tazdiginez

HJÆÆÆÆLP

45 indlæg i dette emne

Jeg har en del problemer med en analyse af Karen Blixens "Ringen". 

 

Hvad vil i læse og fortolke dette citat som? 
"Det var en afgørelse og en afslutning. I denne ene bevægelse gjorde han hvad hun havde besvoret ham om: han udslettede sig og forsvandt. Hun var fri" - når det "hun" besvorede ham var: "Hun befalede, hun besvor ham, ved ringen i sin hånd, om at forsvinde som var han kommet tilsyne, - om at slette en gru ud af hendes liv, så at den aldrig, aldrig havde fandtes deri. I denne stumme gestus havde hendes hvidklædte unge skikkelse samme høje, alvorsfulde myndighed som præstens, der med et helligt symbol bortmaner en ond ånd og nedstøder den fra menneskets verden, til mørket."

Læser i det som at han forsvinder, eller som at han slår sig selv ihjel?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Slet ingen som vil bidrage? 
Det er rimeligt vigtigt for at jeg kan arbejde videre med min opgave. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Umiddelbart at han forsvinder

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg fatter hat! :blush

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm... Jeg er noget handicappet af, at jeg ikke har læst hele historien (og at tekst-analyse aldrig var mit stærkeste kort ;) ), men... Måske er resultatet heller ikke så vigtigt, som din diskussion af det - netop det med at sammenholde citater med resten af teksten, og hvad der så giver mest mening?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Umiddelbart at han forsvinder

Tak.. Da jeg læste den igennem 1. gang, tænkte jeg også det, men da jeg nærlæste den, kunne jeg se den anden fortolkning også.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm... Jeg er noget handicappet af, at jeg ikke har læst hele historien (og at tekst-analyse aldrig var mit stærkeste kort ;) ), men... Måske er resultatet heller ikke så vigtigt, som din diskussion af det - netop det med at sammenholde citater med resten af teksten, og hvad der så giver mest mening?

Tak! Jeg er bare sådan "rystet" i min tolkning af teksten efter at ha' nærlæst det stykke igen.. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak! Jeg er bare sådan "rystet" i min tolkning af teksten efter at ha' nærlæst det stykke igen..

Men det er vel det, du så skriver i opgaven - at du umiddelbart opfatter det som, at han forsvinder, men at du - når du sammenholder det med den anden tekst - bemærker, at det tillige kan udlægges som, at han tager livet af sig... Karen Blixen var i øvrigt en fabelagtig, og på nogle punkter lidt svær forfatter/fortæller :) Jeg er helt misundelig på, at du sidder og læser hende :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men det er vel det, du så skriver i opgaven - at du umiddelbart opfatter det som, at han forsvinder, men at du - når du sammenholder det med den anden tekst - bemærker, at det tillige kan udlægges som, at han tager livet af sig... Karen Blixen var i øvrigt en fabelagtig, og på nogle punkter lidt svær forfatter/fortæller :) Jeg er helt misundelig på, at du sidder og læser hende :)

Det er dælme også en hjernevrider, og jeg nyder at få brugt hovedet på en lidt anderledes måde :) Der er så mange fortolkninger og tydninger af Karen Blixens tekster. Alle kan tyde noget forskelligt i hendes tekster, men jeg tror nu at hun har skrevet ud fra personlige hændelser, altså følelsesmæssigt. At hun formåede at "pynte" på historien og alligevel få sit budskab frem i det skjulte. Det er netop det der gør hendes tekster så svære, er fordi budskabet, tema og hendes egen holdning bag historien, på ingen måde tydeliggøres :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Analyse af ”Ringen” af Karen Blixen


 


”Ringen” er en novelle, en skønlitterær, episk tekst. Novellen er skrevet i 1958 af Karen Blixen, og dette kan tydeligt læses. Det miljø, sprog og den tid teksten er skrevet i, gør det tydeligt for læseren, at den ikke er skrevet i nyere tid.


 


Novellen handler om et nygift par. Manden, Konrad er en godsejer, hvis særlige stolthed er fåreavl. Konen Lovise, også kaldet Lise, er datter af en højt rangeret og rig familie. Konrad og Lise har siden de var små, ønsket at ægte hinanden og forældrene ender til sidst med at give deres accept til det unge pars kærlighed. Lise flytter ud på Konrads gods sammen med sin hund Bijou.


