Rockwell fondens undersøgelse

[tsecret]

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE8428749/oppositionspolitikere-i-ordkrig-med-joachim-b-olsen-vil-kvinder-hellere-gaa-hjemme-med-boernene-end-at-arbejde/

 

Der er kommet en undersøgelse frem om at kvinder i gennemsnit går en time ned i arbejdstid om ugen når de får børn, og går op i tid igen når børene flytter hjemmefra, mens mænd i gennemsnit beholder samme arbejdstid. Og så er den kære Joachim B. Olsen selvfølgelig lige fremme med nogle dumme kommentarer, så hele debatten ender med at dreje sig om det i stedet ;) 

 

Men hvad har i gjort og hvorfor? Er i begge på fuldtid, den ene gået ned i tid eller måske blevet hjemmegående? Eller helt andre løsninger?

[tsecret]

Herhjemme er det manden der er gået ned i tid, mens jeg arbejder fuld tid. Manden står for hoveddelen af aflevering og hentning i vuggestuen (det er stort set kun fordi jeg også gerne vil derhen nogle gange, eller hvis han skal til træning at jeg henter), og indtil videre har han taget alle sygedage (nu er vores søn heldigvis sjældent syg, men alligevel). Vi ved dog godt at det er lånt tid, for når manden snart bliver nødt til at tage nyt arbejde, er det kun fuldtidsstillinger at vælge mellem, og så bliver vores hverdag igen mere fortravlet - men netop derfor nyder vi det også - det giver tid sammen og overskud for os alle, samt kortere dage i institution for lillemanden. Men det kommer som sagt ikke til at holde hele tiden mens vi har små børn, så på den anden side af barsel med lillepigen, så bliver vi sandsynligvis to fuldtidsarbejdende forældre. 

[Guest]

Jeg er arbejdsløs og på barsel, men drømmer om deltidsjob når jeg er færdig med barsel. Min mand arbejder fuldtid og også gerne lidt mere end det i hans nye job.

 

Så vi er vist ret klassiske - ihvertfald i vores ønsker, det er jo ikke sikkert jeg kan finde et deltidsjob.

 

Det er den model, der umiddelbart virker bedst for os. Der er ingen der går på kompromis med noget. Det er en fælles beslutning og drøm :)

[Emilie]

Jeg kommer til at gå ned i tid fra 35 til 32 timer. :)

Har måtte se mig om efter et andet arbejde pga bækkenproblemer, og så var drømmestillingen bare kun på 32 timer, så det var som sådan ikke et bestemt ønske, men mere bare vilkårerne :)

Er dog bestemt ikke ked af det, for det giver jo noget mere tid med min søn :D .. største minus er lønnedgangen, som måske kan blive lidt et problem, nu hvor jeg skal til at være alene, men så må jeg skære lidt luksus fra hist og her :)

[MariaPiesen]

Herhjemme har vi begge to fuldtidsarbejde. Men med manden arbejdstid og min, så er/kommer børnenes dage i institution stadigvæk ikke til at være lang. Da manden aflevere dem sent(så sent som børnehave og vuggestue tillader det) og så bliver de hentet omkring 15 hver dag

[FruH]

Her har vi begge fuldtidsarbejde, men hører nok til i den kategori der forholdsvist godt uddannede og har fleksible jobs, hvor man kan arbejde hjemme og om aftenen osv. Derudover bor bi begge tæt på job, så børnene er i inst ca 7.45-15.30 de fleste dage.

Egentlig ville jeg gene gå ned i tid og vores økonomi kunne også klare det, men jeg har nogle ambitioner der gør at et deltidsjob ikke er en mulighed, så jeg er faktisk ret splittet i mine ønsker.

Jeg synes ikke altid ønsket om nedsat tid og muligheden for det hænger sammen... I både mit og min Mands jobs (socialrådgiver og ingeniør) er det ret svært at få deltid. På mit job har nogle kollegaer forsøgt Sig med deltidsordninger, men når arbejdsmængden ikke bliver tilsvarende mindre udløser det ofte endnu mere travlhed og overarbejdstimer, så derfor har det ikke været nogen reel løsning.

[Guest]

Jeg er ledig lige nu, og skal på barsel. Derefter søger jeg maks 32 timers stilling og gerne i området, hader at pigerne skal være 9 timer bhv, hvis jeg skal arbejde fuldtid..... Min mand arbejder i Sj odde, så han kan ikke hente og bringe

[Barbamama]

Well, jeg håber på at blive dagplejer, og i så fald går mit timetal jo voldsomt op fra 37 til 57 eller deromkring :D Men der er jeg jo hjemme og jeg kan være "heldig" at børnene ikke udnytter hele min åbningstid + man får nogle ekstra fridage som dp pga åbningstiden.

Hvis det ikke lykkes mig at blive dagplejer, så vil jeg gå efter mellem 30 og 35 timer, hvis muligt.

Det er "selvfølgelig" for familiens skyld, men et eller andet sted - og det er helt sikkert brænde på kære Joachims bål - så tror jeg faktisk at jeg foretrækker 30-35 timer, hvis jeg skal arbejde ude, uanset hvad.

Jeg vil meget gerne arbejde, men jeg synes 37 timer + timer til transport er en ukomfortabelt stor del af mit liv væk fra hjem/familie. Og så må man gerne tænke, at det er slapt at tænke i "komfort", men så længe jeg satser på at kunne leve af min egen hustands indkomst og i øvrigt arbejder med noget, der gavner både samfund og statskasse, så har jeg ikke umiddelbart dårlig samvittighed :)

(Det kan så godt være, at jeg får lyst til at arbejde mere end 37 timer om ugen, når ungerne flytter hjemmefra, det vil jeg ikke udelukke)

[MforMor]

Jeg starter faktisk med at gå ned i tid, men kun fordi jeg bruger min ferie på det :) Så det er kun et par måneder. Jeg vil dog tro, at jeg lynhurtigt ville kunne vænne mig til det.
Jeg går dog op på fuldtid igen og håber, at vi kan få det hele til at hænge sammen. Min mand arbejder 37 + og har faste arbejdstider, men jeg har 100% flex, hvilket gør det meget nemmere med fuldtid. Og herudover har jeg kun 25 minutters cykeltur på job.

[Susanne]

Jeg var på 32 timer de første 8 mdr. Anna gik i VS - det brugte jeg barsel på.

 

Jeg var på 34 timer i 4 mdr. lige op til hun blev 3 år og det var helt vildt, hvilken forskel de 3 timer om ugen gjorde! Især fordi det for mig også betyder der spares på transporten fordi jeg ofte kunne undgå myldretidstrafik. 

 

Det har været mere eller mindre et krav fra min side, at jeg ville tilbage på nedsat tid. Til at starte med ville jeg igen bruge barsel på det, men det endte faktisk med, at min chef accepterede, at det var min prioritering og hun fik den bedste medarbejder ud af mig ved at støtte mig i den prioritering fremfor at 'gøre mig forkert'. Så nu er aftalen, at jeg kommer tilbage til en fast 32 timers stilling. Den er uafhængig af barsel og er gældende, til jeg gerne vil op i tid igen. Arbejdsopgaverne vil være lidt anderledes end før, og jeg vil egentlig helst det jeg gjorde, men jeg forstår godt hvorfor og jeg prioriterer stadig familien først. Og så kan det jo være jeg lærer noget nyt i stedet :rolleyes

 

Det har jeg det SÅ godt med. Det er nu mine børn er små og nu de har mest brug for mig og jeg havde det altså ikke godt med 2x fuldtid, 30min transport hver vej (45 for Søren) og institution. Jeg havde mere eller mindre konstant stress og dårlig samvittighed. 

 

I den finansielle sektor er det bare på ingen måde almindeligt at gå ned i tid, så det er sådan min egen lille kamp ;) Jeg er skam ambitiøs, men familien betyder mere og jeg tror på, at jeg sagtens kan være en ligeså god medarbejder 32 timer om ugen - så har jeg nok bare det mindre 'spild'-tid og min arbejdsmoral vil være så meget højere, så jeg tror det går lige op for min arbejdsgiver. Og så er det jo billigere for dem!

 

Rent økonomisk kan vi godt klare det nu - hvis renterne stiger helt vildt bliver det nok lidt mere stramt, men så må vi revurdere. Det tror jeg nu heller ikke de gør lige det førstkommende år eller to, så det er egentlig ikke en bekymring. Selvfølgelig kunne jeg også sagtens bruge de penge vi går glip af, men det er altså det hele værd. Og jeg har resten af livet til at tjene penge :rolleyes

 

Herhjemme er det helt naturligt, at det er mig der gør det, for det er mig der helst vil. Søren har dog 100% flex på sit arbejde og han vil stadig deltage ligeså meget i hverdagen. Der vil bare være mere tid og overskud til andet end praktik og logistik i hverdagen og det tror jeg på er vigtigt. For alle i familien :)

[Guest]

Indtil jeg blev gravid med nr. 2 arbejde vi begge fuldtid jeg som socialrådgiver 37 timer og min mand som it konsulent, med nok 45-50 timer pr uge.

 

Jeg var ikke særlig glad for mit arbejde, jeg ville som minimum gerne på deltid men som andre har været inde på i tråden er det ikke særlig nemt at finde i det fag.

Allerhelst ville jeg gene trække stikket og være fuldtids hjemme. Det fik jeg mulighed for da jeg ventede nr. 2 havde min mand fået 40 timers arbejde i Syd Tyskland og vi flyttede familien hertil. Her kender vi ikke til topskat og er ikke gået ned i levestandard selvom vi kun har en indtægt.

Jeg trives godt med at gå hjemme, men måske forsøger jeg mig med et deltidsarbejde på et tidspunkt når børnene er blevet større, men jeg regner ikke med det vil blive over 20 timer. Der er en del 10-20 timers jobs her, men det bliver kun hvis jeg har lyst jeg behøver det ikke.

[Guest]

Jeg var arbejdsløs under barsel med nr 1, og jeg gik efter et deltidsjob da jeg skulle i arbejde igen, jeg var så heldig at få 27,5 timers stilling, og den har jeg endnu. Har altid ønsket med at arbejde deltid eller være hjemmegående med mine børn. Hjemmegående har vi ikke råd til, så måtte det blive en deltidsstilling;)

Jeg er enig i det Joakim har sagt, ligestilling er en god ting, men der er bare forskel på kvinder og mænds tilgang og tanker omkring ting, og det tror jeg også gælder i dette her...

Det passer i hvertfald på mig og min mand og på de fleste af vores andre vennepar:)

Dermed ikke sagt at der er undtagelser:)

[MamatilJ&M]

Jeg arbejdede fuldtid inden Marius kom til verden, efterfølgende kom jeg på 32,5 time og jeg elsker virkelig at holde fri kl 13 hver fredag :D Jeg ville elske at gå hjemme og ordne alt praktisk i mens ungerne var afsted og så have hænderne fri, når de er hjemme, men det er der ikke økonomi til. Er allerede ved at få stress over at skal på arbejde igen...

[Emilie]

Ved ikke om det er ok at tage i denne tråd - ellers kan jeg sagtens oprette en ny - sig til!

Men jeg tænker lidt, hvordan defineres ligestilling? Personligt er jeg på ingen måde rødstrømpe. Jeg tror på lige løn for lige arbejde, men samtidig at der er forskel på mænd og kvinder både biologisk og psykologisk, og det er i mine øjne slet ikke en dårlig ting.

Jeg går nok mere ind for ligeværd fremfor den populære forståelse af ligestilling, fordi jeg fx ikke mener det er et problem at der er flere mænd i topstillinger, så længe de er valgt fordi de er de dygtigste til jobbet, og ikke fordi de er mænd.

Jeg tror fx heller ikke at alle fag egner sig lige godt til kvinder, eller omvendt, selvom det er undtagelser begge veje, og det skal der være plads til. Men hvorfor gøre et problem ud af, at de fleste omsorgsjob bestrides af kvinder, og de fleste håndværkerjobs af mænd? Så længe kvinden der gerne vil være tømrer har mulighed såvel som manden der gerne vil være pædagog?

