helt begejstret

Hernede bor familier ikke paa meget plads og det er faktisk almindeligt at boern deler vaerelse. Jeg kan ved gud godt forstaa, at det er traels at folk skal blande sig i, hvordan I bor. Men som jeg ser det, bor I ganske fint og har endda en plan. Hold I fast i det og nyd graviditeten. Hvis nogen har noget at indvende, saa kan du jo sige, at de ogsaa er velkomne til at bo hos jer

[sivtop]

Hvor er det bare rart at læse vi ikke er de eneste... :)

Vi har også et helt bestemt sted vi gerne vil bo, det er meget tæt på de to store børns skole, lige nu bor vi et godt stykke fra. Så det er alfaa omega at det skal være der. Og vi er meldt ind og er begyndt at få lidt tilbud derfra... men vi har simpelthen ikke råd før om to år, og det har vi så valgt at det kan vi godt leve med. Så vælger vi at knibe ballerne sammen, en lille baby fylder ikke meget... og så længe vi kan se at vi nok skal få det til at lykkedes, så er det fint for os.

Jeg synes virkelig heller ikke at det er et problem at i har de tre børn ind i mellem, børnene synes jo det er fint... dem er der ingen der spørger ;) Og ganske rigtigt som du siger, hvor der er hjerterum er der husrum... er helt enig :)

[sivtop]

Hmmm, jeg tror meget, det er en dansk ting at man skal bo saa og saa stort og fint. Hernede sydpaa har en perason spurgt, om vi har plads til baby, og da jeg sagde, at vi havde et helt halvt rum til at indrette som boernevaerelse, saa var vedkommende helt begejstret

Hernede bor familier ikke paa meget plads og det er faktisk almindeligt at boern deler vaerelse. Jeg kan ved gud godt forstaa, at det er traels at folk skal blande sig i, hvordan I bor. Men som jeg ser det, bor I ganske fint og har endda en plan. Hold I fast i det og nyd graviditeten. Hvis nogen har noget at indvende, saa kan du jo sige, at de ogsaa er velkomne til at bo hos jer

Ha ha ha, ja ved du hvad... den tager jeg til mig og bruger, den er go :tak

[Myliona]

Vil lige tilføje, at da jeg "var ung" og boede hjemme :) Der boede vi mig, min tvilling, min lillebror og tre søstre i en 5 værelses lejlighed :)

Mig og min tvilling havde hver vores værelse, og det havde min lillebror også :) de to af mine søstre var på efterskole, og kun hjemme i weekenderne, så de havde et værelse sammen med min sidste søster :) Min mor og hendes mand sov i stuen, hvor de havde indrettet halvdelen som soveværelse :)

Da min kærestes mor flyttede, fra byen, og han gerne ville blive flyttede han hjem til mig :7himmel Så vi boede sammen i 1½ år, på mit værelse (vi var 16) :)

Så vi boede altså samlet set 9 mennesker i en 5 værelses lejlighed :) Og det var intet problem :loveshower

Selvom min lillesøster hoppede helt vildt, da jeg fortalte jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17½, for så kunne hun få sit HELT eget værelse (der var hun 14) :)

Og kan da lige fortælle, at min lillebror er autist, så det gjorde at han "fyldte" lidt mere ;)

[sivtop]

Vil lige tilføje, at da jeg "var ung" og boede hjemme :) Der boede vi mig, min tvilling, min lillebror og tre søstre i en 5 værelses lejlighed :)

Mig og min tvilling havde hver vores værelse, og det havde min lillebror også :) de to af mine søstre var på efterskole, og kun hjemme i weekenderne, så de havde et værelse sammen med min sidste søster :) Min mor og hendes mand sov i stuen, hvor de havde indrettet halvdelen som soveværelse :)

Da min kærestes mor flyttede, fra byen, og han gerne ville blive flyttede han hjem til mig :7himmel Så vi boede sammen i 1½ år, på mit værelse (vi var 16) :)

Så vi boede altså samlet set 9 mennesker i en 5 værelses lejlighed :) Og det var intet problem :loveshower

Selvom min lillesøster hoppede helt vildt, da jeg fortalte jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17½, for så kunne hun få sit HELT eget værelse (der var hun 14) :)

Og kan da lige fortælle, at min lillebror er autist, så det gjorde at han "fyldte" lidt mere ;)

Hvor er det da bare fantastisk at høre :)