Parret spadserer sammen en morgen, ned til foldene med får og mødes af en hyrde der har triste nyheder. Nogle af Konrads får ligger døde og andre syge. Hyrden og Konrad mistænker en fåretyv der har stjålet og slagtet får i området, for at være gerningsmanden. Hyrden fortæller derefter en gribende historie om fåretyven havde slået en nabo ihjel og slået naboens søn bevidstløs, for derefter at løbe derfra med en brækket arm. Konrad sender Lise hjem og hun adlyder sin mand indtil hun når et punkt på stien, hvor hun har gået med sin hund. Lise havde opdaget et fantastisk sted inde i skoven nær stien, på en af hendes tidligere gåture. Hun går ind i skoven og møder på det smukke sted, fåretyven. De står længe og stirre på hinanden, han med en kniv i hånden truende imod hende. Hun tager sin vielsesring af og rækker den til ham med ordene om, at han skal forsvinde. Han afviser ringen, men alligevel. Lise vender tilbage til stien, hvor Konrad har indhentet hende og da han spørger hende om hvad der er galt, så lyver hun overfor ham og holder hændelsen hemmelig. Noget hun havde lovet sig selv i starten af teksten, ikke at gøre.


 


Historien foregår over ganske kort tid. Et par timer af en dejlig juni morgen, hvor der ikke springes i tiden, men hvor teksten følger personerne kronologisk. Der er fortællende flash-backs som giver læseren et klart billede af, at personen Lise har gået på stierne før og at hun har udforsket godets grund og jord.


Karen Blixen har tydeliggjort at historien foregår halvandet hundrede år før hun skrev novellen, så allerede fra start ved læseren, at historien foregår i starten af 1800tallet. For at understrege dette: ”En sommermorgen for halvandet hundrede år siden gik en ung godsejer og hans kone ud at spadserer på deres jord.”


Historien foregår på landet i Danmark og miljøet i historien er af det finere. Vi følger en godsejer og hans kone. Mand og kone har modsætninger ift. deres rigdom og rang i familierne. Konen kommer fra en højtstående familie og manden er ”blot”. Om han har giftet sig til at blive godsejer eller om han var dette før de giftede sig, beretter historien ikke om.


 


Konrad er en 23årig empatisk mand. Han er fåreavler og godt uddannet i sit fag eftersom han har studeret i både Mecklenburg og England. Han ejer et gods, men om han har giftet sig til godset eller om han var ejer at det før, beretter historien ikke om. Hans kone, Lise er en 19årig drømmende og frygtløs pige. Hun har giftet sig nedad i rang, men nyder dog sin tilværelse som kone til en godsejer.


Schæferen Matthias, som jeg beskriver som hyrden tidligere i min analyse, bliver kun beskrevet som gammel og tysk og fåretyven beskrives meget billedligt af fortælleren i historien. Fortælleren beskriver ham således: ”Han var frygtelig at se på. Hans ansigt var sønderflået og flænget, hans hænder var mørke af jord og blod. Han var klædt i pjalter, barfodet, og med klude vundet opad de bare ben. Hans venstre arm hang slapt ned langs hans side, den højre lige foran ham, og dens hånd var knyttet omkring skaftet på en lang, bar kniv. Han var på hendes egen alder.”


Konrad og Lise er hovedpersonerne i novellen. De beskrives som romantiske og forelskede, men når fortælleren i historien får deres tanker beskrevet, ser man et helt andet billede. Lise finder hendes mand både betænksom og klog, men også barnlig og uopmærksom; og da de ikke deler samme holdning om fåretyvens skæbne, bliver Lise direkte fornærmet. Lise er forkælet og ønsker uendelige mængder opmærksomhed fra sin mand. Hvis han ikke er opmærksom på hende, vandre hendes tanker, men hun er en loyal kone og hun er forstående. Konrad er en betænksom mand, som ikke føler at han fortjener sin kone. Han er en sympatisk og empatisk mand, da han finder både sympati og empati for fåretyven.


Fåretyven er kun overfladisk beskrevet, men han har levet længe af andres dyr. Han har slået en mand ihjel for det og han er ikke ret gammel. Han gør det sikkert for at overleve, men hvorfor er ikke beskrevet i historien.


 


Hovedpersonerne og fåretyven er grove modsætninger. Konrad og Lise har velstand og er gode mennesker udad til, hvor fåretyven er fattig, lever af andre og har slået ihjel.


