Sandie

Nu blev jeg jo spurgt et andet sted om jeg vil vise min tatto, og det skal man ikke spørge mig om 2 gange ;) Nu viser jeg lige dem alle ;) Min første.. fik lavede lige da jeg var fyldt 18 og sidder på/ved lysken Min anden, som jeg fik lavede på vores bryllupsrejse til Miami: min tredje (og sidste lige p.t.) er lavede i juni i år: Og hvis mig endelig jeres.. :glad Elsker tatto's :)

Du er sød Anita :kiss Jamen jeg får tiden til at gå med mine 2 stk. krudtugle unger. Synes bestemt tiden går hurtig med fuldtisarbejde og 2 børn (og nu hundehvalp) i foråret gennemgik jeg en maveskindsopperation og selvom jeg er ovenpå igen er jeg langt fra psykisk da det har sat sine spor. Min mand har været gennem samtligesyghuse på sjælland for at blive udredt, og kun stadig på gættebasic.. han fejler ingenting alvorligt men det har taget MEGET energi fra mig oven i mit eget.. Så nu prøver jeg bare at få hele min verden til at fungere med at træne, arbejde og bruge alt min tid på mine unger :kuller Hvor er det dog skønt at læse om alle jer der har fået flere.. eller venter... :baby3 Mine store børn og meget lille hund :)

Er der nogle af jer der ved noget om hvordan det muligt at få trænet maven op så den bliver helt helt stram... ? Jeg ved godt at der skal mange måneders med 1000'er af mavebøjninger til det... men hvad er reelt muligt ? Jeg har tabt mig mange kilo og er selvfølgelig lykkelig.. men maven er klam. Når jeg står og slapper helt af hænger det som en klam sæk langt ned... hvis jeg spænder fuldstændig i mine muskler så kan det godt ligne en lille blævret top mave... er det så muligt at komme til at ligne, ikke et vaskebræt men bare flad mave ?? Hvad tror i. og er der nogen der ved hvis man skal have en proffesionel ind over.. hvem kan man kontakte ? Læge, plastikkirugi eller ? Jeg VIL have flot mave en dag om det så skal ende i opperation hvis det ikke er muligt at træne op... vil gerne bare vide mine chancer.. kan i hjælpe ? hvor vil i tage kontakt til / starte henne ? (og ja jeg træner selvfølgelig allerede meget nu.. )

Har bestemt ikke nogen kvaler ved at betale selv.. det min egen skyld jeg ser sådan ud.. det var mere om hvor pokker man skal hendvende sig.. sådan at en proff kan vurdere om det kan lade sig gøre .. så jeg ved der bare skal max trænning til.. men hvis en proff ved at uanset hvor meget jeg træner det aldrig vil blive pænt, vil jeg jo gerne hurtigt igang med at spare sammen.. og ja hvilken proff kan fortælle mig sådan noget.. jeg nemlig bange for en plastik bare vil sige at jeg skal under kniven for at "sælge"

Ej hvor spændende skal i have nr 4 ??

Min mand vil ikke have flere børn.. igår sagde han da jeg fortalte at min lyst til sex var da væsentligt bedre her da jeg har glemt at tage mine p-piller i en uge at så skulle jeg da bare stoppe helt.. hvortil jeg mindede ham om hvad der sker så.. hans svar :ja så må vi jo tage en mere ;-)

5km løb

Boksetrænning og 30min cirkeltrænning

Jeg kan faktisk rigtig godt lide lchf... jeg har bare "glemt" at leve derefter... (nok også derfor jeg har taget på igen) Skøn tråd så kan jeg komme igang igen... det er den fedeste måde at leve på synes jeg.. (dog har jeg det lidt som dig susanne.. det bare ikke sjovt at synde da kroppen reagere sådan.. og synes faktisk ikke jeg altid gider leve 100% lchf og det irreterende når man lige en gang imellem nyder noget af det forbudte at man skal straffes )

Ikke i min situation, jeg har selv engang sagt at jeg ikke har fået børn for at få dem passet, i situationer hvor bedsteforældre vil passe.. og der har jeg fået afvide at jeg var grov at sige sådan.. derfor har jeg lært at man ikke siger sådan ting.. ved egentlig ikke helt om jeg forstår dit spørgsmål.. jeg mente bare jeg ville aldrig selv sige det højt " jeg har ikke fået børn for.... " fordi jeg netop har brugt det for at forsvare mig selv fordi jeg ikke ville have dem passet og har altid fået afvide jeg var helt gal på den.. Jeg er altså også sådan en mor at jeg vil elske at være hjemmegående, men økonomisk vil det ikke hænge sammen.

