Brug for jeres syn på sagen.

[Mor_til_J&C]

Nu er jeg ret så ærlig og temmelig hudløs, og så må du sige til hvis det er for meget...

Men du skal simpelthen sætte ham stolen for døren og sige at enten så stopper han med det pjank, flytter sin adresse hjem, bidrager til husholdningen (dvs betaler halvdelen af alle faste udgifter og mad), og kan så evt. være i lejligheden når han har sine børn, ellers kan han passende komme og hente sine resterende ting, og så søger du børnepenge, ekstra børnetilskud og hele pivtøjet, og så må han selv ordne det når han er trængende...

Det er simpelthen ikke okay at han kalder sig din kæreste når du groft sagt bare bliver behandlet som en lolita-dukke, NÅ! Jeg bliver SÅ gal på dine vejne. Enten er man sgu sammen med alt hvad der hører til, ellers så må han klare sig selv, og så er du ikke bare de-facto enlig, men reelt enlig og så har du KRAV på børnepenge fra ham.

Jeg forstår ikke at du lader ham behandle dig sådan... Man flytter sgi ikke bare ud fra sin kæreste for at man selv kan købe dyre rejser osv, og så efterlader resten af familien i stikken og kun tager goderne??? Sådan bør klaveret simpelthen ikke spille.

Hvis min mand kom med et sådant forslag, så havde jeg bedt ham tage valget på stedet: Er vi sammen eller ej... Der er ingen mellemvej!

ENIG!!

[louisezz]

Tak for alle jeres svar.... Jeg bliver vist nød til at beslutte mig for hvad jeg vil være med til og hvordan jeg vil lade mig behandle... Kan jo også mærke jeg er blevet rigtigt skuffede over sådan som tingene har udviklede sig, for det var ikke planlagt eller aftalt at det var på den her måde tingene skulle forgå... Føler lidt han lader mig sejle vores ejen sø mens han nyder godt af sin frihed og fordelene ved at vi stadig er kærester.... Jeg er i den grad skuffede over hvordan han fralægger sig alt ansvar som følger med det at skabe en familie og sætte et barn i verden... Jeg elsker mine 3 drenge og de fortjener jeg ligger mine kræfter hos dem og ikke på at gå og være ked af det sur og skuffede over ham... , men om jeg forstår han vælger penge frem for at leve som en familie forstår jeg på ingen måde...

[Susanne]

Tak for alle jeres svar.... Jeg bliver vist nød til at beslutte mig for hvad jeg vil være med til og hvordan jeg vil lade mig behandle... Kan jo også mærke jeg er blevet rigtigt skuffede over sådan som tingene har udviklede sig, for det var ikke planlagt eller aftalt at det var på den her måde tingene skulle forgå... Føler lidt han lader mig sejle vores ejen sø mens han nyder godt af sin frihed og fordelene ved at vi stadig er kærester.... Jeg er i den grad skuffede over hvordan han fralægger sig alt ansvar som følger med det at skabe en familie og sætte et barn i verden... Jeg elsker mine 3 drenge og de fortjener jeg ligger mine kræfter hos dem og ikke på at gå og være ked af det sur og skuffede over ham... , men om jeg forstår han vælger penge frem for at leve som en familie forstår jeg på ingen måde...

:kram

[Guest]

Tak for alle jeres svar.... Jeg bliver vist nød til at beslutte mig for hvad jeg vil være med til og hvordan jeg vil lade mig behandle... Kan jo også mærke jeg er blevet rigtigt skuffede over sådan som tingene har udviklede sig, for det var ikke planlagt eller aftalt at det var på den her måde tingene skulle forgå... Føler lidt han lader mig sejle vores ejen sø mens han nyder godt af sin frihed og fordelene ved at vi stadig er kærester.... Jeg er i den grad skuffede over hvordan han fralægger sig alt ansvar som følger med det at skabe en familie og sætte et barn i verden... Jeg elsker mine 3 drenge og de fortjener jeg ligger mine kræfter hos dem og ikke på at gå og være ked af det sur og skuffede over ham... , men om jeg forstår han vælger penge frem for at leve som en familie forstår jeg på ingen måde...

:kram2 :kiss

[Guest cmbk]

Jeg synes godt nok også, at du skal overveje om det er en mand der fortjener dig - Og dine/jeres unger.

 

 

Der er da ikke meget mand over ham....

[ki schou]

Enig med de andre - det er en meget underlig og helt uacceptabel opførsel - I har jo et fælles barn for pokker.

 

Er ked af at sige det, men det virker jo ikke som om han rigtigt vil dig og jeres familiekonstellation.

Elsker han dig? I så fald ville han da ikke tage afsted på en dyr ferie uden dig resten af familien? 4 halve dage I har set hinanden i en måned fordi han arbejder meget?

Jeg kender mange mennesker, der arbejder ligeså mange timer, men de kan alligevel godt spendere en masse mere tid med familien.

 

Det er en dårlig undskyldning - og jeg tror helt seriøst du skal se at komme ud af det forhold.

 

Undskyld hvis jeg træder for direkte, men jow jeg bliver godt nok også harm over at læse, hvad du skal stå model til og finde dig i!!

[MamatilJ&M]

Vil ikke forlade tråden uden at sende et :kram Synes bestemt heller ikke det er acceptabel opførsel...

[Myliona]

Bliver ked af at læse sådan noget :(

Bliver ked af at tænke på hvor svært du må have det - du elsker ham jo, meget når du finder dig i alt det!!!

Jeg er enig med de andre.

Du må fortælle ham at han må finde en løsning! Om ikke andet, så finde en fælles lejlighed hvor der er plads til jer alle? Så I kan være sammen som familie.

Du kan IKKE få alle de tillæg som enlig, hvis I er kærester- så medmindre han hjælper dig økonomisk sætter han dig i en situation hvor du er nødt til at tænke på dine børn.. Og de har så brug for at du kan få de økonomiske fordele der er ved at være enlig forsørger!

Og der er da udgifter til andet end mad og tøj.. Hvad med bleer? Zinksalve? Saltvandsdråber? Vitaminer? Nyt regnslag? Om lidt skal han have sko, nyt sommerovertøj, ny autostol.... Ja der er altså mange udgifter, som du skal dække og som du, i jeres situation, ikke burde tigge ham om penge for!! Det sådan noget børnepengene skal dække...

[Forunderligt]

Pyha sikke da en svær situation  :kram2

 

Der er allerede skrevet meget jeg er enig i, du er nødt til at få sagt fra og få orden på situationen her, for det er simpelthen ikke ok hvad han byder dig og jeres fælles barn. Men det er så svært når der stadig er en masse følelser, det forstår jeg godt. Held og lykke med de svære snakke, håber du ender med en løsning du kan ha det godt med, sådan helt ind i kroppen.

:kram  :kram  :kram

[louisezz]

Jeg spurgte lige min mand hvad man kalder en mand som opfører sig som ts' kæreste. Mandens svar: En ex-kæreste...

Det mener min familie og omgangskreds også.... Jeg kan heller ikke få det til at hænge sammen med han siger han elsker mig og jeg betyder alt, når han gør det hele op i penge på den måde...

[Guest cmbk]

Det var da en sær måde at vise det på så. Kram

[Barbamama]

:kram :kram :kram

[Guest]

:kram

Håber at i får afklaret situationen!

[Mette A.]

Nu er jeg ret så ærlig og temmelig hudløs, og så må du sige til hvis det er for meget...

 

Men du skal simpelthen sætte ham stolen for døren og sige at enten så stopper han med det pjank, flytter sin adresse hjem, bidrager til husholdningen (dvs betaler halvdelen af alle faste udgifter og mad), og kan så evt. være i lejligheden når han har sine børn, ellers kan han passende komme og hente sine resterende ting, og så søger du børnepenge, ekstra børnetilskud og hele pivtøjet, og så må han selv ordne det når han er trængende...

 

Det er simpelthen ikke okay at han kalder sig din kæreste når du groft sagt bare bliver behandlet som en lolita-dukke, NÅ! Jeg bliver SÅ gal på dine vejne. Enten er man sgu sammen med alt hvad der hører til, ellers så må han klare sig selv, og så er du ikke bare de-facto enlig, men reelt enlig og så har du KRAV på børnepenge fra ham. 

 

Jeg forstår ikke at du lader ham behandle dig sådan... Man flytter sgi ikke bare ud fra sin kæreste for at man selv kan købe dyre rejser osv, og så efterlader resten af familien i stikken og kun tager goderne??? Sådan bør klaveret simpelthen ikke spille.

