hjemmefødsel i lejlighed?

[CamillaNK]

Jamen det var blandt andet også dit indlæg, jeg læste det i ;) Men det er bestemt IKKE min mening, at sige, at man generelt ikke tager hensyn, bare fordi man vælger at føde selvom det kan larme hos andre. Bare for at få det på plads :)

Jeg fik bare sådan indtrykket af at en fødsel lissom "trumfede" på en måde som fx en drukfest ikke gør i forhold til hvad man kan tillade sig over naboer. Og selvom jeg slet ikke er til drukfester, og personligt synes at fødsler er noget fantastisk og stort, så synes jeg ikke, at jeg kan "dømme" at det er mere ok at larme med det ene end med det andet. Så min tanke var egentlig bare, at hvis man bor et sted, hvor reglerne ikke tillader, at man larmer efter kl xx, så synes jeg, at man bør respektere det og/eller gøre, som man nu plejer i opgangen i sådan en situation (mange steder er fester jo også accepterede, hvis bare man sætter en seddel op i god tid inden :))

(Egentlig synes jeg måske, at der kan være ekstra hensyn at tage, når det er en fødsel, fordi jeg tænker at lydene kan forskrække nogen, hvilket jeg næppe tænker at høj musik til en fest gør. Men det har jo så ikke noget med husregler at gøre, det er bare ud fra, hvad jeg synes er pænt gjort)

Jeg er helt med på din mening, og er enig med dig langt hen af vejen :)

Jeg synes bare, man godt må være egoistisk lige i det tilfælde.

Men vil man være på forkant, så synes jeg sagtens, man kan smide en seddel til folk i opgangen, så de ikke tror, det er et overfald :haha

[Barbamama]

Jeg er heller ikke sikker på, af jeg synes, at man som udgangspunkt skal lade være. Det stritter bare også lidt på mig, at man automatisk skulle have "ret" til det, eller at "forvente" at det var ok med naboer osv :chin:

[Barbamama]

Jeg er helt med på din mening, og er enig med dig langt hen af vejen :)

Jeg synes bare, man godt må være egoistisk lige i det tilfælde.

Men vil man være på forkant, så synes jeg sagtens, man kan smide en seddel til folk i opgangen, så de ikke tror, det er et overfald :haha

Jeg hælder nok også til at en seddel er "nok", og noget i mit hjerte siger også, at det er ok at være egoistisk lige dér. Men min hjerne er bare ikke sådan 100% enig. Jeg synes faktisk, det er et lidt svært dilemma :chin:

(hvem ringer til Mads og monopolet? :lolhit)

[Barbamama]

Jeg kan forresten tilføje, at i den smule snak, vi har haft om hjemmefødsel herhjemme, har vi på intet tidspunkt haft naboer med i argumenterne - ikke fordi, jeg ikke ville tage hensyn, men tanken har simpelthen ikke strejfet mig, før jeg så den herinde :lol

(Vi nåede dog heller ikke så langt i det, da min mand nærmest nedlagde veto, but still)

[CamillaNK]

Jeg hælder nok også til at en seddel er "nok", og noget i mit hjerte siger også, at det er ok at være egoistisk lige dér. Men min hjerne er bare ikke sådan 100% enig. Jeg synes faktisk, det er et lidt svært dilemma :chin:

(hvem ringer til Mads og monopolet? :lolhit)

Haha, ja det er da oplagt at spørge dem om :)

[Pumpkins]

Jeg er egentlig ret enig i holdningen om, at man må tage hensyn til sine naboer, når man har valgt at bo så tæt. 

Argumentet med "vores underboere har alligevel højlydt sex"/ "naboernes børn larmer alligevel også hele tiden" etc. synes jeg ikke helt holder. Det er lidt ligesom at sige, at fordi er generende, så må man også selv være det. 

 

Vi bor også tæt med naboerne her, og jeg synes det er ret irriterende, når de larmer - især om natten, når man skal sove. Det kan godt være, at hvis min datter vågner af larm kl. sent om natten, at jeg vil kunne sætte en tegnefilm på, men det ville stadig ødelægge vores søvn og efterfølgende dag, og det vil nok skræmme hende en hel del, at der var en, der skreg af smerte måske over længere tid. Prøv lige at forklare en 2-3 årige, at ja, naboen skriger, og ja, det er fordi det gør ondt, men det er helt naturligt, så derfor er det ok. Jeg tror nu ikke hun ville få livslange traumer, men jeg ville ikke have lyst til at stå i det alligevel. 

 

 

Ja, fødsler er det mest naturlige i verden, og ja, der skal være plads til hjemmefødsler. Men hvis det virkelig er til gene for naboerne, ville jeg ikke gøre det. 

Er der mulighed for at afklare det med naboerne - lige spørge hvordan de ville have det med det? De fleste ville nok sige ja, især hvis du sådan lige banker på og "tager dem på sengen", men hvis der virkelig er nogen, der ikke ville kunne lide det, ville jeg slet ikke gøre det. 

 

Kunne et andet kompromis være, at hvis du føder om natten, så tager i på hospitalet, men midt om dagen, så bliver i hjemme? Jeg er godt klar over, at en fødsel godt kan strække sig over lang tid, og hvis det starter om dagen og forsætter til natten, så er det dumt at tage afsted. Men det er slet ikke lige så generende med larm om dagen - og kan lettere overdøves med fjernsyn etc. Og hvis det forsætter til om natten, er der trods alt ingen der bliver vækket af det, og skal tage den derfra, men man vil have mulighed for at lægge sig til at sove med ørepropper i fx. 

 

Hvis du vælger at gøre det hjemme, ville jeg helt sikkert snakke med naboerne face-to-face inden. En seddel er lidt fesent, og sender lidt et signal om "jeg har tænkt mig at larme, og der er ikke en fis du kan gøre ved det" - fair nok med en fest, men en fødsel er trods alt lidt mere grænseoverskridende. Måske lave en "goodie-bag" med et par ørepropper, lidt slik/ hjemmebag, en forklaring om, at du kommer til at larme lidt, og du håber det er ok, eller hvad du nu lige føler for?

[Lovely Lady]

Totalt enig med Barbarmama i det hele (imponerende nok;) ).

Jeg studser så lidt ekstra over de generelle udsagn om, at der har været masser af generende larm, de steder, hvor forskellige forfattere har boet - og så parallellen til, at så behøver trådstarter sørme heller ikke tage nogen hensyn.. :huh

Altså medmindre det er trådstarters egne naboer, der larmer, så er set vel fuldstændig irrelevant, at der findes masser af andre mennesker, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, når nu trådstarters bekymring netop er, at hun GERNE vil opføre sig ordentligt :)

Personligt ville jeg ikke brokke mig over en hjemmefødsel hos naboen, men jeg ville nok reelt være lidt ked af det, fordi der ikke kan meldes en tid ud på forhånd, så jeg ikke ville have mulighed for at arrangere mig ud af ikke at være hjemme, hvis det passede dårligt...

Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg alt i alt synes, at du skal gøre - men al ære og respekt for at gøre sig ekstra overvejelser :)

[Barbamama]

Haha Lise, det ER sgu imponerende, hvis du er enig i alt hvad jeg skriver her, for jeg synes, jeg skifter lidt frem og tilbage :P

Igår hældte jeg til, at en seddel var fint, og lige nu er jeg faktisk enig med Pumpkins i, at det bør tales om face-to-face :chin:

[finken]

Jeg forstår bare slet ikke hvad der er grænseoverskridende ved en fødsel?

[Guest]

Jeg forstår bare slet ikke hvad der er grænseoverskridende ved en fødsel?

