Hmm... Hvor finder man så lige manden i sit liv version 2.0?

[Annemb]

Hej piger.

Ved sgu ikke lige, om man kan sætte denne her i kategori "Sex og samliv", da det nok i højere grad er et spørgsmål om mangel på samme ;) .

Jeg var sammen med min eksmand, som også er far til mit barn, i 6 år og var ca. halvvejs i min graviditet, da han kom hjem (i det hus vi i øvrigt lige havde købt tre måneder forinden) og fortalte, at han havde mødt en anden, og at han altså derfor var nødt til at forlade mig. Røv og nøgler :numse ! Men her halvanden år senere er jeg bare rigtig lykkelig for at jeg er et kæmpefjols af en ægtemand "fattigere" og en fantastisk dejlig søn rigere. Så den del er jeg egentlig kommet over (så meget som man nu kommer over den slags).

Nu har jeg så en søn, der er 1 år, og jeg er ikke længere på barsel, solen skinner (ofte), og min søn er begyndt at være på en enkelt overnatning hos sin far hver 2. uge, så tanken om måske snart at finde mig en ny mand begynder for alvor at melde sig. Overskuddet og lysten er dukket op så småt, men hvordan dælen gør man så lige sådan noget? Det er virkelig længe siden, jeg har været på det marked, og på mange måder orker jeg det virkelig ikke rigtig, men han kommer jo nok ikke og ringer på døren helt af sig selv... Desværre!

Jeg bliver 30 år lige om lidt, og jeg sidder lidt med følelsen af, at alle de gode mænd er taget, og at det kun er alle tosserne der er tilbage. Forhåbentlig tager jeg virkelig fejl :prik , men hvor er det lige man går ud og finder ham, der lever op til mine "beskedne" krav? Som har løbet hornene af sig og er klar til at stifte familie, men godt kan "nøjes" med at være skøn papfar for min søn de næste 3-4 år? Som har styr på sit liv og som er sjov, kærlig, intelligent, lidt pæn at se på og alt det der?

Jeg er helt ærligt lidt lost i dette her, og det med at "score mænd" har faktisk aldrig været min spidskompetence! Hvis jeg selv skal sige det, er jeg vist ellers et ok parti, men jeg er virkelig ikke typen, der bare lige går over til en mand og siger daw. Derudover synes jeg så heller ikke lige jeg er løbet på ham der, jeg har haft lyst til at gå over og sige daw til...

Det jeg vil med min tråd, er vist bare at få et par fif til hvordan en singlemor på 30 finder manden i sit liv. Og måske høre nogle succeshistorier, om alle jeres veninder, søstre, kusiner, mødre eller whatever, som blev skilt og senere fandt en helt fantastisk mand, der bare tog deres børn til sig som deres egne :wub

Jeg samler på succeshistorier :tak

[Miss_matilde]

Kender dine tanker... er der mon ham nr. 2 et sted derude? Hmm Håber det...

Kan desværre ikke komme med de gode fif eller noget.. er selv der hvor jeg mangler en...

[SaraLK]

Altså jeg fandt jo min nuværende mand på nettet!

Der kan man "vælge og vrage" og "tjekke dem ud" inden man siger - Daw ;)

Synes da hel klart du skal se om det er noget for dig ;)

[louisef]

Ingen fif desværre, men en enkelt succeshistorie kan det da blive til :)

Min mor mødte min far på kollegiet som 19 årig, blev gift og fik mig som 22 årig, fik min lillesøster som 24, og blev skilt da lillesøster var 4 mdr, da far havde været til firmajulefrokost og fundet en anden.

Min mor flyttede tilbage til hvor hun kom fra, og tog roning op igen (hun roede en del da hun var yngre). I den lokale roklub mødte hun en 2 år yngre mand uden børn. Det tog vist lidt tid med festkysseri men de er ihvertfald stadig sammen i dag efter 19 år, gift, har fået 2 børn yderligere, og han har altid været en fantastisk far for os børn fra 'round one' :) så fantastisk at jeg i dag kalder ham far og han førte mig op af kirkegulvet i sommers :)

Håber det gav lidt håb :) er sikker på den rigtige mand er derude et sted! :)

[Forunderligt]

