Jeg er fortvivlet

[Lotte]

Hej søde piger...... (de som måtte kende mig udenfor BK, så må indholdet af dette indlæg meget gerne blive her)

Nu skal i høre, jeg har på det sidste gået og tvivlet rigtig meget.. jeg har en fantastisk mand som jeg elsker meget højt og vi har en dejlig datter, drømmehuset og i det hele taget et godt liv. Vi har længe snakket nr 2 barn og vil igang til sommer.

men...................

så er det at manden rejser væk, føler han lyver lidt om info omkring hvor længe han skal være væk.. han har lige været væk i 1½ uge (hen over 2 weekender) og kom hjem mandag, tirsdag ringer han til mig på jobbet og siger han skal afsted igen i næste uge, ved ikke hvor lang tid :)

jeg blir' bare så meget i tvivl om det er det her jeg vil, jeg går rundt og er ked og fortvivlet, jeg føler ikke jeg kan snakke med ham om det, for han skal jo ikke tro jeg er ved at gå fra ham.. for er jeg det??

Jeg føler mig bundet på hænder og fødder, nogle dage tænker jeg det er pjat og jeg har det godt, og det HAR jeg jo.. men nogle dage tænker jeg om vi har forhastet os ud i livet, ægteskab, barn og ikke mindst det dyre hus, som da IHVERTFALD holder os bundet fast sammen..

jeg hader bare at være selv hjemme, jeg har for meget tid til at tænke over dumme ting..

fredag imens han var væk var jeg i byen, jeg blev meget fuld og dansede og flirtede med mange søde fyre.. og specielt meget med én fyr, og efter denne fantastiske opmærksomhed har jeg haft dårlig samvittighed og dumme tanker.. jeg har snakket med John om det og han siger at det er en naturlig reaktion, så mister perfekt kan ikke engang blive sur på mig. t...

er det fordi John er væk, er det fordi jeg har en tidlig midtvejskrise.. hvad sker der med mig???

jeg ved ikke engang hvad jeg vil her, jeg vil bare ud med det, jeg er bare træt af tankerne i mit hoved og træt af at være ked...

jeg elsker ham jo for faen, men nogle gange tænker jeg ved mig selv om jeg er forelsket i ham???

kram fra en fortvivlet pige der ellers har et dejligt dejligt liv

[Guest Mettemor]

Kæreste kære søde rare fantastiske dejlige Lotte <3

Det kunne ha været mig der havde skrevet det indlæg....bortset fra flirten ;) Men jeg har sådan lyst til at sige til dig at jeg tror dine tanker er helt normale!! :)

Jeg kan sagtens følge dig i at komme i tvivl, det er jeg dælmer også tit....jeg tror heller ikke jeg er forelsket i Lars...men jeg elsker ham og det han giver mig og

samhørigheden og det at han er mine børns far - selv den store som ikke kender andre fædre. Han giver mig ikke kuldegysninger når han rører mig eller sommerfugle

i maven osv som man vel burde få når og hvis man er forelsket?? Nu har der også været meget bøvl det sidste 1½ år...så man kan ikke sammenligne vores liv overhovedet

alligevel, men jeg vil bare nikke anerkendende til dine følelser og tanker. Jeg hørte engang et meget gammelt ægtepar sige at for at bevare et godt ægteskab og sammenholdet

var det vigtigt at man ikke fell out of love at the same time - svært at oversætte på dansk, for jeg tror man falder ud af forelskelsen, for at falde ind i den igen :)

Det er da ikke en særlig rar følelse at have at føle ikke at kunne snakke med ham...tror du han glatter af på det fordi han ikke vil gøre dig ked af det? Han ved jo godt du ikke

kan lide at være alene hjemme. Men han er NØDT TIL at rejse....det siger hans arbejdskontrakt....Der er ikke ret mange alternativer for ham...udover han skulle finde et job hvor han ikke rejste overhovedet?

Men så tjener han heller ikke det han gør nu? Eller hvad? Ja det er skidesurt og det bider jo sig selv i røven og for fanden da også osv....

Jeg kan fuldstændigt forstå dig, hader også at være alene hjemme - fik fandmer Møffe af samme årsag, som om det hjalp :D - Men jeg tror en del af løsningen er at jeg hjælper til med du ikke føler dig alene og

jeg kender en anden sød pige som bor tættere på dig som også er available :) Hvis det nu var du ikke stod så forbandet tidligt op så ku jeg endda sove over hos dig! ;) :D

Se at få slået flirten ud af hovedet - han havde garanteret et sødt smil, men jeg er sikker på han har lakridser mellem tæerne og bumser på ryggen ;) (Græsset ER IKKE grønnere på den anden side) Og han har garanteret også

en træls mor og 3 ukendte børn med hver deres mor ;) LOL :D

Kæmpe krammer fra mig <3

[tazdiginez]

Jesper og jecmg har ikke været sammen så længe og til trods for at jeg stadig er forelsket - så kan jeg da også ha' min tvivl. Sådan tror jeg alle par har det. som mettemor skriver, at man falder ud af forelskelsen for at genfinde den på de mest mærkelige tidspunkter ;)

[Guest]

Jeg vil også sige, at tvivl er okay en gang imellem, det er først når den er der hele tiden, at man skal overveje at handle.

Jeg er selv total tryghedsnarkoman. Jeg har været blevet i forhold, fordi det var så dejlig trygt, hvor vi egentlig ikke rigtig havde noget sammen længe.

Meeen man skal også huske på, at man ikke hele tiden i et parforhold behøver at være dybt forelsket i hinanden. Man skal elske hinanden ja, men forelskelsen er jo noget som man er i starten og vare i ca. ½ års tid, og så er det at den udvikler sig til kærlighed. Jeg da manden og jeg lige var blevet gift, fik jeg et råd af min vejleder, hvor jeg var i praktik ifbl. med min uddannelse som sosuhjælper, hun sagde, at man skulle give plads til at forelskelsen udvikler sig til kærlighed, og at hun efter mange års ægteskab kaldte sin mand for hendes bedste ven.

Og vores præst da vi blev gift sagde, at der i et ægteskab skal være plads til 3. en dig, en mig og en os. Det synes jeg er rigtig vigtig at huske...

Det jeg vil sige med mit svar er, at det er okay, at du lige pt ikke er dybt forelsket i din kæreste/mand. Så længe du kan se dig selv i øjnene og sige at du elsker ham. Man kan ikke være 100 % forelsket hele tiden, når man har været sammen længe. Og angående ham flirten, så tror jeg det har været det, at du blev begæret, som har gjort det så interessant :D

[Sandie]

:kram

Ja bortset fra at manden min ikke rejser bare aldrig er hjemme grundet træning og arbejde så har du meget godt beskrevet mig også. Jeg har i den seneste tid følt at nu havde vi ikke meget tilbage, ja vi var endda begyndt på lillebrøster projekt men stoppet igen.

Jeg synes jeg har snakket med min mand tusinde gange om ting der skal laves om, men lige lidt hjalp det. Denne gang har jeg virkelig brugt hårde ord og forklaret ham at jeg synes vi glider væk fra hinanden og gør vi ikke noget nu er det meget snart slut.. først gjorde det situationen værre fordi min mand ikk er god til at snakke og ikke god til at høre sådan ting. men nu er han langsomt vendt og det er begyndt at blive godt igen.

Synes du skal snakke med din mand og hvor du synes i er på vej hen.. jo ikke for at true med at det slutter, men for at fortælle DU vil redde det inden det kommer så galt.

Jeg synes det helt fint du har flirtet, du har helt sikkert brug for at blive bekræftet i du er en skøn kvinde, det skal du ikke tænke mere på :kram2

:kram2 :kram2

[Pilaj]

Aller først en kæmpe :kram til dig.

Jeg plejer at sige at jeg grundlæggende elsker min mand, nogle dage/perioder elsker jeg ham mere end andre. Selvom jeg siger det med et glimt i øjet er der et gran sandhed i det.

Jeg elsker min mand og vores liv. Vi har perioder hvor vi har nogle udfordringer af den ene eller den anden slags. Vi kommer altid sammen ud af disse perioder og de er med til at gøre os stærkere som par. De er med til at bekræfte os i at vi vil hinanden på godt og ondt.

Herhjemme er det mig der er mest væk fra hjemmet i og med manden er ledig. Jeg arbejder 30 timer om ugen plus diverse aftenmøder. Derudover har jeg ekstraarbejde i weekenden 1-2 weekender om måneden. Min mand er god til at fortælle mig når jeg skal prioritere mere familietid og så gør jeg det.

Det jeg egentlig vil sige er at de fleste par vel nok oplever perioder hvor vi ikke laller afsted på en lyserød sky af bar forelskelse. Det vigtigste er vel at vi er åbne i kommunikationen omkring det og så lige trækker vejret inden vi fristets til at kaste det hele over bord :biglove

[MLM]

Hvordan går det Lotte