Den der vattede holdning til grøntsager..

[TiaK]

Super, det er jo nemlig sådan vi gør :) Men jeg har været lidt i tvivl om det var godt nok, nu da man ofte hører "de skal smage på maden først" "man skal smage en ting 10 gange for at kunne lide den" og så videre.

Men rart i er enige med vores fremgangsmåde :)

[Ihpets-mortilto]

Super, det er jo nemlig sådan vi gør :) Men jeg har været lidt i tvivl om det var godt nok, nu da man ofte hører "de skal smage på maden først" "man skal smage en ting 10 gange for at kunne lide den" og så videre.

Men rart i er enige med vores fremgangsmåde :)

Det er sådan jeg er vokset op. Det hjalp i hvert fald ikke, jeg var SÅ kræsen. Det er først nu at jeg tør smage flere ting.

[Solvej99]

Det er sådan jeg er vokset op. Det hjalp i hvert fald ikke, jeg var SÅ kræsen. Det er først nu at jeg tør smage flere ting.

Hvordan er du vokset op? Som TiaK gør eller med at du skulle smage på maden?

[Ihpets-mortilto]

Hvordan er du vokset op? Som TiaK gør eller med at du skulle smage på maden?

At skulle smage. Jeg behøvede heldigvis ikke spise op.

Jeg vil ikke tvinge William til at smage noget!

[Nummer4]

Det er rigtig fint med alle de gode intentioner. Jeg kan bare ikke lade være med at bemærke, at bortset fra et par enkelte indlæg, så er samtlige enige indlæg skrevet af mødre med 1 barn under 2 - 2 1/2 år. Uden at være negativ eller andet, så vil jeg bare sige, at der altså er stor forskel på at være mor til en 2 årig, som naturligt har nysgerrigheden med sig - og så et skolebarn eller en teenager, som har "smagt verden" udenfor hjemmet. Af en eller anden grund, så smitter kammeraternes holdning altså af. Og så kan du som mor prædike alt det du vil om gevinsten ved broccoli, for hvis bedstevennen synes det smager grimt, så er det altså faktum :D - ihvertfald for en stund. Og sidder der så en mindre søskende og hører det, så kan man være ret sikker på, at h*n mener præcis det samme som storebror/søster.

Så på den måde er det altså nemmere med det første barn, og især mens det er lille.

På samme måde, som det er meget nemt at undgå sukker osv med første barn, men så uendeligt meget sværere med de efterfølgende børn. Trods alle gode intentioner, så vil de før eller siden stifte bekendtskab med de søde sager. Det er i hvertfald min erfaring. Og jeg kender meget få (om nogen overhovedet), som ikke er enige i, at aldersgrænsen for, hvornår det er ok at smage det, rykker nedad med næste barn - men der er naturligvis undtagelser.

Det værende sagt, så er det klart, at introduceres grøntsager ikke, og er de ikke en naturlig del af maden i hjemmet fra starten, så bliver det formentlig sværere at få det ind i kosten senere. Men jeg forsøger bare at sige, at det alligevel måske ikke er så nemt, som det lyder i tråden. Og at svarene måske vil være anderledes, hvis vi springer 5 år frem i tiden, og beder folk svare igen :)

[Camillat]

Det er rigtig fint med alle de gode intentioner. Jeg kan bare ikke lade være med at bemærke, at bortset fra et par enkelte indlæg, så er samtlige enige indlæg skrevet af mødre med 1 barn under 2 - 2 1/2 år. Uden at være negativ eller andet, så vil jeg bare sige, at der altså er stor forskel på at være mor til en 2 årig, som naturligt har nysgerrigheden med sig - og så et skolebarn eller en teenager, som har "smagt verden" udenfor hjemmet. Af en eller anden grund, så smitter kammeraternes holdning altså af. Og så kan du som mor prædike alt det du vil om gevinsten ved broccoli, for hvis bedstevennen synes det smager grimt, så er det altså faktum :D - ihvertfald for en stund. Og sidder der så en mindre søskende og hører det, så kan man være ret sikker på, at h*n mener præcis det samme som storebror/søster.

Så på den måde er det altså nemmere med det første barn, og især mens det er lille.

På samme måde, som det er meget nemt at undgå sukker osv med første barn, men så uendeligt meget sværere med de efterfølgende børn. Trods alle gode intentioner, så vil de før eller siden stifte bekendtskab med de søde sager. Det er i hvertfald min erfaring. Og jeg kender meget få (om nogen overhovedet), som ikke er enige i, at aldersgrænsen for, hvornår det er ok at smage det, rykker nedad med næste barn - men der er naturligvis undtagelser.

Det værende sagt, så er det klart, at introduceres grøntsager ikke, og er de ikke en naturlig del af maden i hjemmet fra starten, så bliver det formentlig sværere at få det ind i kosten senere. Men jeg forsøger bare at sige, at det alligevel måske ikke er så nemt, som det lyder i tråden. Og at svarene måske vil være anderledes, hvis vi springer 5 år frem i tiden, og beder folk svare igen :)

 

Uden at vaere lyseslukker for dig, saa er der 4,5 aar mellem min soester og jeg og jeg har ikke den oplevelse af "slagets gang", som du beskriver. Jeg har ogsaa skullet smage paa noget og min mor siger, at jeg var en klovn til at spise som lille, men spiste da lidt af hvert, saerligt som lidt aeldre barn og som teenager. Jeg husker ikke, at nogle veninder sagde, at broccoli var ulaekkert, saa det var det... Tror lidt, det er noget sludder, men det maa jeg jo se om nogle aar ;) 

 

Med hensyn til nul sukker, saa er jeg heller ikke enig. Jeg tror virkelig, at gode vaner grundlaegges i barndommen og at jeg i de aar kan praege mit barn til at have en holdning, der laegger sig op ad min og min mands. 

 

Nu handler traaden om en vattet holdning til groentsager og den holdning, den har jeg heller aldrig forstaaet og min dreng forstaar den tydeligvis heller ikke. At han nu spiser alt det raa groent, mener du saa, at det han lader vaere med siden? Stopper han med at synes om sin elskede agurk, fenikkel og peberfrugt? Det tror jeg simpelthen ikke, medmindre jeg lader nogen med den vattede holdning tage over...

 

Min vattede holdning er, at bloedkogte groentsager, saerligt blomkaal, smager sgu lidt af gamle sokker og jeg bryder mig heller ikke selv om alt kogt groent. Men nu kan man jo snildt rive groent og komme det i velsmagende retter og broed, saa kan vi jo faa broccoli ad den vej, hvis det ender med at smage grimt pga venners udtalelser. Broccoli har man ogsa mest gavn af dampet eller kogt, saa den er fin med mig. Jeg gnaver ogsaa vildt gerne friskt groent, evt dyppet i en god olivenolie med lidt havsalt. Aj, jeg tror bare, at den der oplevelse du naevner, ogsaa haenger sammen med andre ting, end at de boern, der tales om her, er "for smaa" til at give et realistisk billede af situationen :)

[Barbamama]

Det er rigtig fint med alle de gode intentioner. Jeg kan bare ikke lade være med at bemærke, at bortset fra et par enkelte indlæg, så er samtlige enige indlæg skrevet af mødre med 1 barn under 2 - 2 1/2 år. Uden at være negativ eller andet, så vil jeg bare sige, at der altså er stor forskel på at være mor til en 2 årig, som naturligt har nysgerrigheden med sig - og så et skolebarn eller en teenager, som har "smagt verden" udenfor hjemmet. Af en eller anden grund, så smitter kammeraternes holdning altså af. Og så kan du som mor prædike alt det du vil om gevinsten ved broccoli, for hvis bedstevennen synes det smager grimt, så er det altså faktum :D - ihvertfald for en stund. Og sidder der så en mindre søskende og hører det, så kan man være ret sikker på, at h*n mener præcis det samme som storebror/søster.

Så på den måde er det altså nemmere med det første barn, og især mens det er lille.

På samme måde, som det er meget nemt at undgå sukker osv med første barn, men så uendeligt meget sværere med de efterfølgende børn. Trods alle gode intentioner, så vil de før eller siden stifte bekendtskab med de søde sager. Det er i hvertfald min erfaring. Og jeg kender meget få (om nogen overhovedet), som ikke er enige i, at aldersgrænsen for, hvornår det er ok at smage det, rykker nedad med næste barn - men der er naturligvis undtagelser.

Det værende sagt, så er det klart, at introduceres grøntsager ikke, og er de ikke en naturlig del af maden i hjemmet fra starten, så bliver det formentlig sværere at få det ind i kosten senere. Men jeg forsøger bare at sige, at det alligevel måske ikke er så nemt, som det lyder i tråden. Og at svarene måske vil være anderledes, hvis vi springer 5 år frem i tiden, og beder folk svare igen :)

Jeg kan godt følge din pointe i at gode intentioner kan få flere udfordringer, når der er flere børn og flere holdninger, men som jeg læser tråden, så handler den heller ikke om at børn absolut skal spise grøntsager, og ikke må få sukker - men snarere om, at det måske er lidt uheldigt hvis forældrene pr. automatik får ud fra at børnene ikke gider grøntsager og selv italesætter/opfatter dem som noget kedeligt :) Det kan man vel godt gøre "lige godt" med alle børn :)

[Nummer4]

Jeg siger bestemt heller ikke, at det aldrig vil lykkes at føre det videre, eller at det altid forholder sig sådan og sådan. Jeg tænker bare, at der måske sidder nogle læsere bag skærmen og føler sig lidt mislykkede og "vattede", hvis deres børn ikke er så altspisende og det hele ikke går så nemt, som der lægges op til i denne tråd :)

Men du er da velkommen til at mene, at det er noget sludder :)

Og mht nul sukker, så tror jeg måske du misforstår mig :) Jeg siger ikke, at man ikke kan (og bør) lære gode takter i barndommen, men med mindre slik og søde sager aldrig findes i hjemmet, så tror jeg (og det er naturligvis bare min erfaring), at det er sværere at holde de mindre søskende fra det, hvis den store får lov at smage. Det er jo ikke det samme, som at sige, at de små søskende vælter sig i fredagsslik og søndagskage fra dag 1 - groft sagt.

Vi får masser af grøntsager og frugt her hos os, og jeg ser børn, der i perioder er meget selektive. Især der omkring 4 år og nogle år frem, og så bedres det igen. Vil de smage det, så er det fint. Vil de ikke, så vælger de bare noget andet den dag :)

[Nummer4]

Jeg kan godt følge din pointe i at gode intentioner kan få flere udfordringer, når der er flere børn og flere holdninger, men som jeg læser tråden, så handler den heller ikke om at børn absolut skal spise grøntsager, og ikke må få sukker - men snarere om, at det måske er lidt uheldigt hvis forældrene pr. automatik får ud fra at børnene ikke gider grøntsager og selv italesætter/opfatter dem som noget kedeligt :) Det kan man vel godt gøre "lige godt" med alle børn :)

Se det er jo også noget helt andet. Men nu kan vi jo fx ikke vide, om den mor i grøntafdelingen ikke måske har forsøgt ALT, og gjort maden så spændende som muligt, for at få sine børn til at spise grøntsager, men har tabt kampen. Børn kan være ret så stædige.

Den ene af vores drenge fx kan bare ikke lide ret mange grøntsager. Og det er ikke fordi, at vi ikke har forsøgt, på alle mulige tilberedningsmåder - eller han ikke er blevet tilbudt det ofte. Og han smager også jævnligt på tingene igen. Det møder bare fra i munden på ham, og jeg mener ikke, at der kommer noget godt ud af at tvinge ham. Sådan var det ikke, da han var helt lille, men er tilkommet, da han blev ældre.

Jeg føler ikke, at kampen er tabt, og det bedres da også.

[Barbamama]

Se det er jo også noget helt andet. Men nu kan vi jo fx ikke vide, om den mor i grøntafdelingen ikke måske har forsøgt ALT, og gjort maden så spændende som muligt, for at få sine børn til at spise grøntsager, men har tabt kampen. Børn kan være ret så stædige.

Den ene af vores drenge fx kan bare ikke lide ret mange grøntsager. Og det er ikke fordi, at vi ikke har forsøgt, på alle mulige tilberedningsmåder - eller han ikke er blevet tilbudt det ofte. Og han smager også jævnligt på tingene igen. Det møder bare fra i munden på ham, og jeg mener ikke, at der kommer noget godt ud af at tvinge ham. Sådan var det ikke, da han var helt lille, men er tilkommet, da han blev ældre.

Jeg føler ikke, at kampen er tabt, og det bedres da også.

Vi kan ikke vide, om damen i supermarkedet har prøvet alt nej, men hun udtaler sig jo om Fru-Nielsens søn, som hun vel næppe har prøvet at fodre. Og så kan man godt sige, at det bare var en lille kommentar, men i det omfang at der var bare en smule følelse af "sandhed" i det fra damen side, så synes jeg ærlig talt, at det ER vattet.

At man på en eller anden måde har fået et selektivt spisende barn, at man kæmper med grønt, og om man får kræsne børn selvom man ihærdigt prøver at vise at grønt er godt, det er jo hvad der er, og det ville jeg aldrig se skævt til. Så har man forsøgt og jeg tror også at ren biologi spiller ind på kræsenhed. Og jeg går overhovedet ikke ind for at tvinge.

Men at advare en vidt fremmed kvinde om, at hendes barn med tiden vil miste begejstringen for grønt, som om det er en eller anden universel sandhed, det er IMO at tage nej-hatten og pessimismen på, og det synes jeg ikke er særlig smart. Ikke engang som en joke faktisk.

[Camillat]

Nej, men vi taler om den forudindtagede holdning til at boern saadan helt generelt ikke kan lide groentsager - det er jo noget sludder, synes jeg... Og om det saa er lykkes i den ene eller den anden familie eller om et barn er periodisk selektiv, det tror jeg er en anden snak.

 

Det er mit barn ioevrigt ogsa - han kan ikke lide spanske uebersproejtede peberfrugter, som er de eneste, jeg kan opstoeve om vinteren  :D Aj, men spej til side, det er jo slet ikke min mening at anklage nogen for ikke at have gjort et forsoeg og for at vaere mislykkede. Men jeg har serioest hoert en dame sige til mig og min dreng, at en kaempestor,raa, gul peberfrugt ikke er mad! "Pappa"(mad paa italiensk), sagde min dreng glad, da han tog den op i sine smaa haender i supermarkedet. damen udtalte sig med foernaevnte: "Ja, det er jo ikke mad", hvorpaa min dreng saetter taenderne i peberfrugten og siger "mnnnnn" og er lykkelig. 

 

Det er DEN vattede holdning, jeg ikke forstaar... det ER mad og boern kan pr definition godt lide groentsager. Ligesom de kan lide rugbroed og frikadeller, mener jeg... giver det mening? 

 

Og slik , jamen, klart, hvis der er en lind stroem af fredagsslik, saa vil en mindste da ogsaa vaere med. Men kan det saa ikke vaere en ide at goere det saa lidt usundt som muligt og servere sund slik? Eller give en blanding af noedder, chokoladeknapper og rosiner til mindsten? Og til stoersten? Det er i hvert fald min intention... Saa maa jeg jo spise lakrids paa andre tidspunkter, hvis jeg har det behov. Men som sagt, nu maa vi se, hvordan det arter sig :)  

[Fru-Nielsen]

Godt at I, Mette og Camilla, lige kan ridse tanken bag tråden her op, når jeg nu er så fraværende :D

Det handler slet ikke om hvis børn, der spiser flest grøntsager, OM det overhovedet spiser grønt eller noget som helst i den dur.

Det er lige netop den forudindtagede idé om at børn ikke kan lide grønt.

En eller anden nævnte, at når børnene kommer ud til kammeraterne, og de siger broccoli er skidt, så er det sådan.

Jeg vil gerne tro på at det også kan gå den anden vej. At Theodor måske kan få kammeraterne med hjem, og de så bliver forført af det fantastiske broccoli vi serverer ;)

Det er idéen om at de før eller siden ikke gider grønt, der irriterer mig.

Jeg kan ikke se hvorfor Theodor skulle stoppe med at spise hverken broccoli, rugbrød eller pølser - han er vild med det hele.

I princippet handler det vel om i første omgang at droppe den negative særstatus grøntsager har, og lade det indgå helt på ligefod med andre madvarer.

Det er helt naturligt for os, fordi vi næsten ikke æder andet end grønt (det kommer naturligt når man udelukker stivelse), og vi forsøger ikke at få Theodor til at spise mere grønt end så meget andet.

Kan i øvrigt nævne, at kan nærmest intet grønt har ædt i dag - den har stået på pølsehorn til frokost, og til aften rørte han knap sine grøntsager. Men fred være med det - kunne aldrig drømme om at kommentere på det (eller noget andet han gør med sin mad , for den sags skyld), og det tror jeg på man kommer langt med. :)

[Camillat]

Godt at I, Mette og Camilla, lige kan ridse tanken bag tråden her op, når jeg nu er så fraværende :D

Det handler slet ikke om hvis børn, der spiser flest grøntsager, OM det overhovedet spiser grønt eller noget som helst i den dur.

Det er lige netop den forudindtagede idé om at børn ikke kan lide grønt.

En eller anden nævnte, at når børnene kommer ud til kammeraterne, og de siger broccoli er skidt, så er det sådan.

Jeg vil gerne tro på at det også kan gå den anden vej. At Theodor måske kan få kammeraterne med hjem, og de så bliver forført af det fantastiske broccoli vi serverer ;)

Det er idéen om at de før eller siden ikke gider grønt, der irriterer mig.

Jeg kan ikke se hvorfor Theodor skulle stoppe med at spise hverken broccoli, rugbrød eller pølser - han er vild med det hele.

I princippet handler det vel om i første omgang at droppe den negative særstatus grøntsager har, og lade det indgå helt på ligefod med andre madvarer.

Det er helt naturligt for os, fordi vi næsten ikke æder andet end grønt (det kommer naturligt når man udelukker stivelse), og vi forsøger ikke at få Theodor til at spise mere grønt end så meget andet.

Kan i øvrigt nævne, at kan nærmest intet grønt har ædt i dag - den har stået på pølsehorn til frokost, og til aften rørte han knap sine grøntsager. Men fred være med det - kunne aldrig drømme om at kommentere på det (eller noget andet han gør med sin mad , for den sags skyld), og det tror jeg på man kommer langt med. :)

 

Amen :) 

[Vinnus]

Vi ændrer alle smag igennem livet. Jeg hadede ost som barn men elsker det nu. Børn ændrer også smag i perioder.

Da mine store piger var små, var grøntsager også så meget et hit og de kunne ikke få nok. På et eller andet tidspunkt blev grøntsager ikkedet store hit længere. Selvom de blev tilbudt det samme og andre.

Det er helt naturligt at de lige pludselig ikke længere kan lide yndlingsmaden. Det er faser som med alt andet.

Vi har altid fået grønt som guf og snack, så derfor tror jeg ikke man kan gøre det vilde andet end at blive ved med at tilbyde. Det vender jo igen.

Børn bliver påvirket mere af kammerater end man lige tror. Uanset hvor gode vores intentioner er.

Herhjemme spiser vi godt med grønt. Jeg spiser ikke andet kød end fisk længere, så det kommer naturligt med alt det grønne.

Men fx kunne den store på 11 lige pludselig ikke lide champignons længere den anden dag, fordi de to veninder ikke kunne lide det ;) t der så er blendede champignons i lasagnen sagde de ikke noget til :P

Det er bare faser, og senere kommer lysten til grønt igen.

Det er ikke vattet, men bare virkeligheden

[Lovely Lady]

Jeg mindes at have læst den her tråd med lige dele interesse og morskab... ;) og nu kom jeg så til at tænke på, hvordan status mon var rundt omkring nu? Spiser Theo stadig grønt ad libitum, er Taz og Maliva blevet gladere for det, får Valdemar stadig bær og agurker om fredagen, osv? :)

[Fru-Nielsen]

Theodor spiser stadig noget nær alt. En spegepølsemad, en peberfrugt og en gulerod, så er han lykkelig. Haha :D Men han er også glad for pålægschokolade, når han en gang i mellem er så heldig ;)

Jeg har en utrolig afslappet tilgang til hvad han spiser, forstået sådan, at jeg tænker over hvad vi generelt spiser her i huset, men når det først er kommet på hans tallerken, så må han gerne bare spise pålægget og lade rugbrødet være, eller kun spise blomkål til aften og ikke røre sit kød. Det fungerer rigtig godt. Jeg kunne faktisk ikke være mere glad og stolt - mest af alt over os selv. Jeg synes faktisk vi har gjort det ret godt i forhold til maden. :)

[Camillat]

Noah spiser stadig en kaempe portion gnavegroent til aften og han spiser ogsaa groentsager i VS - ikke altid, men nogle gange er det logt til ukendelighed og det er vel ikke saa laekkert ;) 

 

Han spiser igen koed og nu ogsaa fisk, som han i en periode afviste blankt... Det er jo bare fint :)

[Pumpkins]

karla spiser stadig det meste. Det er vist ikke noget, hun slet ikke kan lide.

Lige for tiden er hun inde i en periode, hvor hun prøver "ad!" Af, så selv om hun godt kan lide det, siger hun tit ad! først, særligt hvis det ser anderledes ud. Vi prøver at lære hende, at det er ok, hvis hun ikke kan lide maden, men at mad ikke er "ad" - det synes jeg ikke er i orden at sige om mad.

Vi før lige som Frunielsen - vi serverer sund mad, og så må hun spise det hun vil. Vi kan godt sige stop, hvis vi får noget med dressing til, og hun kun spiser dressingen, men ellers styrer hun mængden selv. Det fungerer bedst.

[Camilla_krøier]

Mon ikke det er et spørgsmål om hvad man "giver dem med" fra de er små, vi har altid fået rigtig meget grønt derhjemme og både mig og min søster har altid elsket det.... Nu har jeg selv PCOS så til den tid vil jeg minimere mine børns sukkerindtag så meget som muligt uden at blive fanatisk.... Min mor havde selv store problemer med sukkerregler for bedsteforældre så jeg ved at hun vil respektere det fuldt ud...svigermor....det kræver nok lidt mere arbejde ;-)