Luller01

Min nabo har oplevet en tragedie, som slet ikke kan forstås. Hun blev mor til 2 smukke piger for en måneds tid siden. Vi var faktisk meget i tvivl om, hvorvidt hun havde født, for ingen havde set eller hørt noget til dem (vi er ikke tætte..). Snakken er gået på vejen - havde hun mon født - skulle vi finde på en barselsgave mv. I onsdags kom først 1 ambulance, og så læge ambulancen derover - jeg blev meget forskrækket - det er så voldsomt med sirener og lys i aftenmørket. Og det værste er sket. 1 af pigerne er død - uforklarligt i hendes søvn! Vi har fået beskeden per brev - vi gik selv over med et kort dagen efter, for at spørge til, om alt var ok, og for at ønske dem glædelig jul, og det har de så svaret på ved at lægge et fint brev i vores postkasse sammen med en fin fødselsannonce med et billede af pigerne. Og nu til det svære.. For hvordan får vi - de nærmenste naboer - vist vores kondolence. Vi er ikke så tætte at vi deltager i en evt. begravelse. Vi vil købe nogle smukke blomster, og skrive et kort til dem. Men jeg har behov for at få noget input. Vi skal både vise vores deltagelse i deres datters død, men vi skal også ønske dem tillykke med den anden sunde og raske datter - det er en utrolig svær balanceakt, synes jeg. Er der nogen, der har nogle gode ideer? Sigende digte, citater e.l. om livets flygtighed.. Andre ting som kan hjælpe med at indkapsle en situation som denne? Mit hjerte gør ondt på deres vegne - det er en helt igennem forfærdelig situation, de står i. På forhånd tak. PS: Jeg ved godt, at det er længe siden jeg har været aktiv - jeg har haft svært ved at være herinde, idet det ikke har gavnet mig i min situation. Men det er et godt forum helt generelt, og hvis nogen kan hjælpe med dette dilemma, må det være jer.

Tak for jeres gode råd og personlige erfaringer. Vi var derovre i går med blomster, lys og et personligt brev. Vi fik en rigtig god snak om deres oplevelse, og de var glade for besøget. Vi måtte lige samle mod til at gå ind i en situation, som jo selvfølgelig er rigtig svær. Men det var nu et rigtigt fint besøg. Vi fik tilbudt dem hjælp til alt, de kunne have brug for, og det var de glade for. Begravelsen er på fredag, og der er vi desværre ude og rejse.. Tak igen - det var meget fint at høre, hvad i andre har af gode råd og tanker.

Kære alle, Efter små 2 års forsøg på graviditet, har vi nu en tid ved egen læge i morgen eftermiddag med henblik på at blive henvist til fertilitetsbehandling. Selvom jeg er klar over, at der nok ikke skal ske det store ved lægen i morgen, er jeg ret spændt, og vil gerne høre jeres erfaringer med forløbet. Hvad skal jeg forvente af det første besøg i morgen, og hvad sker der så derefter? Min mands sædkvalitet blev tjekket sidste år, og det fejler heldigvis ikke noget. Jeg har hørt noget om at jeg skal have taget en masse blodprøver, men hvad ellers? Jeg vil sætte stor pris på jeres indsigt - på forhånd mange tak :loveshower

Evt en Volkswagen Touran. Den har den fordel, at den er ret høj, så man skal ikke stå og bakse med at slå alting for meget sammen. Vi har heller ikke børn endnu, men vores venner med børn, er ret vilde med bilen, fordi man netop ikke skal stå og splitte barnevognen i atomer ;) Så uanset hvilket mærke, så tror jeg at det er super, men lidt "høj" bil, hvis den skal være barnevognsparat og -venlig :balloons

Jeg var der i dag sammen med gemalen. Det var et fint lille møde, hvor vi fik forklaret hvordan processen skal være. Jeg skal have taget blodprøver og lavet diverse tests om 14 dage :) Så må vi se, hvad der sker..