Og jeg tænker slet ikke kaos når jeg læser om det, men jeg tænker rummelighed, respekt og kærlighed :biglove Fantastisk historie ! Det må man som børn også lære rigtig meget af.. :)

[Pumpkins]

Kender en familie, med.3 børn, der for nogle år siden skulle sætte 1. salen deres hus i stand. Det betød så at alle 3 børn skulle dele værelse og mor og far skulle sove i stuen. Børnene blev så glæde for det, at de idag stadig deler værelse. De er nu omkring 10-6 år :)

På den anden side delte jeg også værelse med min søster, da vi var små, og det fungerede ikke. Men det var bl.a. fordi min søster var så meget mindre, at hun ikke var stor nok til selv at rydde op, og derfor var det mit job, og hun skulle meget tidligt i seng, og derfor kunne jeg ikke lege om aftenen.

Så alt det der med eget kæmpeværelse er bedst for børnene tror jeg ikke helt på. Det handler om, hvordan forældrene håndterer det, om børnene generelt kan godt sammen eller ryger i totterne på hinanden hele tiden, og nok også en del om aldersforskellen.

[Turboline]

I skal gøre som I har det bedst med! Når nu I har en plan, så skal I følge den. Det er bare så typisk, at omverdenen tror, at de ved bedst! Det er til at blive så vred over :gal

Det er noget værre pjat, det der med at børn skal have hver deres værelse! Hvis man ikke har så meget plads, kommer man trods alt også hinanden mere ved. Man lærer også at tage hensyn til andre mennesker.

Vi har min mands 2 piger, hver anden weekend plus nogle ugers ferie og 3 ugers sommerferie hvert år. De deler værelse hos os. Deres mor valgte at flytte i en 4 værelses lejlighed, som hun egentligt ikke har råd til, for at de kunne få hvert deres værelse (Der er godt 2 år imellem dem og på det tidspunkt gik de begge i børnehave).

De har det fint med at dele værelse hos os, og frotæller også, at de ofte gerne vil sove i samme værelse hjemme hos deres mor.

Så som du siger, når nu børnene ikke har et problem med det, hvorfor så ikke lade dem dele værelse?? Der er da mnage, der kunne have lidt større økonomisk råderum i hverdagen, hvis de ikke gik så meget op i den slags!

Da jeg var barn, delte jeg et lillebitte værelse med mine 2 ældre brødre (de er hhv. 5 og 9 år ældre end mig). Da jeg begyndte i skole, rykkede jeg, min seng og min kommode ind i mine forældres soveværelse, for at de kunne få lidt mere privatliv, den ældste var trods alt kommet i puberteten der.

Mine klassekammerater, som for størstepartens vedkommende havde eget værelse, havde ingen problemer med at acceptere dette, men vi måtte selvfølgelig også lege i stuer, køkken osv.

Først da jeg blev 13 fik jeg eget værelse igen. Det var det lillebitte værelse, men det var mit, og det var da fedt at få, mest fordi at jeg nu også var nået en alder, hvor det ikke var så fedt at dele værelse med mine forældre ;)

Så tro på jer selv, bed alle de kloge hoveder om at blande sig uden om! I ved bedst, hvad der virker for jer!

[ennas123]

Synes i skal følge jeres plan! Hvis det fungere godt for jer, så kan folk da være lige glade, det er jo ikke dem der bor der!

:goodluck med det hele og tillykke med graviditeten :balloons

[Guest]

altså jo i må jo nok på et tidspunkt revurdere, hvordan i bor, når alle 3 børn er blevet ældre. Men lige nu fungere det, og som du siger, så vil baby komme til at sove hos jer i hvertfald det første år. Så i har jo masser af tid til at finde et lige så perfekt sted at bo med mere plads.

Da vi skulle godkendes til adoption, fik vi af vide, at nogle også blev godkendt trods de boede i en mindre lejlighed, fordi de først år, der har barnet jo ikke det store behov for eget værelse. Man skulle bare være indstillet på, at man på et tidspunkt skulle finde noget større at bo i.

Det er lidt det samme jeg ser hos jer. At behovet er der ikke endnu, men kommer måske om et par år.