Lise gennemgår en udvikling igennem historien. Hun er denne meget forelskede pige som lover sig selv at hun ingen hemmeligheder vil have for sin mand, hvorefter hun ender med at lyve for Konrad, og holde sit møde med fåretyven hemmeligt.


 


Historien fortælles af en alvidende fortæller, da vi både følger personerne udefra såvel som vi får nogle af deres tanker af vide. Det er mest tydeligt ved Lise, at den indre synsvinkel vises, men der ses også i form af fortæller kommentarer, indre synsvinkel hos Konrad: ”Konrad tænkte på sine egne lam, og på den fare som kunne true også dem. Men han var idag så lyksalig, at han ikke ret kunne ønske ondt over noget menneske i verden. Midt i den højtidelige tavshed, som fulgte på Matthias' fortælling, udbrød han uvilkårligt: ”Stakkels djævel!””


 


Sproget i novellen er meget gammelt. Novellen er også skrevet i 1958, så dette er at forvente.


Der er hverken slang eller dialekt, men sproget følger meget tiden for novellen og tiden i historien.


Det overordnede tema i historien er god imod ond. Lise og Konrad er de gode mennesker i historien, de er ”rigtige” og menneskelige og de bliver beskrevet positivt, hvor at fåretyven; som er deres grove modsætning i historien, bliver beskrevet meget negativt.


 


Budskabet er at selvom at der findes grove modsætninger og der er dannet holdninger på baggrund af disse modsætninger, så kan disse ændres i et splitsekund. Da Lise ser fåretyven der opdager hun, at han blot er en forskræmt dreng og hun lader ham gå sin vej, i stedet for at råbe op og få Konrad og hyrden hen til sig. Lise vælger at bede fåretyven om at gå sin vej og hun lader ham forsvinde dybere ind i skoven. Her gennemgår Lise sin første holdnings ændring og den næste sker ved at hun lyver overfor sin elskede om sit møde med fåretyven.


Jeg tror at Karen Blixen har fortolket noget personligt i denne historie. Måske har hun over dramatiseret det for at give læseren en bedre oplevelse, end hendes egen oplevelse var. Jeg tror at Karen Blixen skriver om noget personligt, som da hun selv mistede uskyld. Der er mange tegn deraf; den hvide kjole Lise har på, det flagrende hår efter Lise smider sin hat, at Lise ikke adlyder sin mand, mødet med en fremmed mand og tabet af ringen. Den hvide kjole viser uskylden, Lises lydighed overfor sin mand indtil hun afviger og går fra stien. Hun prøver noget nyt og noget meget vovet, hvilket ikke var vel anset tilbage i 1800tallet. Jeg vil dog vælge at sige at historien er skrevet ud fra Karen Blixens personlige oplevelser, dog er handlingen anderledes, men følelserne er måske de samme.


 


Jeg synes selv at novellen er meget udtydelig i tema og budskab. Den var ikke svær at læse, men der var mange steder, hvor jeg kunne finde dobbelt betydninger. F.eks. da fåretyven forlader skoven. - "Det var en afgørelse og en afslutning. I denne ene bevægelse gjorde han hvad hun havde besvoret ham om: han udslettede sig og forsvandt. Hun var fri"


Jeg læste det også som at fåretyven slog sig selv ihjel, hvilket for mig, ville have forklaret Lises reaktion overfor Konrad.


Jeg aner intet om hvordan man var ægtefolk i 1800tallet og kan dermed heller ikke sætte mig ind i deres måde at kommunikerer på og reagerer overfor hinanden på. Det eneste jeg ved er, at konen satte en dyd i at adlyde sin mand og være tro mod ham.


I forhold til nu om dage, hvor kvinderne er de mere kontrollerende i parforholdet, så er ”Ringen” så langt væk fra vore dages realitet i parforhold.


 


Karen Blixens fortællinger er noget svært noget. Hun har formået at skrive historie med skjulte holdninger og budskaber og det er det der gør hendes tekster så spændende. Der er altid forskellige måder at tyde hendes historier på og det er også derfor, at jeg finder det svært at analyserer hendes tekster. ”Ringen” er dog en af de sværere tekster som jeg har skulle analyserer. 


Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mangler jeg noget ifh. denne model?