Tja en ting du skal gøre er i hvert fald at opsøge steder og situationer hvor du kunne forstille dig at du kunne møde en interessandt mand. Og så blir du nødt til at øve dig i at gå over og sige daw, det behøver jo ikke være med tanke om "resten af livet" det er noget lettere hvis du kan nøjes med at tænke "resten af denne time" når du skal hilse på en ny ;)

Jeg har aldrig haft det godt med dating sider, jeg syns det hurtigt blev for meget "dur ikke - væk!" fra både den ene eller anden kant - eller også blev det meget overfladisk og uforpligtende. Jeg har mødt en ex kæreste online på et chat sted som ikke var et score sted, og jeg har mødt min nuværende dejlige kæreste ved at spille World of Warcraft :rolleyes ikke lige hvad jeg havde forventet, men sådan startede vi altså med at lære hinanden at kende.

Jeg har hørt at "jobbet" er et meget populært sted at møde en evt partner, hvis det altså ikke var "på studiet". Ellers så find en hobby som mænd også dyrker eller en sport hvor du kan møde det andet køn? Fx synge i blandet kor eller gå til spansk eller salsa eller?

Held og lykke med at finde ham. Jeg er helt sikker på at han findes og du bare skal ud og sige daw ;)

[Guest]

Jeg er da sikker på der også er en fantastisk mand til dig derude :wub jeg har selv mødt min mand gennem farmerdating :P han er 10 år ældre end mig og var blevet skilt, da hans ekskone havde fundet en anden... Deres forhold havde varet i 10 år... Jeg kunne ikke ønske mig nogen anden end ham :7himmel

[Glossi]

Jeg kan også anbefale farmerdating ;) Har selv mødt min fantastiske mand derinde - selvom ingen af os rigtig er landmænd. Og han er virkelig den eneste ene.

[TroldeMor]

Ærgerligt at du bor i Jylland.... Kender ellers en sød single-fyr i Kbh. som passer godt til dine krav ;)

[Fister]

Mine voksne drenge-(mande)-venner har fundet deres udkårne på netdating. De var begge helt i slutningen af 20'erne, og har nu fundet de dejligste kvinder og der er 2 små sommerbabyer klar:) Jeg tolker det som, at de dels har fundet de rigtige og dels er klar til et stort ansvar forholdsvis hurtigt. Men det var ikke den første pige de stødte på, som blev den udkårne.

De andre to gutter mangler stadig en Frau - så kom du bare til KBH en tur.

[Annemb]

Kender dine tanker... er der mon ham nr. 2 et sted derude? Hmm Håber det...

Kan desværre ikke komme med de gode fif eller noget.. er selv der hvor jeg mangler en...

Tja.. Vi må satse på at der også er et par stykker derude til os :kiss. Jeg hepper på os!

[Annemb]

Altså jeg fandt jo min nuværende mand på nettet!

Der kan man "vælge og vrage" og "tjekke dem ud" inden man siger - Daw ;)

Synes da hel klart du skal se om det er noget for dig ;)

Jeg er bestemt ikke afvisende over for netdating, og det er altid dejligt at høre om folk, der har fundet kærligheden på den måde. Jeg har også luret en smule, og det virker jo til at være en rigtig god løsning for sådan en enlig mor som mig, der ikke har så mange muligheder for at komme ud :unsure . Jeg tænker bare, at det kan blive lidt "bestillingsliste-agtigt", hvor jeg hurtigt får valgt nogle mænd fra fordi de ikke lige er høje nok (jeg er selv 1,83, så det gør jo ikke noget, at de kan nå op til min mund, når de skal kysse mig :P ), eller fordi han ryger eller sådan noget. Omvendt tænker jeg også at jeg hurtigt selv vil blive valgt fra fordi jeg har et barn eller noget andet, der ikke lige passer ind i idealbilledet. Selv om mange nok vil være klar på at være papfar, hvis de forelsker sig i en pige med et barn, vil mange nok alligevel foretrække en pige uden barn, og på nettet får man alle oplysninger serveret med det samme. På den korte tid jeg har haft min profil, synes jeg så af en eller anden grund også ofte at det er nogle lidt ærgerlige typer, der skriver. Fx mænd i slut-40'erne/start 50'erne (det synes jeg altså er for gammelt - især fordi jeg godt kunne tænke mig et barn eller to mere med tiden), eller mænd, der er i forhold, eller mænd der springer direkte ud i spørgsmål om mine seksuelle præferencer ;) . Måske jeg bare har været lidt uheldig.. Jeg har i hvert fald ikke kastet håndklædet i ringen endnu, for der er da ingen tvivl om at mange par efterhånden møder hinanden på den måde. Jeg skulle måske også prøve ligefrem at kaste mig ud i at skrive først :)

[Annemb]

Ingen fif desværre, men en enkelt succeshistorie kan det da blive til :)

Min mor mødte min far på kollegiet som 19 årig, blev gift og fik mig som 22 årig, fik min lillesøster som 24, og blev skilt da lillesøster var 4 mdr, da far havde været til firmajulefrokost og fundet en anden.

