Luller01

Jeg har brug for jeres hjælp..!

10 indlæg i dette emne

Min nabo har oplevet en tragedie, som slet ikke kan forstås.

Hun blev mor til 2 smukke piger for en måneds tid siden. Vi var faktisk meget i tvivl om, hvorvidt hun havde født, for ingen havde set eller hørt noget til dem (vi er ikke tætte..). Snakken er gået på vejen - havde hun mon født - skulle vi finde på en barselsgave mv.

I onsdags kom først 1 ambulance, og så læge ambulancen derover - jeg blev meget forskrækket - det er så voldsomt med sirener og lys i aftenmørket. Og det værste er sket. 1 af pigerne er død - uforklarligt i hendes søvn!

Vi har fået beskeden per brev - vi gik selv over med et kort dagen efter, for at spørge til, om alt var ok, og for at ønske dem glædelig jul, og det har de så svaret på ved at lægge et fint brev i vores postkasse sammen med en fin fødselsannonce med et billede af pigerne.

Og nu til det svære.. For hvordan får vi - de nærmenste naboer - vist vores kondolence. Vi er ikke så tætte at vi deltager i en evt. begravelse. Vi vil købe nogle smukke blomster, og skrive et kort til dem. Men jeg har behov for at få noget input.

Vi skal både vise vores deltagelse i deres datters død, men vi skal også ønske dem tillykke med den anden sunde og raske datter - det er en utrolig svær balanceakt, synes jeg.

Er der nogen, der har nogle gode ideer? Sigende digte, citater e.l. om livets flygtighed.. Andre ting som kan hjælpe med at indkapsle en situation som denne?

Mit hjerte gør ondt på deres vegne - det er en helt igennem forfærdelig situation, de står i.

På forhånd tak.

PS: Jeg ved godt, at det er længe siden jeg har været aktiv - jeg har haft svært ved at være herinde, idet det ikke har gavnet mig i min situation. Men det er et godt forum helt generelt, og hvis nogen kan hjælpe med dette dilemma, må det være jer.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Sikke forfærdeligt!! En trist historie, med den lille pige..

Og ja - selvom de har mistet, har de jo stadigvæk fået noget fantastisk, som jo skal fejres..

Hvor er I nogle søde og betænksomme naboer..

Jeg ville tænke at I måske, kunne give noget mad/nogle kager? Måske? det er måske lidt "overfladisk", men måske rart nok for dem, fx hvis de får gæster - de har nok meget meget lidt overskud, med en nybagt baby og en begravelse :( Også er det måske et sted at hjælpe..

Ellers måske bare skrive et brev, og tilbyde hjælpen? Tilbyde at hjælpe lidt praktisk ved begravelsen? Smøre mad eller hvad det nu kan være..

Ej, jeg ved det ikke.. Men kan godt forstå i gerne vil hjælpe, men det er svært :(

Stakkels familie!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det sørgeligt :boo stakkels forældre

Jeg har desværre ikke nogen gode råd til dig, da jeg aldrig selv har været i nogen lignende situation. Håber der er nogen andre der kan hjælpe.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha! Det var da godt nok tragisk! :boo

Hvis i skriver et kort/brev, så husk at ønsk dem tillykke med begge piger. For selvom den ene desværre ikke er her mere, så har de jo fået hende og vil altid være hendes forældre.

Hvad i kan skrive, give og tilbyde, ved jeg ikke..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil sige, at det vaerste I kan goere er at goere ingenting. Sorg gaar aldrig vaek, men kan blive lettere at leve med. De er i chok over at have mistet deres barn og skal samtidig glaede sig over deres barn.

Hvis I har tid og overskud, saa tilbyd helt praktisk hjaelp. Skal I koebe ind for dem? Stoevsuge og hjaelpe med forberedelsen? De har tydeligvis ikke kunnet rumme at tale med jer paa tidspunktet, saa maaske et brev med ord?

Hellere spoerge en gang for meget end for lidt og de skal nok sige nej tak/fra, hvis ikke de har behov.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tag til begravelsen! Selvom I ikke føler jer tætte nok, så betyder det ALVERDEN for dem at se jer til begravelsen.

Jeg har selv mistet en søster da jeg var teenager. Kirken var fuld - ikke kun med min søsters venner og familie men også med mine venner og bekendte. Personer jeg aldrig havde troet ville troppe op i kirken kom, og det betød bare så meget at de var der! Nogle var så fjerne bekendtskaber at jeg ikke har set dem siden, men det har varmet så meget at tænke på de ville vise deres medfølelse ved at brug den time i kirken sammen med mig.

Og som en anden siger, det værste I kan gøre er intet.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg mistede også min far som 20-årig og der var også en masse folk, der mødte op i kirken, som ikke rigtig kendte ham personligt, men bare ville vise deres respekt/medfølelse over for os efterladte. Det varmede rigtig meget at se så mange mennesker i kirken.. så jeg ville da også bare dukke op. I behøver jo ikke være med til selve begravelsen, men bare være med til delen i kirken.

Og så synes jeg det er et rigtig godt forslag som Camillat kommer med.. praktisk hjælp såsom rengøring, madlavning, opvask osv.. det er nok sparsomt med overskuddet for tiden for dem.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil sige, at det vaerste I kan goere er at goere ingenting. Sorg gaar aldrig vaek, men kan blive lettere at leve med. De er i chok over at have mistet deres barn og skal samtidig glaede sig over deres barn.

Hvis I har tid og overskud, saa tilbyd helt praktisk hjaelp. Skal I koebe ind for dem? Stoevsuge og hjaelpe med forberedelsen? De har tydeligvis ikke kunnet rumme at tale med jer paa tidspunktet, saa maaske et brev med ord?

Hellere spoerge en gang for meget end for lidt og de skal nok sige nej tak/fra, hvis ikke de har behov.

Det er også sådanne ting jeg ville tilbyde i situationen. Praktisk hjælp og støtte, for derved at vise min respekt og medfølelse til begravelsen.

Om intet andet bliver i tættere naboer af det og det kan kun gavne i sidste ende. :)

Men sikke en forfærdelig situation at stå i for dem. puha... :boo

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres gode råd og personlige erfaringer.

Vi var derovre i går med blomster, lys og et personligt brev. Vi fik en rigtig god snak om deres oplevelse, og de var glade for besøget. Vi måtte lige samle mod til at gå ind i en situation, som jo selvfølgelig er rigtig svær. Men det var nu et rigtigt fint besøg. Vi fik tilbudt dem hjælp til alt, de kunne have brug for, og det var de glade for.

Begravelsen er på fredag, og der er vi desværre ude og rejse..

Tak igen - det var meget fint at høre, hvad i andre har af gode råd og tanker.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er glad for at høre at I gjorde det og det gik godt :kram Jeg er sikker på at I har hjulpet dem rigtig meget ved det

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER