Guest Smilla

Har lige sagt....part to...

45 indlæg i dette emne

Hvordan står det til hjemme hos dig, har du fået det bedre

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Marie :) Tak fordi du spurgte :kiss:

Tjo...det har jeg...det kører sådan lidt op og ned. Vi kæmper en kamp med hver vores stress og depression og samtidig går vi hjemme begge 2 og er virkelig trætte af vores situation begge 2 lige nu og vi kan bare ikke rigtig se vores drøm i nogenlunde horisontal fremtid....

Vi har desværre så meget dum gæld, så det slider på parforholdet og når alt det bliver rørt sammen i én gryde, ja så kommer der sådanne indlæg fra mig hvor jeg bare VIL UD med det - fordi jeg ikke kan holde de her vægge ud - huset, vores liv og situation det hele!!

Og på den anden side er vi SÅ priviligeret! Vi har hinanden, vi kender hinanden ind og ud, vi har børnene som er sunde og raske og velfungerende! Vi har vores søde venner omkring os....som hjælper os, ja...Men det går stille og roligt pt. Tror bare jeg igen er inde i den der stime

med at det går jo nok....fuck rodet og opvasken.... og prøver at sætte pris på de andre ting i hverdagen.

Kram :kiss:

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv, Mette er godt nok ked af at læse, du har det sådan!!! Det må være hårdt!!! Håber I igen kan finde gnisten, måske I skulle ud og opleve noget sammen (uden børn, familie eller venner)?? Snakke sammen over en lækker middag, med lidt sprut for at løsne stemningen op??

Håber det meget snart bliver bedre for jer!!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak Henriette, ja det håber jeg egentlig også....mit indre vrider rundt når jeg tænker på - hvis jeg flytter fra ham, så tager jeg ham fra Emilie....så er det min skyld og beslutning at hun ikke vokser op med sin far i dagligdagen :(

Det er det der får mig til at blive for gnisten er godt nok væk :(

Vi har lige skændtes så det bragede i dag....

Jeg har købt et billigt brugt trækøkken på DBA for et par dage siden, som jeg så ville vise ham, fordi det er rigtig fint og jeg glæder mig til det kommer i morgen....

Så finder jeg billedet frem på skærmen og viser ham det, så siger han "Hmm....nåhh....".....og så får jeg det bare som om der ryger 100 knapnåle gennem mit hjerte......

blev så sur over hans manglende entusiasme og begejstring...han ku i det mindste sige "naj hvor er det fint" - men istedet forsvarer han sig med "det har jeg ikke forstand på"..."Jeg ved ikke om det er fint".....

HOLD NU KÆFT MAND OG GRO EN HOLDNING!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Er bare så træt.....Så jeg blev slf gal på ham og prøver at forklare ham hvorfor, og hvorfor jeg farer sådan i flint.....det forstår han selvfølgelig ikke, siger han, "for alt hvad han gjorde var bare at kigge på et billede".......................

Da han sagde det måtte jeg simpelthen rejse mig og tage fat i hans skuldre og råbe ind i hans hoved om det nu virkelig også var det der skete.............KIGGEDE han BARE på et billede eller ØFFEDE han surt og vredt over det lortekøkken.....ja glæden ved det er helt forsvundet :(

Han skal kraftfilmer ikke male sig selv så lyserød og mig som fanden på den onde hest!!! Men det bare så typisk ham så vi råbte og skreg af hinanden....endelig fik jeg ham også til at sige fra overfor mig, hvor han plejer at sætte sig ned og pive hvis jeg hoster.....groft sagt ;)

AI jeg er bare stadig så gal.....vi har aftalt at vi skal af med vores hund....den er et af mine store problemer fordi den fælder helt vildt og sviner helt vildt og manden passer og plejer den ikke - og støvsuger heller ikke eller vasker gulv medmindre han lige har fået en opsang fra "hans mor" (mig!) først :(

Er så træt af det!!!!!!!! Er så træt af at skulle være hans mor....er så træt af han ikke selv tager ansvar!!