Min mor flyttede tilbage til hvor hun kom fra, og tog roning op igen (hun roede en del da hun var yngre). I den lokale roklub mødte hun en 2 år yngre mand uden børn. Det tog vist lidt tid med festkysseri men de er ihvertfald stadig sammen i dag efter 19 år, gift, har fået 2 børn yderligere, og han har altid været en fantastisk far for os børn fra 'round one' :) så fantastisk at jeg i dag kalder ham far og han førte mig op af kirkegulvet i sommers :)

Håber det gav lidt håb :) er sikker på den rigtige mand er derude et sted! :)

Se sådan noget der, er jo bare skønt at læse :wub . Tak for det!

[Annemb]

Tja en ting du skal gøre er i hvert fald at opsøge steder og situationer hvor du kunne forstille dig at du kunne møde en interessandt mand. Og så blir du nødt til at øve dig i at gå over og sige daw, det behøver jo ikke være med tanke om "resten af livet" det er noget lettere hvis du kan nøjes med at tænke "resten af denne time" når du skal hilse på en ny ;)

Jeg har aldrig haft det godt med dating sider, jeg syns det hurtigt blev for meget "dur ikke - væk!" fra både den ene eller anden kant - eller også blev det meget overfladisk og uforpligtende. Jeg har mødt en ex kæreste online på et chat sted som ikke var et score sted, og jeg har mødt min nuværende dejlige kæreste ved at spille World of Warcraft :rolleyes ikke lige hvad jeg havde forventet, men sådan startede vi altså med at lære hinanden at kende.

Jeg har hørt at "jobbet" er et meget populært sted at møde en evt partner, hvis det altså ikke var "på studiet". Ellers så find en hobby som mænd også dyrker eller en sport hvor du kan møde det andet køn? Fx synge i blandet kor eller gå til spansk eller salsa eller?

Held og lykke med at finde ham. Jeg er helt sikker på at han findes og du bare skal ud og sige daw ;)

Tak for svar :) . Jeg har lidt de samme tanker omkring netdating, men jeg tænker jo også at det er lidt oplagt, når jeg ikke så godt lige kan begynde at gå til en hel masse ting i fritiden pga. min søn. Jeg er faktisk lige startet på nyt job efter endt barsel, og vi er omkring 800 medarbejdere, så der burde være potentiale, skulle man mene. Dem jeg er stødt på indtil videre har dog haft sådan nogle flotte skinnende fingerringe på, meeeen mon ikke der er en enkelt eller to iblandt der ikke har det, når jeg lige får kigget mig lidt mere omkring ;). Så skal jeg bare lige have øvet mig i at sige daw (er i øvrigt heller ikke så fokuseret på for evigt, når der bare lige skal siges daw, men det ville da være en dejlig bonus, hvis han nu viste sig at være rigtig skøn). :P. Ellers må jeg igang med at spille World og Warcraft :P

[Annemb]

Jeg er da sikker på der også er en fantastisk mand til dig derude :wub jeg har selv mødt min mand gennem farmerdating :P han er 10 år ældre end mig og var blevet skilt, da hans ekskone havde fundet en anden... Deres forhold havde varet i 10 år... Jeg kunne ikke ønske mig nogen anden end ham :7himmel

Jeg kan også anbefale farmerdating ;) Har selv mødt min fantastiske mand derinde - selvom ingen af os rigtig er landmænd. Og han er virkelig den eneste ene.

Sjovt (og skønt) at I begge har fundet jeres mænd gennem Farmerdating. Det ville nok umiddelbart ikke falde mig ind at kigge der, fordi jeg tænker, det er noget med at flytte langt ud på landet for at bo med en mand, man aldrig ser, fordi han har alt for travlt med bedriften og aldrig kan holde ferie, fordi det hele skal passes, men sådan er det tilsyneladende ikke nødvendigvis - dejligt :).