Tusind tak for jeres besvarelser :loveshower Jeg kan altså forstå, at der ikke skal ske det store i dag udover snak med lægen. Jeg havde lidt håbet på, at vi også kunne tage blodprøver mv i dag, så processen ligesom kommer i gang.. Men jeg må væbne mig med tålmodighed ;) Jeg hører meget gerne fra andre, hvis i har erfaringer med hvordan processen forløber. :balloons

Jeg har faktisk en sjov historie.. Vi var for nyligt nede og handle, og skal bruge en bestemt specialøl. Der er også en del af dem på hylden, men de er alle sammen for gamle.. Jeg har selv arbejdet i butik i min studietid, så jeg tager dem pænt med ned til kassen, stiller dem på en af de lukkede kasser, og siger til ekspedienten, at de er for gamle, og skal stilles væk. Han takker meget sødt, og er i det hele taget super flink. Han siger, at han vil give mig en æske chokolade som tak - fint med mig.. ;) Vi kommer så hjem - kigger på chokoladen... og hvad ser vi..?? Har i gættet det?? Jep - den er for gammel :lolhit :lolhit :lolhit Dét er altså bare for sjovt :D :D :D

Den - for mig - ultimative bedste og mest rørende sang nogensinde. Jeg synes, at det er en uhyggelig kraftfuld sang, en fantastisk tekst, og en vidunderlig fremførelse. Den giver mig giver altid dybe tanker: Denne version er også rigtig god:

Nu håber jeg ikke, at det bliver taget ilde op, men i min ydmyge mening betyder tid sammen en masse uanset alder, omstændigheder mv. Man kan selvfølgelig finde nogle gode eksempler på, at folk får et fantastisk samliv, selvom de kun har kendt hinanden i 3 måneder før de blev gravide. Man kan tilsvarende finde eksempler på folk, der går fra hinanden, selvom de har været sammen i mange år, inden de får børn. De gode og dårlige eksempler findes - det er klart. Men, når det er sagt, så betyder tid altså en masse. Jeg vil mene, at jo yngre man er, jo mere tid har man behov for at bruge sammen med en partner, før end man går igang med at lave børn sammen. Det er ikke pga. alderen som sådan, men pga. de omstædigheder der følger med, når man er meget ung. Men er selv inde i en rivende udvikling, man er højst sandsynlig ikke "etableret" (træls ord, men i ved, hvad jeg mener..) Men har selv brug for tid og rum til udvikling. Senere i livet er man sikkert længere i sin egen udvikling, og har derfor et mere klart billede af, hvad man selv vil og ikke vil. Men selv der, er der behov for at være sammen med et andet menneske i en rum tid, førend man ved, hvad man "går ind til". Det kræver lidt tid at lære hinanden at kende. Hvordan reagerer personen på stress, pressede situationer, på ferie, i festlig lag osv. osv. Kan man bo sammen? Er der vaner, som irriterer voldsomt, og som gør samlivet svært? Hvordan udvikles det intime liv over tid? Hvordan har man det med vedkommendes familie (og ja, det betyder en masse, bare se på de mange indlæg i smalltalk mv.) Der er mange mange ting, som man bør bruge lidt tid på at "undersøge" eller afprøve ved hinanden, inden man får børn sammen. HVIS altså intentionen er, at man vil have børn sammen med den person, man gerne vil leve sammen med fremover. Nogle tænker slet ikke sådan, og de har jo en helt anden opfattelse end mig. Og det er helt ok altså :) Jeg kan ikke sætte tid på. Nogen vil være hurtige til at finde ud af, om man kan leve sammen - andre er længere tid om det. Jeg er på ingen måde moralist. Men jeg mener, at den danske skilsmisserate viser, at der kan være udfordringer ved den måde, vi lever sammen på, eller de forudsætninger vi bliver gift på baggrund af. Igen går jeg ud fra, at meningen er at man vil leve sammen "for evigt", når man bliver gift, og at man ikke har lyst til at blive skilt. Jeg er helt med på, at det kan være det bedste i mange tilfælde - men det har altså også store omkostninger for den enkelte, og for eventuelle børn.. Jeg sætter på ingen måde lighedstegn mellem tiden man har kendt hinanden, og sandsynligheden for skilsmisse - det har jeg slet ikke belæg for. Men jeg tænker, at der godt kan være en sammenhæng. Det var en meget lang forklaring, uden ret meget svar på spørgsmålet "Hvor længe bør man ha' været sammen?". Og der er jo heller ikke noget "bør", tænker jeg. Det er meget forskelligt, men dog er det en grundlæggende god ide, at det ikke er en "impulshandling" sådan generelt. Jeg ville faktisk svare for længe siden, da tråden kom frem, men jeg har veget tilbage af skræk for at træde nogen over tæerne. Det håber jeg ikke, at jeg har gjort.. Jeg er helt med på, at verden ikke er sort eller hvid - det håber jeg også, at min kommentar bærer præg af. :balloons