Han skabte sig så helt åndssvag og sagde at hvis vi flyttede fra hinanden så tog han Emilie med, fordi hun var hans pige..... LOL

Ja ok....Vis mig dit kejsersnit-ar råbte jeg bare tilbage....tror han virkelig Statsforvaltningen tager en knapt 1½ årig pige fra hendes mor?!?

DEN havde han ikke lige tænkt over....

Nå men det endte med han græd, jeg græd.....han sku så ud og hente Jonas fra badminton, så han var nødt til at køre....og nu sidder jeg bare her og .....ja ingenting.....er helt húl indvendig....ved ikke hvad jeg føler, er bare træt....

Har lige fået brev fra Kolding sygehus angående Gastric bypass operationen, jeg skal ned og ha taget blodprøve i morgen i Kolding!! :s Hjælp det er langt bare for en blodprøve! Skal til samtale allerede næste uge....

Puh der er mange ting lige pt.....er bare træt :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kæreste Mette...

Jeg forstår dig fuldt ud, at du er enormt træt af at leve sådan, det ville tage pippet fra langt de fleste..

Jeg kan ikke lade være at tænke på om det ikke er bedre at Emilie vokser op med en glad mor, der godt nok ikke bor sammen med hendes far, end med en mor der konstant er sur og ked af det.. Jeg mener at hun har brug for dig, at du er glad og tilfreds og smilende og anerkendende over for hende :) Hun har ikke brug for en mor der er sur, irreteret og ked af det.. Håber du ved hvad jeg mener, det kan nemlig godt lyde lidt hårdt, når jeg sidder her og skriver det ned, men det er ikke ment sådan, så håber du kan følge mit argument :)

Og nej, jeg kunne ikke i min vildeste fantasi tro at statsamtet ville tage så lille en pige fra hendes mor.. Det er jo en form for trussel han kommer med, når han siger sådan noget, men han er naturligvis bange for ikke at se hende så meget og bange for at miste hende..Så jeg er sikker på det er en helt naturlig reaktion han kommer med..

:kram2 :kram2 :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvordan går det? Har din mand fået nyt arbejde ? Så i kan komme til på afstand fra hinanden

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er først d.17.2. Han skal til 2. Samtale om jobbet...

Indtil da lever vi vel bare igennem dagene...

Jeg synes det er super svært at finde gløden igen...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kæreste Mette...

Jeg forstår dig fuldt ud, at du er enormt træt af at leve sådan, det ville tage pippet fra langt de fleste..

Jeg kan ikke lade være at tænke på om det ikke er bedre at Emilie vokser op med en glad mor, der godt nok ikke bor sammen med hendes far, end med en mor der konstant er sur og ked af det.. Jeg mener at hun har brug for dig, at du er glad og tilfreds og smilende og anerkendende over for hende :) Hun har ikke brug for en mor der er sur, irreteret og ked af det.. Håber du ved hvad jeg mener, det kan nemlig godt lyde lidt hårdt, når jeg sidder her og skriver det ned, men det er ikke ment sådan, så håber du kan følge mit argument :)

Og nej, jeg kunne ikke i min vildeste fantasi tro at statsamtet ville tage så lille en pige fra hendes mor.. Det er jo en form for trussel han kommer med, når han siger sådan noget, men han er naturligvis bange for ikke at se hende så meget og bange for at miste hende..Så jeg er sikker på det er en helt naturlig reaktion han kommer med..

:kram2 :kram2 :kram2

Ups, har da slet ikke fået svaret på den her - Sorry!!

Tjo....helt ærligt så vil begge børnene klart ha det bedre med en glad mor, jeg ved bare ikke om jeg definitivt er klar til at sige farvel til deres far, eller om det kun er for en periode vi har brug for en pause.

Jeg er ikke god til at tilgive svigt for det gør mig kold og følelsesløs indvendigt, og jeg synes jo han har svigtet mig på rigtig mange måder....