[Maybe]

det er så træls når folk skal blande sig i hvordan man vælger at leve sit liv, personligt ville jeg foretrække et værelse pr. barn og det har vi også, men vores hus er "lille" i forhold til hvad man ser i dag, børneværelserne ikke store i forhold til hvad man ser i dag, og jeg kan mærke jeg bliver rød om ørene når folk snakker om deres børneværelser i det nybyggede eller nyrenoveret hus er 12+ m2 det er vores altså ikke! ikke i et hus der er snart 40 år gammel.

men ja gør hvad i føler er bedst for jer.

Jeg tror vi alle kan blive enige om at sætte sig i unødige lån, er en dårlig ide, økonomiske problemer er i hvertfald noget der kan smadre ens forhold til ens mand. Det er i hvertfald hvad vi herhjemme siger til hinanden. og vi roser hinanden når vi kan se vi har gjort et godt køb, sparret penge på den gode måde osv.

Vi er også gode til at kigge kritisk på tingene og spørge os selv: Er det nødvendigt, eller bare en pludselig indskydelse.

[sivtop]

Tusind tak for alle jeres svar, de varmer mit moderhjerte :biglove

Jeg ved godt at når vores datter på 10 kommer i puberteten, så bliver det nok lidt kritisk mht at dele værelse... eller hvad? umiddelbart er der ingen problemer. Når et af børnene har en kammerat med hjem og de gerne vil lege på værelset, trækker den anden sig helt automatisk ind til mors pc'er eller osse leger de simpelthen bare allesammen. Jeg sørger for at der er plads til privatlivet hvis de har brug for det, og det er nemt med lidt kreativitet :)

Nu ser vi. Efter vores plan er vi jo flyttet når hun fylder 13, og så er der værelser til alle ;)

Knuser til jer alle for jeres konstruktive og positive respons :biglove :biglove :biglove

[Guest]

min tanke er lidt, hvad gjorde man, da vores forældre var børn??? og i serier fra usa bl.a. dem jeg fulgte med i for en del år siden eks. full house eller step by step, der deler børnene jo også værelser og i sidstnævnte serie er den endda stedbørn, som deler værelser...

Da vores forældre var børn, der var der da ikke nogle, som stillede spørgsmålstegn ved, at teenager skulle dele værelser...

[Camillat]

Ved du hvad, vi har altid haft vores eget vaerelse, min soester og jeg, men vi havde faktisk i nr. 2 hus en hel afdeling for os selv med vores eget badevaerelse - da var jeg 6 aar gammel. Der blev leget paa begge vaerelser, ude i gangen og badevaerelset blev inddraget. Nogle gange sov vi inde ved hinanden og vi var da naesten altid inde paa det ene eller det andet vaerelse ellers. Hvis vi havde legekammerater, saa legede vi enten paa hver vores eller i stuen eller allesammen sammen. Der er 4,5 aar imellem os og det var da foerst, da jeg kom i teenagealderen, at vi havde et "gap" mellem os, saa det var bemaerkelsesvaerdigt rart med hvert sit vaerelseog soester kunne lege nabo inde ved siden af, hvis jeg havde veninder paa besoeg.

Naar vi faar en nummer 2 har vi ikke et vaerelse mere, saa maa vores klaedeskabsarrangement rykke ud af sin plads, hvor Noah altsaa har halvdelen. Saa kommer ny junior jo til at faa den anden halvdel. Det maa gaa an saa laenge det fungerer og skulle der komme en nr. 3, jamen, saa vil vi jo ikke vaere hverken vaerre eller bedre stillet end jer. Ovenpaa bor de snart 5 i en loftslejlighed med 2 store rum med koekken og en stor hems i det ene. Min eks boede med sin 4 mands-familie i en ret lille 3 vaerelses, hvor han delte vaerelse med sin soester. Han var faktisk ikke engang teenager laengere, da vi moedte hinanden, saa tyg lige paa den... Det kommer ikke an paa andre, men paa jeres familie

[Barbamama]

Hvis det fungerer hos jer, så kan jeg ikke se hvorfor der skal gøres et problem ud af det :blink Personligt kan jeg huske at det i min barndom var MEGET rart at have eget værelse, og min storebror ville BESTEMT ikke altid have mig på sit (andre gange ville han dog meget gerne. Vi var skam gode venner, det er ikke det ;)), men sådan er vi jo så forskellige. Det vigtige må vel være, hvad der fungerer i hver enkel familie, og ikke hvad "man" gør. :)

min tanke er lidt, hvad gjorde man, da vores forældre var børn??? og i serier fra usa bl.a. dem jeg fulgte med i for en del år siden eks. full house eller step by step, der deler børnene jo også værelser og i sidstnævnte serie er den endda stedbørn, som deler værelser...

