Konfirmation og nonfirmation

[Barbamama]

Jeg ved ikke, om den her tråd burde ligge i forumet for skolebørn og teenagere, men da det mere er en lille "debat" end et konkret råd jeg lægger op til, smider jeg den her. :)

Jeg overhørte forleden en mor, der snakkede om at hendes søn skulle "non-firmeres". Og så snart hun var uden for "hørevidde" kiggede min egen mor og jeg på hinanden med skeptiske øjne, og jeg kom med min klare holdning: Mine børn skal IKKE nonfirmeres. De skal ikke tvinges til at blive konfirmeret, men hvis de ikke vil konfirmeres, er der heller ingen fest, ingen gaver, ikke det fine tøj, osv... Jeg har nok lidt svært ved at man fejrer fravalg, og for mig virker en nonfirmation ligesom et nonbryllup eller en nonfødselsdag og det fejrer man jo heller ikke.

Men nu sidder jeg og tænker på at det der nonfirmation virker ret almindeligt. Og gør man så sit barn til mega outsider, hvis man ikke holder festen? Er nonfirmationen blevet en ny "sweetsixteen"? Og hvad er egentlig problemet i at holde en stor fest, hvorfor "SKAL" der være en grund til det?

Jeg tror, at jeg er kommet frem til at holde fast i, at mine børn ikke skal nonfirmeres. Dvs. ingen fest og ingen gaver. Men at de godt må fejre blå mandag med deres venner, og at man måske godt kunne give dem lidt ekstra smart tøj til den der blå mandag. Og at man så måske kunne holde en sweet-sixteen istedet, så der stadig var en stor fest, der fejrede noget "overgang til voksenlivet"-agtigt.

Anyway... Hvad er jeres holdning til nonfirmation? :) Er det noget fis, eller er det akkurat lige så "berettiget" som konfirmation? :)

[Stbaby]

Jeg går ikke ind for ordet non-firmation men jeg går ind for at den unge skal have en fest der fejrer at det overgår fra barn til ung. Det samme som konfirmationen der går ud på at nu er barnet så gammelt at det selv kan tage stilling til at give sit ja til Gud.

Når man ikke giver sit ja til Gud i en kirke bliver man stadig ung og ansvarlig - og det mener jeg godt man kan holde en stor fest for :)

Jeg vil ikke tvinge mine børn til at blive konfirmeret (er det ikke selv) men jeg vil heller ikke fratage dem festen, tøjet, gaverne, oplevelserne som alle vennerne får for så er jeg bange for at de måske vælger at lade sig konfirmere og påstå det er fordi de tror på Gud - bare for at få alle de andre ting også.

Jeg som sagt ikke selv konfirmeret og fik valget mellem den traditionelle fest eller en 3 ugers sprogrejse til England. Valgte England og har aldrig fortrud.

Tror jeg blev mere moden og ansvarlig af de 3 uger derovre end de andre i klassen blev af at gå i kirke og sige ja til Gud ;)

Pernille skal konfirmeres næste år og har de sidste 2 - 3 år været meget i tvivl om hun ville eller ej. Hun har hele tiden fået at vide at den eneste forskel der vil være på dagen er kirken, for fest, gaver mv. skal ikke være en del af hendes overvejelser.

Efter de små's barnedåb, min dåb, vores bryllup og at hun synger i kirkekor har gjort at hun har valgt Gud og kirken til og hun glæder sig meget til konfirmationsforberedelserne. Faktisk mere end til planlægning af festen :)

[Guest Majkat]

Herhjemme er vi helt enige og har 100 % samme holdning som dig!

[Guest AngelJuul]

Jeg ved det faktisk ikke. Jeg gør det op med mig selv når den tid kommer - jeg er selv konfirmeret.