:ditto

[camolette]

Min mand er selvstændig og arbejder en del timer. I øjeblikket er jeg elev og kan ikke få mindre end 37 timer, så vi har lange dage, men når jeg er færdig til september så har jeg søgt 28 timer for at få tid til os selv :)

[SDB]

Vi har begge fuldtids job. Dog er min mands kun så det gennemsnitlig er 37 timer, nogle uger har han 50 timer andre 24 osv. Han arbejder primært aften og nat og er derfor den primære til at hente Mie fra dagpleje og også tit afleverer om morgenen.

Jeg arbejder i økonomi branchen hvor det er helt utopi at ville have fri bare indenfor de 37 timer. Pt ligger jeg på 45 timer om ugen og det er med en del sure miner fra kollegaer at det ikke er mere :o heldigvis har jeg ok mulighed for at flexe så sidder ofte om aftenen når Mie er puttet.

Jeg ville elsker kun at arbejde 32 timer eller mindre og håber jeg kan få det igennem ved næste løn/medarbejder samtale. En reducering i løn - afhængig af størrelsen godt nok, ville vi kunne klare.

[SDB]

Ved ikke om det er ok at tage i denne tråd - ellers kan jeg sagtens oprette en ny - sig til!

Men jeg tænker lidt, hvordan defineres ligestilling? Personligt er jeg på ingen måde rødstrømpe. Jeg tror på lige løn for lige arbejde, men samtidig at der er forskel på mænd og kvinder både biologisk og psykologisk, og det er i mine øjne slet ikke en dårlig ting.

Jeg går nok mere ind for ligeværd fremfor den populære forståelse af ligestilling, fordi jeg fx ikke mener det er et problem at der er flere mænd i topstillinger, så længe de er valgt fordi de er de dygtigste til jobbet, og ikke fordi de er mænd.

Jeg tror fx heller ikke at alle fag egner sig lige godt til kvinder, eller omvendt, selvom det er undtagelser begge veje, og det skal der være plads til. Men hvorfor gøre et problem ud af, at de fleste omsorgsjob bestrides af kvinder, og de fleste håndværkerjobs af mænd? Så længe kvinden der gerne vil være tømrer har mulighed såvel som manden der gerne vil være pædagog?

:ditto

Fuldstændig enig. Er i en udpræget mandsdomineret branche men markant flest mandlige ledere. Og de er dygtige og har valgt at jobbet var vigtigere end familie tid. Sådan fungere jeg ikke.

Synes oprigtig talt kønskvoter er tåbelige.

[Lovely Lady]

Vi arbejder begge fuld tid. Min mand synes, at det er strengt at nå op på en fuld arbejdsuge - jeg kunne sagtens arbejde meget mere, hvis jeg ikke savnede børnene og havde en mand, der bliver møgmuggen, når jeg er for meget hjemmefra...

Her i huset ville det således blive min mand, der skulle ned i tid, hvis det blev nødvendigt (nu prøver vi i første omgang at skaffe mere tid med en flytning). Det er også mig, der løbende holder gemalen op på, at jeg senere VIL have lov at bruge mere tid på karriere.

Men jeg kender mange, hvor kvinderne gerne vil - og som knap magter, at manden også gerne vil have lidt barsel, så helt enkelt er det jo ikke.,. Jeg kender samtidig hardcore karrierekvinder med gode mænd og bedster, som konstant skal forsvare sig, for ordentlige mødre vil da ikke undvære deres børn så meget (eller hvordan folk nu får det formuleret...).

Jeg er ambivalent over for kvotering mv... Oprindelig var jeg glødende imod. Jeg skulle sq ikke have nogen tjenester... Men et arrangement i djøf gjorde mig alligevel i tvivl :chin:

Åbenbart har man kunnet dokumentere, at både mænd og kvinder automatisk regner mænd for mere kompetente end kvinder... Man havde lavet forsøg med at lade business-studerende fiktivt investere i cases - og de troede langt mere på virksomheder, hvor direktøren er en mand... Man havde også lavet forsøg med en afhandling - samme afhandling bliver delt ud med henholdsvis kvindenanvn som forfatter, mandenavn og neutralt forbogstav. Det slog igennem på vurderingen af afhandlingen - bedst med mandlig forfatter, så den neutrale og kvindenavnet til sidst. Scary shit...