Jeg kunne nærmest selv have skrevet dette indlæg! Vi er ikke helt så langt. Men vi har forsøgt i 18 mdr. Gemalens sædkvalitet er super fin, og jeg kan teste ÆL hver måned... VI har lige bestilt en tid ved lægen til lige efter sommerferien, og så håber vi på at skulle igennem samme proces som jer - inseminering mv. Så må vi sammen håbe, at det er vejen til den højt ønskede graviditet :kram2 Ja, jeg vil nok egentlig bare sige, at du har en lidelsesfælle herinde, og jeg har ligesom dig svært ved at få mine tanker drejet over på noget andet i løbet af dagen - det er utroligt frustrerende og giver en rigtig stor følelse af afmagt. Lad os håbe, at tingene går bedre, når vi kommer igang med behandlingen :kram

Held og lykke med projektet ;) :balloons

Jamen jeg har da også et billede, jeg gerne vil dele så :loveshower

Jeg har kredset om den varme grød i længe nu. Faktum er, at vi nu har forsøgt at få børn i sammenlagt 18 mdr. Det er som bekendt ikke lykkedes, og det næste skridt er så at få noget hjælp til det. Men for søren hvor er det bare svært for mig - og jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor! Vi har råd til at gå igennem behandling, vi har en super sød og forstående læge, som med garanti vil hjælpe os godt gennem processen. Men tanken om det, er altså bare svær - jeg kan ikke sætte fingeren på det præcis. Måske fordi ens forventninger definitivt (og det er det jo så ikke alligevel) må udskiftes, måske fordi man føler nederlag? Jeg ved det faktisk ikke rigtig.. Men jeg har bestilt tid ved lægen d. 5. sep - lige efter vi er kommet hjem fra ferie, og så må vi tage den derfra.. :unsure

Tusind tak for jeres omsorg. Jeg tror i begge har ret. Det er en blanding af ærgrelse over, at det ikke er gået sådan, som man havde håbet. Og så er jeg selvfølgelig også nervøs for, hvad "dommen" fra lægerne bliver! Jeg ved faktisk ikke hvorfor. Gemalens sæd er tjekket, og den er, som den skal være:yay Jeg har jo været gravid, så jeg ved jo, at jeg kan blive det. Jeg fungerer i øvrigt meget regelmæssigt, og kan teste for ÆL hver måned. SÅ alle forudsætninger burde være til stede.. Men i har jo ret. Det er bare at komme afsted - måske skal der ikke megen hjælp til for at det lykkes - let's hope!! :bd

Hejsa :) Vi investerede i en del Le Klint lamper, da vi købte hus. De har altså nogle virkelig lækre lamper i meget forskellig stil. Du kan finde dem her: http://www.leklint.dk/da-DK/Produkter.aspx?GroupID=GROUP8&PageNum=1 Hvis det var en lidt anden prisklasse, du var ude efter, så har jeg købt en del lamper fra Herstal. Det er dog især lofts- og bordlamper. Men jeg kan se, at de også har mange fine pendler: http://www.herstal.dk/Default.aspx?Page=Group&GroupID=95&SubID=170&ID=0&Menu=1 Held og lykke :)

Vi har været her: http://www.hotel-des-nordens.de/index.php?id=121&no_cache=1&L=1 en enkelt gang, og det var ret fint. Mine forældre bruger det ret meget, og er rigtig glade for det. Der er næsten altid mad med i priserne, så det er ikke så dyrt endda.