[Guest]

Jeg har ikke læst alle svarene. Men jeg ser nonfirmationerne, som du også selv nævner i en ny udgave nemlig sweet16 fest, For er det ikke bare en amerikanisering af konceptet? Men konfirmation/nonfirmation er jo en fest, hvor man fejre at barnet er på vej til at blive voksen og i konfirmationstilfældet, så at det siger ja til at leve i den kristne tro, og ved nonfirmation, at man siger nej til at leve i den kristne tro. Men tilbage i tiden handlede det jo heller ikke kun om, at bekræfte troen, men også om det skærringspunkt, hvor barnet gik fra at være barn til at blive voksen, og skulle derefter ud og tjene.

Min søster fik en nonfirmationsfest, omkring tiden hvor de andre i hendes klasse blev konfirmeret. Hun kunne ikke selv stå inde for det kristne budskab efter et halvt års konfirmationsforberedelse. Hun fik en fest alligevel, og der blev det fejret, at hun nu var ind i de voksnes rækker. Men dengang hed det altså ikke en nonfirmation, det ord er vist kommet til senere, men nu var det også i 90.

Jeg er selv konfirmeret og valgte selv kristendommen til, da jeg var 13 og havde en rigtig god konfirmation, som var meget mere tradionel i forhold til min søsters fest.

Skulle mine børn fravælge konfirmationen, så ville jeg vælge at holde en fest for denne alligevel, hvis barnet altså ønsker det. Men den hvis konfirmationskjole, den må undværes, for den høre til konfirmationen, men andet festtøj ville være fint for mig, samt gaverne. For så handler festen om at træde ind i de voksnes rækker..

Håber mit svar giver mening

[Guest Sebastians-mor]

Jeg går klart ind for nonfirmation, jeg selv er konfirmeret, men min søster skal vi snart holde nonfirmationsfest for.

Jeg har det rigtig godt med at min søster har valgt konfirmationen fra, jeg ved det er et meget velovervejet valg, noget hun har tænkt over i 2-3 år. Mine forældre har sagt at hun skal deltage i konfirmationsforberedelserne hos præsten så hun 100 % ved hvad hun siger ja eller nej til og dette har hun accepteret.

I hendes klasse er der flere der ikke ville konfirmeres, men har fået at vide at de SKAL og ellers er der ingen fest og gaver. Derfor har de valgt at lade sig konfirmere, så synes jeg helt ærlig det er bedre selv at tage stilling og blive konfirmeret af "de rigtige" årsager.

Jeg synes i den grad der er noget at fejre når min søster bliver nonfirmeret, nemlig hende. Jeg vil rigtig gerne fejre at hun nu er ved at være en voksen og selvstændig pige og der er jeg rer ligeglad med om det starter i en kirke eller med en frokost :)

Hvis mine børn vælger at blive nonfirmeret så vil de få fest og gaver præcis som hvis de blev konfirmeret.

[TiaK]

Jeg går også ind for nonfirmation - det er et stort valg om man vil blive i kirken eller ej (hvis man altså er døbt) og hvad enten om valget ender med et ja eller nej - så synes jeg det skal fejres.

[Guest]

Jeg går også ind for nonfirmation - det er et stort valg om man vil blive i kirken eller ej (hvis man altså er døbt) og hvad enten om valget ender med et ja eller nej - så synes jeg det skal fejres.

er man ikke døbt og tilvælger kristendommen, så skal man lige døbes inden, hvilket jeg selv har prøvet...

[Timmy]

Jeg går klart ind for at man tager valget om man vil konfirmeres, eller holde en regulær fest :) Min mand og jeg er hverken døbt, konfirmeret eller medlem af folkekirken - og jeg tvivler på vores drenge bliver konfirmeret til den tid, de må dog 100 % selv bestemme- deres fest bliver hverken mindre eller større af den ene eller anden grund :)

[Beth86]

Går bestemt heller ikke for nonfirmation, og vi er heldigvis enige herhjemme :)

[mille1981]

Jeg tror langt de fleste unge i dag får en fest, uanset om de vælger konfirmation eller ej. Mange får en større 15-års fødselsdag eller en ekstra fest, så tror efterhånden det er blevet helt normalt.