 

KLIKKELIKKE

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

og efter at ha' gennemlæst min analyse, siger jeg FUCK it og starter forfra.. suk

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes, at du har rigtig mange fine ting med - det er mest opbygningen, du skal arbejde lidt med - eventuelt ved st skrive en disposition/en slags indholdsfortegnelse først, så du undgår gentagelser og sammenblandninger. Og så ikke fortvivle - det er svært, kræver øvelse og det er okay :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Analyse af Karen Blixens novelle ”Ringen”


 


Teksten ”Ringen” er en episk tekst, en novelle som er skrevet af forfatter/fortæller Karen Blixen i 1958.


Novellen handler om Lovise og Konrad, et ungt par som har haft svært ved at gifte sig, da Konrad ikke er lige så adelig og rig som Lovises familie, men da de har været vedholdende i deres kærlighed, tillader forældrene deres ægteskab. Da de har været gift i en uge, skal det lykkelige og forelskede par endeligt ud og vise sig sammen som ægtefolk. De bor på et idyllisk gods, hvor Konrad avler får og der er en fåretyv i området. Lovise møder ham ved tilfældighed i skoven og mister sin uskyld, hvorefter fåretyven forsvinder og hun vender tilbage til sin mand.


 


Fortællingen er kronologisk, på nær indledningen, hvor fortælleren giver et kort flash-back til det unge ægtepars tidligere historie. Teksten er inddelt i afsnit og er let overskuelig og læselig.


Det hele i fortællingen foregår i starten af 1800tallet. Dette understreger Karen Blixen tydeligt i starten af teksten.


- ”En sommermorgen for halvandet hundrede år siden gik en ung godsejer og hans kone ud at spadserer på deres jord.”


Hovedpersonerne i fortællingen er rig-folk og dette illustreres ved deres omgivelser: Godset, fåreavlen og Lovises rige familie.


Konrad er en belært mand i sit fag som fåreavler, da han har studeret udenlands, hvilket var sjældent set den gang, men han er også lavere stående i rigdom og velstand end Lovises familie, hvilket giver modsætning i miljøet ift. Lovise.


 


Lovise er hovedpersonen i novellen og er blot 19 år gammel. Hun er klædt på med en hvid kjole for at illustrere hendes uskyld, hun har en italiensk stråhat med lyseblå bånd omkring og hun har lyst hår. - ”Lise havde en hvid, klar kjole på, og en stor italiensk stråhat med lyseblå bånd” ”En gren greb i hendes lange, gyldne lokker, hun stod stille, løftede armene og løste den varsomt ud”


Lovise gennemgår en drastisk forandring gennem novellen. Hun går fra at være meget forelsket og uskyldig i hendes tanker og væren, til at tænke at alt er forbi og være dybt nedtryk over det som er hændt hende i skoven.


 


 


Konrad er bihovedpersonen i novellen og er 23 år gammel. Han er voldsomt forelsket i Lovise – og hans fåreavl. Han har studeret fåreavl i Mecklenburg og England og er yderst stolt over sin fåreavl, hvoraf han har indført to racer får og væddere for at forbedre sin bestand.


Lovise beskriver ham som en lærd og forstandig mand, hvor hun på samme tid tænker at han blot er en dreng med sine får.


 


Fåretyven er også bihovedperson og han bliver beskrevet af schæferen som en mand der stjæler og slår ihjel, men beskrives bedst og tydeligst da Lovise møder ham i skoven.


- ”Han var frygtelig at se på. Hans ansigt var sønderflået og flænget, hans hænder var mørke af jord og blod. Han var klædt i pjalter, barfodet, og med klude vundet opad de bare ben. Hans venstre arm hang slapt ned langs hans side, den højre lige foran ham, og dens hånd var knyttet omkring skaftet på en lang, bar kniv. Han var på hendes egen alder.”


 


Lovises forældre er bipersonerne og de er pengestærke og adelige, hvilket har gjort det svært for Konrad og Lovise at gifte sig, da Konrad ikke har lige så meget at tilbyde deres datter. Det unge par har måtte være vedholdende og stærke i deres kærlighed, før at Lovises forældre gav dem lov til at ægte sig.


Schæferen er også en biperson som er beskrevet som gammel og tysk. Han beskriver fåretyven og snakker med Konrad om fårebestanden.


 


Novellen er hovedsageligt baseret på en ydre synsvinkel. Fortælleren er alvidende og fortæller læseren om Lovises og Konrads følelser og tanker. Den alvidende fortæller beskriver handlingsforløbet i novellen og bruger direkte tale imellem Lovise og Konrad for at skabe en dramatisk og mere levende synsvinkel.


Fortælleren bruger i starten af novellen mange tillægsord, for at understrege den kærlighed Lovise og Konrad føler for hinanden. Sproget er meget følelsesbetonet og gammeldags, men det giver læseren et godt indtryk af hvilket miljø fortællingen foregår i.


Første gang der er direkte tale i novellen er da Konrad udbryder ”Stakkels djævel!” om fåretyven og Lovise straks svarer Konrad med et ”Hvad er det dog du siger?!” ”Hvordan kan du dog have medlidenhed med denne mand?!” Efterfulgt af en sætning om hendes Grandmama nok havde ret i at Konrad var fritænker eller frimurer. Lovises reaktion viser blot at på trods af sin kærlighed til Konrad, så føler hun sig alligevel hævet over ham og at han bør dele samme mening som hende.


 


Der er meget billedsprog i denne fortælling. Fortælleren bruger det ofte for at give læseren en anden sans for hvordan situationen ser ud.


For at give nogle eksempler på billedsproget i novellen:


- ”Hun føler sig for første gang fri som fuglen i luften”


Lovise føler sig fri af forældrenes fordømmelser og hun er sammen med Konrad som hun er overlegen mod i meget.


- ”at den grønne alkove siden sidst var blevet omdannet til et vildt dyrs hule”


Den grønne alkove, det lille paradis Lovise havde fundet, var blevet kapret af en vild mand der slår ihjel.


 


Der er mange symboler og tvetydige meninger i fortællingen. Bl.a. Lovises ring som kan symboliserer et løfte. Et løfte vi også læser om i starten af novellen: ”Lovise – den unge kone – som hendes venner kaldte Lise – følte med sig selv at hun for første gang i sit liv var fri som fuglen i luften, fordi at hun fra nu af aldrig kunne tænkes af have nogen hemmelighed for sin mand.”


Lovises hvide kjole der bliver beskrevet kort før mødet med fåretyven og helt i starten af fortællingen, symboliserer uskyld og renhed og viser læseren at hun stadig er uskyldig og ren for sig selv og for omverdenen.


Lovises hund Bijou kan symboliserer beskyttelsen af hendes dyd, eftersom hun lod hunden blive hjemme den dag, hvor hun mistede sin uskyld.


Der en hvis symbolik i at Lovise går af stien og møder fårehyrden. Hun bryder sine løfter og går mod det ukendte og bliver mødt af fare, men uden at være angst for den. Det viser læseren at hun er modig og klar til den forandring hun møder. Da hun rækker vielsesringen frem mod fårehyrden og han lader den falde til jorden, symboliserer det frigørelsen af Lovises løfter til Konrad.


Da fåretyven samler Lovises lommetørklæde op og svøber hans ”kniv” med det, skal det tolkes som Lovise der mister sin jomfrudom. Hun mister sin uskyld som Konrad af en unævnelig årsag, ikke har kunne tage fra hende.


 


Fortællingen handler overordnet om Lovises udvikling fra barn til kvinde. Først ved frigørelsen fra hendes forældre med problemstillingen i at gifte sig med Konrad og dernæst er der kærligheden imellem Lovise og Konrad. Konrad formår ikke at give Lovise det som hun har seksuelt behov for og det skaber en indre konflikt i hende. Hun fantaserer sig væk og misforstår schæferen og Konrads samtale og bliver rød i hovedet over hendes egne fantasier. Da hun senere drager væk fra stien og bliver grebet fat af 2 grene, tolker jeg det som ”skæbnen” der forsøger at standse hende og beskytte hende, i hendes færd; hvilket også gør at Lovise, er for mig meget bevidst om hvad hun har gang i. Hun drages af sin mislydighed og sin seksuelle nysgerrighed mod det paradis hun tidligere havde fundet, hvor hun havde følt sig ”hjemme” og i hjertet af sit kongerige. Da hun møder fåretyven er det hendes adgang til at gå fra barn til kvinde. Da den forvandling er sket, tænker Lovise meget dramatisk at alt er forbi. Den seksuelle drift der drog hende til fåretyven, er slukket og der er nu skabt et nyt mørke i Lovise. Et dybere mørke af skam og skyld overfor tabet af vielsesringen og løftet til sin mand, Konrad.