[Annemb]

Ærgerligt at du bor i Jylland.... Kender ellers en sød single-fyr i Kbh. som passer godt til dine krav ;)

Mine voksne drenge-(mande)-venner har fundet deres udkårne på netdating. De var begge helt i slutningen af 20'erne, og har nu fundet de dejligste kvinder og der er 2 små sommerbabyer klar:) Jeg tolker det som, at de dels har fundet de rigtige og dels er klar til et stort ansvar forholdsvis hurtigt. Men det var ikke den første pige de stødte på, som blev den udkårne.

De andre to gutter mangler stadig en Frau - så kom du bare til KBH en tur.

Hehe. Hvor er I søde :) . Det er da vist i Kbh. det sker, meeen jeg må nok hellere blive hvor jeg er - eller i hvert fald i nærheden. Han dukker forhåbentlig op lige pludselig, men der skal nok lige kysses et par frøer (igen :P ).

[Guest]

Sjovt (og skønt) at I begge har fundet jeres mænd gennem Farmerdating. Det ville nok umiddelbart ikke falde mig ind at kigge der, fordi jeg tænker, det er noget med at flytte langt ud på landet for at bo med en mand, man aldrig ser, fordi han har alt for travlt med bedriften og aldrig kan holde ferie, fordi det hele skal passes, men sådan er det tilsyneladende ikke nødvendigvis - dejligt :).

Mit indtryk er faktisk at Farmerdating startede som sådan noget for folk der boede i jylland generelt :unsure, men at det nu stadig er sådan lidt fri fra de der for lækker til love typer!

[Maustique]

HVIS du går igang med netdating, så bare gør dig selv den tjeneste at lade være med at sætte for mange krav op.

Min elskede mand ville være blevet vraget på næsten samtlige af mine krav: ikke etnisk dansker, to børn fra tidligere, fraskilt, ryger (på det tidspunkt), ingen lang uddannelse osv osv...

Nogle gange arragerer de sådan nogle komsamner/fester for singler - det kunne måske være en ide (kemi kan man altså bare bedst mærke, når man står overfor mennesker)

[Trumpf]

Jeg mødte min kæreste på netdate - nu har vi været sammen i snart 2½ år og vi skal flytte sammen til august :)

[Guest]

Jeg mødte min mand via dating.dk; og han matchede alle mine krav undtagen højden :lol

Man skal jo indtaste noget standard så jeg valgte bare 1.70 og han er altså 1.67 ;)

Men der var godt nok også mange fjolser derinde...

[Annemb]

HVIS du går igang med netdating, så bare gør dig selv den tjeneste at lade være med at sætte for mange krav op.

Min elskede mand ville være blevet vraget på næsten samtlige af mine krav: ikke etnisk dansker, to børn fra tidligere, fraskilt, ryger (på det tidspunkt), ingen lang uddannelse osv osv...

Nogle gange arragerer de sådan nogle komsamner/fester for singler - det kunne måske være en ide (kemi kan man altså bare bedst mærke, når man står overfor mennesker)

Det har jeg også selv tænkt over, og af samme grund har jeg heller ikke opstillet en hel masse krav i min profiltekst (omend de nok stadigvæk lever i en eller anden form i mit hoved). Jeg vil så sige, at jeg ikke som sådan har krav til uddannelse, etnicitet, rygevaner, børn osv. Jeg tænker mere over hvilken personlighed, jeg søger, men samtidig må jeg jo indrømme at jeg ville foretrække en ikke-ryger, der ingen børn (eller max. et barn) har (udelukkende fordi jeg gerne selv vil have flere børn, og tanken om en fælles børnefolk på 5 virker som en lidt stor mundfuld), og som har taget en eller anden form form uddannelse (ikke nødvendigvis noget fancy, men jeg synes alligevel, at det spiller en rolle, at han har taget stilling til sit arbejdsliv).

Jeg har også overvejet, om man skulle finde sådan nogle arrangementer for singler. Jeg hørte en radioreklame om et eller andet de kalder "events for singler", mener jeg. Det var måske værd at tjekke ud :)

[Annemb]

Jeg mødte min kæreste på netdate - nu har vi været sammen i snart 2½ år og vi skal flytte sammen til august :)

Skønt :wub

[Annemb]

Jeg mødte min mand på hjertedating.dk som var (er?) en hjemmeside for kristne, hvilket jeg synes var fedt fordi tro betyder meget for mig.

Han ville også være blevet valgt fra hvis jeg fulgte alle mine krav, fordi han var arbejdsløs og ikke havde uddannelse. Havde skrevet med alt for mange mænd som bare ikke havde ambitioner i livet og det er vigtigt for mig.

Så je ville også sige at man liiiige skal give det en chance, og så længe man skriver sammen på nettet har man jo ikke nødvendigvis valgt til eller fra :-)

Ja, det er da smart, at der efterhånden findes ret mange lidt mere specialiserede datingsites for mennesker med en bestemt interesse eller lign.

Og ja, du har ret i, at man jo ikke behøver at love hinanden en hel masse bare fordi man udveksler et par breve for at finde ud af lidt mere om hinanden :)

[Annemb]

Jeg mødte min mand via dating.dk; og han matchede alle mine krav undtagen højden :lol

Man skal jo indtaste noget standard så jeg valgte bare 1.70 og han er altså 1.67 ;)

Men der var godt nok også mange fjolser derinde...

Det er også på dating.dk, jeg kigger, og så har jeg luret lidt på elitedaters.dk. Jeg synes dog, at det kan virke en smule snobberi-agtigt med en datingside, der kun retter sig mod veluddannede mennesker, og alene sidens beskrivelse af sig selv, får mig næsten til at kaste lidt op i munden, men det ser nu alligevel ok lovende ud. Du har nemlig ret i, at der er ret mange fjolser på dating.dk :ba , men det virker heldigvis også som om, der er mange helt almindelige søde og rare mænd. Jeg har nærmest indtrykket af at 50% af alle singler på min alder efterhånden har en datingprofil et eller andet sted.

Først og fremmest har jeg besluttet mig for at være tilstede for at holde mine muligheder åbne, men samtidig nyde mit liv og nu'et, som heldigvis er ret dejligt, som det er. Det ville jo være ret trist bare at gå rundt i en eller anden venteposition indtil Mr. Right dukker op :gp.

[Mistel]

Det er også på dating.dk, jeg kigger, og så har jeg luret lidt på elitedaters.dk. Jeg synes dog, at det kan virke en smule snobberi-agtigt med en datingside, der kun retter sig mod veluddannede mennesker, og alene sidens beskrivelse af sig selv, får mig næsten til at kaste lidt op i munden, men det ser nu alligevel ok lovende ud. Du har nemlig ret i, at der er ret mange fjolser på dating.dk :ba , men det virker heldigvis også som om, der er mange helt almindelige søde og rare mænd. Jeg har nærmest indtrykket af at 50% af alle singler på min alder efterhånden har en datingprofil et eller andet sted.

Først og fremmest har jeg besluttet mig for at være tilstede for at holde mine muligheder åbne, men samtidig nyde mit liv og nu'et, som heldigvis er ret dejligt, som det er. Det ville jo være ret trist bare at gå rundt i en eller anden venteposition indtil Mr. Right dukker op :gp.

Jeg har da også mødt min mand på et datingsite - og til august har vi været gift i 2 år. Så det kan sagtens lade sig gøre! :)

Men jeg synes også, det er rigtig hårdt, fordi man - eller i hvert fald jeg - nemt kommer til at kysse rigtig mange frøer! Så det er noget man skal gøre på et overskud, og ikke fordi man er et sted i sit liv, hvor man "bare" har brug for bekræftelse. (Selvom det sgu er et reelt nok behov!)

Mht. Elitedaters - been there, done that - der er helt sikkert søde fyre derinde også. Og jeg har helt sikkert bare været uheldig - men lad mig sige det på den måde - bare fordi man har magtet at sidde på skolebænken i mindst 4 år, eller hvad det nu er, de forlanger, så er det på INGEN måde garanti for, at man er et ordentligt, betænksomt mennesker, der har bare MINIMUM af styr på sig selv. Aldrig har mødt så mange barnlige, ufokuserede, er lige kommet ud af et laaangt forhold for 10 sekunder siden, njarh, jeg har måske glemt at nævne at jeg stadig er gift - typer som på Elitedaters. Ingen nævnt, ingen glemt! ;)

