Fister

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    3,552
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    3

Alle besvarelser af Fister

  1. Søde miss.tang. Der er sgu da også op ad bakke for dig! Hvis ikke den læge vil sygemelde dig pga smerterne kommer hun jo til at sygemelde dig for noget depri-agtigt inden længe. Det er hårde odds når man bare ikke kan få "lov" til at gøre det rigtige - og du står mellem din leder og din læge og er fanget. Øv! Ville ønske jeg kunne sige et eller andet der hjalp, men jeg kan nok kun tilbyde en åben dør, hvis du får lyst. Bare sig til, så kan vi spise en is på bryggen eller en bagel på altanen eller drikke the i køkkenet:) Jeg har også tænkt meget på det dér med at det påvirker baby, når man er nede, da jeg også har måttet bide i græsset flere gange under graviditeten. Og nej, det er da nok ikke ligefrem godt, men på den anden side så er det jo en del a at være gravid, at man bliver superhormonel. Nogen ændrer sig jo indimellem ret meget, kan jeg læse herinde; bliver sure, triste og umulige, bare fordi hormonerne er for vilde. Så jeg har prøvet at finde lidt ro ved, at sådan en baby jo er gearet til at klare ret meget, om humøret så er skidt af den ene eller den anden grund. Husk bare på, at når der er en god stund, så nyd den og brug den på noget som gør dig glad. Stort knus
  2. Ja, min mave er også begyndt at være så småt i vejen de seneste par uger. Især det med at binde sko...jeg er ikke videre yndefuld! I går fandt eg også ud af, at jeg ikke er så go til at klatre over stolesæder på tilskuerpladser mere. Godt svigerfar var med:) Jeg har lige været til Kranio Sakral terapi med sådan et Downtown tilbud. Ikke pga. graviditeten (for jeg har det egentlig godt), men pga. det stress dér. Det var en god oplevelse og jeg føler mig på en eller anden måde mere fri...som om jeg har fået en slags frisk luft. Men det var rigtigt sjovt at mærke Fister under forløbet. I starten tumlede han rundt over det hele og jeg fik et par rigtigt store spark. Det var skønt, for det føltes bestemt ikke forkert. Men undervejs faldt han mere til ro. Måske bilder jeg mig noget ind, men det var som om, at han virkelig reagerede på at min krop var igennem et eller andet (positivt). Han er i hvert fald en stærk lille krudtugle, kan jeg mærke...jeg glæder mig sådan til at møde ham. Nogen dage har jeg det næsten som om jeg savner ham...Det er meget mærkeligt, for jeg har aldrig været skruk og i en lang periode har jeg slet ikke været i kontakt med min krop, men nu er der bare ved at vokse sådan en inderlig kærlighed inden i mig. Det er en vild følelse. Det lyder også helt anderledes på mig nu, når børn græder. Før i tiden var det mere sådan oppe i hovedet at jeg lagde mærke til det, men nu kan jeg mærke, at der sker et eller andet i min krop...måske et slags instinkt. Det er både skønt og overvældende at mærke, synes jeg - især efter så lang en periode, hvor jeg har været alt for meget tilstede oppe i mit hoved. Tak søde Fister. Håber I har det godt derude:)
  3. Jeg havde også plukveer, sådan at jeg blev lidt bekymret for nogle uger siden. Synes bare at det spændte og var ubehageligt og liiiige før det gjorde ondt. Min mor var indlagt med plukveer med både min søster og jeg, så jeg havde egentlig forventet, at jeg ville døje rigtigt meget med det efter de dukkede op. Men det har faktisk ikke været så galt. Det sker indimellem, at min mave bliver rigtigt hård og spænder meget, men jeg har ikke oplevet det så slemt som for de dér uger siden. Såååh...hvad vil jeg sige?! At jeg tror det går op og ned. Måske er du blevet bedre til at tage den lidt med ro, måske har det noget med fordøjelsessystemet at gøre, måske har dine sener og muskler givet sig mere...who knows. Så længe du kan mærke din lille skat, så ville jeg i hvert fald ikke være bekymret. Vi skal nok få vores del af plukveer sommeren over, tror jeg:) Og som Majken siger, alle har dem jo, nogen mærker dem bare mere end andre...
