Hej alle skønne kvinder..
Jeg prøver lige med et lille indlæg. Jeg er færdig med at læse til socialrådgiver til næste sommer, mig og min kæreste har været sammen i snart tre år og er blevet forlovet(da jeg gerne vil giftes inden vi skal have børn, hus og alle disse "voksenting").. Min veninder er begyndt at få børn og jeg kan godt mærke det påvirker mig..:)
Men vi bor ikke alene sammen, nærmere lidt kollektiv aktivt med hans bror. Vi vil dog gerne snart have vores eget eller at bo selv. Jeg har endvidere mine heste jeg bruger meget tid på, samtidig løbetræner jeg tre gange om ugen..
Men vi er kun 24 år og vi vil begge gerne have børn, min kæreste har fast arbejde.
Jeg er begyndt at blive skruk men børn kræver jo en masse, og det jo hårdt arbejde og ikke kun søde små nyfødte, de bliver jo også store, men giver jo meget glæde i hverdagen.
Vi vil gerne giftes i løbet af næste år men jeg begynder inderligt at ønske mig et barn. Min indre fornuft siger dog vi bør vente til jeg har fast job, vi har hus/eller i hvert fald bor selv, er blevet gift og jeg synes at være færdig med min "ridekarriere". Men tænker også tingene nok bare går lidt nemmere nu man er ung og sådan.. Tænker også det ville passe godt når jeg var færdig med uddannelse så at få et barn inden jeg skal ud på arbejdsmarkedet.
Undskyld den lange smøre, synes i jeg/vi skal slå koldt vand i blodet og vente et par/et år endnu inden eller blot springe ud i det..? Uden at vi kan tilbyde meget andet end to forældre der elsker deres barn.
