første gangs graviditet?

[Guest]

Nu er vi jo allesammen forholdsvis tidlig i vores graviditet så der er ikke så mange at dele vores tanker med, og ikke så mange at spørge til råds. Så jeg letter lige mit hjerte :tak

jeg tænker ikke på andet end babyer, ømme bryster, store maver, forældre rollen, hvad jeg skal spise, hvad jeg ikke må spise osv - og jeg føler mig bare så UTROLIGT uvidende med ca det hele!

Jeg vil så gerne gøre alting rigtigt, men hvis nu jeg gør noget dumt fordi jeg ikke ved noget om det. Jeg ved noget om børn, jeg er uddannet pædagog og har arbejdet med børn siden jeg selv var et stort barn. Så jeg er ikke så nervøs for jeg skal nok blive en god mor når først den er kommet ud - det er mere det med at jeg er 100% ansvarlig for dens liv, dens fremtid, dens "sundhed" dens udvikling osv der gør mig urolig.

Jeg er gået total i "Protection-Mode" og kører ikke et kilomet for stærkt i bil, går ikke over vejen uden jeg har tjekket, dobbelt tjekket og tribbel tjekket inden jeg går over vejen.

- jeg føler mig meget usikker i rollen som gravid, Hvad sker der med min krop? Hvad er normalt og hvad er faretegn? Hvad er bedst for mig? Hvad er bedst for babyen? Hvad må man spise? og hvad må man IKKE spise?

Jeg ved at alting er tidligt og meget kan gå galt, jeg syntes jeg hører om spontane aborter og dødfødte overalt, alligevel glæder jeg mig og tænker det sker ikke for mig, mens en lille stemme siger "men hvad hvis det gør?"

Anders(min dejlige mand) har ikke helt fattet at han skal være far, har er klar over det, men som han siger det er ikke trængt ind på samme måde som ved mig - i går sagde han at han var KED af at han ikke kunne være lige så glad som mig, han vil gerne, men det er syrealistisk - Jeg kan godt forstå ham, han er heldigvis interesseret og vil med til første lægebesøg og aer maven mere og mere. Han glæder sig til at fortælle sine forældre det men behøver ikke være der når mine forældre får det at vide (Han skal arbejde den dag mine forældre får det at vide, men kommer senere).

Og så er der alle løgnene - når folk spørger direkte så lyver vi, jeg har lidt dårlig samvittighed over det, Anders syntes det er skønt at have den "lille" hemmelighed med mig mens jeg er ved at sprænges for at sige det.

Nå det var mine tanker piger - Jeg behøver ikke nogen svar på mine forvirrede ord, men i må meget gerne skrive jeres tanker ned.

[Jane Doe]

Jeg kan sagtens følge dig, og selvom jeg venter mit andet barn nu, så får jeg alligevel tanker, som minder om nogle af dine. Det er helt normalt alt sammen, og vi bliver alle de bedste mødre vi kan være for vores kommende børn, for allerede nu elsker vi dem jo betingelsesløst :loveshower

[Tinakp]

Jeg vil sige lidt i stil med det Pia siger - jeg tror også at det er meget normalt at tænke sådan - jeg gør det også. Så jeg håber at det er normalt he he...

Jeg synes egentlig bare at det viser at du er ansvarsbevidst... så det starter godt ud for din lille spire. Bare lad vær med at stress dig selv - og tænk fornuftigt over hvad du gør og indtager - det meste giver nok sig selv.

Lige et spørgsmål - hvordan får du din ticker til at komme automatisk ved dine besvarelser?

Ps. Er også pædagog - ret fornuftig beskæftigelse...:loveshower

Make a pregnancy ticker

[Little Miss]

Majs - du har lige beskrevet mig til punkt og prikke.... <_<

Jeg er lige så bims, angst, panisk som du lyder. Læser alle steder jeg kan komme til og bliver kun mere forvirret af det. Jeg har været så meget oppe og køre at manden forleden gav mig en ordenlig opsang :blink

Han spurgte mig om jeg istedet for at gå og være nervøs og panisk over at gøre ting forkert så ikke bare kunne nyde det jeg havde ventet i snart 2 år på - at jeg endelig er :gravid Og han har jo ret. Så nu vil jeg forsøge bedst muligt at nyde det så godt jeg kan.

