Klar til baby?

[Blotbåt]

Hej alle skønne kvinder..

Jeg prøver lige med et lille indlæg. Jeg er færdig med at læse til socialrådgiver til næste sommer, mig og min kæreste har været sammen i snart tre år og er blevet forlovet(da jeg gerne vil giftes inden vi skal have børn, hus og alle disse "voksenting").. Min veninder er begyndt at få børn og jeg kan godt mærke det påvirker mig..:)

Men vi bor ikke alene sammen, nærmere lidt kollektiv aktivt med hans bror. Vi vil dog gerne snart have vores eget eller at bo selv. Jeg har endvidere mine heste jeg bruger meget tid på, samtidig løbetræner jeg tre gange om ugen..

Men vi er kun 24 år og vi vil begge gerne have børn, min kæreste har fast arbejde.

Jeg er begyndt at blive skruk men børn kræver jo en masse, og det jo hårdt arbejde og ikke kun søde små nyfødte, de bliver jo også store, men giver jo meget glæde i hverdagen.

Vi vil gerne giftes i løbet af næste år men jeg begynder inderligt at ønske mig et barn. Min indre fornuft siger dog vi bør vente til jeg har fast job, vi har hus/eller i hvert fald bor selv, er blevet gift og jeg synes at være færdig med min "ridekarriere". Men tænker også tingene nok bare går lidt nemmere nu man er ung og sådan.. Tænker også det ville passe godt når jeg var færdig med uddannelse så at få et barn inden jeg skal ud på arbejdsmarkedet.

Undskyld den lange smøre, synes i jeg/vi skal slå koldt vand i blodet og vente et par/et år endnu inden eller blot springe ud i det..? Uden at vi kan tilbyde meget andet end to forældre der elsker deres barn.

[Pumpkins]

well, jeg er 25, studerende, gift med en studerende og snart mor til 2. Og det går da meget godt :)

Jeg synes faktisk vi kan byde min datter og kommende søn en hel del. Nej hun er ikke klædt i mærketøj, har ikke det dyreste værelse og hun tilbringer ikke sommeren i Saint Tropez. Men hun har tøj på kroppen, en god varm flyverdragt og gode vinterstøvler, kort sagt: Hun mangler ikke noget. Og det kommer vores søn heller ikke til.

 

For mig har det været en bonus at få hende, mens jeg studerede, for der er bare en anden tid til hende, end hvis man arbejder 37 timer om ugen eller mere. Jeg har altid kunne være hjemme med hende, når hun har været syg, og jeg har ofte kunne aflevere sent og hente tidligt. Denne gang når jeg lige at blive færdig med studierne inden jeg skal på barsel, og det betyder på den anden side så, at når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet, er jeg færdig med at få børn, og det vil forhåbentligt være et plus i arbejdsgiverens bog. 

 

Selvfølgelig er der fordele ved at vente. Jeg drømmer da om at bo på mere plads og have råd til alt det dyre lækre babyudstyr. Men det er jo et spørgsmål om prioriteter, og hvis jeg skulle vente på at alt var perfekt, kunne jeg jo vente til jeg gik i overgangsalderen. 

[Maj 2014]

Vi er begge studerende, vores datter er lige blever et år og vi snakker om nr 2. Min mand er færdig til sommer, men overvejer af læse videre, så han kan være der lige så meget for nr 2. Vi synes det er skønt at være studerende med barn. Vi havde de første 9 mdr hjemme sammen da min mand valgte at afholde hans barsel i stedet for at få den udbetalt. Jeg er 23 min mand er 27. Vores datter mangler ikke noget. Man kan købe en masse gode ting brugt. Vi er gode til at bruge pengene fornuftigt. Vi bor i en 2-værelses andel på 56 kvm i Vanløse. Vores datter har slet ikke behov for meget værelse, hun sover stadig i vores seng. Min mand har lige bygget en hems hvor vores datter har en madras liggende ved siden af vores, så nu er der plads til ny baby i sengen

[Blotbåt]

Tak for svar piger.. Kan godt se det smarte i at være studerende og så få børn når man kan være så meget af tiden hjemme og prioritere selv, istedet for ens arbejdsgiver gør det..:)

Men ja det er nok bare en prioritets sag synes jeg har fået meget ud af jeres svar, nogle gange føler mig sig lidt usikker på om man tør springe ud i det. Men kan jo høre at i alle har klaret det, det giver nok lidt blod på tanden.

Men det nok rigtigt hvis man venter til man er 100 på alt er klart, så bliver det nok aldrig..;)

[faf]

Tak for svar piger.. Kan godt se det smarte i at være studerende og så få børn når man kan være så meget af tiden hjemme og prioritere selv, istedet for ens arbejdsgiver gør det..:)

Men ja det er nok bare en prioritets sag synes jeg har fået meget ud af jeres svar, nogle gange føler mig sig lidt usikker på om man tør springe ud i det. Men kan jo høre at i alle har klaret det, det giver nok lidt blod på tanden.

Men det nok rigtigt hvis man venter til man er 100 på alt er klart, så bliver det nok aldrig..;)

Kan så meget sætte mig ind i det der med, tør man nu tage springe, og hvad hvis man nu får en barn og finder ud af man slet ikke var klar. Det er i hvert fald de tanker der kører i mit hoved. For altså det er jo altid nemt at skulle passes andres børn, men dem aflevere man jo også igen og der skal man ikke tænke økonomi, aflevering osv.

[Blak]

Der er vel aldrig noget godt tidspunkt at få børn på. Når man har arbejde, går der jo også en masse tid og kræfter med det. 

 

Få dem nu, hvis I har lyst til det :) 

Men måske er det rart, hvis I bor for Jer selv, så I slipper for at skulle flytte enten som gravid eller med et lille barn. 

 

Men helt alvorligt: gør det bare, hvis I har lyst. Alt det andet skal I nok nå :) 

[Pada]

Jeg tænker også lidt at man nok aldrig bliver helt klar. Jeg synes i hvert fald vi havde det hele - hus, bil og fast arbejde. Men alligevel var jeg ikke helt klar da Elliot kom og jeg havde ansvaret for et andet menneske.. :)

[Blotbåt]

Tak for jeres svar piger..:) vi tænker lidt videre..;)

[Kirtine]

Jeg er i samme situation som dig - jeg afslutter også min uddannelse her til sommer, dog bor vi sammen (alene) og min kæreste er færdiguddannet og har gang i hans karriere. Han er dog også lidt ældre end jeg. Jeg ved ikke, hvordan det er inden for din branche, men jeg kan risikere at skulle gå på dagpenge i længere tid, hvilket er ulempen ved at blive akademiker (og ikke have haft et fuldtidsarbejde imens eller de rette kontakter). Så med udsigten til at jeg kan risikere længere tid på dagpenge, for derefter først at skulle have gang i karrieren, så har vi valgt at begynde projekt baby nu, da jeg er sikker på at det vil komme mig til gode efter barsel, at jeg har et barn. 

 

Min kæreste ville også gerne giftes inden børn - men jeg er sikker på, at vi nok skal nå det hele. Jeg har ikke så travlt med hus og ægteskab - for om jeg har et stort hus og en god løn, har intet at gøre med at vi bliver gode forældre. Der er det de indre værdier, der tæller. 

 

Derudover er fordelen for dig, at du "stiger" i indtægt, når du går fra SU til dagpenge, hvorimod du kan falde i indtægt, når du går fra løn til barsel :)