Anyway, hos os har manden i hvert fald ikke spir lyst til at arbejde meget :rolleyes

[PernilleMaj]

Ved ikke om det er ok at tage i denne tråd - ellers kan jeg sagtens oprette en ny - sig til!

Men jeg tænker lidt, hvordan defineres ligestilling? Personligt er jeg på ingen måde rødstrømpe. Jeg tror på lige løn for lige arbejde, men samtidig at der er forskel på mænd og kvinder både biologisk og psykologisk, og det er i mine øjne slet ikke en dårlig ting.

Jeg går nok mere ind for ligeværd fremfor den populære forståelse af ligestilling, fordi jeg fx ikke mener det er et problem at der er flere mænd i topstillinger, så længe de er valgt fordi de er de dygtigste til jobbet, og ikke fordi de er mænd.

Jeg tror fx heller ikke at alle fag egner sig lige godt til kvinder, eller omvendt, selvom det er undtagelser begge veje, og det skal der være plads til. Men hvorfor gøre et problem ud af, at de fleste omsorgsjob bestrides af kvinder, og de fleste håndværkerjobs af mænd? Så længe kvinden der gerne vil være tømrer har mulighed såvel som manden der gerne vil være pædagog?

 

Hold da op, det er godt formuleret. Jeg har det på præcis samme måde, jeg kan bare ikke formulere det, når jeg skal bruge det. :)

[Guest]

Min mand har bestemt heller ikke lyst til at arbejde de 37 t, som han gør..... Jeg overvejer om, han skal have noget mere af barslen.

[millivanilli]

Vi arbejder begge fuld tid. Min mand synes, at det er strengt at nå op på en fuld arbejdsuge - jeg kunne sagtens arbejde meget mere, hvis jeg ikke savnede børnene og havde en mand, der bliver møgmuggen, når jeg er for meget hjemmefra...

Her i huset ville det således blive min mand, der skulle ned i tid, hvis det blev nødvendigt (nu prøver vi i første omgang at skaffe mere tid med en flytning). Det er også mig, der løbende holder gemalen op på, at jeg senere VIL have lov at bruge mere tid på karriere.

Men jeg kender mange, hvor kvinderne gerne vil - og som knap magter, at manden også gerne vil have lidt barsel, så helt enkelt er det jo ikke.,. Jeg kender samtidig hardcore karrierekvinder med gode mænd og bedster, som konstant skal forsvare sig, for ordentlige mødre vil da ikke undvære deres børn så meget (eller hvordan folk nu får det formuleret...).

Jeg er ambivalent over for kvotering mv... Oprindelig var jeg glødende imod. Jeg skulle sq ikke have nogen tjenester... Men et arrangement i djøf gjorde mig alligevel i tvivl :chin:

Åbenbart har man kunnet dokumentere, at både mænd og kvinder automatisk regner mænd for mere kompetente end kvinder... Man havde lavet forsøg med at lade business-studerende fiktivt investere i cases - og de troede langt mere på virksomheder, hvor direktøren er en mand... Man havde også lavet forsøg med en afhandling - samme afhandling bliver delt ud med henholdsvis kvindenanvn som forfatter, mandenavn og neutralt forbogstav. Det slog igennem på vurderingen af afhandlingen - bedst med mandlig forfatter, så den neutrale og kvindenavnet til sidst. Scary shit...