Jeg har lånt en bog der hedder gravid med jordforbindelse på biblioteket og håber den kan give lidt fif til hvordan jeg kan finde denne jordforbindelse :lolhit

[Forunderligt]

Man behøver såmænd ikke være førstegangs gravid for at blive ramt af usikkerhed og bekymringer :rolleyes Jeg syns selv det er længe siden og føler mig jævnligt en smule dum, når ny og bedre viden er kommet frem og jeg opdager jeg ikke rigtig er opdateret.

Og så syns jeg også det er dejligt at ha en online "mødregruppe" man kan dele sine tanker lidt med, for hold da op man kan kredse meget og sikkert kede sine omgivelser ihjel med det her fantastiske emne, som jo bare fylder det hele her og nu. :7himmel

[Guest]

Jeg vil sige lidt i stil med det Pia siger - jeg tror også at det er meget normalt at tænke sådan - jeg gør det også. Så jeg håber at det er normalt he he...

Jeg synes egentlig bare at det viser at du er ansvarsbevidst... så det starter godt ud for din lille spire. Bare lad vær med at stress dig selv - og tænk fornuftigt over hvad du gør og indtager - det meste giver nok sig selv.

Lige et spørgsmål - hvordan får du din ticker til at komme automatisk ved dine besvarelser?

Ps. Er også pædagog - ret fornuftig beskæftigelse...:loveshower

Make a pregnancy ticker

Tak :kram

Det ser ud til du selv fandt ud af det med Tickeren ;) Og ja pædagog er en ganske fornuftig beskæftigelse :lol

Majs - du har lige beskrevet mig til punkt og prikke.... <_<

Jeg er lige så bims, angst, panisk som du lyder. Læser alle steder jeg kan komme til og bliver kun mere forvirret af det. Jeg har været så meget oppe og køre at manden forleden gav mig en ordenlig opsang :blink

Han spurgte mig om jeg istedet for at gå og være nervøs og panisk over at gøre ting forkert så ikke bare kunne nyde det jeg havde ventet i snart 2 år på - at jeg endelig er :gravid Og han har jo ret. Så nu vil jeg forsøge bedst muligt at nyde det så godt jeg kan.

Jeg har lånt en bog der hedder gravid med jordforbindelse på biblioteket og håber den kan give lidt fif til hvordan jeg kan finde denne jordforbindelse :lolhit

Jeg skal på biblioteket imorgen så skal jeg da lige se om jeg kan finde den "gravid med jordforbindelse" Kan selv anbefale "Graviditets-kalenderen" af Camilla Gry Temmesen, den er inrettet lidt i stil med "Barnets bog" for gravide med plads til billeder af maven, tanker, noter osv samtidig med at der er en masse relevant info og kan fungere som "vandrejournal" ved at der er plads til svangerskabs journalen i den. Jeg læser i min næsten hver aften og skriver lidt ned, det må være rigtig sjovt at have til senere!

Mit problem er at vi rigtig tit har gæster/venner/familie i huset og derfor kan jeg ikke bare liiige have den til at ligge på stuebordet så den ligger ved sengen og hvis i har det som mig så ved i at nogle gange så sover man inden man rammer puden :zzz , så jeg er faktisk ikke kommet så langt i den som jeg gerne ville (men jeg er dog kommet til uge 5 :P

[Nausikaa]

Jeg kan sagtens følge dig, og selvom jeg venter mit andet barn nu, så får jeg alligevel tanker, som minder om nogle af dine. Det er helt normalt alt sammen, og vi bliver alle de bedste mødre vi kan være for vores kommende børn, for allerede nu elsker vi dem jo betingelsesløst :loveshower

Helt det samme her...