Jeg tænker at det er SÅ privat og intim en ting, så det måske ikke er noget man har lyst til pludselig at være 'en del af' ufrivilligt? Bare er bud

[Barbamama]

Jeg forstår bare slet ikke hvad der er grænseoverskridende ved en fødsel?

Jeg tror det er en af de ting, hvor jeg tænker, at det er vigtigere at respektere det, end at forstå det ;)

Personligt overskrider en fødsel ikke umiddelbart mine grænser, men det overskrider mine grænser, hvis min søn vækkes af skrig midt om natten. Og måske forstår den unge single fyr ikke, at det kan være grænseoverskridende overfor naboerne at lytte til hans heavy metal ("det er jo bare musik") eller hans højlydte sex (som jo er lige så naturligt som en fødsel), men derfor synes jeg, at han skal vise hensyn alligevel - især hvis han bor et sted, hvor der er regler, der siger at han skal.

I øvrigt tænker jeg ikke kun, at det handler om grænser, men også om at være forstyrrende sådan generelt. Hvis nogen holdt mig vågen med fødselsskrig natten op til min sidste eksamen, så ville jeg ikke føle, at mine grænser blev overtrådt, men jeg ville være SUR, fordi det ville ødelægge noget for mig, at andre havde vedtaget, at de ikke behøvede at vise hensyn/overholde husreglerne.

[Lovely Lady]

Haha Lise, det ER sgu imponerende, hvis du er enig i alt hvad jeg skriver her, for jeg synes, jeg skifter lidt frem og tilbage :P

Igår hældte jeg til, at en seddel var fint, og lige nu er jeg faktisk enig med Pumpkins i, at det bør tales om face-to-face :chin:

Hehe, jeg har ikke siddet og konsekvenstjekket mv :p Jeg har bare løbende nikket, og syntes, at det lød fornuftigt :)

[finken]

Og hvad så hvis der tales med naboerne face-to-face og de siger nej? Vil i virkelig overlade det til naboerne at tage beslutningen om hjemmefødsel eller ej?

[finken]

Måske trådstarter i virkeligheden bør spørge naboerne om det er ok at hun får børn, for hvis i synes en fødsel larmer, så prøv at bo omringet af børnefamilier i et dårligt isoleret etagebyggeri.

[Barbamama]

Og hvad så hvis der tales med naboerne face-to-face og de siger nej? Vil i virkelig overlade det til naboerne at tage beslutningen om hjemmefødsel eller ej?

Jeg ville i hvert fald tage det til efterretning. Måske ville jeg ikke bare sige "Nå pyt, det var ærgerligt", hvis jeg mødte en sur smækket dør tre etager længere nede, men hvis en rar nabo stod og sagde "Ååååårh for katten, det kan jeg godt forstå, du gerne vil, men så håber jeg godt nok ikke, at du føder der og der, fordi der skal vi noget mega vigtigt", så ville jeg nok genoverveje. Og forhåbentlig kunne en face-to-face snak ende med, at naboerne sagde ok, men at der var mulighed for, at man kunne tage en snak om hensyn eller kompromis. Måske, hvis naboen havde små børn, der kunne blive forskrækkede, så kunne den gravide være med i en snak med dem, så de kunne se "aha, hun har tyk mave, det giver mening"-agtigt, eller hvad Søren ved jeg.

Det er ikke er nemt dilemma, men jeg synes, at det er muligt at nuancere det noget mere end enten "Det bestemmer jeg sgu selv" eller "Det bestemmer resten af opgangen bare".

[Barbamama]

Måske trådstarter i virkeligheden bør spørge naboerne om det er ok at hun får børn, for hvis i synes en fødsel larmer, så prøv at bo omringet af børnefamilier i et dårligt isoleret etagebyggeri.