Anyway, hos os har manden i hvert fald ikke spir lyst til at arbejde meget :rolleyes

Det er på mange måder det samme her, og jeg er enig i dine betragtninger. Her arbejder vi begge fuld tid, og jeg vil gerne blive ved med det, også når lillebror kommer. Vi har dog fleksible arbejdstider, således at junior ikke har såå lange dage i institutionen. Jeg ved, at der er en del kvinder (og mænd) der helst ikke vil arbejde fuldtid når børnene er små, og synes det er frygteligt hvis børnene er i institution fra 8-16. Men for mig, som jo trods alt også er kvinde, så er faktisk det værste presset fra omverdenen (= primært andre kvinder!) om at hente tidligt i institution. Jeg oplever faktisk at der er en relativt stor gruppe i samfundet som ser ned på os forældre (os kvinder bliver bedømt hårdest) der vælger at arbejde fuld tid, og dermed giver børnene "lange dage" i institution. Så vælger man vidstnok at prioritere arbejde FREMFOR børnene, og det er også underforstået at det er en negativ ting man påfører børnene, at være i institutionen f.eks. 8-16. Jeg ville ønske mig mere kritiske og videnskabelig baserede indspil til denne type holdninger.

Selv accepterer og respekterer jeg fuldt ud andres ønske om ikke at arbejde for at passe deres børn hjemme, eller arbejde mindre, men jeg accepterer ikke at dette skal være et ideal. Derudover synes jeg der er pres både om at hente tidligt, gøre karriere, have et meget aktivt socialt liv, rejse uden børn, rejse med børn, og træne til mindst en marathon. Det kan jo ikke lade sig gøre.

Ja til mindre pres og mindre uddeling af dårlig samvittighed til andre forældre!

[Guest]

Det er på mange måder det samme her, og jeg er enig i dine betragtninger. Her arbejder vi begge fuld tid, og jeg vil gerne blive ved med det, også når lillebror kommer. Vi har dog fleksible arbejdstider, således at junior ikke har såå lange dage i institutionen. Jeg ved, at der er en del kvinder (og mænd) der helst ikke vil arbejde fuldtid når børnene er små, og synes det er frygteligt hvis børnene er i institution fra 8-16. Men for mig, som jo trods alt også er kvinde, så er faktisk det værste presset fra omverdenen (= primært andre kvinder!) om at hente tidligt i institution. Jeg oplever faktisk at der er en relativt stor gruppe i samfundet som ser ned på os forældre (os kvinder bliver bedømt hårdest) der vælger at arbejde fuld tid, og dermed giver børnene "lange dage" i institution. Så vælger man vidstnok at prioritere arbejde FREMFOR børnene, og det er også underforstået at det er en negativ ting man påfører børnene, at være i institutionen f.eks. 8-16. Jeg ville ønske mig mere kritiske og videnskabelig baserede indspil til denne type holdninger.

Selv accepterer og respekterer jeg fuldt ud andres ønske om ikke at arbejde for at passe deres børn hjemme, eller arbejde mindre, men jeg accepterer ikke at dette skal være et ideal. Derudover synes jeg der er pres både om at hente tidligt, gøre karriere, have et meget aktivt socialt liv, rejse uden børn, rejse med børn, og træne til mindst en marathon. Det kan jo ikke lade sig gøre.

Ja til mindre pres og mindre uddeling af dårlig samvittighed til andre forældre!

 

Jeg tror desværre altid der vil være nogen der har en holdning til hvad andre gør, lige meget hvad det så end er.

 

Jeg har valgt at gå hjemme og det har godt nok medført mange kommentarer og langt fra positive. Jeg har valgt at vende det døve øre til så godt jeg nu kan og have holdningen at det er mit liv og jeg gør som jeg vil. Men det er da røv irriterende at skulle forsvare sig og nogle gange må jeg skrige indvendigt..

 

Da jeg arbejdede fuldtid kunne jeg bestemt også mærke det pres du taler om, man skulle ikke hente for sent, men min arbejdsgiver havde svært ved at forholde sig til at jeg havde fået barn og ikke kunne tage samme lange dage som jeg kunne før.

Men presset er der også hvis man vælger at gå hjemme, muligvis også deltid, bare et andet pres. Folk har bare meget travlt med at have holdninger til hvad andre gør, istedet for at lade folk indrette sig som det passer dem.

