Hvordan er det at blive forældre?

[TiaK]

Lidt inspireret af den anden tråd jeg har oprettet med hvordan det er at blive mor - synes jeg også det kunne være rigtig rart at høre lidt om, hvordan det er at blive forældre? (og har derfor også været lidt i tvivl om denne tråd hører til i dette forum, eller i "baby 0-1 år")

Vi har ret mange vennepar med små børn og umiddelbart virker det jo ikke til at en baby eller to har påvirket deres forhold. Men i alle graviditetsbøgerne og bladene synes jeg nærmere at der er advarsler om hvor hårdt for parforholdet det er, at blive forældre.

Så jeg vil meget gerne høre jeres ærlige erfaringer.

Har I været tæt på at gå fra hinanden det første år efter i blev forældre?

Eller har det at få en (skrig)unge bragt jer tættere sammen?

Har der været flere skænderier/uenigheder end før baby kom til verden?

Mere eller mindre kærlighed?

Har sex været et problem?

Andet?

[Guest Sebastians-mor]

Har I været tæt på at gå fra hinanden det første år efter i blev forældre?

Vi har ikke været ved at gå fra hinanden.

Eller har det at få en (skrig)unge bragt jer tættere sammen?

Jeg synes det har bragt os tættere sammen. Selvom jeg da godt kan savne noget alene tid med min mand og nyder når vi kommer ud bare os. Det har dog taget noget tid at jeg kunne nyde at være ude uden Sebastian, men der er jeg nået til efterhånden.

Allermest nyder jeg dog at vi kan nyde Sebastian sammen og have en at tale med om, hvor fantastisk han er :loveshower

Har der været flere skænderier/uenigheder end før baby kom til verden?

Jeg tror det er nogenlunde det sammen. Dog kan jeg nok godt blive lidt mere irriteret hvis jeg ikke føler min mand deltager i at rydde op efter Sebastian eller det praktiske omkring ham. Det hænger en del på mig og det kan jeg godt blive sur over ( det skal så også siges at min mand arbejder rigtig meget, så derfor tingene hænger mere på mig.)

Mere eller mindre kærlighed?

Det samme eller mere

Har sex været et problem?

Jeg har ikke haft den store lyst efter fødslen og når jeg endelig kan slappe af har jeg gerne villet det. Så der har min mand nok ikke været helt så tilfreds, men han har så også en stor lyst på det område!

Andet?

Vi har en del vennepar der har fået børn på samme tid som os og ingen er gået fra hinanden. Jeg ved at nogen har det svært pga. mandens manglende engagement og jeg har da også hørt en nævne at det gik hårdt ud over forholdet at få den første, lige efter hun sagde det blev hun så gravid med nr. 2. Så må vi jo se hvordan det går. Forholdet var så også relativt nyt da de fik nr. 1, måske det også kan spille ind.

[Morpige]

Har I været tæt på at gå fra hinanden det første år efter i blev forældre?

Nej det har vi ikke. Men jeg følte mig meget alene i starten

Eller har det at få en (skrig)unge bragt jer tættere sammen?

Ja tildels. Vi har noget fælles at kæmpe for.

Har der været flere skænderier/uenigheder end før baby kom til verden?

Vi skændes generelt aldrig. Kun 2 gange og ja de er sket efter Alexander kom til verdenen.

Mere eller mindre kærlighed?

Jeg tror vi føler det samme for hinanden

Har sex været et problem?

Ja absolut. Jeg har slet ikke lyst på samme måde mere.

Andet?

Alexander sov ikke igennem de første 2,5 år. Sundhedsplejersken måtte sige til min mand at han skulle hjælpe til. På det tidspunkt var jeg ved at knække helt sammen - og hvis ikke hun havde taget fat i ham, så var han nok røget ud. For jeg kunne slet ikke tænke og følte bare jeg skulle passe både ham og Alexander. Men han kom efter det. Efter 3 mdr. stoppede mælken for 2. gang og vi gik over til flaske. Herefter kunne manden ligeså godt være den der madede og det lettede mig helt vildt.

Generelt synes jeg aldrig manden og jeg får tid sammen. Vores søn har ikke adhd, men fordi han er enebarn så kræver han at vi leger med ham hele tiden eller vi får dårlig samvittighed hvis ikke vi gør det. Når vi kommer til kl. 8 om aftenen og han sover, er vi totalt udmattede og ser 2 serier og går iseng. Hvis vi skal sexe skal det være kl. 8, og der vil vi hellere slappe af. Derfor bliver det til meget meget lidt sex.

Men jeg kan mærke at nu hvor Alexander er blevet 4,5 år, så fungerer tingene bedre og jeg tror det vil blive bedre i fremtiden.

