Finemor

Medlemmer
  • Content count

    730
  • Joined

  • Last visited

About Finemor

  • Rank
    Afhængig
  • Birthday 03/22/1987

Profile Information

  • Status
    Er gravid

Recent Profile Visitors

636 profile views
  1. Nyfødtfotografering idag. Glæder mig!
  2. Puha.. det lyder hårdt. Milan kan sagtens sove for sig selv om dagen med havde de første nætter brug for nærheden om natten. Men har de sidste nætter været rigtig god til at ligge i sin vugge. Også vågen. Held og lykke med det. Hvilke råd giver sundhedsplejersken?
  3. Det gik så fint! Så må vi se hvad der sker herfra. Men uanset hvad har han nu set sit barnebarn og jeg kan vise Milan billeder af ham og hans morfar og det betyder rigtig meget for mig kan jeg mærke.
  4. Jeg har mistet overblikket. Hvem mangler at føde? Kunne vi lave en fødselsliste af en art ligesom vi havde en terminsliste?
  5. Hvor sødt sagt. Hvorfor tænker du det? Ja, helt skørt! Synes godt nok at de er hurtige til at dømme folk. Ja den ventetid var helt vild! Specielt fordi man virkelig ikke aner hvad man skal føle! Ja vildt stor forskel! Jo også derfor at både vi og personalet var bekymrede! For han er jo VILDT hurtig og falder derefter hen og kan ikke vækkes så vi troede at den var rive gal. Og reagerede heller ikke på hæleprøven, men sov slapt i mine arme. Men han er SÅ skøn, opmærksom, mild og nem så folk slet ikke kan begribe det. Igår 6 dage gammel havde vi sundhedsplejerske og med en vægt på 3060g er han ovre sin fødselsvægt så vi var ude og trille med barnevogn i kvarteret. Og mødte også et par naboer. Prøv lige at spørge om mor her var stolt Idag skal vi ned i gågaden og bytte et par barselsgaver og bestille tid til nyfødt fotografering. Jeg glæder mig helt vildt og håber på at møde en masse jeg kender Og så kommer min far idag! Vi brød kontakten i marts 2013 efter 14 års svigt og intriger. Forsøgte at genoptage november 2013 hvilket mislykkedes da vi prøvede at snakke tingene ud. Denne gang er min taktik at det er forbudt at snakke om fortiden. For jeg ved at det ender med et brag hvis vi gør det. Og istedet bare starte på en frisk. Min far er en hjertekold, uempatisk idiot og jeg ved at jeg kan vente det værste. Og jeg ved at jeg sætter mig selv og min lille familie i en skrøbelig position ved det her projekt. Men jeg kan mærke at jeg er NØDT til at prøve. Så ved jeg at jeg endnu engang har gjort alt hvad jeg kan og uanset hvad der sker idag skal jeg ikke gå resten af mit liv og være ked af at min far ikke har set sit barnebarn, for det kan ikke gøres om. Så jeg ringede til ham igår aftes og han kommer i eftermiddag. Så langt så godt. Wish me good luck!
  6. Så fandt jeg endelig tid og overskud til en opdatering. Milan Andreas kom til verden onsdag d.18/1 kl.13.48 40+0. 51 cm og 3000 g. Han er det smukkeste vi nogensinde har set, og vi kan slet ikke forstå at det er os der har lavet ham Veerne startede mandag aften, vi ankom til fødegangen kl.20.50 tirsdag aften hvor jeg var 2 cm åben og havde 1/2 cm livmoderhals tilbage, men vi fik lov til at blive og jeg fik en sovecocktail kl. 00.30, hvorefter veerne kom ned på et niveau så jeg kunne få 3 timers hvile. De tog til kl.4 og kl. 6 var de så kraftige at jeg ikke kunne holde ud at ligge alene med dem længere, så jeg vækkede min mand og fik kaldt på en jordemoder. Hun sagde med det samme, uden at så meget som at observere en ve at jeg altså ikke lignede en der skulle føde. Rimelig flabet. Der var lige derefter vagtskifte og en ny jordemoder kom ind og skulle undersøge mig, men var på forhånd klar til at sende mig hjem. Men istedet var