Det gør jeg allerede ;) Men altså, alle må bo her, også børn. Og ja, børn larmer nogle gange. Og det må man tage med. Men omvendt synes jeg også, at det er forældrenes opgave at være opmærksomme på at prøve at holde det på et "rimeligt niveau". Og så synes jeg i øvrigt at der er giga forskel på, om min treårige tramper i gulvet kl 16, og på om jeg skriger i 6 stive timer om natten fordi jeg har veer :D

[finken]

Nu skriger kolikbørn jo også hele natten sommetider og det kan vel forstyrre ligeså meget eller mere end en fødsel.

[Barbamama]

Nu skriger kolikbørn jo også hele natten sommetider og det kan vel forstyrre ligeså meget eller mere end en fødsel.

Jo jo, men kolik er ikke noget man planlægger, og et skrigende spædbarn ved de fleste vel trods alt hvad er. En skrigende voksen er lidt mere uvant, så der tænker jeg, der er lidt mere grobund for at blive skræmt eller få grænser overtrådt. Og i øvrigt har man jo ikke sådan rigtig valget at tage sin kolikbaby med på sygehuset, ligesom man kan tage på sygehuset og føde...

(Og hvis jeg havde er barn med kolik, tror jeg faktisk også, at jeg ville prøve at komme lidt i dialog med naboerne om det. Måske ikke stemme dørklokker, men i hvert fald italesætte en forståelse af, at det også må være træls for dem, hvis jeg nu mødte dem på trappen. Det håber jeg i hvert fald, at jeg ville tænke over at gøre...)

[Pumpkins]

Jeg forstår bare slet ikke hvad der er grænseoverskridende ved en fødsel?

 

 

Og hvad så hvis der tales med naboerne face-to-face og de siger nej? Vil i virkelig overlade det til naboerne at tage beslutningen om hjemmefødsel eller ej?

 

 

Måske trådstarter i virkeligheden bør spørge naboerne om det er ok at hun får børn, for hvis i synes en fødsel larmer, så prøv at bo omringet af børnefamilier i et dårligt isoleret etagebyggeri.

 

Tager lige alle 3 på en gang ;)

 

1) 

For mig ville det være mega grænseoverskridende at høre på en fødsel, som jeg ikke var blevet "inviteret" med ind på. Det er så privat og intim en ting. Jeg ville selv synes det var grænseoverskridende, hvis det var mig, der havde født, og naboerne bagefter kommenterede at "det gik ikke stille for sig" eller lignende. En fødsel er for mig et tidspunkt, hvor kontrol og etik erstattes af urinstinkter. Kroppen tager over og gør sit arbejde, og skider på alt der hedder hensyn og god opførsel - og det er ikke en dårlig ting, det er nok noget af det smukke ved fødsler. Men det er samtidig også noget meget intimt, og for mig ville det være grænseoverskridende at lade andre ind i de, hvor jeg var allermest "filterløs". Jeg har ikke super meget lyst til at mine naboer møder "urmennesket" i mig. Og omvendt vil det være grænseoverskridende for mig at høre på. 

 

jeg ville også synes det var ret grænseoverskridende at skulle fortælle min datter, hvad det var, der skete inde ved siden af. Hun er stor nok til at forstå, at det ikke er en god ting, når nogen skriger, men ikke stor nok til at forstå, at der kan komme noget godt ud af den smerte. Jeg vil have svært ved at forklare hende, at det er ok, hvis naboen skriget i 6 timer, og at vi ikke skal eller kan hjælpe. I hendes verden hører skrig og brøl sammen med noget ubehageligt. Og jeg ville ikke have lyst til at sidde oppe med hende hele natten, fordi hun vågnede af skrig og skrål hvert andet minut. Det ville i så fald nok komme til at koste os alle 3 en fridag, fordi ingen af os ville være friske nok til at gennemføre en skole/arbejdsdag, og fordi jeg ikke ville sende min datter afsted i vuggestue, hvis hun ikke havde sovet hele dagen. Lige for tiden læser jeg til eksamen, så en dag, hvor jeg ikke fungerer, ville betyde, at jeg blev endnu mere presset i forhold til at nå igennem pensum på en ordentlig måde

 

2) 

Jeg ville ikke overlade det 100 % til naboerne, men jeg ville lytte til deres behov og prøve at imødekomme dem. Lige som barpamama ville jeg ikke lytte til en sur gammel mand, der bare smækker døren i hovedet på mig, men hvis der boede en småbørnsfamilie, der virkelig gav udtryk for at det ville være uhensigtsmæssigt, ville jeg prøve at snakke med dem for at finde en løsning. Jeg tror ikke jeg ville sige "okay, så skal jeg nok lade være", men jeg ville nok spørge ind til, om vi kan finde en løsning, der ville gøre det nemmere for dem. Any ways så tror jeg, at det bliver en meget bedre oplevelse for naboerne, hvis man lige snakker med dem om det først. Det ville jeg selv være meget mere overbærende med. 

 

3) 

Jeg synes, at der er kæmpe forskel på, om det er alm. børnefamilielarm eller en fødsel. Børn der leger er ikke noget, der generer mig ret meget, aller højest er det bare irriterende. Der er ikke noget grænseoverskridende ved et barn der tramper på gulvet, og det er meget nemmere at forklare min datter, hvis nabobørn larmer, end det er at forklare en fødsel med tilhørende lyde til hende. 

Vi snakker jævnligt med vores naboer om blandt andet larm, og vi tager hensyn til dem, så godt vi kan, blandt andet ved at fortælle hende, at hun ikke skal skrige, hamre på vægge og radiatorer, og andet. Det er en helt alm del af hendes opdragelse, at hun tager hensyn til andre. 

Vores nabo er gravid, og væggene her er ret tynde. Jeg har ingen dårlige tanker om, at de får et barn, og hvis de får et barn med kolik, så tager vi den med - det kan de ikke gøre hverken fra aller til for. De kan ikke vælge at være et andet sted, mens barnet har kolik. Men nu kan man vælge at føde et andet sted end der hjemme. 

 

 

Det skal lige siges, at jeg er for hjemmefødsler, og hvis min nabo kom og sagde, at hun skulle føde hjemme, ville jeg ikke gøre noget for at bremse hende. Hvis hun kom og sagde det i god tid ville jeg have mulighed for at forberede mig på, at der måske vil være en nat, hvor vi ikke fik så meget søvn, og hvordan det skulle håndteres i forhold til fx. eksamenslæsning eller lignende, ligesom jeg ville  have tid til at forberede mig på, hvordan jeg skulle håndtere det overfor min datter. 

[Bima0906]

Jeg har født hjemme to gange. Den første gang boede vi i rækkehus med nabo væg til væg på den ene side. Vi spurgte ikke "om lov" til at føde hjemme, men tog da en snak med dem om der kunne komme lidt larm i en dag i den periode. De hørte så aldrig noget og var faktisk helt skuffet over at de ikke opdagede det :)

Nu er det vel heller ikke sådan at man skriger for fuld kraft i mange timer i træk (så har man vel næppe mere stemme tilbage heller) ifm fødslen. Det er jo typisk ifm de sidste hårde udvidelsesveer og presseveer. Og denne fase varer nok ikke hele natten når det er fjerde fødsel.

Jeg er klart for at tage hensyn til hinanden i et etagebyggeri, men ville aldrig føle at jeg skulle bede om lov af naboerne til at føde hjemme. Det er så absolut "nødvendigt" at tage en snak med dem el sætte opslag op om der kan komme evt støjgener.

Jeg ville ikke betænke mig på at føde hjemme selvom jeg boede i etageejendom. Tvivler også på at der vil være store gener for naboerne ifm fødslen.

[Barbamama]

Altså jeg tror nu nok, at jeg skreg i flere timer :blush Jeg var i hvert fald hæs bagefter ;)

[Myliona]

Jeg synes også der er noget sådan.. Planlægningsmæssigt i det for ens naboer.. Det er mange uger hvor de kan risikere at blive vækket..