  4. Åh alt det navnefnidder - det er virkelig en stor del af det med at have en baby i maven, har jeg også fundet ud af. Vi holder også navnet hemmeligt, fordi vi ikke vil have alle mulige mærkelige kommentarer og fordi, det jo KAN være han er noget andet, når han kommer ud til os. Men jeg oplevede meget hurtigt at især (faktisk kun) kvinder, går helt i koma over navne. Også dem som slet ikke er gravide eller på vej til at blive det. "Så må I ikke kalde ham dét, og dét, og dét - for det har vi (læs: kvinden) overvejet". Jeg synes ærligt talt, at det er noget vildt pjat, og selvom jeg godt kan forstå, at det er rarest at have navnet selv - så er det jo bare et krav man ikke KAN stille. Og man sætter vel også sig selv i en lidt dum situation, hvis man tror man har den eneste Andrea i miles omkreds...så har man da indlagt sig selv til en større skuffelse før eller siden. Så hvis jeres datter er en Andrea (dejligt navn i øvrigt), så er hun jo bare det. Nu lyder det som om, at du hellere selv vil finde på noget andet under omstændighederne, og det er selvfølgelig helt OK - men jeg synes altså ikke du skal lade dig slå ud, hvis din lille prinsesse i maven ER jeres søde lille Andrea. (...og så synes jeg selv, at Annika er et helt skønt navn, som jeg lige ville smide ind i jeres tankestrøm:) )
  5. Oh yeah! Jeg håber også at fister ikke kommer på min 30 års fødselsdag (4 dage før termin) og hvis jeg må drømme rigtigt meget, håber jeg at der bliver ca en uge eller mere imellem vores fødselsdage. Får kommentarerne: det ville da være en skøn fødselsdagsgave - det kan man jo ikke vælge - arh, det er da ikke slemt at dele fødselsdag. Og lad mig nu understrege at jeg meget gerne vil have fister, selvom han skulle dukke op på min fødselsdag, men som and også skriver, så er det da rart at have sin fødselsdag lidt i fred. Især fordi vi ellers skal dele runde fødselsdage resten af livet, hvilket JEG da nok skal overleve, men det er da lidt synd for knægten, at "tillykke" altid skal følges af en kommentar om moar. I hvert fald bare nemmere at have fødselsdage i ca. Hver sin uge, ikk:) Vi har også fået flere kommentarer om HVOR puslebordet hører til. Vi har det i Fisters værelse, men det er åbenbart smartest at have det som slå-ud på væggen, i badeværelset (for drenge tisser jo ud over det hele) og/eller i eget soveværelse (fordi så er det lige ved hånden). Oh my! Jeg tror vi klarer den med en klud på drengen og plads i børneværelset.
  6. Tilbage fra lægebesøg. Det gik fint nok - der var godt nok lidt mange mennesker inde over, men jeg er så glad for det lægehus. Jeg har ikke været hos ham lægen, som jeg så i dag, men han var meget sød og spurgte ind til min stress, og så begyndte jeg at tude lidt. Synes ellers det går meget godt, men han var bare så rar og opmærksom og forstående. Blodtryk, vægt og alt det dér så fint ud - han sagde i hvert fald ikke andet. Skød mig til at veje 4 kg mindre (tak hr), men det sker faktisk også ofte, når jeg ikke er gravid (I'm just bigboned... :prik ). Én sygeplejerske tog en blodprøve fordi jeg jo er rhesus negativ og en anden tjekkede min urinprøve, som skal til dyrkning, da der godt kunne være skyggen af tegn til blærebetændelse. Men det finder jeg så ud af om en lille uge. Man skal godt nok tjekkes meget, men det er rart at de gør det. Har også fået tid til en ekstra scanning i august, fordi min moderkage ligger helt op ad Fisters exit-tunnel:) Forhåbentlig rykker den sig opad i takt med at jeg bliver tykkere og tykkere - for DET gør jeg i hvert fald. Jeg har ikke de store gener i øjeblikket, lidt halsbrand og lidt plukveer, men begge er blevet lidt mindre den seneste uge. Har nydt vejret og er ikke plaget af varmen; jeg elsker den bare. Men jeg skal tisse ret tit - synes nærmest det er "hver gang" jeg rejser mig op:) Jeg bliver tyk - også lidt hurtigere end jeg lige havde ventet. Hvad skal det ikke ende med. Men jeg føler mig ikke sådan fed og lad, så det er vel ok. Og så vil jeg lige sige hurra for HM's graviditetssommertøj og deres sportsbh'er. Ikke at der er meget at vælge imellem, men det er jo også kun til nogle måneder. For en relativt lille pris, har jeg lige sørget for lidt sommertøj, da det jeg har lånt af min veninder er mest til lidt koldere vejr.