Men kærligheden er den samme. Vi føler os tæt knyttet og ingen har lyst til at gå fra hinanden.

[TiaK]

Tak for jeres svar! :loveshower

Flere, der har lyst til at fortælle om deres erfaringer?

[Guest Mettemor]

Lidt inspireret af den anden tråd jeg har oprettet med hvordan det er at blive mor - synes jeg også det kunne være rigtig rart at høre lidt om, hvordan det er at blive forældre? (og har derfor også været lidt i tvivl om denne tråd hører til i dette forum, eller i "baby 0-1 år")

Vi har ret mange vennepar med små børn og umiddelbart virker det jo ikke til at en baby eller to har påvirket deres forhold. Men i alle graviditetsbøgerne og bladene synes jeg nærmere at der er advarsler om hvor hårdt for parforholdet det er, at blive forældre.

Så jeg vil meget gerne høre jeres ærlige erfaringer.

Har I været tæt på at gå fra hinanden det første år efter i blev forældre?

Hmm...nu har jeg jo 2 børn med hver deres fædre, så jeg har "2" erfaringer :D Med den første....ham smed jeg ud da min dreng var 5 mdr gammel fordi han ændrede sig radikalt under graviditeten og tiden derefter.

Han deltog på ingen måde i pasningen af Jonas og ville ikke engang kigge efter ham ½ time mens jeg var ovre at handle. Vi var også meget uenige om hans opdragelse etc. og jeg stod også for al indkøb af ting og tøj til ham.

Så han røg ud... :) Hvilken letttelse :) Med min mand har det bragt os tættere sammen, ala sådan samhørighed, svært at forklare. Det er min mands første biologiske barn og han havde kun vrangforestillinger om hvad han mon

gik ind til, men han har bare været en stjerne med hende og er det stadig. <3 De forguder hinanden og selvom han har skulle guides en del, så klarer han det bare med bravour ++++++ Jeg ku ikke ha valgt en bedre far til Emilie <3

Eller har det at få en (skrig)unge bragt jer tættere sammen?

Ja :)

Har der været flere skænderier/uenigheder end før baby kom til verden?

Vi kan sagtens være uenige om ting, men det er det samme som efter Emilie kom til verden.

Mere eller mindre kærlighed?

Jamen helt sikkert mere til tider....Er nødt til at skrive til tider, for hun kræver jo en del opmærksomhed, hvor vi før kun havde den store som klarede sig selv.

Det ER anderledes med en baby, som ofte ikke sover om natten, hyler over noget man ikke kan gætte hvad er og ikke lige vil som man har tænkt :) Det

kræver MEGET energi, og den kan hurtigt gå fra parforholdet, fordi ens ressourcelager bliver tappet....så man skal pleje sit forhold som man plejer sine børn.

Det er meget vigtigt, ellers løber man sur i babygylp og vasketøj...

Har sex været et problem?

Mjaej....Det er igen trætheden og ressourcelageret der tapper den energi....

Men det er jo også bare om at være opmærksom på det.

Andet?

Det er så vigtigt at få talt forventninger inden baby kommer så manden også ved hvornår han skal tage over eller træde til uden "mor" siger noget.

Min mand er ikke så god til at læse situationer så jeg må ofte bede ham tage Emilie, hvis hun har hængt mig om benet længe og jeg bare ikke kan

stille hende tilfreds og hendes klagesang bare er kontinuerlig og frustrerende....han hører simpelthen ikke hendes klagesang! Så...det øver vi på

stadigvæk :D Så behøver jeg ikke fare i det røde felt før han hjælper til :D Herligt! :D

[Sandie]

Har I været tæt på at gå fra hinanden det første år efter i blev forældre?

Nej, jeg har da tænkt tanken om at det ville være lettere at hvis vi ikke var sammen, men elsker manden for højt

Eller har det at få en (skrig)unge bragt jer tættere sammen?

Det synes jeg ikke det har, det har været det samme som før.

Har der været flere skænderier/uenigheder end før baby kom til verden?

Nej før kunne vi godt have mange store skænderier, men dem har vi ikke mere, nu har vi dog flere små "skænderier"

Mere eller mindre kærlighed?

Den er svær.. mere kærlighed men har alligevel er manden kommet på 2. plads og det kan da mærkes

Har sex været et problem?

Ja - jeg har meget ubehag ved sex (er også total dårlig til at huske at lave knibeøvelser) og lysten har også været faldet drastisk, nu her 1½ år efter er der endelig kommet gang i det igen

Andet?