Hvis skilsmissebørn fravælger konfirmationen, så skal ikke-bopælsforælderen stadig give et ekstraordinært tilskud til bopælsforælderen. I stedet for konfirmationsbidrag hedder der så beklædningsbidrag.

[Beem]

Går bestemt heller ikke for nonfirmation, og vi er heldigvis enige herhjemme :)

+1

[ki schou]

Synes det er fint med nonfirmationer/undgomsfester.

Jeg er ikke selv konfirmeret.

Til gengæld fik jeg en kommedagsfest, dengang alle mine venner blev konfirmeret/nonfirmeret.

Min kommedag er den dag, jeg kom til Danmark (er jo adopteret), og den dag har mine forældre altid fejret med mig - oftest med en middag ude og efterfølgende tivoli tur. Min kommedag er nok for mine forældre mere speciel end min egentlige fødselsdag.

Så da min 13 års kommedag faldt på en lørdag, var det for os oplagt, at vi holdt en stor kommedagsfest for venner og familien :rolleyes

Jeg er hverken døbt eller konfirmeret, og det er Martin heller ikke.

Leo er heller ikke døbt, så det ligger ikke i kortene, at han skal konfirmeres heller.

Hvis han gerne vil, så må han selvfølgelig selv bestemme, men han får en ungdomsfest no matter what :hurra

[Susanne]

Jeg går også ind for nonfirmation - det er et stort valg om man vil blive i kirken eller ej (hvis man altså er døbt) og hvad enten om valget ender med et ja eller nej - så synes jeg det skal fejres.

Jeg er enig. Jeg ville ikke sige kirken eller ingen fest, for så er risikoen bare meget stor for, at barnet vælger kirken, for ikke at gå glip af festen. Og hvis man skal vælge kirken og konfirmationen, så skal det være af 'de rigtige' årsager og ikke fordi man ikke vil gå glip af festen og udenfor,

Hos min mor er begge mine små søstre non-firmeret. Aftalen var, at de skulle gå til konfimationsforberedelserne, så de vidste hvad det var de sagde ja eller nej til og hvis de så fravalgte kirken, ville de stadig få festen.

Og man kan sagtens fejre, at man træder ind i de voksnes rækker, selvom man ikke gør det ved at sige ja til Gud.

[Banshee]

Jeg går ikke ind for nonfirmation.. Jeg synes netop man bør vise sine børn at de altså træffer et valg.. Som en siger får man heller ikke fest eller gaver hvis man bliver non-gift jo!

Jeg kender mange der vælger at sige til deres børn at de får pengene som skulle være brugt til en evt fest - det er så fair nok..

Men at holde en fest for at fejre at man har valgt noget fra... Altså.. jeg har også valgt alt muligt andet fra, det holder man heller ikke fest for jo!..

Jeg har også valgt ikke at deltage i de fester - var fx ikke med da min lillesøster blev nonfirmeret ;)

[Nitzen1987]

Jeg er imod non-firmation... Det er ikke noget der har en lang tradition bag sig ligesom konfirmationen har... Synes nu heller ikke at man skal bruge det som en trussel, at barnet ikke får noget fest, hvis vedkommende ikke bliver konfirmeret, der er jeg fortaler for at barnet i stedet får en ungdomsfest, der fejrer at barnet går fra barn til ung, men der vil ikke blive tale om en nonfirmation, men snarere en ungdomsfest, der finder sted på samme måde som en konfirmation med udeladelse af den kirkelige handling.

[Ezri]

Jeg synes nonfirmationer er en god ide. Ordet kan så diskuteres.