Det er også lidt en plat sætning synes jeg.. specielt herinde i dette forum.. synes jeg fornemmer at alle herinde netop knuselsker så meget tid med deres børn.. og når vi ikke er sammen med vores børn så skriver vi om dem herinde ;) Men jeg tror den sætning kommer fra hvad man har mærket irl... kender flere pædagoger der jævnligt fortæller om deres oplevelser i instutioner hvor de oplever forældre tager 1 uges ferie for at aflevere deres børn fra 6 morgen til sen eftermiddag bare for at hygge sig selv.. og her kunne jeg altså også godt tænke på hvorfor så få børn.. selvfølgelig elsker man sine børn, men det er bevidst at mange får deres børn passet noget længere end nødvændigt.. Jeg ikke hellig, jeg løber gerne 4 gange ugentlig efter jeg har fri fra arbejde inden jeg henter mine børn.. så jeg tager ½-1 time til mig selv hver dag Men uanset holdning så synes jeg sådan en sætning aldrig bør siges højlydt (eller som herinde skrevet i et forum) det er meget nedværdigt og fortæller jo direkte at man synes andre er dårlige forældre, og det er meget grimt at sige!!

hold kæft hvor er de søde... tegner eller maler du ?

I går løb jeg 5 km + cyklede de 2x3km til og fra dp

Jeg vil gerne være med igen.. og gået helt forkerte vej... :(

Wauw de er altså ret søde.. sådan en må min dp mor have når den tid kommer (heldigvis om lang tid) og så også tænkt mig at følge med dette digt: "Du er her når mor og far de går, gi'r mig tryghed og forstår. Tørrer kærligt tårerne mine, får mig ofte til at grine. Leger og danser dagen lang, giver et kram når jeg har trang. Følger mig i stort og småt, sørger for jeg har det godt. Tak for alle de dejlige dage, nu vil jeg ud i verden tage. Jeg vil længes, jeg vil savne, men nye ting jeg nu vil favne. Du har givet mig den bedste start, på livet som nu tager fart. Den største tak på denne jord, fra .... og fra far og mor" (ved nadjas dp mor gav jeg faktisk ikke noget, men jeg følte ikke noget der)

Da jeg gik på barsel med Nicklas, var nadja afsted 8.30-15 da hun var i dagpleje (pga middagslur) Jeg holdte hende hjemme en dag hver anden uge.. Da hun startede i bh gik hun der fra 9.30-14 og fri en gang om ugen..

Sikke en hyggelig tråd.. Jeg selv i gang med at brodere (et juletræstæppe - et som jeg desværre ikke bliver færdig med i år) og selvom det 2. gang jeg brodere er det altså grimmere på bagsiden en dit.. jeg bare glad for forsiden er pæn ;)

Sådan var det også med Nick.. Han lagde sig aldrig ned, blev tjekket et par dage før med sammen besked og ringe efter falck... men fødslen startede med veer, vandet gik aldrig... JEg lå derhjemme og ventede på vandet gik, men da det sidst var for smertefuldt tog vi derop og der var jeg jo også 7 cm åben.. Håber for dig du snart føder Men mon ikke hun laver samme sene ankomst som storesøster ;) Vi glæder os hvertfald til at møde hende :)

Hej alle sammen Så vil jeg være aktiv herinde igen. Som sagt fik jeg tabt næsten alt hvad jeg ønskede inden jeg blev gravid med bettemanden.. En lidt hård graviditet (og tusinde dårlige undskyldninger) tog jeg lidt for meget på. Så nu skal graviditets og fedt kg af igen, så jeg kan blive den glade og lækre mor jeg var inden jeg blev gravid - Nu har jeg trods alt 2 lækre børn at være energisk og lege sammen med Før graviditet: 64kg. Efter graviditet: 77,5kg 1 uge efter: 75 kg -2,5 kg 1 måned efter : 73,5 kg -4 kg 3 måneder efter : 73,5 kg -4 kg 5 måneder efter : 73,5 kg -4 kg 6 måneder efter : 73,5 kg -4 kg 7 måneder efter : 71 kg - 6,5kg 8 måneder efter : 69,3 kg - 8,2kg 9 måneder efter : 68,5kg - 9kg 10 måneder efter : 67,5kg - 10kg 11 måneder efter : 65,2 kg - 12,3kg 12 måneder efter : 64,4 kg - 13,1kg 13 måneder efter : 63,0kg -14,5kg 16 måneder efter : 62,0kg -15,5kg ønsket slutvægt: 60kg. Billeder skal der nok også komme :box :box :box