Jeg synes faktisk ideen med at banke på, og give en goodiebag er rigtig god!

Man kunne smide et par ørepropper i, en lille pose slik, eller frugtstænger.. Måske et Anders And blad.

Er der børnefamilier, kan man evt finde noget materiale om fødsler, så de kan forberede deres børn på hvad en fødsel er osv, før det sker.. Det er noget nemmere at tale med en 3 årig om dagen, end hvis de vågner om natten :)

Og hvis man gør det på den måde, så synes jeg ikke man behøver "folks velsignelse".. Så banker man på, siger man planlægger en hjemmefødsel og at man ikke håber det bliver generende men at man har sørget for at folk kan hygge sig i mens, i tilfælde af de hørte det :)

[Myliona]

Altså jeg tror nu nok, at jeg skreg i flere timer :blush Jeg var i hvert fald hæs bagefter ;)

de gange jeg har født, har det jo gået hurtigt. Men med Leah, skreg jeg altså også i et par timer.

Med Camille, lå jeg på stue med en dagen efter, som da jeg sagde hvornår hun var hørt sagde "åh, ja så var det dig jeg hørte"..

[finken]

Kommunikation er jo altid en god ting og det skader da absolut ikke at informere naboerne, men en fødsel er jo altså ikke planlagt på datot og klokkeslet, så jeg kan ikke se hvad man kan gøre sig af forberedelser som nabo. Det er jo reelt en hel måned det kan ske i, så man vil jo alligevel ikke finde et alternativt sted at overnatte.

 

Lad os sige at naboerne er informerede og een eller flere synes det er en dårlig ide. Hvad så? Nu ved man jo så at de er i mod, så hvis man alligevel gennemfører, så er man da først en dårlig nabo.

 

Tvivler godt nok på at politiet ville tage en seriøst hvis man bad dem om at sørge for at en fødende blev flyttet, fordi hun ødelagde nattesøvnen.

[AS2014]

Jeg synes da, der er givet nogle meget gode forslag til, hvordan man kan forberede sig - som at tage snakken på forhånd med sine børn. Og måske også bare sørge for, at der er ikke er nogen, der bliver så chokeret over skrigene og ringer til politiet eller kommer og banker på, fordi de ikke ved hvad der sker (eller om det er nogen, der har brug for hjælp). Det tænker jeg, man da i hvert fald gerne vil undgå :)

Og en fødsel kan ikke planlægges på dag og tidspunkt nej. Men hvis man ved, der er en fødsel i farvandet, kan man jo netop tage højde for det ud fra andre ting i ens liv, der har en fast dato. Altså hvis man f.eks nærmer sig sin eksamen, dagen for sit bryllup, eller andet, hvor en god nattesøvn er meget vigtig for en, kan man jo planlægge selv at tage et andet sted hen natten inden, for at undgå at blive forstyrret. Det er lidt svært at gøre, hvis man bare pludselig vågner en nat af skrig.

Har gået og tænkt lidt over dette de sidste par dage, og svinger også lidt for og imod. Synes det er et svært dilemma. Tror jeg er kommet frem til, at hvis det var mig selv, ville jeg ikke bryde om at naboerne kunne følge med, og tror det ville stresse mig at tænke over (indtil urinstinkterne evt tager over ;) Hvis jeg havde et stort ønske om at føde hjemme, ville jeg nok i stedet undersøge muligheden for at føde i vores families sommerhus, mine forældres hus eller et andet hus, ikke for langt fra vores lejlighed, som jeg kendte godt og følte mig hjemme i... Men ved ikke om meningen med en hjemmefødsel så forsvinder lidt...

Som nabo ville jeg ikke forbyde det uanset hvad, og jeg mener heller ikke, man skal spørge om lov. Jeg ville synes det var en sød tanke med en goodie-bag, men synes ikke det er nødvendigt. Jeg ville være ret tilfreds med en seddel i opgangen, tror jeg :)