  7. Årh, jeg glæder mig SÅ meget til at høre om de scanninger. Vi er også blevet enige om at få lavet sådan en, men det bliver først om en måneds tid. Hvordan ser du mon ud, søde lille Fister i min mave?! :7himmel
  8. Stod med præcis samme dilemma i formiddags på vej til lægen...Tror nærigheden vinder her, men for to timer siden havde jeg virkelig lyst til at købe en.
  9. Hejsa:) jeg har jo været (er) sygemeldt pga stress og fik lov at tage på ferie i min sygemelding. Men der skal være en klar aftale med kommunen, i mit tilfælde sagde lægen, at det var en god ide. Helt praktisk holder man en pause fra sygedagpengene og får sin løn i stedet (hvis man har arbejde), men det er supervigtigt at det er aftalt med både arbejdsgiver og jobcenteret. Og jeg tror ikke at man "bare" får lov til det. (nu har jeg ikke lige læst linksne, så hvis noget andet gælder graviditetssygemelding, må I lige bære over med mig)
  10. Ja, mit er også helt tosset i øjeblikket. Min far har lige sagt til mig at rå gulerødder sku hjælpe....
  11. Den hedder What to Expect (pregnancy app). Den er vældigt american, så det kan jeg jo også grine lidt af, når jeg læser dagens tips. Men den er fin nok. Købte den da vi var på bryllupsrejse og fandt ud af at jeg var gravid, så jeg også kunne følge lidt med de første 14 dage af graviditeten, inden jeg kom hjem til Danmark, men jeg bruger den stadig.
  12. Næh, ikke rigtigt endnu. Jeg har haft stress i lang tid og har kæmpet vildt med søvnen både før og i starten af graviditeten, så jeg ved hvor megafrustrerende det er. Jeg tror faktisk at graviditeten har gjort mig fysisk træt nok til, at slå hovedet bedre fra og falde til ro. Men det ændrer sig nok hen ad vejen... Jeg har fundet ud af, at det var rigtigt dumt at gå tidligt i seng, for at prøve at få en lang nats søvn. Hvis jeg ikke var træt nok til at falde hurtigt i søvn, så endte det bare med, at jeg slet ikke faldt i søvn...Og så har jeg haft succes med at bruge noget meditations-halløj (en app hvor meditationen er guidet), hvor jeg kunne sætte den til ikke at skulle vågne bagefter. Nu ved jeg godt at stress og graviditet er to forskellige årsager til søvnmangel, men det er måske værd at prøve. Sov godt:)
  13. Tak - jeg har også spurgt sygeplejersken hos min læge, da jeg skulle bestille tid til 24-ugers undersøgelse, og hun tog det stille og roligt, men sagde bare at jeg skulle ringe i læge-tiden, hvis det blev for meget. Så jeg holder øje og prøver at forholde mig lidt nøgternt til det. Mht. de 18 uger, så har jeg sådan en app på min telefon, som jeg kan følge med i hver dag, så det var dér jeg lige blev opmærksom på det. I morgen er det 4 måneder til termin...det lyder på en måde længere en 18 uger synes jeg. Oh, verden vil ændre sig helt, det er så vildt at tænke på.
  14. Som jeg har forstået det, så har ALLE plukveer på nuværende tidspunkt, men nogen mærker dem og nogen gør ikke...Så det skal du da bare glæde dig over (så glæder jeg mig over at være forskånet for slemme ligamentsmerter indtil videre). Til gengæld er det surt med dine ligamentsmerter...øv! Kan godt forstå at du synes det er irriterende at skulle tages hensyn til. Men jeg tænker også, at jeg jo ikke skænker det en tanke, når jeg har skullet tage hensyn til en gravid i min dagligdag:) Mon ikke folk glæder sig mere på dine vegne end de går og mukker over at skulle tage lidt ekstra hensyn. Jeg tror det :loveshower
  15. Hørt! Mine boobies er også blevet megastore synes jeg. Plejer at være DD/E men nu er jeg ved at vokse ud af F. Men det er jo meget forskelligt med sådan nogle boobies, så jeg ville ikke undre mig, SaraLE:) Jeg har det også OK. Må have "blæret" mig lidt for meget med, hvor lidt jeg mærkede til graviditeten, for det har jeg alligevel fået jinx'et. Jeg har haft halsbrand længe, men det er helt skørt i dag. Og så er jeg vist begyndt at få plukveer. Ved godt at alle har dem, men mine kan altså mærkes! Første gang blev jeg lidt urolig, men det går jo over igen. Min mor var dog indlagt med plukveer med både min søster og jeg, og det sidder lidt i baghovedet. Så selvom jeg går og småkeder mig herhjemme, så er det da en fordel, at jeg bare kan tage den med ro, når maven spænder. Og så SÅ jeg Fisters spark udenpå maven i morges. Hvor vildt er det?! Har 18 uger tilbage til termin...det er altså ikke så meget lige pludselig. God onsdag til jer derude.