Vi havde hørt kloge hoveder sige -uanset hvad må man ikke gå fra hinanden det første 1 af baby's liv da man ikke kan regne med hvordan parforholdet bliver. Og vi havde det faktisk godt i det første år, uanset hvilke dårlige stemning der kunne ved at opstå kiggede vi bare på hinanden og træk stik-kortet med (manglende) søvn og så var vi ikke sure på hinanden mere ;) når begge forældre har prøvet at være vågen det meste af natten forstår man når det har været den andens "tur" og hvorfor man bliver snerret af :) Jeg sammenlignet det med året efter mik stoppede med at ryge :)

[TroldeMor]

Har I været tæt på at gå fra hinanden det første år efter i blev forældre?

På ingen måde

Eller har det at få en (skrig)unge bragt jer tættere sammen?

Vi var i forvejen meget tætte, men lillemanden har givet det hele en ny dimension.... Nu er vi sammen om at være forældre også :wub

Har der været flere skænderier/uenigheder end før baby kom til verden?

Vi skændes generelt aldrig....

Mere eller mindre kærlighed?

Helt klart mere.... Jeg smelter når jeg ser Kristian sammen med Marlon :loveshower

Har sex været et problem?

Tvært imod ;)

Andet?

Jeg ved ikke helt om mine erfaringer kan bruges, da vi jo kun har været forældre i lidt over 2 måneder :) Men synes alligevel lige jeg ville svare :)

[Laustsen]

Lidt inspireret af den anden tråd jeg har oprettet med hvordan det er at blive mor - synes jeg også det kunne være rigtig rart at høre lidt om, hvordan det er at blive forældre? (og har derfor også været lidt i tvivl om denne tråd hører til i dette forum, eller i "baby 0-1 år")

Vi har ret mange vennepar med små børn og umiddelbart virker det jo ikke til at en baby eller to har påvirket deres forhold. Men i alle graviditetsbøgerne og bladene synes jeg nærmere at der er advarsler om hvor hårdt for parforholdet det er, at blive forældre.

Så jeg vil meget gerne høre jeres ærlige erfaringer.

Har I været tæt på at gå fra hinanden det første år efter i blev forældre?

Vi er netop blevet skilt, men der vart ikke noget det første år, det er kommet efter nr 2

Eller har det at få en (skrig)unge bragt jer tættere sammen?

Nej, Liva var kolik barn, og Louie meget syg det første år, og det var for os desværre mere

end vi kunne holde til i vores ægteskab

Har der været flere skænderier/uenigheder end før baby kom til verden?

JA, bestemt.

Mere eller mindre kærlighed?

Desværre mindre og mindre med årene

Har sex været et problem?

Ja, vi har ikke været i seng sammen siden vi producerede nr 2 (dvs 3 år HELT uden sex pga min mand ikke havde lyst efter vi fik børn)

Andet?

Hmm ja, jeg ved jo ikke om vi også var holdt op med at elske hinanden hvis vi ikke havde fået børn, for vi har aldrig været gode til at snakke sammen, og det er jo især vigtigt når der er børn - Louies mange hospitals besøg, både akutte og ambulante og vores forskellige måde at tackle det på , blev dråben der fik bægeret til at flyde over desværre, vi har virkelig kæmpet men desværre gik det ikke til sidst

[MissingLink]

Så jeg vil meget gerne høre jeres ærlige erfaringer.

Har I været tæt på at gå fra hinanden det første år efter i blev forældre?

Da Isabella var ca. ½ år var jeg meget tæt på at kaste håndklædet i ringen. Isabella var/er et utrolig følsomt barn (det er blevet meget bedre) og hun havde en masse sanseproblemer da hun var helt lille. Hun kunne ikke være sammen med ret mange mennesker af gangen, hun kunne ikke lide høje lyde, høj tale, folk der rørte ved hende osv osv. Hun var MEGET tæt knyttet til mig, og far kunne under ingen omstændigheder bruges. Det var selvfølgelig meget hårdt for ham, og han fik en slags depression. Det resulterede i, at ALT blev overladt til mig. Og med en lille pige (der i øvrigt også havde kolik som en lille bi-ting)der kun ville sin mor, og krævede hende 24-7 var det lige ved at være i overkanten for mor, der i øvrigt også var syg pga for hurtigt vægttab. Min redning blev, at jeg var "tvunget" til at starte på arbejde da Isabella var ½ år. Her kom hun i dagpleje hvor hun i starten fik 1½ plads (under moderens største bekymring og afmagt) og lige så langsomt som hun blev ældre, blev det bedre og bedre. Men jo, der var lige et par måneder hvor der var krisetilstand ;)

Eller har det at få en (skrig)unge bragt jer tættere sammen?