Jeg anskuer det fra en lidt anden vinkel. De fleste børn i 6. og 7. klasse går enormt meget op i den kommende fest og de snakker meget om det. Og hvis man siger til sit barn, at hvis det ikke vil konfirmeres, får det ikke nogen fest, risikerer man at barnet bliver sat ud på et sidespor i klassen og hos sine venner på samme alder. Barnet skal ikke med til Blå Mandag, det kan ikke snakke med om, hvad det fik i gaver og hvor mange penge, hvad det fik at spise osv.

Jeg ville aldrig fratage mit barn en nonfirmation/ungdomsfest, da jeg synes at det er en vigtig markering i et barn liv. Man anerkender at barnet er blevet "voksen" og byder det velkommen i de voksnes rækker. Mine kusiner blev nonfirmeret og de havde en rigtig god dag. Jeg blev konfirmeret, og jeg havde også en rigtig god dag. Og i det store hele lignede vores fester hinanden, med undtagelse af det med kirken selvfølgelig ;)

Jeg synes det er et endnu større problem, at der bliver givet så store gaver og brugt så mange penge på det. Nogle fra min egen klasse, da jeg gik i folkeskole, fik over til 70.000 kr. samlet i konfirmationsgave, og det er mange penge for en på 13.

[Prinsessemor]

Jeg tror gerne jeg ville give mine børn en ungdomsfest/nonfirmation MEN, hvis de vælger IKKE at ville konfirmeres vil jeg stadig kræve de går til konfirmationsforberedelse så de ved hvad det er de siger nej til, jeg syntes ikke de kan sig hverken ja ellre nej uden at have været til forberedelserne

[Guest baby2011]

Det er noget jeg også har tænkt på.. Vi er kristne herhjemme og snakker meget med Mille om bibelen.. Blandt andet nu hvorfor vi holder påske :easter1: og i december fortalte vi hende hvorfor vi holder jul osv...( Jeg læser jo ikke religion og filosofi for ingen ting ) :P :P

Så vi vil begge blive kede af det hvis hun ikke vil konfirmeres og om mange år så det samme for Sofia..Men om vi holder en non-firmationsfest for hende i stedet har vi slet ikke snakket om.. Tror jeg måske er lidt naiv og tro at hun selvfølgelig vil konfirmeres :) Så den må vi tage til den tid..

[MissingLink]

Jeg bryder mig ikke så meget om ordet "Nonfirmation" ;)

Der er ingen af os, der er medlem af folkekirken, og ungerne er ikke døbt. Det er selvfølgelig op til dem selv, om de vil konfirmeres eller ej. Det skal bare være HELT sikkert, at de ikke skal konfirmeres pga af festen og gaverne!

Hånden på hjertet- hvor mange af jer er blevet konfirmeret fordi de var ovenud sikre på, at de var kristne, og ikke overhovedet har valgt at blive det pga af gaverne, festen og så det faktum, at "det blev man altså bare".

Jeg mener bare, at hvis de unge får stillet et ultimatum om, at hvis du ikke bliver konfirmeret, så får du heller ingen fest og da slet ingen gaver, jamen så vil langt de fleste da vælge at blive konfirmeret, hvad enten de tror på gud eller ej. Jeg kan da i hvert fald tydeligt huske, at de jeg blev konfirmeret sammen med, udelukkende gjorde det for festen/pengene.

For mit eget vedkommende, blev jeg konfirmeret fordi jeg til dels troede på gud og dels pga af festen, gaverne og det faktum, at det var dét der forventedes af mig (også selvom det ikke direkte blev sagt). Jeg er en af dem, der har mistet min tro- desværre vil jeg sige. Jeg mener nemlig, det kan være rigtig godt at tro på gud, tro på himlen, evig frelse osv- det giver håb for mange mennesker (og krig for andre). Men jeg KAN ikke få mig selv til at fortælle mine børn, at konfirmationen er den eneste vej til fest og gaver- uanset om jeg var troende eller ej ;)

[mtune]

Jeg har tænkt meget over denne tråd

Jeg tror at hvis du siger til dit barn at det kun får en fest hvis det bliver konfirmeret, ja så vil barnet vælge at blive konfirmeret, ikke fordi barnet tror på Gud eller det der foregår i kirken.. Men simpelthen fordi de gerne vil have en fest som alle de andre..