Det han slf slet ikke enig i og kan slet ikke se det, en anden grund til jeg er gal på ham for jeg ejer jo MINE følelser og de ER ægte i min verden....

Så jeg går stadig og summer over om vi skal prøve at bo hver for sig eller hvad....

Jeg hælder mest til at blive sammen pt pga børnene......men man skal heller ikke blive sammen pga børnene, det er jeg selv et klart offer for af mine egne elendige forældre :(

Kan sagtens følge dit argument og du har også helt ret....

Jeg skal bare selv lige nå hen til den kant hvor det 100% definitivt er slut....indtil da må jeg se hvad fremtiden bringer nu da han måske snart skal starte i job! :D

Bare DET kan hjælpe vores forhold på vej!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tjo....helt ærligt så vil begge børnene klart ha det bedre med en glad mor, jeg ved bare ikke om jeg definitivt er klar til at sige farvel til deres far, eller om det kun er for en periode vi har brug for en pause.

Jeg er ikke god til at tilgive svigt for det gør mig kold og følelsesløs indvendigt, og jeg synes jo han har svigtet mig på rigtig mange måder....

Nu kender jeg dig- og jeg kender dét med at skulle tilgive. Du er hverken kold eller følelsesløs :kram2 Men du bliver dybt dybt skuffet og handlingslammet- det er følelser; dine følelser er helt intakte- ellers ville du ikke blive og kæmpe så hårdt. Det andet du kalder det, tror jeg nærmere er en forsvarsmekanisme for at undgå af skulle føle svigtet helt :kissDet han slf slet ikke enig i og kan slet ikke se det, en anden grund til jeg er gal på ham for jeg ejer jo MINE følelser og de ER ægte i min verden....

Han behøver skam heller ikke være enig, men han bør anerkende din følelse af at være blevet svigtet. Det er dét det handler om. Mænd og kvinder er meget forskellige følelsesmæssigt, og vi KAN bare ikke forstå hinanden altid. Men at anerkende, at den anden har følelserne bliver man nødt til, og jeg tror det er dét du har brug for i stedet for at han skal være enig med dig

Så jeg går stadig og summer over om vi skal prøve at bo hver for sig eller hvad....

Jeg hælder mest til at blive sammen pt pga børnene......men man skal heller ikke blive sammen pga børnene, det er jeg selv et klart offer for af mine egne elendige forældre :(

Kan sagtens følge dit argument og du har også helt ret....

Jeg skal bare selv lige nå hen til den kant hvor det 100% definitivt er slut....indtil da må jeg se hvad fremtiden bringer nu da han måske snart skal starte i job! :D

Der er ingen som helst tvivl om, at det er super super hårdt at gå op og ned af hinanden, når begge er sygemeldt. Det er stressende, opslidende og splittende- specielt når økonomien også spiller en væsentlig rolle. Jeg tror meget af det også handler om tillid. En tillid som du føler han har brudt, og med rette. Den skal opbygges igen, og det tager altså tid. Og det kræver andet og mere end "bare" at han finder et job :)

Bare DET kan hjælpe vores forhold på vej!

Og undskylder på forhånd, hvis jeg lyder rigtig træls- bare bed mig knytte :P

Men du ved jeg mener det godt- for jer alle.

De bedste tanker og :kram fra mig :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og undskylder på forhånd, hvis jeg lyder rigtig træls- bare bed mig knytte :P

Men du ved jeg mener det godt- for jer alle.

De bedste tanker og :kram fra mig :kiss

Vil ALDRIG bede dig knytte!! Du har så evig ret i alt hvad du skriver og ja, du rammer hovedet på sømmet igen! :) Tak min skønne og ja det kræver mere....det tager tid....hvor lang tid kan ingen sige....

Så det er sådan det står til nu!

KRAM

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først masser af krammer til dig! Det er bare den aller værste situation at stå i!

Det hele bliver bare så meget mere svært når der er børn involveret! Vil stemme i et af korene og sige at jeg tror også det ville bedre for jeres børn at have to glade forældre der var hver for sig, i stedet for to forældre der var sammen men aldrig glade.

Nu ved jeg ikke hvordan det har været før, men hvad jeg kan læse lyder det som i slet ikke kan finde ud af at kommunikere længere. Har i forsøgt par terapi? Kunne være det var det der skulle til.

Det og så ved jeg ikke om han trænger til et alvorlig spark. At se konsekvenserne af alt det der har været optakt til i lang tid. Hvis du nu tog ungerne og tog over til dine forældre i et par dage, eller lignende, så han kan se det er alvor. Måske han så fik et sæt nosser?

Jeg vil her til sidst citere den præst der viede os. Han kom med en rigtig god ting for os kvinder i sin tale til os som jeg tror du kan bruge rigtig godt!

"Der var en mand han klagede over at hans ægteskab gik så dårligt. At kærligheden var blevet koldt. Han havde en god ven som turde sige ham sandheden og han sagde det ligeud. Det er din egen skyld. De vover vi ikke så ofte at sige. Men denne mand havde set hvordan manden som klagede gjorde for lidt i det daglige.

Når konen sled med tøjvask for børnene eller løb stærkt for at nå det hele så havde han siddet passiv. han fik det at vide ligeud: Det er din egen skyld. Og fik det at høre: Når du ser din kone have tralvt så skal du rejse dig og hjælpe til. Vise din kærlighed i dagligdagens opgaver. Der bygger du kærlighedens fællesskab op.

Og denne mand var et mandfolk og gjorde efter det råd han fik. Kærlighed købes ikke. Den fødes i livet mellem mennesker der hvor man gensidigt hjælper hinanden. Den største gave vi kan give vore børn er at være dem en far og mor som elsker hinnden i dagligdagen"

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først masser af krammer til dig! Det er bare den aller værste situation at stå i!

Det hele bliver bare så meget mere svært når der er børn involveret! Vil stemme i et af korene og sige at jeg tror også det ville bedre for jeres børn at have to glade forældre der var hver for sig, i stedet for to forældre der var sammen men aldrig glade.

Nu ved jeg ikke hvordan det har været før, men hvad jeg kan læse lyder det som i slet ikke kan finde ud af at kommunikere længere. Har i forsøgt par terapi? Kunne være det var det der skulle til.

Det og så ved jeg ikke om han trænger til et alvorlig spark. At se konsekvenserne af alt det der har været optakt til i lang tid. Hvis du nu tog ungerne og tog over til dine forældre i et par dage, eller lignende, så han kan se det er alvor. Måske han så fik et sæt nosser?

Jeg vil her til sidst citere den præst der viede os. Han kom med en rigtig god ting for os kvinder i sin tale til os som jeg tror du kan bruge rigtig godt!

"Der var en mand han klagede over at hans ægteskab gik så dårligt. At kærligheden var blevet koldt. Han havde en god ven som turde sige ham sandheden og han sagde det ligeud. Det er din egen skyld. De vover vi ikke så ofte at sige. Men denne mand havde set hvordan manden som klagede gjorde for lidt i det daglige.

Når konen sled med tøjvask for børnene eller løb stærkt for at nå det hele så havde han siddet passiv. han fik det at vide ligeud: Det er din egen skyld. Og fik det at høre: Når du ser din kone have tralvt så skal du rejse dig og hjælpe til. Vise din kærlighed i dagligdagens opgaver. Der bygger du kærlighedens fællesskab op.

Og denne mand var et mandfolk og gjorde efter det råd han fik. Kærlighed købes ikke. Den fødes i livet mellem mennesker der hvor man gensidigt hjælper hinanden. Den største gave vi kan give vore børn er at være dem en far og mor som elsker hinnden i dagligdagen"

Vi har da vist lige skrevet til hinanden samtidigt! :)

1000 tak for dit besyv og fine vers!! Det tror jeg at jeg printer ud og hænger op på fjernsynet!! :D LOL ;) Hvor ER det rigtigt!! :)

Vi har fået det meget bedre!! Vi har været igennem så meget møg det sidste år og han var gået ned med stress og jeg med depression og får begge medicin for det, så det og alt det andet lort oveni var bare for meget....