Men omvendt oprettede jeg også selv en profil oven på et totalt knust hjerte, hvor jeg bare overhovedet ikke skulle møde nogen som helst og min mand i øvrigt lige så. Derfor gav det selvfølgelig totalt god mening at betale temmelig mange penge for at blive medlem af parship, tror jeg det hed... ;) Gift, det blev vi, og nu venter vi vores første barn :loveshower

[Annemb]

Jeg har da også mødt min mand på et datingsite - og til august har vi været gift i 2 år. Så det kan sagtens lade sig gøre! :)

Men jeg synes også, det er rigtig hårdt, fordi man - eller i hvert fald jeg - nemt kommer til at kysse rigtig mange frøer! Så det er noget man skal gøre på et overskud, og ikke fordi man er et sted i sit liv, hvor man "bare" har brug for bekræftelse. (Selvom det sgu er et reelt nok behov!)

Mht. Elitedaters - been there, done that - der er helt sikkert søde fyre derinde også. Og jeg har helt sikkert bare været uheldig - men lad mig sige det på den måde - bare fordi man har magtet at sidde på skolebænken i mindst 4 år, eller hvad det nu er, de forlanger, så er det på INGEN måde garanti for, at man er et ordentligt, betænksomt mennesker, der har bare MINIMUM af styr på sig selv. Aldrig har mødt så mange barnlige, ufokuserede, er lige kommet ud af et laaangt forhold for 10 sekunder siden, njarh, jeg har måske glemt at nævne at jeg stadig er gift - typer som på Elitedaters. Ingen nævnt, ingen glemt! ;)

Men omvendt oprettede jeg også selv en profil oven på et totalt knust hjerte, hvor jeg bare overhovedet ikke skulle møde nogen som helst og min mand i øvrigt lige så. Derfor gav det selvfølgelig totalt god mening at betale temmelig mange penge for at blive medlem af parship, tror jeg det hed... ;) Gift, det blev vi, og nu venter vi vores første barn :loveshower

Jeg kunne helt sikkert også godt komme til at kysse pænt mange frøer. Sjovt nok en metafor jeg selv brugte i talen til min eksmand til vores bryllup, hvor jeg troede jeg nu havde fundet prinsen... Nu er man så der igen. For mig handler det ikke om, at jeg har brug for bekræftelse nu. Jeg vil rigtig gerne finde ham jeg skal være sammen med resten af livet, og det bliver vist lidt af en opgave. Men jeg er klar til det, og min søn er ved at have en "passende" alder - jeg vil jo også gerne finde ham, mens min søn er forholdsvist lille, så ham i bedste fald kunne blive den skønne papfar, der har været i hans liv al den tid han kan huske, når han bliver større. Jeg vil også gerne have et barn nr. 2 sådan inden for de næste 2-4 år, og med en skilsmisse i baggagen, vil jeg nok ikke lige kaste mig ud i en graviditet før jeg føler mig meget sikker på ham, der skal være faren - selv om der stadigvæk aldrig er garantier. Det har jeg da lært på den hårde måde, må man sige ;) . Det bliver vist en tidskrævende opgave det her med at finde Mr. Right, men jeg bilder mig selv ind at jeg er (blevet) en ret god menneskekender, der er god til at læse mellem linjerne og opsnappe signaler, der tyder på at "han" ikke er noget for mig. Tiden vil vise om jeg har ret i det ;) .

Puha dine erfaringer med elitedaters lyder da ikke for opmuntrende :blink ! Jeg synes nu også godt det kan virke som om, alle mænd derinde har travlt med at skulle opleve alt i verden (og hele verden) og søger spontanitet osv. + bruger al fritid på sport, venner osv. Det ville sikkert også være fint, hvis ikke jeg havde en søn på 1 år. Spontanitet er da helt sikkert fint, men jeg er jo ikke lige den, der fra det ene øjeblik til den anden smider alt hvad jeg har i hænderne for at rejse jorden rundt eller whatever. Og nej, x antal år på skolebænken gør bestemt ikke i sig selv en fantastisk kommende mand. Jeg håbede bare at jeg måske kunne sortere tagehorn (a la "se-lige-min-store-steoridepumpede-og-tribaltatoverede-overkrop-her-på-mit-profil-billede-som-er-taget-med-min-iPhone-i-badeværelsespejlet" suk!) fra.

Men fantastisk at høre om din "happy ending" - there is hope yet :biglove . Parship - måske det skal tjekkes ud?