Babyskruk

[Endejlighemmelighed]

Jeg ønsker mig en baby, vanvittigt meget. Men min kæreste er ikke heeeeeelt klar, ("måske snart", som han siger), og jeg er håbløst utålmodig (pænt dårlig kombination).

 

Det kommer sig af (formoder jeg) at jeg på et tidspunkt troede.. nej jeg var faktisk sikker på at jeg var gravid.. først var jeg panisk angst, da det SLET ikke var planlagt, og jeg havde egentlig ikke engang overvejet hvornår jeg ønskede børn - jeg vidste dog at jeg engang ønskede at blive mor. Men i de par uger der gik, nåede jeg at forberede mig mentalt på at der nok var et foster i min mave, og jeg endte faktisk med at blive helt skuffet da jeg fandt ud af at det var ren indbildning, min kæreste fortalte at han faktisk havde håbet og også var ret skuffet.

 

Efterfølgende har jeg følt at jeg mangler noget, og nu ønsker jeg mere en noget andet at blive gravid.. Jeg tænker på det hver dag, og jeg kæmper en kamp for bare at leve en lille smule i nuet.

 

Er der nogle der kender den følelse? Jeg spørger fordi jeg er begyndt at føle mig en smule skør - hvordan kan jeg mangle noget jeg aldrig har haft, så meget?

 

Min kæreste er jo som sagt ikke helt klar, men han er heller ikke helt afvisende og det er så frustrerende - jeg ville ønske jeg kunne gøre noget der kunne få ham til at ændre mening.. på den anden side er det sidste jeg ønsker at presse ham til noget, der for ham ikke føles rigtigt..

 

Men for h...... hvor er det hårdt lige nu  :D

 

 

[NSEllekilde]

Jeg tror de fleste herinde kan relatere til din problemstilling -og mange af os har stået præcis i samme sted!

For mig hjalp det at fortælle min kæreste præcis hvordan jeg havde det. Og så let minde ham om det en gang imellem :D

[Puttefutte]

Kom i dag til at råbe højt og arrigt da jeg så på Facebook at en jævnaldrende kollega som har kendt sin kæreste i 2 år nu skal være far!!

Min kæreste og jeg har været sammen i over 6 år og han er stadig ikke tæt på at have lyst til børn!!!

Så ja, jeg kender din frustration...

[Camilla_krøier]

Nu ved jeg ikke hvor gamle i er, men mit bedste råd er at vente til han er helt klar... Det var først sidste år efter vores bryllup at min mand sagde at nu synes han det var babytid, jeg var så heldig at blive gravid meget hurtigt til trods for at jeg har PCOS og ikke er helt ung længere og for 2 uger siden fik vi så vores lille mirakelbaby og min mand er bare verdens bedste far og er helt forelsket i sin lille pige, det er jeg ikke sikker på han ville være hvis vi havde fået hende i starten af vores forhold, vi har været sammen i 8,5 år

[Alura]

Da jeg mødte min mand for 12 år siden, ville han slet ikke have børn nogensinde! Det ændrede sig med årene til at han måske ville have børn engang. Senere blev det til at han 'nok gerne ville, men ikke endnu' og senere igen til at 'han helt sikkert gerne ville, men ikke endnu'. Jeg ventede mange, mange år på at han skulle blive klar og jeg var mega skruk allerede inden jeg mødte ham. Jeg har haft perioder, hvor jeg var både frustreret og ked af det over det. Men det var vigtigt for mig at vente på at han blev klar, for det betød alverden for mig, at han virkelig skulle ønske det og ikke bare føle sig presset til det, for jeg ville ikke byde vores fremtidige barn andet, end at det skulle være 100 % ønsket og elsket af begge sine forældre (fordi jeg selv havde den modsatte oplevelse i min egen barndom). 

 

Det har holdt hårdt til tider, men for et år siden begyndte vi endelig at prøve :loveshower Jeg blev gravid i juli i år, men havde en SA i 8. uge, men blev derefter gravid igen med det samme og er nu 5+4. Forhåbentlig hænger den ved denne gang, så vi bliver forældre til juni næste år. Det vil så være næsten 13 år efter at vi mødte hinanden - og omkring 17 år efter at jeg begyndte at blive skruk - men jeg er overbevist om, at det vil være ventetiden værd, for jeg vil så gerne 'gøre det ordentligt' og jeg tror ikke på at der kommer noget godt ud af, at få børn før man er klar til det. 

 

Jeg ved at ventetiden er hård, nogle gange ulidelig, men hold ud! Jeg er overbevist om, at langt de fleste mænd er som min og bare skal bruge noget tid for at blive klar. Det er vist de færreste, der aldrig nogensinde bliver det. 

[Kanelkamel]

Jeg ønsker mig en baby, vanvittigt meget. Men min kæreste er ikke heeeeeelt klar, ("måske snart", som han siger), og jeg er håbløst utålmodig (pænt dårlig kombination).

Det kommer sig af (formoder jeg) at jeg på et tidspunkt troede.. nej jeg var faktisk sikker på at jeg var gravid.. først var jeg panisk angst, da det SLET ikke var planlagt, og jeg havde egentlig ikke engang overvejet hvornår jeg ønskede børn - jeg vidste dog at jeg engang ønskede at blive mor. Men i de par uger der gik, nåede jeg at forberede mig mentalt på at der nok var et foster i min mave, og jeg endte faktisk med at blive helt skuffet da jeg fandt ud af at det var ren indbildning, min kæreste fortalte at han faktisk havde håbet og også var ret skuffet.

Efterfølgende har jeg følt at jeg mangler noget, og nu ønsker jeg mere en noget andet at blive gravid.. Jeg tænker på det hver dag, og jeg kæmper en kamp for bare at leve en lille smule i nuet.

Er der nogle der kender den følelse? Jeg spørger fordi jeg er begyndt at føle mig en smule skør - hvordan kan jeg mangle noget jeg aldrig har haft, så meget?

Min kæreste er jo som sagt ikke helt klar, men han er heller ikke helt afvisende og det er så frustrerende - jeg ville ønske jeg kunne gøre noget der kunne få ham til at ændre mening.. på den anden side er det sidste jeg ønsker at presse ham til noget, der for ham ikke føles rigtigt..

Men for h...... hvor er det hårdt lige nu :D

[Puttefutte]

ja.. jeg ved ikke hvad jeg skal skrive.. har jo skrevet et indlæg her om min frustration og så, i går morges var mine p-piller på mystisk vis forsvundet og da jeg spurgte kæresten om han havde set dem, sagde han "hvorfor det.. du skal da ikke bruge dem mere...?"  ...

 

:7himmel   :yay  :balloon

 

jeg turde ikke sige noget... grinede bare dumt og gik ud og stegte baconen færdig.. spurgte ham igen til morgenmaden om han seriøst havde smidt mine p-piller væk.. "ja, og du får dem ikke igen!"  :kuller  :loveshower

 

så ja.. nu kan jeg vist ikke brokke mig mere... :3 Han tog den tid han skulle bruge for at blive klar og nu er jeg elt nyforelsket fordi det er så kæmpe stor en kærlighedserklæring fra ham, i mine øjne, at han "er tryg nok" ved at få børn med mig :D

[Kanelkamel]

ja.. jeg ved ikke hvad jeg skal skrive.. har jo skrevet et indlæg her om min frustration og så, i går morges var mine p-piller på mystisk vis forsvundet og da jeg spurgte kæresten om han havde set dem, sagde han "hvorfor det.. du skal da ikke bruge dem mere...?" ...

:7himmel :yay :balloon

jeg turde ikke sige noget... grinede bare dumt og gik ud og stegte baconen færdig.. spurgte ham igen til morgenmaden om han seriøst havde smidt mine p-piller væk.. "ja, og du får dem ikke igen!" :kuller :loveshower

så ja.. nu kan jeg vist ikke brokke mig mere... :3 Han tog den tid han skulle bruge for at blive klar og nu er jeg elt nyforelsket fordi det er så kæmpe stor en kærlighedserklæring fra ham, i mine øjne, at han "er tryg nok" ved at få børn med mig :D

Det er alletiders! Så dejligt for dig, at der endelig er tunet ind på den samme kanal for jer begge to. Så skal i igang med den helt store øvelse ;)

Jeg er også meget spændt på det, for det samme skete for mig i tirsdags, dagen inden vores 6-års dag. Jeg er dog stoppet på p-piller tilbage i januar, så han kunne bestemme hvad han ville mens han brugte gummi :).

