HJÆÆÆÆLP

[tazdiginez]

Ok. Nu ved jeg ikke, hvad der står i din opgavebeskrivelse, og jeg har kun læst din analyse igennem hurtigt. Du skal passe på med at skrive "jeg synes" og "jeg tror" - det handler ikke om, hvad du synes og tror. Du skal slå fast, at det er sådan og sådan, og det ser du på side det og det. Nu ved jeg ikke hvilke krav der stilles til dit niveau, men jeg må være ærlig og sige, at jeg læser dansk, og havde jeg afleveret den opgave, så var jeg nok ikke bestået. Det er så også nogle andre krav der stilles på universitet, men det er uhyre vigtigt, at du ikke synes og tror, men at du VED, og argumenterer for det du ved. Din mening i forhold til en analyse er irrelevant - bliver du bedt om at diskutere i en bestemt kontekst, eller decideret bedt om at sige, hvad du synes, så skal du selvfølgelig gøre det.

Tag ikke mine ord som et slag i hovedet, for det er det bestemt ikke, du lader til at have en god tekstforståelse, og det er nøglen til det hele. Skriv endelig til mig, hvis jeg skal uddybe noget, eller det jeg skriver ikke giver mening :-)

Har du læst mit andet forsøg på den? 

[lpd]

Har du læst mit andet forsøg på den?

Ja, nu er jeg ikke så god til at navigere rundt herinde, men hvis det er den som du lagde senest ind, så ja, jeg har læst den :-)

[tazdiginez]

Analyse af Karen Blixens novelle ”Ringen”

 

Teksten ”Ringen” er en episk tekst, en novelle som er skrevet af forfatter/fortæller Karen Blixen i 1958.

Novellen handler om Lovise og Konrad, et ungt par som har haft svært ved at gifte sig, da Konrad ikke er lige så adelig og rig som Lovises familie, men da de har været vedholdende i deres kærlighed, tillader forældrene deres ægteskab. Da de har været gift i en uge, skal det lykkelige og forelskede par endeligt ud og vise sig sammen som ægtefolk. De bor på et idyllisk gods, hvor Konrad avler får og der er en fåretyv i området. Lovise møder ham ved tilfældighed i skoven og mister sin uskyld, hvorefter fåretyven forsvinder og hun vender tilbage til sin mand.

 

Fortællingen er kronologisk, på nær indledningen, hvor fortælleren giver et kort flash-back til det unge ægtepars tidligere historie. Teksten er inddelt i afsnit og er let overskuelig og læselig.

Det hele i fortællingen foregår i starten af 1800tallet. Dette understreger Karen Blixen tydeligt i starten af teksten.

- ”En sommermorgen for halvandet hundrede år siden gik en ung godsejer og hans kone ud at spadserer på deres jord.”

Hovedpersonerne i fortællingen er rig-folk og dette illustreres ved deres omgivelser: Godset, fåreavlen og Lovises rige familie.

Konrad er en belært mand i sit fag som fåreavler, da han har studeret udenlands, hvilket var sjældent set den gang, men han er også lavere stående i rigdom og velstand end Lovises familie, hvilket giver modsætning i miljøet ift. Lovise.

 

Lovise er hovedpersonen i novellen og er blot 19 år gammel. Hun er klædt på med en hvid kjole for at illustrere hendes uskyld, hun har en italiensk stråhat med lyseblå bånd omkring og hun har lyst hår. - ”Lise havde en hvid, klar kjole på, og en stor italiensk stråhat med lyseblå bånd” ”En gren greb i hendes lange, gyldne lokker, hun stod stille, løftede armene og løste den varsomt ud”

Lovise gennemgår en drastisk forandring gennem novellen. Hun går fra at være meget forelsket og uskyldig i hendes tanker og væren, til at tænke at alt er forbi og være dybt nedtryk over det som er hændt hende i skoven.

 

 

Konrad er bihovedpersonen i novellen og er 23 år gammel. Han er voldsomt forelsket i Lovise – og hans fåreavl. Han har studeret fåreavl i Mecklenburg og England og er yderst stolt over sin fåreavl, hvoraf han har indført to racer får og væddere for at forbedre sin bestand.