Det HAR bragt os tættere sammen. Men jeg ved ikke om det er så meget fordi hun skreg de førte 6 måneder. Jeg tror mere, at der fordi vi overvandt en særdeles hård periode, og kom ud på den anden side hvor forventinger og meninger var afstemt, og vi fandt ud af at vi og vores forhold kan klare lidt af hvert :)

Har der været flere skænderier/uenigheder end før baby kom til verden?

Helt sikkert- men mange af dem var det første halve år.

Mere eller mindre kærlighed?

Mere! Jeg bliver helt varm indeni, når jeg ser min mand lege med vores datter. Den måde han nu kan kigge på hende, som om hun er det dyrebareste i verden- som kun en far kan kigge på sine børn og sådan er det med begge 2 (snart 3) :loveshower

Har sex været et problem?

Lidt tror jeg. Havde ikke lige den største energi- men igen det var en periode. Den periode er så lidt vendt tilbage her efter jeg er gravid igen, men det skyldes nok primært kvalmen ;)

Andet?

Som nogle af de andre skriver, så tror jeg det er vigtigt, at få afstemt de forventinger man har til hinanden. Det er helt sikkert noget af dét der "gik galt" hos os. Min mand havde jo en søn i forvejen, og jeg havde hørt så meget om, hvor meget han havde været for sin søn og kunne se hvor tæt knyttet de var til hinanden. Derfor var mine forventninger store. Jeg havde forventet, at han ville have gode ideer når jeg ikke havde- havde forventet mere selv-initativ. Det tror jeg egentlig også han selv havde, men Isabella var et helt andet og anderledes barn end den store er/var. Sjovt nok var der ingen af os, der havde set dén komme :D

I øvrigt, så er det det mest fantastiske i verden at blive forældre- intet kan få mig til at smile mere, føle mere stolthed, glæde og varme og intet i verden er vigtigere end mit barn (snart børn) :biglove

[MLM]

Det er død hamrende hårdt og grænseoverskridende.

Men når det er sagt så er det altså også bare skønt, nu er jeg ikke så menget til helt nyfødte babyer,så det kunne være skønt hvis man kunne springe de første 4-5 mdr over så begynder det bare at blive fantastisk skønt.(jeg ved godt jeg ikke er normal)

Det første halve år var min mand og jeg ved at gå fra hinanden mange gange da vi var så heldig at få et kolikbarn og derfor var vi maks presset hele tiden, min mand rejsete hele tiden og var næsten ikke hjemme. Så det var ikke den mest lykkelige start vi havde.

Men gud hvor er jeg glad for vi ikke gik fra hinanden for han er da bare den bedste far man kan få, og jeg bliver bare så blød når jeg ser dem sammen.

Begrunder lige senere

[Emil&Alberte]

Har I været tæt på at gå fra hinanden det første år efter i blev forældre?

Nej... Men vi har været presset ud i situationer, hvor vi har lært nye sider af hinanden (og os selv!).

Eller har det at få en (skrig)unge bragt jer tættere sammen?

Emil har faktisk altid været rolig - vi har aldrig haft en eneste skrigeaften (håber, at nr. 2 er lige så nem, 7-9-13 ;) Men når han har været urolig, ikke har villet sove og der ellers har været svære situationer, har vi prøvet at tale om det i opløbet, lagt "handleplaner" osv. for at imødegå større misforståelser (skænderier)...

Har der været flere skænderier/uenigheder end før baby kom til verden?

Ja... Tjoo - både og... Måske har emnerne bare været nogle andre ;)

Mere eller mindre kærlighed?

Det første lille år - klart mindre... Efterfølgende KLART MERE! Kun min mand forstår de følelser jeg har for Emil - for hans er de samme... Og det er fantastisk at have én at dele det med :biglove

Har sex været et problem?

Egentlig ikke... Og efter Emil blev 1 år er det kun blevet bedre og bedre :)

[litri]

Da min søn var 5 mdr var jeg ved at gå fra hans far, og Vi blev skilt da tristan blev 2 år.

Vi blev vel tættere på nogen områder, men omvendt voksede jeg med opgaven så at sige, og faren blev hvor han var.

Det at jeg stod alene nat og dag med barn og hund, og han sad på sin pc, og ikke respekterede mig, mine behov for eks søvn bare en gang i mellem tog livet af vores forhold. Da tri var 2 år fik jeg nok.

Jeg Ville hellere være alene end at være sur hele tiden.

Det er 2 år siden nu, og jeg har aldrig fortrudt. Min søn blev gladere, jeg blev gladere, og nu bor vi i hus med min kæreste som ser min søn som hans egen. Han ser sin far hver anden weekend, som os bor med sin kæreste.

Kærligheden forsvandt mellem mig og far, og Ja derved også sexen.