Jeg håber så meget, at det kommer til at lykkes for jer snart, så du kan få dit ønske opfyldt ❤

[Finemor]

ja.. jeg ved ikke hvad jeg skal skrive.. har jo skrevet et indlæg her om min frustration og så, i går morges var mine p-piller på mystisk vis forsvundet og da jeg spurgte kæresten om han havde set dem, sagde han "hvorfor det.. du skal da ikke bruge dem mere...?" ...

:7himmel :yay :balloon

jeg turde ikke sige noget... grinede bare dumt og gik ud og stegte baconen færdig.. spurgte ham igen til morgenmaden om han seriøst havde smidt mine p-piller væk.. "ja, og du får dem ikke igen!" :kuller :loveshower

så ja.. nu kan jeg vist ikke brokke mig mere... :3 Han tog den tid han skulle bruge for at blive klar og nu er jeg elt nyforelsket fordi det er så kæmpe stor en kærlighedserklæring fra ham, i mine øjne, at han "er tryg nok" ved at få børn med mig :D

Iiih hvor var det dejlig læsning :balloons

Sad helt og smilede og blev varm om hjertet :loveshower

[Puttefutte]

Ja der kan man bare se hvordan det hele pludselig kan ændre sig - så man må bare holde ud! :P

[Blak]

Det kender jeg alt til :) 

 

Jeg har været klar længe før min mand, men mon ikke det er meget naturligt og almindeligt. 

 

Jeg har i et godt stykke tid skulle høre på hans sætninger alá "Snart, men ikke SÅ snart" og "det sker når det sker" hvilket har været så sindssygt frustrerende, som jeg er sikker på, at mange kvinder kender til :) 

 

Hvornår det helt præcist ændrede sig, er jeg faktisk ikke klar over. Men for en uges tid siden begyndte jeg at græde og fortalte ham, hvor meget det betød for mig og at jeg ikke kunne holde ud at blive holdt hen. Han var totalt overrasket, for han var sikker på, at han havde sagt, at vi da selvfølgelig skulle have et barn næste år. Hvis han havde været tydelig omkring det, så havde jeg nok husket det, vil jeg mene ;) ;) Men vi går i hvert fald i gang næste år. Der har vi været sammen i 9 år, så min tålmodighed er også blevet testet til det yderste. 

 

Så jeg kan nok ikke være så behjælpelig med gode råd, men bare sige, at du i hvert fald ikke er alene i det :) 

[Blak]

 -

[Guest]

Dejligt han nu er blevet klar af sig selv :glad

God fornøjelse med projektet. Bare husk at det kan tage noget tid og for nogen over et år - mere så du ikke bliver skuffet de første par måneder hvis det ikke lykkes at blive gravid. Så er det bedre at indstille sig på at det kan tage tid og du så bliver positivt overrasket

[Blupimaven]

ja.. jeg ved ikke hvad jeg skal skrive.. har jo skrevet et indlæg her om min frustration og så, i går morges var mine p-piller på mystisk vis forsvundet og da jeg spurgte kæresten om han havde set dem, sagde han "hvorfor det.. du skal da ikke bruge dem mere...?"  ...

 

:7himmel   :yay  :balloon

 

jeg turde ikke sige noget... grinede bare dumt og gik ud og stegte baconen færdig.. spurgte ham igen til morgenmaden om han seriøst havde smidt mine p-piller væk.. "ja, og du får dem ikke igen!"  :kuller  :loveshower

 

så ja.. nu kan jeg vist ikke brokke mig mere... :3 Han tog den tid han skulle bruge for at blive klar og nu er jeg elt nyforelsket fordi det er så kæmpe stor en kærlighedserklæring fra ham, i mine øjne, at han "er tryg nok" ved at få børn med mig :D

Hehe ej hvor fedt og dejligt for jer :) Ja så er det bare med at komme igang.. :) Stort tillykke :) :loveshower :loveshower :loveshower