Så fik jeg min fedtprocent måler.. Er nede på en vægt det jo egentlig er OK (62-63kg) men jeg har meget fedt endnu.. Så nu handler det om at sænke fedtprocenten end at tabe almindelige kg.. (ja muskelmassen måtte da gerne stige, men det vidst mere ønsketænkning ;) ) Pt. ligger min vægt på 62,7 kg med en fedtprocent på 32% og den skulle jo så gerne ned på 25%

Hej.. JEg vil gerne være lidt mere aktiv herinde igen.. håber det ok :) Jeg pt på en ok vægt 63 kg (mit mål 60kg) men den rykker sig ikke meget mere..

Hjælp mig lidt her.. mit moderhjerte bløder.. Min datter på 3½ år har ikke været passet så mange gange (6 gange med overnatning mange flere uden) Hun elsker min familie og elsker at blive passet der. Hun har sidste år blevet passet af mandens forældre (det gik ok) For en måned siden var hun på koloni med børnehaven, hvor vi sendte hende afsted fordi vi ikke ville udelukke hende for fællesskabet, for vi havde god tiltro til de ville sende hende hjem hvis hun blev ulykkelig. Turen var 4 dage (3 nætter) Hun ”klarede” det til min store overraskelse, men fandt ud af bagefter at hun havde været meget ked af det den sidste dag med de havde overtalt hende til at blive (hvilke jeg mener er en stor fejl) Hun har siden hen være meget ulykkelig over for at komme i børnehave og går helt i panik hvis de skal på tur fordi hun er bange for de ikke kommer hjem igen. Hun er også blevet meget ked af det hvis vi skal besøge andre end min familie, der er hun ligeledes bange for at skal passes.. hun vil ikke have jeg går fra hende (hun har altid været mors pige, far har aldrig rigtig duet..) VI skal nu til bryllup til August og hun har hørt om hun skal passes af farmor og farfar.. og hun har allerede grædt så meget over det, vi har prøvet at snakke med hende om jeg jo henter hende lige så snart hun vågner.. men hun er grædefærdig og vil ikke passes af farmor og farfar.. (først i måneden var vi på ferie med dem i en uge hvor jeg virkelig havde håbet de vil få et bedre forhold til mine børn, svigermor holdte min søn 2 gange i 2 minutter da jeg lige skulle bære klapvognen op af trapper, svigerfar legede med min datter 15 min den ene dag, det var alt på 1 uge.. den sidste ferie dag siger jeg til manden at vi snart skal ud og spise alene, det høre mine svigerforældre og råber højt de gerne vil passe børnene, min datter begynder højt og græde og sige hun ikke vil passes af farmor/farfar, jeg siger til hende ”bare rolig det skal du heller ikke” (og jeg er lidt ligeglad med de høre det, for helt ærlig de har været en uge sammen med dem uden at gide at lege med dem, og så vil de passe dem ? ) men efterfølgende den ferie vil hun ikke engang hjem og besøge dem.. Men hvad skal vi gøre med bryllup, min mand mener selvfølgelige at vi bare skal sende dem derhjem selvom hun tydeligt ikke vil (og det mig der ville skulle aflevere) Men skal man det.. ? tvinge børn til at blive passet af folk de ikke vil.. ? Hvad ville i gøre.. ?? PÅ forhånd tak :)

Tak søde :) Jeg tror da på, at hvis hun var der, hun har det ok.. men for tiden er hun bare meget ked af overhoved at være ude, nu siger hun bare gerne vil sove i sin egen seng og selv pt hos min mor som når hun var der slet ikke ville hjem fra, spørger hun hvornår jeg kommer, så tror hun har er blevet rykket meget i sit tillid til det med blive passet/besøge steder Jeg synes rigtig godt om vi skal finde en anden.. Jeg tænkte faktisk at spørge den unge pige der lige er stoppet nede i hendes børnehave om hun gør sig i sådan noget ;) Men som jeg snakkede med min mand om.. skal Nadjas dårlige forhold ødelægge Nickals chancer for at få et forhold til farfar/farmor... ? hvem ved om de gider lege med ham ? Jeg har min kusine der holder barnedåb den samme dag som brylluppet og nogle gange tænker jeg bare.. *Biip* jeg misser bryllup og tager til barnedåb som den eneste, men der kan jeg da have mine børn med...