jeg 7 cm åben og skulle straks hen på en fødestue. Der tog min egen jordemoder imod mig - Dog kun igennem et par konsultationer, da den gamle var gået på barsel, men stadig virkelig dejligt at det var hende! Jeg kom i fødekar, hvilket jeg hele tiden har vidst at jeg ville, hvor jeg havde nogle virkelig gode og "hyggelige" timer med jordemoderen, min mand, en falckrederelev og en virkelig lækker fødselsplayliste vi omhyggeligt havde sammensat hjemmefra. Vandet blev taget da jeg var 8,5-9 cm åben hvilket satte noget skub i veerne, men ellers lå jeg bare i karet indtil jeg skulle op og tisse og i den forbindelse fandt ud af at det både gjorde godt at gå rundt og at hænge på min mand under veerne. Da min mand sagde til mig "du ligner en der er på stoffer" og jeg svarede "det ville jeg ønske at jeg var" tilbød min jordemoder mig lattergas, hvilket jeg takkede ja til. Men da mine ben forsvandt under mig under en ve sagde min mand at nu turde han ikke holde mig længere, så jeg måtte vælge imellem lattergasen og fødekaret. Så jeg valgte lattergassen og lagde mig op på briksen, hvor jeg lå under resten af fødslen. Hvornår pressefasen startede var svært at mærke, da jeg blev bedt om at presse med længe inden, og aldrig fik den berømte pressetrang - eller for den sags skyld gode og kraftige presseveer - så jeg måtte presse ham ud på egen hånd. Derudover var der et stykke mellemkød som ikke ville give sig så han smuttede frem og tilbage igen og igen og igen. Alt imens han lå så de havde svært ved at vurdere hans hjertelyd og elektroden til hans hoved var i restordre(!) Så da der endelig blev taget en blodprøve kunne de se at han var presset og trængte til at komme ud. Så jeg fik at vide, at komme han ikke ud på næste ve måtte de tage ham med kop. Han blev derefter bedre så det blev trukket i land igen. Men han sad stadig fast i mellemkødet og blev ved med at smutte frem og tilbage, så til sidst sagde jordemoderen at nu skulle han ud da han igen var presset, så de var nødt til at klippe. Ellers havde jeg selv kunnet presse ham ud på 10 min mere. Efter 48 min i alt var han ude. Kom lige hurtigt op at ligge på min mave, men derefter hen på undersøgelsesbordet, da han ganske vist smågræd, men manglede at brøle rigtigt igennem - De mente at han havde slugt noget fostervand, og generelt kun scorede 7 i det første minut (var desuden blå og slap i musklerne). Der var under pressefasen kommet en jordemoder og en fødselslæge til og nu blev yderligere en narkosesygeplejerske og en narkoselæge tilkaldt. Der alle stod omkring min søn og undersøgte og gav c-pap de næste 25 min, hvoraf det kun var helt til sidst at han kom tilbage på mit bryst - Hvilket forøvrigt hjalp betydeligt på hans tilstand. De var alvorlige og koncentrerede samtidig med at de prøvede at berolige og sige at vi ikke skulle være bekymrede. Så det var svært at afgøre om man skulle være lykkelig eller pisse bekymret. Samtidig med at jeg kæmpede for at se min søn for afstanden, masken og mylderet af mennesker. Stadig splitternøgen, med benene på bøjlerne og en jordemoder der gik til og fra imellem at sy mig og hjælpe med ham. Det føltes helt grotesk. Til sidst blev det besluttet at c-pap kunne afsluttes og vi kunne få en stue hvor han kunne blive lagt til - dog stadig med en måler til mætning af ilten i blodet på i de næste to timer. Derefter blev den taget fra og en jordemoder kunne konstatere ved undersøgelse af reflekser osv. at vores lille søn er lige som han skal være. Men at han har haft en hård start blev nævnt mange gange siden i forbindelse med 4 døgn på barselsgangen med slaphed og deraf problemer med amning, samt gulsot og en masse observation, blodprøver osv. for til sidst at komme hjem igår med beskeden om at han er som han skal være. Men er kort og godt mestersutter, og kan derefter få dækket sit behov på under 5 min og derefter sove i timevis - når det tager ham Det blev vist en lidt lang og rodet omgang. Nøøj det er svært at gengive en fødsel. Men helt kort: Pressefasen var helvede på jord, resten af fødslen en rigtig god oplevelse og de efterfølgende døgn den vildeste rutsjebanetur. Men nu er vi hjemme, trætte og lykkelige. Jeg må lige se om min mand kan hjælpe mig med at ligge billeder ind.
  7. Så fandt jeg endelig tid og overskud til en opdatering. Milan Andreas kom til verden onsdag d.18/1 kl.13.48 40+0. 51 cm og 3000 g. Han er det smukkeste vi nogensinde har set, og vi kan slet ikke forstå at det er os der har lavet ham Veerne startede mandag aften, vi ankom til fødegangen kl.20.50 tirsdag aften hvor jeg var 2 cm åben og havde 1/2 cm livmoderhals tilbage, men vi fik lov til at blive og jeg fik en sovecocktail kl. 00.30, hvorefter veerne kom ned på et niveau så jeg kunne få 3 timers hvile. De tog til kl.4 og kl. 6 var de så kraftige at jeg ikke kunne holde ud at ligge alene med dem længere, så jeg vækkede min mand og fik kaldt på en jordemoder. Hun sagde med det samme, uden at så meget som at observere en ve at jeg altså ikke lignede en der skulle føde. Rimelig flabet. Der var lige derefter vagtskifte og en ny jordemoder kom ind og skulle undersøge mig, men var på forhånd klar til at sende mig hjem. Men istedet var jeg 7 cm åben og skulle straks hen på en fødestue. Der tog min egen jordemoder imod mig - Dog kun igennem et par konsultationer, da den gamle var gået på barsel, men stadig virkelig dejligt at det var hende! Jeg kom i fødekar, hvilket jeg hele tiden har vidst at jeg ville, hvor jeg havde nogle virkelig gode og "hyggelige" timer med jordemoderen, min mand, en falckrederelev og en virkelig lækker fødselsplayliste vi omhyggeligt havde sammensat hjemmefra. Vandet blev taget da jeg var 8,5-9 cm åben hvilket satte noget skub i veerne, men ellers lå jeg bare i karet indtil jeg skulle op og tisse og i den forbindelse fandt ud af at det både gjorde godt at gå rundt og at hænge på min mand under veerne. Da min mand sagde til mig "du ligner en der er på stoffer" og jeg svarede "det ville jeg ønske at jeg var" tilbød min jordemoder mig lattergas, hvilket jeg takkede ja til. Men da mine ben forsvandt under mig under en ve sagde min mand at nu turde han ikke holde mig længere, så jeg måtte vælge imellem lattergasen og fødekaret. Så jeg valgte lattergassen og lagde mig op på briksen, hvor jeg lå under resten af fødslen. Hvornår pressefasen startede var svært at mærke, da jeg blev bedt om at presse med længe inden, og aldrig fik den berømte pressetrang - eller for den sags skyld gode og kraftige presseveer - så jeg måtte presse ham ud på egen hånd. Derudover var der et stykke mellemkød som ikke ville give sig så han smuttede frem og tilbage igen og igen og igen. Alt imens han lå så de havde svært ved at vurdere hans hjertelyd og elektroden til hans hoved var i restordre(!) Så da der endelig blev taget en blodprøve kunne de se at han var presset og trængte til at komme ud. Så jeg fik at vide, at komme han ikke ud på næste ve måtte de tage ham med kop. Han blev derefter bedre så det blev trukket i land igen. Men han sad stadig fast i mellemkødet og blev ved med at smutte frem og tilbage, så til sidst sagde jordemoderen at nu skulle han ud da han igen var presset, så de var nødt til at klippe. Ellers havde jeg selv kunnet presse ham ud på 10 min mere. Efter 48 min i alt var han ude. Kom lige hurtigt op at ligge på min mave, men derefter hen på undersøgelsesbordet, da han ganske vist smågræd, men manglede at brøle rigtigt igennem - De mente at han havde slugt noget fostervand, og generelt kun scorede 7 i det første minut (var desuden blå og slap i musklerne). Der var under pressefasen kommet en jordemoder og en fødselslæge til og nu blev yderligere en narkosesygeplejerske og en narkoselæge tilkaldt. Der alle stod omkring min søn og undersøgte og gav c-pap de næste 25 min, hvoraf det kun var helt til sidst at han kom tilbage på mit bryst - Hvilket forøvrigt hjalp betydeligt på hans tilstand. De var alvorlige og koncentrerede samtidig med at de prøvede at berolige og sige at vi ikke skulle være bekymrede. Så det var svært at afgøre om man skulle være lykkelig eller pisse bekymret. Samtidig med at jeg kæmpede for at se min søn for afstanden, masken og mylderet af mennesker. Stadig splitternøgen, med benene på bøjlerne og en jordemoder der gik til og fra imellem at sy mig og hjælpe med ham. Det føltes helt grotesk. Til sidst blev det besluttet at c-pap kunne afsluttes og vi kunne få en stue hvor han kunne blive lagt til - dog stadig med en måler til mætning af ilten i blodet på i de næste to timer. Derefter blev den taget fra og en jordemoder kunne konstatere ved undersøgelse af reflekser osv. at vores lille søn er lige som han skal være. Men at han har haft en hård start blev nævnt mange gange siden i forbindelse med 4 døgn på barselsgangen med slaphed og deraf problemer med amning, samt gulsot og en masse observation, blodprøver osv. for til sidst at komme hjem igår med beskeden om at han er som han skal være. Men er kort og godt mestersutter, og kan derefter få dækket sit behov på under 5 min og derefter sove i timevis - når det tager ham Det blev vist en lidt lang og rodet omgang. Nøøj det er svært at gengive en fødsel. Men helt kort: Pressefasen var helvede på jord, resten af fødslen en rigtig god oplevelse og de efterfølgende døgn den vildeste rutsjebanetur. Men nu er vi hjemme, trætte og lykkelige. Jeg må lige se om min mand kan hjælpe mig med at ligge billeder ind.
  8. Hvor er han lækker Kæmpe tillykke
  9. Åh! Jeg håber for jer at amningen vil lykkedes når mælken løber til. Neeeej hvor det ligner! Hvor er det skægt Tror det var igår at jeg netop tænkte på at jeg glæder mig til at sammenligne scanningsbillede med min lillemand.
  10. Det lyder godt nok ikke rart. Håber at er okay. Var det ikke dig der sådan frygtede at baby var for lille? Hvor stor er han?
  11. Kæmpe tillykke med prinsessen, men øv med den hårde fødsel. Håber at du er okay
  12. Tak søde piger
  13. Hvor er hun dejlig. Kæmpe tillykke Gik du i fødsel af dig selv eller hvad endte det med?
  14. Øv. Igår aftes med en uge til termin var jeg helt høj af lykke over forventningens glæde og idag har jeg store tudedag og kan slet ikke overskue menssmerter længere der ikke bliver til noget alligevel. Skide hormoner og smerter!
  15. Saga: Jeg ved det ikke. Synes simpelthen at jeg har haft så mange tegn siden tegnblødningen juleaften. Men det kan da godt være at det er mig der overanalyserer min krop. Stella: Ja det er frygteligt frustrerende! Synes også at det begynder at gå ud over nattesøvnen fordi man ligger og spekulerer, analyserer og generelt bliver mere og mere spændt. Jeg var også oppe og tisse i nat hvor jeg pludselig syntes at min mave var sunket helt vildt, så jeg slet ikke kunne sove og derefter drømte om det. Men til morgen lignede den igen sig selv Jeg er 39+0 i morgen.