 

Hvis min mand kom med et sådant forslag, så havde jeg bedt ham tage valget på stedet: Er vi sammen eller ej... Der er ingen mellemvej!

100 % enig! Enten er man sammen (når man har børn sammen) eller også er man ikke! Det der han har gang i med at ville have det bedste fra begge verdener, den går bare ikke! Det er en røv-deal for dig, og kan heller ikke forstå hvad du vil med en mand, som ikke passer på og tager sig af sin familie! Det må du lade ham forstå og give ham et ultimatum (det ville jeg i hvert fald gøre!).

[Guest Diden]

Enig med alle!

Har selv en mand der arbejder mellem 50-70 timer i ugen og derfor er det mig der tager sig af alt det praktiske herhjemme.

Hvis han så oveni købet bare tog afsted, brugte pengene på ham selv, og hans børn kun så ham

4 dage i måneden! Så vankede der sgu flade !

Enten er man en familie! Eller også er man ikke! Pasta bum færdig! :)

Han er alene far med frynsegoder!! <_< mens du er alenemor med røven i vandskorpen!

Det er IKKE fair eller elskeligt at behandle den man siger man elsker således!

[Camillat]

Jeg er meget meget enig med justme!

Og så vil jeg lige sige at jeg blev rigtig ked af det da jeg læste hvordan du bliver behandlet. Jeg kender dig ikke, men fik virkelig ondt af dig. Ingen fortjener sådan en behandling :kram2

 

Det er lige saadan, jeg har det. Puha   :kram2

 

Du kan jo ogsaa overveje, om det han har budt dig har sat saa dybe maerker i dig, at kaerligheden for dit vedkommende er forsvundet.... Det kan ske, at et andet menneske er saa skuffende, at der ganske enkelt ikke er mere tilbage. Det er der, du har mulighed for at komme ud af det med oprejst pande - og saa ioevrigt faa den oekonomiske stoette, du er berettiget til. 

 

Min mand arbejder mellem 50 og 80 timer om ugen, men det betyder ikke, at han ikke er der for mig og vores faelles soen, naar han saa har fri. 

[Forunderligt]

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke at han faktisk allerede har truffet et valg. Mens du måske bare ikke rigtig har indset det endnu. Han er jo flyttet fra dig!
 

Uden at kende din familie og venner så siger jeg, lyt til dem, de er som regel de bedste til at se klart på situationen, og uanset om det de siger gør ondt så husk at de elsker dig og vil dig det bedste! (Ligesom BK panelet så vidt jeg kan læse)

 

:kram

[Camillat]

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke at han faktisk allerede har truffet et valg. Mens du måske bare ikke rigtig har indset det endnu. Han er jo flyttet fra dig!

 

Uden at kende din familie og venner så siger jeg, lyt til dem, de er som regel de bedste til at se klart på situationen, og uanset om det de siger gør ondt så husk at de elsker dig og vil dig det bedste! (Ligesom BK panelet så vidt jeg kan læse)

 

:kram

 

Det er jo det... Det goer man jo ikke bare af praktiske aarsager... :(

[Lovely Lady]

Han er uforskammet, er han!

I er kærester og har et barn sammen, men kun når det passer ham?!

Det er da vildt mærkeligt, at han flytter :blink Han kan da bo i den lejlighed med sine børn når han har dem og sammen med dig og jeres fælles barn resten af tiden.

Tænk, at han er så egoistisk og grådig, at han køber dyre ting og rejser til sig selv og sine børn, men ikke vil betale børnepenge til dig og jeres fælles barn :blink Er han så aldrig sammen med Jeres fælles barn? Han er nu kun dit ansvar, eller hvad? Er han bare ligeglad med ham? :unsure

Jeg er rystet over hvordan nogen kvinder lader sig behandle af de mænd, der skal forestille at elske dem :o

Undskyld, at jeg er så direkte, men i min verden, er der ingen kvinder der fortjener det du der beskriver :kiss

Enig.. Og i flere af de andre indlæg.. Åh, jeg er sq (undskyld) noget ked af, at du sidder i saksen ved at have fået barn med ham, for han lyder sq som en skændsel af en mand...

[Haarup]

:kram