Tak for svar.. :) Jeg har bestemt også altid sagt at hun skal have lov at blive passet så meget hun vil.. og det vil hun også så længe det r hos mormor/morfar eller hos hendes kusine (min bror og hans familie) Det en meget god ide det med at man så skal være en masse sammen med farmor/farfar så hun skal være glad for at være der.. Meeen Dengang hun blev født havde jeg det ennormt svært som mor og kunne ikke overskue at tage så meget ud, så vi sagde dengang at alle( og jeg mener alle sider af vores begge familier måtte komme alt det de vil hos os) men det var stort set kun min familie der besøgte os.. først da hun blev ældre og jeg kunne overskue at komme ud, så vi kunne tage derhjem begyndte de at se hende lige så ofte som min familie (ikke at de holdte hende eller legede særlig meget) og så har jeg jo ikke noget godt forhold til dem så ærligt så gider jeg ikke arbejde en masse for de får et godt forhold når de ikke engang selv prøver.. Tak for dit indlæg :) Først til det med hun skal lære farmor/farfar at dele positive oplevelser er sq svært.. for Farmor/farfar er næsten hver weekend i den by vi bor i ( de bor 20min væk) og vi har sagt 100 gange at de endelig må komme forbi og sige og få kaffe.. men nu på 5 år har de stadig ikke en eneste gang gjort det.. og når vi kommer hjem til dem, så er det de ikke leger med børnene (særlig meget) De har travlt med at snakke med min mand, han er ligesom ders 1. barn og pisse klog og dygtig og de har bare et eller andet for ham at de ikke kan koncentrere om andre end ham når han er der.. Min datter kan da sikkert mærke at jeg ikke har det godt omkring svigerforældrene.. for nej vi har ikke et godt forhold.. Det ikke fordi vi har noget imod hinanden den dag i dag, jeg har lagt ting bag mig og har gerne vil holde en god tine pga børnene, men at jeg nogensinde bliver lykkelige sandie derhjemme der sker aldrig, jeg er desværre den type at hvis jeg har "brændt" mig så rør jeg ikke ved ilden igen.. (lang historie kort er at de var ret modbydelige ved mig i starten de første 4-5 år af mandens og jegs forhold.. moderen bestemt snakkede tit højlydt til sin søn om at han endelig måtte flytte hjem hvis der ikke var rart hos mig, vi skulle bestemt ikke har børn sammen og hun blev med at snakke om hans eks som var så skøn, jeg personligt havde det svært som teenager og havde lyst til at ende livet en del gange, skar i mig osv.. jeg hadede mig selv.. men da jeg mødte min mand begyndte jeg at elske livet.. men det sårede mig så meget at blev jordet af svigermor.. så jeg lukkede mig ned overfor dem, og jeg har gjort så vi "venner" i dag men jeg kan aldrig lukke dem ind i mit hjerte det sidder bare for dybt hos mig..) Men jeg blander mig ikke i når de leger og de gange de så har leget godt sammen holder jeg mig på bagrund, men holder jeg mig for langt væk bliver børnene kede af det og kommer bare helt hen til mig.

Kan i ikke hjælpe mig, jeg synes min læge fatter hat af mig lige i øjeblikket og har fuldstændigt mistet overblikket af market via google de forskellige ting.. Jeg godt klar over hvilke muligheder man har.. men mit spørgsmål er hvad der er bedst til mig... P-piller er noget lort når man har migræne... men jeg ikke særlig god til at huske mini pillen... (og de skulle vidst ikke være så gode for os med PCOS) så der hormon spiral og synes jeg har hørt begge veje med forværing/forbedring med hensyn til migræne.. men hvordan er spiral at mærkes.. jeg kan slet ikke bruge tampon så er virkelig "bange" for at få noget sat op, har et rigtig dumt underliv og har være mange gynekologer igennem pga smerter ( noget til noget der hedder vulvodyni, som jeg dog heldigvis ikke har mærket til de sidste par år..) Anyway... jer med PCOS hvad bruger i og hvorfor ... ??? Og jer der lider af migræne hvad bruger i og hvorfor ??? hber i gider hjælpe mig lidt selvom jeg har været meget fraværende det sidste år...