Jeg er velsagtens det, man kunne kalde for kulturkristen!:unsure Jeg tror, man kan dele det op i 2 dele. Om man tror på Biblen inkl. skabelsesdelen, eller om man tror på det kristne budskab. Jeg tager ikke biblen bogstaveligt - overhovedet. Jeg tror ikke på kreationisme og intelligent design. Jeg har stor respekt for det moralkodeks, som man har bygget op gennem Kristendommen (og mange andre religioner): at være god mod andre, at kunne tilgive, at kære sig for sin næste osv. Jeg er konfirmeret, og gift i kirken, fordi jeg gerne dermed vil sige, at jeg støtter op om de værdier, og de gode ting, som den danske Folkekirke giver mange mennesker. Men når det er sagt, så fylder religiøse temaer ikke meget i vores liv generelt. Vi lever jo i en stadig stigende sekularisering af samfundet, hvor religion for den enkelte dansker fylder mindre og mindre. Derimod er religiøse emner og mærkesager blevet en politisk dagsorden, så derfor kunne man godt forledes til at tro, at det fylder meget for den alm. dansker - det tror jeg bare ikke er tilfældet. Jeg tror mange af disse diskussioner fylder mest i medierne for for alt. Selvfølgelig med moderationer. Jeg håber for alt i verden ikke, at Danmark ender i den samme pseudo-diskussion, som man har i USA vedr. religion. Her er de de religiøse symboler, som betyder meget (lidt karikeret), hvor de faktiske handlinger betyder mindre. Det er et land som taler om moral og principper konstant, men hvor samfundsudviklingen ikke følger med i mine øjne. Jeg har det godt med, at man tager et oprigtigt standpunkt, hvorefter man efterlever det på bedste vis. Om det så betyder, at man er religiøs eller ej, det er mig lige meget, så længe vores samfund er bygget på principper om, at vi forsøger at holde hånden under de svageste, og være gode mod vore medmennesker. Det var vist mit meget rodede og meget subjektive indspark til dit spørgsmål :)

Hejsa, De sælger den primært udenlands. Du skal søge på "stool enter", og så dukker der ret mange sider op. Bl.a. på Amazon, hvor den kan købes for 60 pund: http://www.amazon.co.uk/Stools-Office-Seating/s?ie=UTF8&rh=n%3A10745971%2Cp_n_theme_browse-bin%3A401897011&page=1 :)

Så er vi her sammen.. :kram2

Jeg havde meget tydeligt ÆL i går (testede positiv onsdag, smerter i underliv og ÆL-slim). Vi havde naturligvis sex, eftersom at det er jo vejen frem til en baby ;) Men jeg var altså lidt øm før, og ret øm bagefter, og der kom en lille smule blod efterfølgende. Ikke meget - bare lige nok til at misfarve toiletpapir. Skal jeg være bekymret - eller er det meget normalt? Jeg har ikke oplevet det tidligere.. :unsure

Jeg har ikke rigtig nogle gode råd - jeg ville bare lige advare på det kraftigste imod at købe hjemmestests til brug for at måle fertiliteten på din mand. Jeg købte en dyr test, og alle instruktioner blev fulgt meget nøje. Resultatet var, at min mands sædprøve viste, at han nærmest var steril! Kort derefter blev hans sædkvalitet testet ordentligt på et sygehus, og hans sædkvalitet fejler ikke noget overhovedet! Den er fin fin. Så det var en fuldstændig unødvendig "nedtur" han måtte igennem med den hjemmetest. Der ligger følelser i det med at blive testet, også for manden. Men der er jo nok ingen vej uden om. :goodluck:balloons

Uden at det på nogen måde må misforstås, så er jeg egentlig lidt glad for, at der er andre, der har det ligesom mig med dette forum! Jeg synes altså også, at det kan være både opløftende og informativt, men samtidig også meget meget deprimerende! Man kan jo få opbakning af alle de søde piger her, men man bliver altså også konstant mindet om, at det ikke helt går, som man havde håbet på. Så jeg prøver på at være her lidt i de doser, som jeg synes, jeg kan klare. Det lyder måske lidt mærkeligt, men sådan har jeg det altså. Jeg "kender" mange af de fantastiske piger herinde fra bryllupsklar, og glæder mig enormt over deres successer, men det er samtidig også en reminder, som får mig til at tænke over, at jeg ikke er i den situation, som jeg havde håbet. Dejligt, at det er "tilladt" at sige højt :loveshower

Restaurant Scarpetta! http://www.cofoco.dk/scarpetta.php En rigtig rigtig god italiensk restaurant på Nørrebro, som er kåret som den bedste "billige" restaurant af AOK sidste år (eller forrige).