Det var klart et råb om hjælp, da jeg lavede de her indlæg, men som det ser ud nu er vi ved at få styr på det økonomiske, og dermed slipper der nogle mega byrder fra vores skuldre, det ser ud til manden snart får et job, så

jeg også slipper for ham nogle timer hver dag ;) Bliver dejligt at få et liv igen for ham og dermed mig, for vi går rundt i samme "bur" hver evig eneste dag, dag ud og dag ind.....puhh.....

Men jeg skal lige ha printet det vers ud :) 1000 tak for det :) Kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

"Der var en mand han klagede over at hans ægteskab gik så dårligt. At kærligheden var blevet koldt. Han havde en god ven som turde sige ham sandheden og han sagde det ligeud. Det er din egen skyld. De vover vi ikke så ofte at sige. Men denne mand havde set hvordan manden som klagede gjorde for lidt i det daglige.

Når konen sled med tøjvask for børnene eller løb stærkt for at nå det hele så havde han siddet passiv. han fik det at vide ligeud: Det er din egen skyld. Og fik det at høre: Når du ser din kone have tralvt så skal du rejse dig og hjælpe til. Vise din kærlighed i dagligdagens opgaver. Der bygger du kærlighedens fællesskab op.

Og denne mand var et mandfolk og gjorde efter det råd han fik. Kærlighed købes ikke. Den fødes i livet mellem mennesker der hvor man gensidigt hjælper hinanden. Den største gave vi kan give vore børn er at være dem en far og mor som elsker hinnden i dagligdagen"

Smukt, smukt, smukt. Gav stof til eftertanke, så mange tak for det :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Mettemor.

Det er en trist situation at stå i.

Jeg døjer selv med en psykisk lidelse kaldet borderline og min kæreste har også en del stress eftersom han er blevet fyret fra arbejdet.

Vi kan også have nogle virkeligt hårdrejsende dage med skænderiger og irritabilitet og tit og ofte har bare gerne ville kyle ting i fjæset på ham.

Mange gange, hvis vi skændes kan han lave hundeøjne og være utroligt fraværende i diskussionen fordi som han selv siger "jeg rammer ham hårdt" - men oftest handler det om at vi skal gå i hvert vores rum, hvor jeg græder ud og så derefter sætter vi os ned og snakker om det stille og roligt.

Jeg har i et tidligere forhold erfaret at æggeuret er en god ting. Når tiden var til at man kunne snakke sammen, satte vi æggeuret på 5 min. og snakkede derefter, hvorefter den anden part bare skulle lytte og ikke komme med kommentarer før hans/hendes 5 min. kom til. Og det satte vi så 1 time af til - man måtte ikke hæve stemmen, havde man brug for en pause kunne man tage det, men samtalen i sig selv måtte kun varer 1 time - på den ene time skulle man ha' ytret sin mening og følte man derefter at man godt kunne snakke yderligere om det kunne man evt. gøre det senere på dagen når stemingen var lettet igen.

- to mennesker der skriger af hinanden, hører oftest ikke efter hvad den anden part siger, fordi de er så optagede af at få ytret deres egen holdning, så lyt til hinanden, giv hinanden kram - det er hårdt i starten fordi man føler man skal gøre alting selv, men jo mere din mand føler sig værdsat, jo mere tror jeg han vil åbne op for dig og få dig til at føle dig værdsat :)

Du fortjener nu stadig en krammer - ingen fortjener at sidde i sådan en situation - vær stærk og husk at lære at snakke sammen igen kan tage tid ;)

:kram :kram :kram

håber det var brugbart :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Held og lykke med at han får jobbet. Det håber jeg han gør og at det hjælper på det hele :kram :kram :kram :kram :kram :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Mettemor.

Det er en trist situation at stå i.

Jeg døjer selv med en psykisk lidelse kaldet borderline og min kæreste har også en del stress eftersom han er blevet fyret fra arbejdet.