Lovise beskriver ham som en lærd og forstandig mand, hvor hun på samme tid tænker at han blot er en dreng med sine får.

 

Fåretyven er også bihovedperson og han bliver beskrevet af schæferen som en mand der stjæler og slår ihjel, men beskrives bedst og tydeligst da Lovise møder ham i skoven.

- ”Han var frygtelig at se på. Hans ansigt var sønderflået og flænget, hans hænder var mørke af jord og blod. Han var klædt i pjalter, barfodet, og med klude vundet opad de bare ben. Hans venstre arm hang slapt ned langs hans side, den højre lige foran ham, og dens hånd var knyttet omkring skaftet på en lang, bar kniv. Han var på hendes egen alder.”

 

Lovises forældre er bipersonerne og de er pengestærke og adelige, hvilket har gjort det svært for Konrad og Lovise at gifte sig, da Konrad ikke har lige så meget at tilbyde deres datter. Det unge par har måtte være vedholdende og stærke i deres kærlighed, før at Lovises forældre gav dem lov til at ægte sig.

Schæferen er også en biperson som er beskrevet som gammel og tysk. Han beskriver fåretyven og snakker med Konrad om fårebestanden.

 

Novellen er hovedsageligt baseret på en ydre synsvinkel. Fortælleren er alvidende og fortæller læseren om Lovises og Konrads følelser og tanker. Den alvidende fortæller beskriver handlingsforløbet i novellen og bruger direkte tale imellem Lovise og Konrad for at skabe en dramatisk og mere levende synsvinkel.

Fortælleren bruger i starten af novellen mange tillægsord, for at understrege den kærlighed Lovise og Konrad føler for hinanden. Sproget er meget følelsesbetonet og gammeldags, men det giver læseren et godt indtryk af hvilket miljø fortællingen foregår i.

Første gang der er direkte tale i novellen er da Konrad udbryder ”Stakkels djævel!” om fåretyven og Lovise straks svarer Konrad med et ”Hvad er det dog du siger?!” ”Hvordan kan du dog have medlidenhed med denne mand?!” Efterfulgt af en sætning om hendes Grandmama nok havde ret i at Konrad var fritænker eller frimurer. Lovises reaktion viser blot at på trods af sin kærlighed til Konrad, så føler hun sig alligevel hævet over ham og at han bør dele samme mening som hende.

 

Der er meget billedsprog i denne fortælling. Fortælleren bruger det ofte for at give læseren en anden sans for hvordan situationen ser ud.

For at give nogle eksempler på billedsproget i novellen:

- ”Hun føler sig for første gang fri som fuglen i luften”

Lovise føler sig fri af forældrenes fordømmelser og hun er sammen med Konrad som hun er overlegen mod i meget.

- ”at den grønne alkove siden sidst var blevet omdannet til et vildt dyrs hule”

Den grønne alkove, det lille paradis Lovise havde fundet, var blevet kapret af en vild mand der slår ihjel.

 

Der er mange symboler og tvetydige meninger i fortællingen. Bl.a. Lovises ring som kan symboliserer et løfte. Et løfte vi også læser om i starten af novellen: ”Lovise – den unge kone – som hendes venner kaldte Lise – følte med sig selv at hun for første gang i sit liv var fri som fuglen i luften, fordi at hun fra nu af aldrig kunne tænkes af have nogen hemmelighed for sin mand.”

Lovises hvide kjole der bliver beskrevet kort før mødet med fåretyven og helt i starten af fortællingen, symboliserer uskyld og renhed og viser læseren at hun stadig er uskyldig og ren for sig selv og for omverdenen.

Lovises hund Bijou kan symboliserer beskyttelsen af hendes dyd, eftersom hun lod hunden blive hjemme den dag, hvor hun mistede sin uskyld.

Der en hvis symbolik i at Lovise går af stien og møder fårehyrden. Hun bryder sine løfter og går mod det ukendte og bliver mødt af fare, men uden at være angst for den. Det viser læseren at hun er modig og klar til den forandring hun møder. Da hun rækker vielsesringen frem mod fårehyrden og han lader den falde til jorden, symboliserer det frigørelsen af Lovises løfter til Konrad.

Da fåretyven samler Lovises lommetørklæde op og svøber hans ”kniv” med det, skal det tolkes som Lovise der mister sin jomfrudom. Hun mister sin uskyld som Konrad af en unævnelig årsag, ikke har kunne tage fra hende.

 

Fortællingen handler overordnet om Lovises udvikling fra barn til kvinde. Først ved frigørelsen fra hendes forældre med problemstillingen i at gifte sig med Konrad og dernæst er der kærligheden imellem Lovise og Konrad. Konrad formår ikke at give Lovise det som hun har seksuelt behov for og det skaber en indre konflikt i hende. Hun fantaserer sig væk og misforstår schæferen og Konrads samtale og bliver rød i hovedet over hendes egne fantasier. Da hun senere drager væk fra stien og bliver grebet fat af 2 grene, tolker jeg det som ”skæbnen” der forsøger at standse hende og beskytte hende, i hendes færd; hvilket også gør at Lovise, er for mig meget bevidst om hvad hun har gang i. Hun drages af sin mislydighed og sin seksuelle nysgerrighed mod det paradis hun tidligere havde fundet, hvor hun havde følt sig ”hjemme” og i hjertet af sit kongerige. Da hun møder fåretyven er det hendes adgang til at gå fra barn til kvinde. Da den forvandling er sket, tænker Lovise meget dramatisk at alt er forbi. Den seksuelle drift der drog hende til fåretyven, er slukket og der er nu skabt et nyt mørke i Lovise. Et dybere mørke af skam og skyld overfor tabet af vielsesringen og løftet til sin mand, Konrad.

 

Karen Blixen har ofte skrevet fortællinger og noveller fra personlige erfaringer og hændelser og jeg antager at denne fortælling, ikke er en undtagelse. Hun var en stor inspirationskilde for mange kvinder i det danske samfund, i en tid hvor kvinden ingen rigtig indflydelse havde. Hun formåede at skrive gribende og tvetydige tekster som skabte debat og som kunne give nyt syn på kvindelighed. Budkabet med denne novelle er godt gemt, men kunne tænkes at være, at kvindeligheden ikke skal forhastes, men at alting tager sin tid.

 

Jeg fandt novellen spændende og svær at tyde. Der var mange måder at fortolke teksten på, og jeg fandt det enormt svært at finde ”undertonen” af dette, indtil jeg læste lidt op på andres analyseringer og fortolkninger af novellen.

Jeg føler at novellens undertone (hvis man forstår og kan tolke den), kan skabe debat i dag også. Det er en meget kløgtig og inspirerende måde at skrive på og det giver en udfordring for læseren og dette kan måske overføres til vores nye forfattere ude i landet.

Novellens budskab og tema kan drages til mange bøger, film og tv-serier fra i dag, så det er et tema der stadig kan tages op den dag i dag.

 

 

- Inspirationskilder:

http://vidensbanken....xen-ringen.html
 

[tazdiginez]

denne? læs den lige igennem én gang til. 
Jeg nævner på intet tidspunkt at der er noget jeg tror eller noget jeg synes. 
Det er først henne i min egen vurdering af novellen, hvor det bestemt er okay at benytte disse termer for at beskrive sin egen holdning til teksten.

[lpd]

Undskyld, jeg har læst den forkerte. Selve din analyse er rigtig fin, dit sprog kunne godt være på et lidt højere niveau, men igen, så kender jeg ikke kravene.

Synes det er en fin analyse, er I ikke blevet undder

[lpd]

Åh giver snart op med den her mobil ;-) er I blevet undervist i at citere korrekt? Jeg ved ikke, om du bruger fodnoter, og jeg derfor ikke kan se det, men du mangler sidetal og linjetal, når du citerer i teksten. Derudover over er der også lidt med nutids-r og hans/hendes/sin, men det er jo igen sproget :-)

[lpd]

Jeg synes dog stadig, at der er flere steder, hvor du implicit får skrevet, at det er din tro/holdning, fx da du skriver "jeg tolker det som". Det får dig til at fremstå, som om du tvivler.

Nu skriver du selv at Karen Blixen skaber debat - der kan du fint perspektivere til Georg Brandes' forelæsninger, hvor han jo netop karakteriserede det moderne gennembrud ved at sætte problemer under debat :-)

[Myliona]

Det er folkeskole niveau - da jeg gik på seminariet var netop "JEG TOLKER" ofte en redning i dansk!

Når du analyserer en tekst, skal du jo komme med DIN analyse. Det er DIN vurdering. Hvis du skriver "han dør" - så kan du rent faktisk svarer forkert. For du kan ikke både skrive: han dør, men han forsvinder også bare.

Hvis du skriver "teksten kan tolkes som at han forsvinder, eller som at han dør" så er det korrekt- men at påstå det ene eller det andet er korrekt er forkert...

Nu skal det så liiiige siges det er MANGE år siden jeg var under uddannelse, og min tekstanalyse har begrænset sig til 6. Kl. De sidste par år ;) men MIN vurdering er at det du har lavet er flot :)

[lpd]

Det er folkeskole niveau - da jeg gik på seminariet var netop "JEG TOLKER" ofte en redning i dansk!

Når du analyserer en tekst, skal du jo komme med DIN analyse. Det er DIN vurdering. Hvis du skriver "han dør" - så kan du rent faktisk svarer forkert. For du kan ikke både skrive: han dør, men han forsvinder også bare.

Hvis du skriver "teksten kan tolkes som at han forsvinder, eller som at han dør" så er det korrekt- men at påstå det ene eller det andet er korrekt er forkert...

Nu skal det så liiiige siges det er MANGE år siden jeg var under uddannelse, og min tekstanalyse har begrænset sig til 6. Kl. De sidste par år ;) men MIN vurdering er at det du har lavet er flot :)

Der er jeg så helt uenig, så længe at man holder sig til en overbevisning, dvs ikke både siger at han dør og han forsvinder, så må du gerne påstå, så længe du kan argumentere for det og vise det i teksten :-) det virker langt mere sikkert at slå fast, at det er sådan og sådan, og det ser man der og der i teksten :-)

[tazdiginez]

Altså, nu er opgaven FOR LÆNGST afleveret, så der er ikke mere jeg kan gøre ved den, men tak for input.

[lpd]

Altså, nu er opgaven FOR LÆNGST afleveret, så der er ikke mere jeg kan gøre ved den, men tak for input.

Okay, det vidste jeg ikke.

Jeg vil gerne sende dig nogle noter omkring citatteknik, hvis jeg kan finde dem fra gymnasiet og du vil have dem?

[Guest]

Jeg har med vilje heller ikke kommet ind på noget konkret her, fordi opgaven er afleveret.

Lpd: er enig med mange af de ting, du skriver. Men husk lige - der stilles forskellige krav til folkeskolen og uni (hvor jeg selv har læst!)

Faktisk er jeg igang med at udgive et læremiddel, der netop stiller flere krav til analysen og det at argumentere ud fra teksten.

Lige nu bliver langt de fleste elever undervist i en anden metode (hvad synes du osv) som jeg ikke bifalder, men det er en helt anden diskussion :)

Taz: din opgave (især anden version) er fin, og jeg ser meget frem til din næste :)

[Myliona]

Der er jeg så helt uenig, så længe at man holder sig til en overbevisning, dvs ikke både siger at han dør og han forsvinder, så må du gerne påstå, så længe du kan argumentere for det og vise det i teksten :-) det virker langt mere sikkert at slå fast, at det er sådan og sådan, og det ser man der og der i teksten :-)

Men hvis du skal påstå noget, og udelukker andre muligheder, skal du også kunne "bevise" fx at han dør - det kan man ikke ud fra teksten. Derfor kan man komme med de to muligheder, og derefter komme med hvad man selv vurdere - du kan IKKE udfra den tekst sige at det ene eller det andet er rigtigt. Du kan vurdere, tolke og du kan mene.. At påstå den ene ting, er forkert- for den anden er også muligt.

[tazdiginez]

Jeg fik forresten 10 med pil op ad for analysen!

[Barbamama]

Sejt! :glad :respekt

[Guest]

Jeg fik forresten 10 med pil op ad for analysen!

Godt gået! :yay

[Myliona]

Du er sej!

[SaraLK]

:Respekt

[Guest]

Jeg fik forresten 10 med pil op ad for analysen!

Hurra!! Kæmpe stort tillykke! :wee :wee

[Pumpkins]

:yay :yay

Fedt fedt fedt! Tillykke med det!