 


Karen Blixen har ofte skrevet fortællinger og noveller fra personlige erfaringer og hændelser og jeg antager at denne fortælling, ikke er en undtagelse. Hun var en stor inspirationskilde for mange kvinder i det danske samfund, i en tid hvor kvinden ingen rigtig indflydelse havde. Hun formåede at skrive gribende og tvetydige tekster som skabte debat og som kunne give nyt syn på kvindelighed. Budkabet med denne novelle er godt gemt, men kunne tænkes at være, at kvindeligheden ikke skal forhastes, men at alting tager sin tid.


 


Jeg fandt novellen spændende og svær at tyde. Der var mange måder at fortolke teksten på, og jeg fandt det enormt svært at finde ”undertonen” af dette, indtil jeg læste lidt op på andres analyseringer og fortolkninger af novellen.


Jeg føler at novellens undertone (hvis man forstår og kan tolke den), kan skabe debat i dag også. Det er en meget kløgtig og inspirerende måde at skrive på og det giver en udfordring for læseren og dette kan måske overføres til vores nye forfattere ude i landet.


Novellens budskab og tema kan drages til mange bøger, film og tv-serier fra i dag, så det er et tema der stadig kan tages op den dag i dag.


 


 


- Inspirationskilder:


http://vidensbanken.blogspot.dk/2009/05/karen-blixen-ringen.html

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Endelig færdig! NU vil jeg fandme sove! :P

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Må jeg spørge hvad du læser? I hvilket fag har du skulle analysere den?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

10. Klasses dansk og engelsk på vuc flex. Denne opgave er til dansk :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

10. Klasses dansk og engelsk på vuc flex. Denne opgave er til dansk :)

Jeg er dansklærer i 10.klasse. Hvis du er i bedre tid næste gang, vil jeg gerne give feedback :) du er altid velkommen til at sende en pm! :)

Når det er sagt, så er det en fin opgave :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er dansklærer i 10.klasse. Hvis du er i bedre tid næste gang, vil jeg gerne give feedback :) du er altid velkommen til at sende en pm! :)

Når det er sagt, så er det en fin opgave :)

ÅH mener du det?! det ville være guld for mig! 

Og mange tak :D 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

ÅH mener du det?! det ville være guld for mig!

Og mange tak :D

Ja, det mener jeg. Men bliver nødt til at have et par dage til det - du ved jo hvordan det er med små børn :D :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, det mener jeg. Men bliver nødt til at have et par dage til det - du ved jo hvordan det er med små børn :D :kiss

Jep, det kan jeg sagtens relaterer til ;) Så spørger jeg nok om råds.. Ikke ved den næste opgave, den skal afleveres den 1.

Men måske ved den næste :) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jep, det kan jeg sagtens relaterer til ;) Så spørger jeg nok om råds.. Ikke ved den næste opgave, den skal afleveres den 1.

Men måske ved den næste :)

Altså om to dage? Er booket op i dag, men kan godt i morgen :) så try me!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså om to dage? Er booket op i dag, men kan godt i morgen :) så try me!

Well, så vil jeg nok forhører mig ;) Jeg regner med at begynde på opgaven i aften og "rette" til i morgen :) Så vil jeg forsøge at sende den til dig. Hvis der ikke er tid er det helt fair :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ok. Nu ved jeg ikke, hvad der står i din opgavebeskrivelse, og jeg har kun læst din analyse igennem hurtigt. Du skal passe på med at skrive "jeg synes" og "jeg tror" - det handler ikke om, hvad du synes og tror. Du skal slå fast, at det er sådan og sådan, og det ser du på side det og det. Nu ved jeg ikke hvilke krav der stilles til dit niveau, men jeg må være ærlig og sige, at jeg læser dansk, og havde jeg afleveret den opgave, så var jeg nok ikke bestået. Det er så også nogle andre krav der stilles på universitet, men det er uhyre vigtigt, at du ikke synes og tror, men at du VED, og argumenterer for det du ved. Din mening i forhold til en analyse er irrelevant - bliver du bedt om at diskutere i en bestemt kontekst, eller decideret bedt om at sige, hvad du synes, så skal du selvfølgelig gøre det.

Tag ikke mine ord som et slag i hovedet, for det er det bestemt ikke, du lader til at have en god tekstforståelse, og det er nøglen til det hele. Skriv endelig til mig, hvis jeg skal uddybe noget, eller det jeg skriver ikke giver mening :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER