03wami

at opkalde vores dreng efter min afdøde far

27 posts in this topic

Står i den situation at jeg venter mit første barn sammen med min dejlige mand og derfor fylder snakken om navne til den lille selvfølgelig en del - især nu hvor der ikke er længe til termin :) der er dog en lille skår i glæden og det er at jeg mistede min far for 5 år siden og han var simpelthen den mest fantastiske person/far man kunne ønske sig... Vi har snakket lidt om herhjemme at give vores lille dreng hans navn som mellemnavn for at han på den måde er lidt med alligevel og ære ham på denne måde... Har luftet det en lille smule for min søster og mor og de virker ikke ovenud begejstret for ideen - men kan bare mærke det betyder rigtig meget for mig... Er jo ikke et navn der som sådan skal bruges til noget andet end på en eller anden måde føre min far med ind i det og måske senere som en lille anledning til at fortælle min søn verdens mest fantastiske mand som han desværre ikke får lov at møde...

Så mit spørgsmål er nok bare lidt om i for det første ville syntes det er virkeligt mærkeligt og hvordan i ville tackle at få familien med på den, for selv om det jo i princippet er os der bestemmer hvad han skal hedde skal resten af familien jo ikke blive sure eller alt for kede af det...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi talte meget om det.. Og i bund og grund, endte vi med at blive enige om vi IKKE ville opkalde efter nogen - for vi ville ikke risikere at "stå i navnegæld"..

Min far er også død, og vi talte om at kalde en pige Tammie.. Han hed Tommy - overvejer det stadigvæk - men min nuværende kærestes far er også død, og hans far hed Poul.. Så ja, igen - "navnegæld" og pligtnavne!

Så jeg synes personligt i skal finde et smukt navn, også ikke tænke over at opkalde efter nogen /)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville også selv vælge at give det som mellemnavn, hvis jeg var i din situation :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det er en super idé og en dejlig måde at mindes jeres drengs morfar.

Vi har herhjemme mistet min kærestes mor og blev hurtigt enige om, at hvis vi fik en pige, skulle hun have svigermors navn til mellemnavn. Når det netop kun er et mellemnavn synes jeg det er en smuk gestus, hvor i mod jeg nok ville synes det var lidt for meget hvis det var fornavnet.

I forhold til resten af familien, så er jeg sikker på at de hurtigt vænner sig til det, hvis I vælger at give jeres søn din fars navn som mellemnavn - og på sigt vil de måske endda værdsætte at han på den måde 'er med'

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Havde jeg været i din situation, havde jeg helt sikkert givet navnet som mellemnavn, også selv om familien måske var lidt lunken overfor ideen.... Det er så smuk en måde at have din far med i livet på! :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min far er også død jeg ved jeg ikke ønsker en søn skal opkaldes efter ham, især fordi jeg har haft dn psykopat chef som hedder det samme og vores barn allerede vil få både mellem og efternavn. Min ældste søster ønsker heller ikke at bruge det hvorimod min anden søster har sagt de sidste 10 år at får hun en søn skal han hedde det samme som vores far.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Havde jeg været i din situation, havde jeg helt sikkert givet navnet som mellemnavn, også selv om familien måske var lidt lunken overfor ideen.... Det er så smuk en måde at have din far med i livet på! :kram2

:ditto

Hvis vi en dag får en pige, vil hun sandsynligvis få min mands afdøde mormors navn som mellemnavn. Jeg synes det er en smuk måde at huske ens afdøde kære :biglove

Hvad får din familie til at stejle?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg mistede min far da jeg ventede min datter, vi kendte ikke kønnet, men indrømmet så overvejede jeg nogle gange, som barnet skulle have min fars navn som mellemnavn eller lign. Men samtidig var jeg hunderæd for, at baby var en dreng, fordi mange havde kommenteret på, at det var sjovt som ens død gav liv til et nyt :boo

Min mands far er også død, men han nævnte det også selv, at vi kunne overveje min fars navn- tror også det er det tætteste min mand har været på en faderfigur, sidespring.

Hvis I ikke ender ud i, at jeres søn får din fars mellemnavn, så er jeg sikker på, at du alligevel vil opleve, at din far er med jer, i een eller anden udstrækning :kram2

Eks. Så har min datter aldrig mødt hendes bedstefar, selvsagt, men jeg har ikke kendt / kender ikke andre end min far- og nu også min datter som kan spise pebernødder året rundt :wub Krisen var stor herhjemme, da den sidste hoho-kage blev spist i maj :D Også har min datter også nogle andre madting, hvor man skulle tro, at hun havde mødt min far :D Det er så dejligt, og vemodigt og kan give anledning til at savnet føles rigtig stort, men alligevel giver det mig en følelse af, at han er med os.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville ikke vælge at gøre det. Jeg tænker det måske er en lidt egoistisk handling? Det må vildt mærkeligt for barnet at minde folk/familien på en person man aldrig har mødt.

Barnet har jo absolut intet minde/tilknytning til navneord betydning, hvorfor skal det så "hænge" på et navn som knyttes til en person(lighed) som det aldrig vil komme til at kende/elske?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vores søn hedder det samme som min far til mellemnavn. Min far lever heldigvis og vi havde holdt det hemmeligt, så det først blev afsløret ved dåben. Min far er ikke sådan en der viser sine følelser særlig meget, men han blev vildt overrasket, glad og stolt.

For mig er det fint at have historien med på den måde, så hvis du føler, det ville være en fin måde at ære din far, så synes jeg, I skal gøre det :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak for alle jeres kommentarer og små historier... Det der jo er med familien er jo at folk i sådanne situationer reagere meget forskelligt... Min søster har til tider meget svært ved at skulle snakke om at have mistet vores far - min bror syntes blot at gøre sådanne ting er fjollede.. og min mor kan jeg ik helt regne ud for hun kom selvv for noget tid siden og spurgte til om vi havde overvejet min farfars mellem navn, som er et navn både min far og store bror havde/har som mellemnavn... Så hende kan jeg slet ik lige finde ud af...

Så ved godtnok ik lige hvad vi gør... Men det vi havde tænkt os var at han skulle hedde Mathias Kaj Ville Borg - og igen er det jo som sådan ik meningen at navet skal bruges som kalde navn - så det eneste sted familien jo nok vil høre det er i kirken til dåben... Men aner det ik - er som sagt splittet for vi vil begge rigtig gerne , men vi vil jo heller ik gøre nogen kede af det...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vitus mellemnavn bliver heller ikke brugt. Det er kun noget, der står på sygesikringsbeviset. Jeg synes I skal gøre det, hvis det føler det er rigtigt. Så følger familien efter :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes I skal gøre som I har lyst til!

Sig til din familie at det er ok de ikke behøver at være ellevild med ideen, det ok de har en anden holdning, men at dette er jeres lyst!

Og gør det klart for andre at fordi I vælger dette denne gang, så det ikke ens betydne med at I vil gøre det i en anden situation, så i ude over det med navne-gæld.

Min mor sagde det på et tidspunkt, at behandle folk ens er at behandle dem forskelligt, for folk er forskellige.

Så man minder f.eks tidligere afdøde på forskellige måder og det er altså helt ok!

Samme kloge dame har også sagt til mig (specielt her hvor jeg har været gravid), at vi skal tage de valg vi selv føler for og ikke fordi andre mener, har forventninger til osv. Vi skal gøre det VI føler for, og med alt respekt for andres meninger/holdning og tilgang, sige at vi har hørt, men vi ønsker at gøre sådan istedet. Vi skal aldrig føle os forpligtet til noget :)

Jeg vil gerne bringe disse ord videre da det har betydet meget for mig og nogle valg vi har gjort os! :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min datter har nin mands fars fornavn som mellemnavn.

Maliva Erika - hans far hed Erik.

Vores søn Logan, skulle ha' heddet Eval efter min mands mor - Eva, men vi fik ikke søgt om Eval, så det blev ikke til noget. Nu venter vi til vi har pengene til navneforandring til ham :)

Begge hans forældre er døde nu, men da Maliva var spæd, var hans mor stadig i live og hun var lykkelig for at vi tog hendes mands navn i betragtning :)

Men du skal helt sikkert gøre det i føler er bedst og matcher jeres barn og familie :)

Hvis du gerne vil ære din fars minde, så synes jeg helt bestemt at du skal gøre det. :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes I skal gøre som I har lyst til!

Sig til din familie at det er ok de ikke behøver at være ellevild med ideen, det ok de har en anden holdning, men at dette er jeres lyst!

Og gør det klart for andre at fordi I vælger dette denne gang, så det ikke ens betydne med at I vil gøre det i en anden situation, så i ude over det med navne-gæld.

Min mor sagde det på et tidspunkt, at behandle folk ens er at behandle dem forskelligt, for folk er forskellige.

Så man minder f.eks tidligere afdøde på forskellige måder og det er altså helt ok!

Samme kloge dame har også sagt til mig (specielt her hvor jeg har været gravid), at vi skal tage de valg vi selv føler for og ikke fordi andre mener, har forventninger til osv. Vi skal gøre det VI føler for, og med alt respekt for andres meninger/holdning og tilgang, sige at vi har hørt, men vi ønsker at gøre sådan istedet. Vi skal aldrig føle os forpligtet til noget :)

Jeg vil gerne bringe disse ord videre da det har betydet meget for mig og nogle valg vi har gjort os! :)

tusind tak for at du ville dele det med mig - tror det præcist var det jeg havde brug for at høre... har altid så travlt med at gøre alting så godt for alle andre at jeg engang imellem glemmer mig selv og mine egne behov...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min datter har nin mands fars fornavn som mellemnavn.

Maliva Erika - hans far hed Erik.

Vores søn Logan, skulle ha' heddet Eval efter min mands mor - Eva, men vi fik ikke søgt om Eval, så det blev ikke til noget. Nu venter vi til vi har pengene til navneforandring til ham :)

Begge hans forældre er døde nu, men da Maliva var spæd, var hans mor stadig i live og hun var lykkelig for at vi tog hendes mands navn i betragtning :)

Men du skal helt sikkert gøre det i føler er bedst og matcher jeres barn og familie :)

Hvis du gerne vil ære din fars minde, så synes jeg helt bestemt at du skal gøre det. :)

er dejligt at høre fra nogen der selv har taget den beslutning at bruge navnene på nogen de virkelig har elsket og har haft stor betydning for dem..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det er en smuk tanke :)

Vi overvejede at give vores datter min mands afdøde kusines navn til mellemnavn.

Vi gjorde dog ikke alvor af det, mest fordi vores søn kun har et navn og vi har mange efternavne. Så hun ville få et meget langt navn.

Jeg tænker stadig på jeg gerne ville have æret hende på den måde og vi er efter hendes død kommet meget tæt på forældrene. Så nogle gange fortryder jeg vi ikke gav hende navnet. Når det så for jer er morfar så synes jeg det er endnu mere nærliggende.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lina hedder Elly til mellemnavn efter sin oldemor (min mands mormor).

Hverken min datter eller jeg fik glæden at møde hende, men hun betød utrolig meget for min mand, så derfor var det bare sådan det er... 

Hvis vi får en pige til overvejer vi (mest mig) om hun skal opkaldes efter min mormor eller oldemor... men har lidt ambivalente følelser over navnene Jonna og Rita.. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Begge mine drenge hedder min afdøde fars navn til mellemnavn. Jeg var helt afklaret med at det ikke skulle være til fornavn, men mellemnavn. Min store dreng på næsten 6 synes det er ret fedt at hedde det samme som morfar i himlen faktisk.

Historien er faktisk at det kun skulle have været den store der hed det, men da min yngste blev født meget for tidligt og skulle nøddøbes fordi vi troede vimistede ham, blev det lige pludselig meget vigtigt for mig at han også hed Erik til mellemnavn. Nu hedder de det begge og de synes det er sjovt at de har det samme mellemnavn og at de er opkaldt efter min far.

Ingen af mine søskende har valgt at bruge navnet, men der har ikke været nogle sure miner over vores valg :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis Silke Elia var blevet en dreng havde hun fået min fars navn som fornavn - sammen med et andet drengenavn. Vi kendte ikke kønnet før fødslen. Han døde pludseligt 4 måneder før hun blev født. Vi havde ikke "spurgt" nogle om lov. Vi havde gjort det, fordi det havde været betydningsfuldt for os.

 

Min søster har kaldt sin hund Samson, som var min fars kaldenavn. Det var det rigtige for hende, og jeg synes det er rigtig fint.

 

Jeg synes I skal gøre, hvad der er rigtigt for jer :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har valgt (nok mest mig) at opkalde vores kommende datter efter min farmor til mellemnavn. Der er virkelig delte meninger omkring det, når man spørger rundt omkring, da navnet er Ruth. Men dog synes jeg, at i skal absolut gøre som i selv vil, og når det "bare" er et mellemnavn er der vel intet galt i det :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vores søn hedder - til familiens udelte begejstring - en variation over min afdøde fars navn. Det var vildt vigtigt for mig - alternativt skulle han have heddet min fars navn til mellemnavn - og min mand fandt sig pænt i det. Jeg blev spurgt meget til, om han ikke bare skulle have præcis min fars navn, men det var alligevel for meget for mig.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har altid sagt at hvis jeg fik en pige skulle hun hedde Evelyn til mellemnavn, det hed min mormor til mellemnavn og jeg synes det er et smukt navn og min mormor betød meget for mig.

Så C kom til at hedde Evelyn til mellemnavn. Hvis vi skulle få en pige næste gang vil hun komme til at hedde Christine til mellemnavn efter min mands farmor... Så når vi taler navne til nummer 2, snakker vi altid om pigenavne der passer sammen med Christine :D

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det bare dejligt at høre om jer andre oplevelser og overvejelser omkring det med at mindes jeres kære :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vores datter hedder det samme som sin oldemor (farfars mor) og farfar er meget beæret og rørt og det er oldemor Annas to endnu levende søstre også :)

Jeg holdt meget af min farmor, men jeg har det bare svært med at kalde min datter Gerda. Min mand synes, til min store overraskelse, det er en fremragende ide! :blink :D

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now