[Barbamama]

Jeg sidder lige og tænker, at jeg er ret sikker på, at jeg ikke vil "tvinge" mine børn til at gå til konfirmationsforberedelse. Hvis jeg skulle gøre det, ud fra tanken om, at de skulle vide, hvad de sagde nej til, så ville jeg også have lyst til at tvinge dem til at sætte sig ind i jødedommen og overveje om de vil bar mitzvatz (hvordan man så end lige staver det :P). Jeg ved godt at konfirmationen er mere almindelig i Danmark end at man får en bar mitzvah, men jeg tænker nok at barnet skal have frit valg på ALLE hylder mellem religioner, tilgengæld skal der kun fejres eventuelle tilvalg. Og så må de for min skyld godt afvise religionerne på et tyndt grundlag for min skyld (jeg har heller ikke sat mig ærligt og ordentligt ind i om jeg i virkeligheden skulle konvertere til Islam ;))

Jeg ville forresten heller ikke kræve af mine børn, at de troede på gud, for at de skulle konfirmeres. Jeg er selv konfirmeret og havde en længere snak med præsten om, om det nu var okay, eftersom jeg ikke troede på gud. Og det synes han, at det var, fordi det for ham også handlede om at videreføre en tradition. Og det er jeg enig i (ligesom at vi bliver gift i kirke uden at være troende).

Jeg synes så, at det giver GOD mening at holde en ungdomsfest eller en "træder ind i de voksnes rækker"-fest, men jeg synes ikke nødvendigvis, at den behøver ligge samme dag som klassekammeraternes konfirmation. Jeg synes faktisk at en "træder ind i de voksnes rækker"-fest er for tidlig at holde når man er 13... Jeg var i hvert fald personligt akkurat lige så meget barn (og jeg var 100% barn) EFTER min konfirmation, som før. Nu blev jeg jo så som sagt, KONfirmeret, men hvis det havde været en ungdomsfest, så havde det givet mere mening for mig, hvis den blev holdt da jeg var 15/16 år + så havde jeg muligvis været lidt mere fornuftig med mine gavepenge. :rolleyes

[Barbamama]

Jeg har tænkt meget over denne tråd

Jeg tror at hvis du siger til dit barn at det kun får en fest hvis det bliver konfirmeret, ja så vil barnet vælge at blive konfirmeret, ikke fordi barnet tror på Gud eller det der foregår i kirken.. Men simpelthen fordi de gerne vil have en fest som alle de andre..

Tjah, hvis barnet ikke kan skelne og derfor udelukkende vælger konfirmationen for gaverne (hvilket jeg egentlig tvivler på, men det ved jeg jo først om maaaaange år), så er det IMO heller ikke modent nok til at tage stilling til non/kon, og så tror jeg, at en nonfirmation ligeså meget kun ville handle om gaver og fest.

Det med "nul fest og gaver" skal forresten hverken forstås som trussel eller straf, men som at jeg gerne vil lære mine børn, at den netop fest er knyttet til en bestemt religion og tradition, og at der er lidt meningsløst (for mig) at holde den, hvis de ikke bekender sig til hverken religionen eller traditionen.

Så må vi finde noget andet at fejre, som f.eks. "Tillykke, du er blevet teenager", "Tillykke nu kan du blive straffet for ulovligheder" (den fejrede vi rent faktisk for min storebror, det var lidt skægt og IMO mere meningsfuldt end hans konfirmation, men ok også noget mindre festlighed end hvad en konfirmation almindeligvis er), "Tillykke, du er nu næsten voksen" eller slet og ret en "Din mor og far elsker dig"-fest. :) Jeg vil GERNE holde fest for mine børn, jeg er bare modstander af at fejre fravalg.

