Nicklas vej til verden
De sidste par dage havde jeg gået i seng med regelmæssige plukveer, men de forsvandt i løbet af natten, så det regnede jeg med de ville gøre igen da jeg gik i seng fredag aften. Manden og jeg havde siddet og set film og hyggede os, og kl. blev næsten midnat inden vi ramte sengen.
Jeg vågnede af hvad jeg troede der var plukveer lidt i 4 lørdag morgen. Synes de bed godt til. Begyndte at tage tid på dem, kunne se der var mellem 6-7 min i mellem. Kl. 5 var jeg ikke i tvivl, det var bestemt rigtige veer. Jeg klemte mandens hånd ved hver ve da det gjorde godt ondt, meget mere ondt end dengang de startede med Nadja. 5.30 spørger han mig om han ikke skal gøre noget, ringe til fg eller andet. Jeg ligger egentlig og tænker, jeg burde kunne holde det ud til Nadja engang vågner ved en 7 tiden så vi kan sætte hende af ved bedsteforældre inden vi behøver tage til tjeck, vandet er jo ikke engang gået. Men lidt i 6 er der kun 2-3 min imellem veerne og skal virkelig gøre mit bedste for ikke at vække prinsessen. Manden ringer til FG der gerne vil se os med det samme, og han ringer til min far, og beder dem om hurtigt at komme ned og være her indtil Nadja vågner.
Jeg sætter mig ud i bilen og venter på mine forældre ankommer, og de er her lidt over 6 og vi køre med det samme.
Synes godt nok der er dræbeligt langt fra parkeringspladsen til fødegangen, og har bare lyst til at give op midt på vejen, kan slet ikke gå. Da vi ankommer bliver vi vidst ind på fødestuen med det samme. JM tjekker mig og jeg er 7 cm åbnet. Hun spørger mig om hvad jeg fik af smertestillende sidst, og da jeg nævner morfin for hende kan hun jo forklare mig det jeg desværre allerede ved at det er alt for sent til det nu, så jeg må nøjes med lattergas.
En ny JM kommer ind ved vagtskifte kl. 7.00 og jeg kan bare ikke med hende. Føler ikke hun høre hvad jeg siger og jeg kan bestemt heller ikke få mig selv til at lytte til hende. Først giver hun mig lov til at presse lidt med selvom jeg ikke er helt åben, jeg gør det så og det gør virkelig ondt. Mine egne ”kendt” Jordemødre kommer ind ved en 8 tiden og erstatter hende heldigvis. Hun fortæller dem om jeg har presset selvom jeg ikke er fuld åben, siger det som noget rigtig dårligt, er lidt paf for hun bad mig jo selv om det.
De får mig ud på toilettet for at tømme min blære, det kan være det der gør jeg ikke kan få den sidste lille kant til at forsvinde, så jeg helt åben. Men jeg kan ikke tisse, hun prøver så med kateter men jeg er åbenbart ikke ”fuld” til sidst får de mig om på venstre side at ligge og så forsvinder min kant, baby er gledet helt ned og jeg får lov til at presse med. Her kunne jeg virkelig mærke forskel på jeg havde det godt med min jordemødre og jeg lyttede, efter 12 min med presseveer (kan ikke huske hvor mange gange jeg pressede, tror det var 4) kommer han ud. Michael aer mig med det samme, men tåre ned af kinderne og siger til mig, Det en dreng skat. Han kommer op og ligge med det samme og kan så selv mærke at ja den er god nok, en lille baby dreng. Han blev født kl. 9.02
Michael klipper navlestregen. Da jeg har født moderkagen, kommer lillemanden op til far mens jeg bliver syet. Har kun fået et par overfladiske rifter, men hun syr for at sikre det heler rigtigt op.
Han kommer igen over til mig og finder hurtigt brystet, mens vi får noget mad ind og lidt ro til at nyde det hele.
Huen han har på er hjemmestrikkede, en gave fra min ene JM :)
De kommer ind for at måle og veje ham. Han er en ordentlig basse der ligger på 4560g. og 55cm lang. Jordemødrene må give kage da de havde skudt ham over 1 kg mindre ;)
Vi får ringet og skrevet rundt, og så ellers pakket sammen. Kl. 12 tager vi hjem med vores lille nye søn :loveshower