[Guest]

Jeg har lånt en bog der hedder gravid med jordforbindelse på biblioteket og håber den kan give lidt fif til hvordan jeg kan finde denne jordforbindelse :lolhit

Det er faktisk en rigtig god bog - jeg føler mig mindre og mindre dum eftersom jeg får læst i den! - Jeg måtte dog lige vente 3 dage fordi manden "stjal" den <_< og var total opslugt i den :P han har fået rigtig meget ud af det og nu glæder han sig faktisk også rigtig meget!!! :loveshower Den er knap så højtidelig og teknisk så han gik ikke død i det. Så er det bare mig der skal have læst i den!

[Little Miss]

Ja den er super. Når at læse 2-3 sider hver aften inden jeg falder i søvn hehe.

[fru holden]

uha, jeg synes godt nok den her graviditet er lidt overvældende, ikke fordi det rigtig er gået op for mig endnu, men jeg er bare næsten angst for om jeg nu rigtig har tænkt igennem, hvad det her handler om! Det kæmpe ansvar og hvordan i al verden skal jeg forholde mig til at der vokser noget inden i mig? Jeg glæder mig jo helt vildt, men følelserne raser inden i mig og jeg kan ikke rigtig kende mig selv helt?!

I dag var vi til julehygge med min mans familie og da han annoncerede at jeg var gravid, havde jeg bare lyst til at gemme mig væk, det var jeg slet ikke klar til, selvom vi havde aftalt at sige det det der... de sagde jo bare tillykke og var glade, men jeg var bare så træt og kunne slet forestille mig at jeg rent faktisk er gravid og at der kommer en lille baby ud om 9 måneder.. prøvede bare at virke overskudsagtig men tror ikke det lykkedes særlig godt. haha... mmm, håber jeg vender mig til tanken så jeg ikke skal være så skrup forvirret hele tiden

[Malouski]

Åh ja alle de tanker. Også her. Og jeg har overhovedet ikke nogen erfaring med børn. Kan mange gange tænke, hvad jeg dog har rodet mig ud i. Er rædselsslagen for alle de ting, der kan gå galt, både under graviditeten, men også når den lille er født. Kan jeg overhovedet finde ud af det??

Jeg er nok egentlig bare utrolig tryghedsnarkoman. Jeg elsker at vide, hvad jeg har, mens jeg lige nu har taget et stort skridt ud af min comfort zone, og det freaker mig totalt ud nogle gange :blink

[Little Miss]

Rart at vide man ikke er den eneste der er total rædselsslagen for om man dur til det her eventyr vi har begivet os ud i :-)

[fru holden]

Rart at vide man ikke er den eneste der er total rædselsslagen for om man dyr til det her eventyr vi har begivet os ud i :-)

ja det er rart at vide!.. føler lidt at jeg burde hoppe og ned af glæde, og virkelig føøøle den, men det er mere som om man endelig kommer ind af en dør man har banket og måske hamret på i lang tid, og så var det slet ikke den der total idylliske verden fyldt med enge og blomster og lykkelighed som man havde forventet,, hah, men mere bare en lidt anderledes version af den virkelighed man allerede er i.. det lyder måske lidt som om jeg ikke er total taknemmelig, men det er jeg altså os..

[Guest]

uha, jeg synes godt nok den her graviditet er lidt overvældende, ikke fordi det rigtig er gået op for mig endnu, men jeg er bare næsten angst for om jeg nu rigtig har tænkt igennem, hvad det her handler om! Det kæmpe ansvar og hvordan i al verden skal jeg forholde mig til at der vokser noget inden i mig? Jeg glæder mig jo helt vildt, men følelserne raser inden i mig og jeg kan ikke rigtig kende mig selv helt?!

[/font]

Ja det der med at man ikke kender sig selv - den er jeg HELT med på - der er noget der bare virker SÅ UOVERSKUELIGT at det er helt flovt!

Og så reagerer jeg meget anderledes på så mange ting - jeg tror det er tankerne blandet med hormonerne der giver en cocktail af underlighed. Ting jeg elsker at lave er virkelig fjernt for mig at gøre nu - og så er trætheden og den underliggende konstante kvalme bare SÅ drænende for en - jeg havde total lavpunkt i går hvor jeg bare tænkte at det her graviditets halløj bare er SÅ nedtur at jeg havde lyst til at tude - men det er svært at tale med min mand om - Jeg er dog så heldig at min søster er gravid ca. en måned længere henne end mig, og hun har været det igennem en gang før - så vi har et par rigtig gode snakke, og efter en time i telefonen med hende så var jeg ovenpå igen. Det er meget hårdere end jeg havde regnet med - især fordi vi stadig holder det hemmeligt så det er svært at forklare folk - jeg trænger lige til at sidde lidt ned/frisk luft/mad NU/at ligge i fosterstilling, bare tanken om ikke at skulle bortforklare opførsel og behov og ikke at opretholde facaden mere letter - 4 dage mere så ved mine forældre og søstre det - 6 dage så ved svigerfamilien det... og jeg GLÆDER mig, ikke til folks reaktioner, men folks forståelse (er det unormalt?) jeg tænker tit "graviditet er ikke en sygdom, men det føles Satme sådan - er jeg total pyldret?"

[Guest]

ja det er rart at vide!.. føler lidt at jeg burde hoppe og ned af glæde, og virkelig føøøle den, men det er mere som om man endelig kommer ind af en dør man har banket og måske hamret på i lang tid, og så var det slet ikke den der total idylliske verden fyldt med enge og blomster og lykkelighed som man havde forventet,, hah, men mere bare en lidt anderledes version af den virkelighed man allerede er i.. det lyder måske lidt som om jeg ikke er total taknemmelig, men det er jeg altså os..

Total enig :loveshower

[Pumpkins]

Synes også det er ret skræmmende det her, og temmeligt overvældende! Det er godt nok en ny tilværelse, allerede nu. Synes jeg har svært ved at overskue hvad jeg ikke må spise, drikke og gøre, og hvad jeg skal spise, drikke og gøre.. Så er ingefær sundt, så må man ikke spise det, så skal man holde sig fra rødt kød - så skal man måske ikke.. :unsure

Alt jeg gør, gør jeg for 2, og gør jeg noget forkert, kan det skade mit barn :huh

Har også en smule svært ved at tro på, at jeg rent faktisk får en lille baby ud af det her om små 7-8 måneder.. Jeg tør ikkeknytte mig så meget til det endnu, før jeg har set, at det lever og har det som det skal.. Glæder mig til ar skulle til NF, men frygter det også.. Tror helt sikkert jeg kommer til at nyde det senere, men tør næsten ikke tro på det endnu..

[somummy]

Tror det er mange af de samme ting vi går og tumler med lige nu. Jeg kan i hvert tilfælde genkende mig selv :) Det der går mig allermest på lige nu er om jeg mister barnet efter vi har fortalt det til den nærmeste familie. Det er mit VÆRSTE mareridt lige nu.

[Tinakp]

Tror det er mange af de samme ting vi går og tumler med lige nu. Jeg kan i hvert tilfælde genkende mig selv :) Det der går mig allermest på lige nu er at jeg mister barnet efter vi har fortalt det til den nærmeste familie. Det er mit VÆRSTE mareridt lige nu.

Jeg har det lige præcis som dig. Det jeg tænker allermest på lige nu, det er om jeg nu mister dette foster også. Det er altoverskyggende lige nu. For mærkeligt nok tænker jeg slet ikke særlig meget på det jeg indtager osv - selvfølgelig det åbenlyse indtager jeg ikke. Men første gang jeg var gravid tænkte jeg rigtig meget på hvad jeg indtog, ikke at bruge parfume osv...

Men jeg tror at når først vi er ovre de 12 uger, så begynder jeg at ånde lettet op - for derefter at begynde at bekymre mig om alle de andre ting, som I andre snakker om - for det er vel også meget normalt at man bekymrer sig om alt igennem en graviditet....?:whistling

[fru holden]

i love you guys all ready!

[somummy]

i love you guys all ready!

Synes godt om :)

[websie]

Synes også det er ret skræmmende det her, og temmeligt overvældende! Det er godt nok en ny tilværelse, allerede nu. Synes jeg har svært ved at overskue hvad jeg ikke må spise, drikke og gøre, og hvad jeg skal spise, drikke og gøre.. Så er ingefær sundt, så må man ikke spise det, så skal man holde sig fra rødt kød - så skal man måske ikke.. :unsure

Alt jeg gør, gør jeg for 2, og gør jeg noget forkert, kan det skade mit barn :huh

Har også en smule svært ved at tro på, at jeg rent faktisk får en lille baby ud af det her om små 7-8 måneder.. Jeg tør ikkeknytte mig så meget til det endnu, før jeg har set, at det lever og har det som det skal.. Glæder mig til ar skulle til NF, men frygter det også.. Tror helt sikkert jeg kommer til at nyde det senere, men tør næsten ikke tro på det endnu..

Helt enig. Du har virkelig sat ord på præcis hvordan jeg har det..... Bortset fra at vi har valgt nakkefoldsskaningen fra.... men skal til tidlig scanning på fertilitetsklinikken først i januar. Jeg syns det er så svært at forholde sig til, og jeg havde virkelig forventet noget andet. jeg tror det er svært når vi har kæmpet så længe og ønsket så længe og så bliver man ikke bare en ballon med det samme, lige nu er der stadig kun 2 streger, men rigtig mange af de 2 streger der er beviset på at vi venter barn ......

Rigtig mange kram og forstående tanker samt tak fordi du satte ord på :) Så er jeg ikke nær så tosset som jeg begyndte at føle mig.....

[somummy]

Helt enig. Du har virkelig sat ord på præcis hvordan jeg har det..... Bortset fra at vi har valgt nakkefoldsskaningen fra.... men skal til tidlig scanning på fertilitetsklinikken først i januar. Jeg syns det er så svært at forholde sig til, og jeg havde virkelig forventet noget andet. jeg tror det er svært når vi har kæmpet så længe og ønsket så længe og så bliver man ikke bare en ballon med det samme, lige nu er der stadig kun 2 streger, men rigtig mange af de 2 streger der er beviset på at vi venter barn ......

Rigtig mange kram og forstående tanker samt tak fordi du satte ord på :) Så er jeg ikke nær så tosset som jeg begyndte at føle mig.....

Hvordan kan det være at i har valgt NF fra? Er lidt nysgerrig :rolleyes

[websie]

Hvordan kan det være at i har valgt NF fra? Er lidt nysgerrig :rolleyes

Vi har valgt nakkefoldscaningen fra af personlige grunde. principielt går jeg ind for at der skal være plads til alle.

Jeg er ikke ude på at starte en kæmpe diskution omkring det og respekterer at andre vælger at få foretaget en NF.

Jeg er afklaret med at jeg nok ikke vil være i stand til at vælge abort hvis der skulle være risiko for at der er noget i vejen.

vi overvejer selv at få foretaget en babykig scanning hvis man kan det, bare for at se baby i stedet for.

[somummy]

Vi har valgt nakkefoldscaningen fra af personlige grunde. principielt går jeg ind for at der skal være plads til alle.

Jeg er ikke ude på at starte en kæmpe diskution omkring det og respekterer at andre vælger at få foretaget en NF.

Jeg er afklaret med at jeg nok ikke vil være i stand til at vælge abort hvis der skulle være risiko for at der er noget i vejen.

vi overvejer selv at få foretaget en babykig scanning hvis man kan det, bare for at se baby i stedet for.

Okay. Hvad er en "babykig scanning"?

[Piphans]

:oops