[Alura]

Jeg ville rigtig gerne gå hjemme, også efter endt barsel, når vores datter engang kommer. Det er desværre bare ikke en økonomisk mulighed for os, at vi arbejder mindre end fuld tid begge to. Ultimativt set, så ville vi gerne kunne ernære os som selvstændige begge to. Der er ingen af os, der ønsker 'kun' at være forældre, vi vil rigtig gerne lave noget andet ved siden af også. Vi vil bare ultimativt gerne kunne indrette os således, så vi i højest mulige grad selv tilrettelægger vores tid. Både fordelt på arbejde og børn.

 

Jeg er nu også enig med Joachim B. Olsen i, at der er forskel på mænd og kvinder. Den udtalelse ser jeg på ingen måde noget forargeligt eller forkert i. Jeg er dog også klar over, at der er undtagelser fra reglen på begge sider og det skal der selvfølgelig være plads til. Havde vi haft muligheden økonomisk herhjemme, så ville det også være mig, der ville gå ned i tid, for at gå mere hjemme med børnene. Simpelthen fordi jeg har mere lyst til det og det betyder mere for mig, end for min mand. Hvis jeg ikke havde haft det, så tror jeg dog gerne at han havde gjort det også.

 

Personligt har jeg ingen negative tanker om folk, hverken mænd eller kvinder, der gerne vil deres arbejde og karriere og som ikke har lyst til at gå hjemme og passe børn dagen lang. Nogle trives rigtig meget ved at komme ud blandt andre voksne og udfordre dem selv på arbejdet. Uanset ens behov, så tror jeg egentlig at børnene er bedst tjent med, at man som forældre følger dem indenfor rimelighedens grænser. Simpelthen fordi at jeg tror, at man er den mest optimale forælder man kan være, når man selv er glad og tilfreds. 

 

Jeg er selv indædt modstander af kvoter. Uanset om det gælder kvinder i lederstillinger, mænd på barsel, sorte Oscar-nominerede eller noget helt fjerde. Hvis nogen bliver overset eller valgt fra på grund af deres køn eller race, så er det selvfølgelig uacceptabelt. Men såfremt det blot skyldes, at nogle andre var mere kvalificerede, så synes jeg at det er noget pjat og direkte usundt for alle involverede parter at lovgive om den slags. Lad nu dem der kan, vil og har lysten og evnerne - jeg ser heller ikke nogen mænd der brokker sig over, at der er for få mandlige kosmetologer, eller nogen hvide, der kræver kvoter for flere hvide rappere eller basketballspillere.

[Maj 2014]

Jeg synes man skulle afskaffe øremærket barsel og give familierne mere frihed til, at vælge hvordan de vil indrette deres familieliv. Familier er forskellige og man kan ikke proppe os alle sammen ned i den samme kasse. Herhjemme studerer vi begge to. Jeg gør det hjemmefra, så vores datter på 15 mdr er hjemmepasset. Planen er at det skal hun til minimum børnehaven. Det skal alle de børn vi skal have, men det er et valg vi har tager udfra, hvad vi føler der er bedst for vores familie. Drømmen her er faktisk at vi begge to kunne få deltid når vi er færdige. Vi vil gerne bo småt, med små udgifter og lavt forbrug for, at have mere tid sammen. Vi har ikke et ønske om, at jeg arbejder deltid, mens min mand er på fuldtid. Så mister vi tid med hinanden og vi vil lige så gerne være sammen med hinanden, som vi vil med børnene. Min mand er i praktik nu på 37 timer om ugen. Det fungerer slet ikke for os. Der er 6 uger tilbage og vi tæller begge ned dagligt. Hvis vi ikke kan få deltid, så vil vi bare ikke have det job og det ender nok med, at vi bliver selvstændige.

Vi er af den overbevisning, at børn har bedst af at være så meget som muligt sammen med deres forældre, men det kommer selvfølgelig an på om det er forældrenes ønske. Man kan ikke gå hjemme med børnene hvis man ikke ønsker det, så er det ikke en positiv oplevelse for dem.

Jeg oplever faktisk at man bliver vildt kritiseret som hjemmegående. Det er flere der mener, at jeg fratager min datter noget og at hun bliver dummere end andre børn, fordi hun ikke er i institution. Jeg mener nu selv, at jeg giver hende en gave og er ret ligeglad med hvad andre mener.

[Maj 2014]

http://www.information.dk/191159