  16. Det lyder sgu ikke helt i orden. Jeg tror da også bestemt på at det ser fint ud, når de nu skriver det, men når man er gravid, så er bare den lille snigende tvivl, der opstår, jo ikke til at holde ud. Hvis jeg var i dine sko, ville jeg ringe til en scanningsklinik og forklare dem om besøget og høre om de vil tjekke (altså en privat - det koster selvfølgelig penge...). Jeg har i hvert fald oplevet, at de private scanninger jeg har været til (jeg blev også nervøs) har været alle pengene værd. Min NF-scanning var lidt som din MD-scanning. Der var bare to og de snakkede næsten kun med hinanden (hvad er det, hvordan gør jeg det og så noget lægesprog) og jeg var nærmest bare fyld/et redskab. Det var ikke særligt behageligt, men heldigvis fik vi gode tal, så der var ikke rigtigt noget at bekymre sig om. Dog bestilte vi tid til en privat kønsscanning inden MD, bare fordi jeg ikke igen havde lyst til at stå sådan lidt spørgende tilbage igen...Det er ikke en rar følelse. Stort knus herfra.
  17. Jeg har aldrig haft problemer med eksamensangst, så jeg kan ikke komme med personlige succeser, men kender andre som har haft god hjælp af hypnose. Både eksamens' men også andet angst. Pøjpøj med det:)
  18. Du beskriver egentlig meget godt de tanker jeg gjorde mig i den forbindelse. Jeg har ingen holdninger til at "man" bør blive gift før barn, men jeg ville gerne selv tage det i den rækkefølge. Dels kunne det fint lade sig gøre, da manden friede sidste år, og dels ville jeg gerne have at dagen var vores - bare fordi vi ville giftes med hinanden. Vi talte samtidig om barn og jeg ville gerne vente med at smide pillerne til brylluppet; jeg tænkte at nogen jo bliver rigtigt dårlige ifm. deres graviditet og det ville jeg helst ikke risikere. Jeg blev friet til i februar, gift i oktober og gravid i december...så jeg har jo heller ikke haft de store kvaler med tid og planlægning i den forbindelse. Hvis jeg var blevet gravid ved et "uheld" tidligere i vores forhold, havde vi dog helt sikkert fået barnet, og så havde det bare været en anden situation, og det havde jeg garanteret haft det fint med.
  19. Min mor har lige fået en buket blomster og choko med bud og ringede meget glad for at sige tak:) Vi plejer ikke at fejre det (min mor har fødselsdag slut april og min far start juni, så det kan virke lidt dobbelt), men i år synes jeg bare jeg lige ville sige tak for indsatsen som mor.Det har været et lidt hårdt år og hun har gjort meget for mig. Men det var RIGTIGT dejligt at hun både blev overrasket og glad. Jeg fejrer dagen meget roligt, da jeg vist nok tror at jeg kan mærke nogle plukveer. I hvert fald er der noget i maven (livmoderen) som ikke gør rigtigt ondt, men som strammer og irriterer...Det er måske Fisters måde at fejre sin mor på :klap
  20. Jeps - den har jeg også brugt, når éen bliver lige lovligt forventende om lifts: du kan bare komme herhjem inden og så køre med:)
  21. Hvor er I altså fine!
  22. Tillykke med den lille pige :loveshower
  23. Har lige været i Ikea og det kribler i mine fingre for at komme i gang med det børneværelse, men min mand har også gooood tid:) Tror dog ikke det varer så længe før vi går rigtigt i gang, og kender jeg mig selv ret har jeg klaret det hele på en dag eller to. Der skal ikke males nemlig...Men først skal vi lige have ryddet op derinde - det har været kontor og nu er det bare opbevaring (=rod).
  24. :loveshower TILLYKKE
  25. Min moderkage ligger også foran og ned mod udgangen. Jeg kan godt mærke Fister, men mest i siderne. Til anden scanning fik jeg at vide at moderkagen IKKE rykker sig - men at maven jo vokser, så det kan være den "flytter sig" med opad. Det gør den forhåbentlig i mit tilfælde, for ellers skal jeg nok have kejsersnit. Men i hvert fald - moderkagen flytter ikke sådan rundt på sig.