Hvor meget bliver I spurgt til om I forsøger at blive gravide?

[Barbamama]

En lille hyggetråd ;)

Er det kun mig, der føler at alle ved, at vi prøver at få et barn, selvom jeg kun har fortalt EN person i hele verden, at jeg ikke længere tager p-piller? :unsure

Min mor var på besøg hos os igår, og hun er noget at det mest intuitive i hele verden (med sådan noget her i hvert fald...) Det kom f.eks. overhovedet ikke bag på hende, da min niece annoncerede at hun skulle være storesøster, mens jeg var lige ved at falde ned af stolen :D Nå, men igår der synes jeg bare at hun SKULEDE SÅ MEGET på min mave og smilede ekstra meget... Kan godt være at jeg er totalt paranoid, men er altså sikker på at hun kunne lugte ventetøjet selvom det er proppet ind allerbagerst i pulterkammeret. Ville ikke undre mig, hvis hun også har bemærket at der ikke længere ligger p-piller på badeværelset :P Men hun spurgte ikke. Jeg har for længe længe siden givet begge mine forældre STRENGE ordrer om at de IKKE må spørge (min far spurgte nemlig ret tit en overgang). Dels fordi jeg blev ked af det, fordi jeg har lidt topmave og følte at det var derfor at de troede det, og dels fordi de jo ikke skulle ødelægge overraskelsen når det endelig var ;)

Så de spørger ikke. Men jeg tror min mor har en stærk fornemmelse af at vi prøver. Og jeg tror at min storebrors kæreste har samme fornemmelse. Hun er i hvert fald begyndt at fortælle RIGTIG meget om graviditet og amning og babyudstyr, næsten som om hun har opdaget at jeg gerne vil vide alt. Hun har ikke spurgt, men hun har RET mange gange kommet med kraftige hentydninger a la "Når I skal til at have et barn..." og "Så er det spændende om X og Y [hendes børn] snart får en lille fætter eller kusine".

Min mands familie regner vist allesammen med at vi er igang... Hans far spurgte mig til jul om jeg var gravid, fordi jeg sagde nej tak til vin (hvilket jeg altså TIT gør), og lur mig om han ikke bliver ved med at spørge fremover når jeg siger nej tak til vin :P

Flere af mine veninder er også begyndt at spørge, hvornår vi går i gang, eller om vi ikke snart skal igang.

Havde især en SVÆR situation i søndags, hvor jeg havde syv medstuderende på besøg hjemme hos mig, hvor en af dem spørger mig direkte "Vil du egentlig gerne have børn inden du er færdig med at læse?". Tror jeg fik den afværget ok ved at sige at "det troede jeg ikke lige, vi havde overvejet det, meeeen det blev nok for besværligt", men en af de andre sad bare og STIRREDE på mig med det største "kæft-hvor-du-lyver"-smil, en anden er den ene person som ved at jeg ikke længere tager p-piller og to andre har jeg snakket med om, at jeg synes det kunne være SÅ hyggeligt med en jule-bule. :rolleyes Og de ved jo alle sammen, at hvis jeg skal nå at være gravid i studietiden, så er det ved at være nu ;) Så mon ikke de egentlig har luret den :P

Så det er lidt spøjst... På den ene side er vi DYBT hemmelige og der er kun én der reelt ved at vi prøver... Og på den anden side ved alle det stort set :rolleyes

Hvordan ser det ud med jer med spørgsmål og hvem-ved-hvad? :)

[Banshee]

Da jeg har haft en abort, tror jeg faktisk de fleste tror vi har været i gang med at prøve det sidste halve år.. Hvilket vi jo ikke har. <_<

[Barbamama]

Da jeg har haft en abort, tror jeg faktisk de fleste tror vi har været i gang med at prøve det sidste halve år.. Hvilket vi jo ikke har. <_<

Irriterende <_< :kram2

[Guest]

altså vi er blevet spurgt rigtig mange gange de sidste mange år, hvor jeg hårdnakket har nægtet alt. Så folk blev noget chokeret over udmeldingen, vi skal adoptere, men var ret forstående, da de så fik hele forhistorien af vide

[Jane Doe]

Haha, jeg tror, man har en tendens til at blive lidt paranoid, når man prøver at blive gravid - Så tror man straks, at alle har luret den! Lidt ligesom man pludselig ser babyer, gravide maver og barnevogne alle vegne, selvom de altid har været der :rolleyes

Jeg takkede nej til alkohol ved en fest for nogle uger siden, og straks tror alle vennerne, at jeg er gravid eller at vi prøver på det <_< Det er top belastende, men jeg nægter! Faktisk er jeg så irriteret over det, at jeg har sagt til manden, at når jeg endelig bliver gravid, så fortæller vi, at det var en upser - Bare så folk ikke skal rende rundt og "have ret" :rolleyes :lol

Familien har spurgt et par gange, om vi ikke snart skal have en mere, og der har vi bare sagt "ikke lige nu". Så jeg tror ikke, at de tror noget, men de bliver nok ikke overrasket, når det sker :P

[Barbamama]

Haha, jeg tror, man har en tendens til at blive lidt paranoid, når man prøver at blive gravid - Så tror man straks, at alle har luret den! Lidt ligesom man pludselig ser babyer, gravide maver og barnevogne alle vegne, selvom de altid har været der :rolleyes

Jeg takkede nej til alkohol ved en fest for nogle uger siden, og straks tror alle vennerne, at jeg er gravid eller at vi prøver på det <_< Det er top belastende, men jeg nægter! Faktisk er jeg så irriteret over det, at jeg har sagt til manden, at når jeg endelig bliver gravid, så fortæller vi, at det var en upser - Bare så folk ikke skal rende rundt og "have ret" :rolleyes :lol

Familien har spurgt et par gange, om vi ikke snart skal have en mere, og der har vi bare sagt "ikke lige nu". Så jeg tror ikke, at de tror noget, men de bliver nok ikke overrasket, når det sker :P

:lol :lol :lol

[Camillat]

Vi er blevet spurgt og opmuntret til og heppet paa med hensyn PB-spoergsmaal - lige siden vi traadte ud af kirken den 18. juni 2011! Boern laves for det meste efter bryllup hernede i Italien og det er meget tydeligt, at folk generelt tror, at vi er igang. Det er faktisk ligefoer det er graenseoverskridende at blive bombarderet med - hvad hvis de paagaeldende har svart ved at faa boern?

Hjemme i Dk har folk troet at vi nok begynder i januar paa bryllupsrejsen, hvilket egentlig ogsaa var planen, men nu ser det jo ud til at vaere nu istedet :)

Det sjove var at jeg ringede til min pilates-dame igaar, fordi jeg lige ville hoere, om det ret haarde pilateshold er for meget, nu jeg er gravid. Hun grinte og sagde tillykke - jeg er den foerste der ringer til hende her efter sommerens mange bryllupper :D

(og hun har nu skrevet mig over paa et hold for gravide, fordi hun mener det er mest ansvarligt :btopic )

Men buttom line, jeg forestiller mig at det er mindre invaderende i DK og at par generelt gaar lidt stille med doerene og at det bliver respekteret...? :unsure

[Guest Sesa]

Jeg tror ikke der er nogen, bortset fra dem som ordret har fået det at vide, som er klar over at vi prøver. Men hvis jeg ikke bliver gravid snart så kommer min mand sikkert til at afsløre det for alle og enhver lidt efter lidt. Han er megadårlig til at holde på den slags :rolleyes og han også flere gange kommet til at lave små, måske lidt for tydelige, henvisninger i andres selskab :rolleyes

Jeg håber bare vi når at blive gravide inden hele vores omgangskreds finder ud af det :)

[Betty87]

Jeg kender det ALT ALT for godt...

Jeg har en veninde som nærmest fra dag 1 efter vi stoppede på p-piller begyndte at spørge om hvornår hun skulle være "moster" - hahah... Tror sq de kan lugte det..

Men har fundet ud af at jeg er kanont god til at snakke udenom og lyve om det... haha.. Kommer med en masse grunde til hvorfor det er dumt nu, men at jeg samtidigt ikke afviser at vi da gerne vil have børn inden for de nærmeste 3-4 år... Haha...

Men heldigvis har jeg en veninde, som ved det og som faktisk også selv er igang - så det er rart at have en at snakke med det om..

[MforMor]

hmmm både og...

Det er helt klart, at efter brylluppet er der kommet en meget stor stigning i henvendelser og spørgsmål. Især folk som vi ikke kender så godt spørger med det der "nååååå....?????"-smil på! Haha, synes det er lidt sjovt, for det er da godt nok længe siden, at ægteskab betød = børn. altså jeg mener, der er jo MASSER, der får børn, FØR de er gift, så i princippet burde de jo have spurgt os lige så meget sidste år?

Der er også mange tæt på, som spørger, men det er nok mere i stil med "Men det er vel ikke på tegnebrættet lige nu?", fordi jeg forud for brylluppet gjorde meget ud af at sige, at vi ikke ville gå i gang, før jeg havde et fast job. Og det troede jeg jo sådan set på. Så tror der er mange i vores umiddelbare kreds, som bliver ret overraskede. De tror alle, at vi først ville gå i gang om et år.

Min storebror havde sagt til min veninde til brylluppet, at nu ville der totalt kun gå 9 mdr, før der forelå et barn. Men tror ikke at han på nogen måde ved, hvor tæt vi er på at gå i gang med at prøve :)

Jeg vil meget gerne holde det så hemmeligt som muligt. Har også kun fortalt én veninde om, at vi nok ser lidt nærmere på det, når Anders får et job.

[Barbamama]

Jeg kender det ALT ALT for godt...

Jeg har en veninde som nærmest fra dag 1 efter vi stoppede på p-piller begyndte at spørge om hvornår hun skulle være "moster" - hahah... Tror sq de kan lugte det..

Men har fundet ud af at jeg er kanont god til at snakke udenom og lyve om det... haha.. Kommer med en masse grunde til hvorfor det er dumt nu, men at jeg samtidigt ikke afviser at vi da gerne vil have børn inden for de nærmeste 3-4 år... Haha...

Men heldigvis har jeg en veninde, som ved det og som faktisk også selv er igang - så det er rart at have en at snakke med det om..

Jeg tror også at nogen kan lugte det :P Jeg har en veninde, der spurgte dagen efter at jeg havde taget min sidste p-pille, om jeg var gravid :P Og hvor må det være dejligt at have en veninde, der var i samme situation! Det ville jeg virkelig ønske at jeg også havde. :(

hmmm både og...

Det er helt klart, at efter brylluppet er der kommet en meget stor stigning i henvendelser og spørgsmål. Især folk som vi ikke kender så godt spørger med det der "nååååå....?????"-smil på! Haha, synes det er lidt sjovt, for det er da godt nok længe siden, at ægteskab betød = børn. altså jeg mener, der er jo MASSER, der får børn, FØR de er gift, så i princippet burde de jo have spurgt os lige så meget sidste år?

Der er også mange tæt på, som spørger, men det er nok mere i stil med "Men det er vel ikke på tegnebrættet lige nu?", fordi jeg forud for brylluppet gjorde meget ud af at sige, at vi ikke ville gå i gang, før jeg havde et fast job. Og det troede jeg jo sådan set på. Så tror der er mange i vores umiddelbare kreds, som bliver ret overraskede. De tror alle, at vi først ville gå i gang om et år.

Min storebror havde sagt til min veninde til brylluppet, at nu ville der totalt kun gå 9 mdr, før der forelå et barn. Men tror ikke at han på nogen måde ved, hvor tæt vi er på at gå i gang med at prøve :)

Jeg vil meget gerne holde det så hemmeligt som muligt. Har også kun fortalt én veninde om, at vi nok ser lidt nærmere på det, når Anders får et job.

Haha, han har da ret høje forventninger, ham storebror? :P

[MforMor]

Tiha ja! Det er nok bare fordi, at han selv fik tvillinger, og så regner han med, at alle andre også spytter børn ud :D

[Mama Lou]

Efter jeg har haft en MA, og vi desværre havde nået at fortælle hele vores nærmeste familie det, så er der nok en forventning til, at vi snart annoncerer det igen :rolleyes Dog har vi også fortalt nogle, at det faktisk ikke har været specielt let for os at blive gravide, så derfor kan det være svært at sige, om der går nogen tid igen - men vi håber selvfølgelig at det går nemt :)

Forinden da tror jeg faktisk, at vi har formået at holde vores prøven ret tæt til kroppen - men undtagelse af min veninde og ene svigerinde, som har lagt ører til mange af min klager om at jeg ville være gravid NU - også en opdatering i hvorvid der var ÆL eller ej, hvornår mens var kommet osv. :whistling Havde bare brug for at dele det med nogen, og fortælle om de frustrationer der var med enten det ene eller det andet ;) Dog tror jeg, at folk har haft en forventning til, at det var et spørgsmål om tid, før der ville komme en familieforøgelse her: vi afsluttede begge vores uddannelser i september/oktober 2010 plus vi blev gift i oktober, så der mangler "kun" et fælles barn før vi næsten slutter cirklen :loveshower

[Klitgaard1990]

For 1 uge siden spurgte min svigerinde om vi skulle have flere børn og hvornår vi så ville gå igang med nr. 2.. For de havde overvejet at gå igang når deres søn er fyldt 1 år (han er 2 mdr nu).. Der sagde jeg bare at vi nok først ville gå igang når Kira var fyldt 1 år.. 3 af mine venner ved at vi forsøger, men de kender ikke til resten af familien og har fået forbud mod at nævne noget på facebook. En veninde der næsten lige har fået et barn spurgte for 1 måneds tid siden hvornår Kira skulle være storesøster.. Den sneg jeg mig også lige udenom :) enten er det os kvinder der bliver paranoide, ellers må de kunne fornemme det på os eller se det på os..

[ccbabyklar]

Efter at vi er blevet gift i foråret, er vi også blevet bombarderet med spørgsmålet, ikke så meget fra familien men veninderne, der ved, vi prøver spørger mig hver gang vi ses, og det er efterhånden lidt hårdt. :prik

Blev sågar spurgt af en ældre mand, som vi ikke kender særlig godt, hvortil jeg svarede, at vi prøver på livet løs. :badgirl Han har så ikke spurgt siden :lolhit

[Malouski]

Jeg tror, at man bevidst eller ubevidst søger kommentarerne eller blikkene - håber faktisk rigtig meget at folk lægger mærke til forandringen eller spørger, fordi man selv har taget en kæmpe beslutning, man har lyst til at dele med alle sine nærmeste, og man vil så gerne, at det kan ses på en, når man nu ikke kan fortælle det.

Har da også haft småparanoide øjeblikke, men jeg tror sgu, det kommer til at komme som en bragende overraskelse, når vi forhåbentlig snart har noget at afsløre. Jeg har før temmelig spidst annonceret, at jeg sagtens kan gå gennem livet uden børn og stadig være et lykkeligt og fuldkomment menneske, at folk burde vide bedre end at spørge så meget til det uden at vide, om vi i virkeligheden prøvede og ikke kunne få børn - og det har lukket munden på mange, der har været skruk på mine vegne. Haha har faktisk været et rigtig surt monstrum at have med at gøre i disse samtaler.

Er faktisk helt sikker på, at ingen ved noget om, at vi er i gang bortset fra de tre veninder, jeg selv har fortalt det til.

[Pada]

Jeg bliver spurgt en del af beboerne på mit arbejde (jeg arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne).. Men vi prøver ikke engang endnu.. <_< Jeg plejer bare at svare: "nej, jeg er bare lidt tyk".. :blush

[Guest Amina]

Jeg er blevet spurgt MANGE gange. men det er nu mest fordi jeg har sådan en top mave, som godt kunne se lidt små gravid ud :prik (selvom jeg nu altid har haft den mave, spørger folk mere jo ældre jeg blir)

Men folk ved også at jeg elsker børn, og gerne vil have børn i en ung alder :loveshower

[Guest Majkat]

Jeg bliver konstant spurgt, men det er nok fordi alle ved at jeg gerne vil ha en mere og vores den yngste er 2,5 år :-)

[Munck Abildgaard]

Hmm... Tja. Jeg bliver da også spurgt, da vores datter er 2 år nu. SÅ er det automatisk tid til at tænke på nr.2 :)

Men jeg har manet det meget til jorden, ved at sige at vi jo fik en syg datter og derfor skal have tid til at komme ovenpå og nyde hende!

Så spørger folk ikke mere... :balloon

Jeg fik tilgengæld dummet mig BIG TIME! Den anden dag, da jeg havde taget en ÆL test, lå den fremme på toilettet. Jeg glemte alt om den, da min svigermor kom uanmeldt (hun bor 200 m fra os og skulle bare aflevere noget) Hun kommer ud på toilettet og spørger diskret min mand om det er en graviditetstest?

"Heldigvis" var den negativ, så han svarer ja. Og at hun kan se den er negativ. At vi var i tvivl og derfor lige skulle sikre os om jeg var blevet gravid, uden vi vidste det..

Han tænkte hurtigt, for havde han sagt det var en ÆL test, ville hun vide at vi prøvede...

MEN mon ikke, hun IKKE bliver så overrasket, når vi forhåbentlig snart kan give dem en glædelig nyhed. :loveshower

[Mama Lou]

Jeg plejer bare at svare: "nej, jeg er bare lidt tyk".. :blush

Nøjagtig samme svar har jeg også tidligere givet folk, hvis de har spurgt for ofte, om jeg var gravid - eller ikke snart skulle være det: "Nej, jeg er bare tyk" :P

[Pada]

Jeg har heldigvis aldrig fået spørgsmålet fra andre end børn og udviklingshæmmede ;) Men jeg har også altid været ret tyk (før jeg tabte mig), så de har nok ikke helt haft modet ;)

[Betty87]

Jeg tror også at nogen kan lugte det :P Jeg har en veninde, der spurgte dagen efter at jeg havde taget min sidste p-pille, om jeg var gravid :P Og hvor må det være dejligt at have en veninde, der var i samme situation! Det ville jeg virkelig ønske at jeg også havde. :(

Det er virkeligt også helt fantastisk.. Det er faktisk sådan at hendes kæreste er min kærestes bedste kammerat - så han også har en at dele med.. Det er SÅ sjovt og helt igennem fantastisk at vi kan dele så stor en del af vores liv sammen.. Og så kunne det jo være meget sjovt, hvis der var gevinst på samme tidspunkt..

Men samtidigt er der også nogle bekymringer i det - hvad nu hvis det ene par hurtigt får gevinst og det andet par får svært ved det osv. Jeg tror godt jeg kunne have en anelse jalouxi, hvis de fik gevinst før os!! Men jeg håber da det bliver til at kunne styre..

[mille1981]

Jeg er SÅ træt af det spørgsmål... Forleden blev jeg 2 gange på samme dag af kollegaer spurgt, om vi snart skulle have børn. En ting er, hvis veninder eller tæt familie spørger, men bliver altså træt når jeg konstant får spørgsmålet fra folk som jeg ikke har lyst til at inddrage helt vildt i mit privatliv.

Sidst vi fik spørgsmålet hvor vi begge var der, var mandens svar "vi gør ikke noget for at lade være", og det synes jeg egentlig var ret godt. For på den måde kan man måske fortælle, at vi gerne vil have børn, men at det bare ikke lige er så let som det er for andre, og uden at man skal ud i detaljer jeg ikke synes kommer andre ved.

[Secrets]

Jeg har to tætte veninder, en søster og en svigerinde der ved vi forsøger. Men det er kun den ene veninde der i hver cyklus ringer eller skriver en sms og spørger. Det er altså hårdt og jeg bliver skisme ked af det hver gang, selvom jeg godt ved det ikke er hendes formål. :boo

Hun siger hun bare glæder sig til det bliver min tur, så det er hendes tur til at forkæle :glad

Mine forældre mener slet ikke de er gamle nok til at blive bedsteforældre, så de presser ikke. Til gengæld tager min mormor den post. Hun har plaget i snart 5 år. (Tror måske bare hun frygter, hun ikke oplever at blive oldemor...) :huh

Men kærestens mor presser :sm selvom hun siger det ikke skal føles sådan.... :klap

Hun fortalte til jul at de havde besluttet, så snart én af os kom og fortalte vi ventede os, så ville de ligge 100 kr om måneden i en kasse til babyen.... Fedt et økonomisk pres.... for hvem ville ikke gerne have pengene??? Vi vil gerne, men jeg har ikke lyst til at fortælle en graviditet til nogen før efter NF scanningen. Hun er nu snu hende svigermor... :bask