Da vores forældre var børn, der var der da ikke nogle, som stillede spørgsmålstegn ved, at teenager skulle dele værelser...

Jeg tror ikke helt at man kan sammenligne med da vores forældre var børn, der er jo mange ting i samfundet der har ændret sig, og det tror jeg bestemt spiller ind i forhold til, hvad børn "har bedst af" den dag i dag :)

[Amaryllis]

Folk har så travlt.

Vi er selv blevet forældre til en efternøler for 3 måneder siden og har to piger på samme alder som jeres børn.

Det er heller ikke alle store boliger som har 3 børneværelser, vi bor til leje i et hus med to børneværelser, et soveværelse, to stuer, køkken og bad - og huset er på 296 kvm. Dog er der et stort loftsrum - som vi laver om, men udlejer har selv boet her med 3 børn.

For mig handler det ikke om kvardratmeter - men om hjerterum og sådan har i det sikkert også.

[Myliona]

Folk har i øvrigt også altid en mening om at vi bor i en kælder ;)

"man kan da ikke have en baby i en kælder".. Vores lejlighed er altså fin, og slet ikke som man forventer når man tænker KÆLDER ;)

[Camillat]

Folk har i øvrigt også altid en mening om at vi bor i en kælder ;)

"man kan da ikke have en baby i en kælder".. Vores lejlighed er altså fin, og slet ikke som man forventer når man tænker KÆLDER ;)

Det har de ogsaa hvis man bor paa kvisten... Der er saa for langt op

[Miss.Tang]

'Folk' har dælme SÅ travlt!! Jeg tror mange gange de der fraser er noget der bare ryger ud af folk. Vi har lige købt ny lejlighed og det første folk spørg om er om der er plads til begge børn? og nej det er der faktisk ikke, vi skal have en skillevæg op først. Så lige pt har min bonussøn et dejligt stort værelse. men han ved også at der kommer en væg på et tidspunkt, det er sådan noget man skal have tilladelse til i kbh kommune når man bor i lejlighed.. Og hvis vi så får en mere, foruden trolden i maven nu, kommer de to små til at dele værelse! og sådan må det være. For jeg har ingen intentioner om at vi skal flytte fra bryggen igen, og vi har ikke råd til noget større her ;)

Men min bonus søn er 6 år, så tænker at når trolden bliver teenager er han formentlig på vej til at finde sit eget, også er der et værelse til dem hver (hvis vi får 2 fælles altså ;) )

Og der der med at børn skal have deres eget værelse fra de er 1 år, tror jeg en del af vores meget præstige og matrealistiske samfund, eller som der er n tendends til. Og at det nærmest er vandrøgt af børnene at de skal dele værelse. Men som mange af de andre også skrive kan børn have meget glæde af at dele værelse når de er små. Så jeg ville ikke være bekymret, hvis jeg var dig.

Jeg har altså også i flere omgange i min barndom delt værelse med min 4,5 år yngre søster, uden de helt store problemer.

Jeg havde en gang en kollega på et ungdoms job da jeg var 18 år, som var vokset op i en 2 el 3 v'er på måske på max 60 kvm kvm og de var 3 børn!!! :blink

[Caddie]

Hvor der er hjerterum er der husrum! Er det ikke sådan man siger...

Tror bare 'folk' har nogle standard bemærkninger til alt. Da min mand havde friet til mig spurgte mange om jeg var gravid...

Da vi så valgte at få barn 2 år efter, og fandt ud af det blev en pige så skulle vi høre på 'så må vi håbe den næste bliver en dreng'

Måske er det bare typisk dansk adfærd? Så lidt man skal ikke glæde sig for meget agtigt ...

Syntes det lyder som om i har gennemtænkt situationen, så mon ikke det hele går.

Tillykke med baby :-)

[Guest]

Jeg er enig med de andre, gør som i finder bedst. Vi er 4 piger den ældste 13 år ældre end den yngste, vi har altid haft eget værelse, men vi sov alligevel på skift hos hinanden så egentlig var det bare luksus.

Vi bor i lejlighed og må da tit forsvare at vi ikke har have vi kan sende barnet ud i, eller hvor vi kan stille barnevognen. Men sådan har vi ligesom tusindvis af andre valgt at leve og så må den ældre generation jyder lukke måsen...