Jeg har godt nok aldrig hørt kristne brokke sig over det, men på en eller anden måde, synes jeg også at det kan virke lidt "nedladende" ligefrem at fejre at man har fravalgt noget, som for nogen er noget rigtig godt og vigtigt. Jeg kan huske at nogle af nonfirmanderne fra min klasse i sin tid følte sig MEGET sejere og klogere end os, der blev konfirmeret, og det synes jeg faktisk var rigtig generende.

Folk må også gerne være modstander af bryllup og fødselsdage, men så må de godt holde sig fra mit bryllup og mine fødselsdage, eller i det mindste knytte sylten med deres holdninger og lade mig nyde min dag ;)

Men ok, jeg kan også godt fornemme at mange tænker det som at man fejrer, AT man har taget et valg, og ikke decideret fravalget. Det er stadig ikke noget, som jeg personligt ville fejre, men jeg kan bedre acceptere, at man fejrer "valget om" end "fravalget af", og det tror jeg da at langt de fleste nonfirmander i virkeligheden gør, selvom jeg synes at ordet lægger op til noget andet.

Puuuuuha, sikke et langt og rodet indlæg. Håber at det giver nogenlunde mening, og ikke støder nogen. :)

[Stbaby]

Mht. datoen så har Pernille fået 13 forskellige datoer (og nogle datoer er der flere tidspunkter) at vælge mellem - så havde hun valgt fest frem for konfirmation kunne den have ligget på mange forskellige datoer ift. at få fest samtidig med de andre i klassen.

Hun kunne også få lov til at få den til sin fødselsdag i februar og derved få den nogle måneder før de andre, hvis det var det hun havde lyst til, men netop det at få lov til at holde en stor fest og dele tiden op til og lige efter med vennerne er en lige så stor ting som selve festen, og så er det nok lidt surt ikke at må holde den i april / maj måned (selvom det sikkert er meget billigere at holde det i november uden for konfirmations og bryllupssæson ;))

Jeg har ikke så meget at sige ift. mandens børns konfirmation, men når mine egne tre kommer i den alder får de et beløb. Om de holder fest (med eller uden kirke) eller bruger pengene på sig selv er op til dem. Om det bliver den nære familie på den lokale grill og resten bliver brugt til nyt tøj eller det bliver kæmpe fest for hele byen på den dyreste restaurant i gamle laser er også helt op til dem.

Jeg håber at de vælger at bruge pengene fornuftigt, evt. spare op til en rejse når de bliver lidt ældre, men hvis de vælger at vil holde en fest samme dag som de andre bliver konfirmeret (hvis de altså vælger konfirmationen fra) så er det helt fint :)

[CakeCrazy]

Synes det er fint med nonfirmationer/undgomsfester.

Jeg er ikke selv konfirmeret.

Til gengæld fik jeg en kommedagsfest, dengang alle mine venner blev konfirmeret/nonfirmeret.

Min kommedag er den dag, jeg kom til Danmark (er jo adopteret), og den dag har mine forældre altid fejret med mig - oftest med en middag ude og efterfølgende tivoli tur. Min kommedag er nok for mine forældre mere speciel end min egentlige fødselsdag.

Så da min 13 års kommedag faldt på en lørdag, var det for os oplagt, at vi holdt en stor kommedagsfest for venner og familien :rolleyes

Jeg er hverken døbt eller konfirmeret, og det er Martin heller ikke.

Leo er heller ikke døbt, så det ligger ikke i kortene, at han skal konfirmeres heller.

Hvis han gerne vil, så må han selvfølgelig selv bestemme, men han får en ungdomsfest no matter what :hurra

Hvor skægt - min far er også adopteret (dog fra Danmark), men hos os hedder det hans solskinsdag. Pudsigt nok er jeg født på hans solskinsdag :)