Hejsa :) Jeg vil egentlig bare lige fortælle, at jeg er lidt med på sidelinjen igen. Jeg ved ikke, hvor mange der kan huske sidst jeg var her (og det var vel også på det "andet BK".. Men jeg "kender" mange af jer, og har læst lidt med igen de sidste par uger - efter flere måneders fravær. Jeg fik en SA i november 2010. Det slog simpelthen bunden ud af mig. Jeg græd i 3 dage. Det er ikke helt rationelt, ville mange nok mene. Det skete (heldigvis) tidligt i 7+0, og jeg er jo hverken den første eller sidste, som oplever det. Men jeg var altså bare helt ødelagt... Ifølge min læge, var det en "uproblematisk SA". Jeg havde været hos ham 2 dage forinden for at få taget en blodprøve, fordi jeg var urolig! Jeg kan ikke forklare over hvad - der var ikke noget specifikt i vejen. Jo - mine graviditetstest blev ikke ret meget mere kraftige med tiden (altså dem med streger). Min læge er rigtig sød, og han sagde, at han da godt ville tage en blodprøve, hvis jeg var nervøs, men at der jo nok ikke var grund til bekymring. Da jeg skulle ringe efter resultatet havde jeg fået en SA den morgen. Jeg er heldig, tror jeg. Min cyklus har altid været vildt præcis. Efter 17 års uafbrudt brug af p-piller, kom min mens 29 dage efter jeg stoppede med dem. Min cyklus er også vendt helt tilbage efter den SA. Dvs. den svinger mellem 27 og 29 dage, men det er jo stadig fuldstændigt som det skal være. Jeg kan tage positive ÆL-tests de fleste måneder, og vi har altså en rigtig fin mulighed for at "sætte ind" på de helt rigtige tidspunkter. Men der er ikke sket noget siden.. Vi har prøvet i sammenlagt 16 måneder nu, og jeg er begyndt at blive mere og mere ked af det. Dette her, er uden sidestykke noget af det mest udfordrende og vanskelige - rent psykisk - som jeg nogensinde har været ude i. Jeg tænker ALT for meget over det - bruger min energi helt forkert. Jeg er ret sikker på, at jeg tænker mig selv ikke-gravid så at sige. Min krop er super stresset pga. min vilde tankevirksomhed. Jeg har nu lagt en plan for at lette på stressen. Jeg har nogle løse ender, som jeg skal have taget hånd om. Nogle mennesker, som jeg skal have snakket med. Jeg er startet på min plan ved at konfrontere min chef med nogle forskellige ting, som jeg har været meget frustreret over. Jeg havde forberedt en - synes jeg selv - konstruktiv snak, og det blev heldigvis modtaget i rette ånd. 1 down - 3 to go.. Det lyder måske helt skørt, men jeg har brug for fred i sindet ;) Det blev langt.. sorry. Jeg ville bare ikke læse med uden at give mig til kende. Og jeg har måske også behov for at komme af med nogle ting indmellem, hvor dette forum kan være en hjælp. Så nu kender i baggrundshistorien i store træk. Nogle dage bliver jeg også bare mere ked af at kigge med herinde, og så holder jeg mig væk :S Ja, der var ingen der havde lovet, at det skulle blive nemt, men jeg var også helt uforberedt på, hvor svært det er, og har været. Kram fra mig

Jeg troede faktisk også, at jeg var lidt stærkere, end jeg åbenbart er. Eller også er det "temaet", som bare kan bringe mig i knæ..:boo Tak for din søde opmuntring og opbakning. Jeg glæder mig til at følge med i din vej til en arving af familieimperiet :lolhit :kram2