Vi kan også have nogle virkeligt hårdrejsende dage med skænderiger og irritabilitet og tit og ofte har bare gerne ville kyle ting i fjæset på ham.

Mange gange, hvis vi skændes kan han lave hundeøjne og være utroligt fraværende i diskussionen fordi som han selv siger "jeg rammer ham hårdt" - men oftest handler det om at vi skal gå i hvert vores rum, hvor jeg græder ud og så derefter sætter vi os ned og snakker om det stille og roligt.

Jeg har i et tidligere forhold erfaret at æggeuret er en god ting. Når tiden var til at man kunne snakke sammen, satte vi æggeuret på 5 min. og snakkede derefter, hvorefter den anden part bare skulle lytte og ikke komme med kommentarer før hans/hendes 5 min. kom til. Og det satte vi så 1 time af til - man måtte ikke hæve stemmen, havde man brug for en pause kunne man tage det, men samtalen i sig selv måtte kun varer 1 time - på den ene time skulle man ha' ytret sin mening og følte man derefter at man godt kunne snakke yderligere om det kunne man evt. gøre det senere på dagen når stemingen var lettet igen.

- to mennesker der skriger af hinanden, hører oftest ikke efter hvad den anden part siger, fordi de er så optagede af at få ytret deres egen holdning, så lyt til hinanden, giv hinanden kram - det er hårdt i starten fordi man føler man skal gøre alting selv, men jo mere din mand føler sig værdsat, jo mere tror jeg han vil åbne op for dig og få dig til at føle dig værdsat :)

Du fortjener nu stadig en krammer - ingen fortjener at sidde i sådan en situation - vær stærk og husk at lære at snakke sammen igen kan tage tid ;)

håber det var brugbart :)

Tak for tips....Det er kun mig der råber i afmagt....han bliver helt paf og går totalt i forsvar.....men som sagt så har vi det meget bedre nu og er ved at finde gnisten igen :)

Har lige sendt ham afsted til jobsamtale!!!!!! HÅBER håber håber håber HÅBER han får det!!!!! :D

Kram

Held og lykke med at han får jobbet. Det håber jeg han gør og at det hjælper på det hele

Tak søde Pernille <3 Det er jeg sikker på det gør!! :D NUIII det er spændende!!!! :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

UHHH :D Håber virkeligt også på jeres vejne at han får det.. krydser alt hvad der kan krydses :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære Mette hvordan går det hjemme hos jer.

Har det hjulpet at din mand har fået job

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære Mette hvordan går det hjemme hos jer.

Har det hjulpet at din mand har fået job

Hej Marie, tak fordi du spurgte....

Ja....det gik jo ikke helt som planlagt det job!! :(

Han havde været til samtale 2 gange og den 2. gang havde de bedt ham starte allerede i mandags, hvilke han gjorde, dog var han ikke ansat i den stilling som kørende sælger, som de oprindeligt havde slået op, men han skulle selv være med til at definere den, idet han har så meget mere viden og erfaring end "bare det", så det skulle han bl.a. gøre om mandagen så de ku få underskrevet kontrakten. Fint nok, han kom lykkelig hjem fra arbejde ved 15 tiden og kl 20 om aftenen ringede hans kollega og sagde at han havde forelagt kontrakten for øverste chef, og de havde ikke budget til at ansætte ham alligevel....!!!! :o Jaja....så....det var det....Han brugte så lige 1½ - 2 døgn på at tude og har nu fået noget skrivearbejde fra en kammerat som han sidder og laver herhjemme pt....

Men altså jo, det går meget bedre end der i januar hvor jeg oprettede tråd nr 1.....de store problemer kommer sig af den dårlige økonomi som desværre følger med når 2 mennesker går sygemeldt over 1 år på samme tid :(

Men vi må se hvad det skrivearbejde udvikler sig til :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh Mette, jeg er ked af at høre det om mandens job. Hvor er det urimeligt :kram2 :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER