Fru Fe

Hjemmefødsel - i tvivl efter omverdenens kommentarer

15 indlæg i dette emne

ÅÅåh, jeg er bare sådan i tvivl. I tvivl om jeg skal gå efter det jeg helst selv vil og har villet igennem hele graviditeten. Eller om jeg skal gå efter det andre fortæller mig er bedst.

Jeg har hele tiden - også før jeg blev gravid - drømt om at få en hjemmefødsel hvor der var ro på og hvor jeg bragte mit barn til verden i rolige omgivelser i et roligt tempo, uden stress og pres fra hospitalsverdenen og uden kraftigt lys og vestimulering og bedøvelse.

Mine forældre og min bror er meget betænkelige ved det. Generelt har holdningen været at jeg aldrig ville kunne tilgive mig selv hvis noget går galt under fødselen, som ikke kan afhjælpes hurtigt nok, fordi vi er hjemme.

Her til aften talte jeg i telefon med mine forældre. De fortalte mig om da min yngste bror blev født, om hvordan fødselen var gået godt indtil pressefasen, hvor hjertelyden dykkede drastisk og der blev gjort hastigt klart til akut kejsersnit - og stort set mens kirug og narkoselæge gjorde klar kom min bror til verden i to kraftige presseveer. Han skulle stimuleres noget efter fødselen, og mine forældre har altid haft en lille tvivl om han på et tidspunkt fik for lidt ilt, og det måske er derfor han har været ldt langsommere i det, bl.a. i sin skolegang. De oplevede det meget voldsomt og siger at de aldrig ville kunne have tilgivet sig selv, hvis de havde valgt at føde hjemme og han så ikke var kommet hurtigt nok ud og var kommet til at mangel ilt eller værre endnu. Det sidder stadig i dem her 20 år efter.

Min mand ser helst vi føder på sygehuset, men er også ok med hjemmefødsel hvis det er det jeg helst vil.

Jeg synes det er hårdt at få de fortællinger. Jeg har selv tillid til mig selv som fødende kvinde - selv om jeg aldrig har prøvet det før. Jeg har en forestilling om at det kommer til at gå godt og at jeg godt kan føde og det er den indstiling jeg gerne vil gå ind i fødselen med. Men alt det her gør mig bange. Jeg synes det er et hårdt ansvar at skulle bære. Hvis jeg vælger hjemmefødsel, tror jeg ikke jeg ville kunne undgå at have mine forældres frygt i baghovedet. Og det i sig selv tror jeg kan være hæmmende.

Samtidig vil jeg så gerne have den ro på, jeg tror det ville give mig at føde hjemme.

Vi er med i en kendt jordemoder ordning. Det oplever jeg rigtigt godt. Har kun været til én jordemoderkonsultation endnu. Jordmoderteamet dér har også mange erfaringer med hjemmefødsler, også hos førstegangsfødende. Men jeg synes det er svært. Det er somom ligegyldigt hvad jeg vælger, sætter jeg som minimum mig selv under et hårdt pres - enten fordi jeg bare skal have den perfekte fødsel hjemme, hvis jeg vælger hjemmefødselen. Og hvis jeg vælger hospitalet tilsidesætter jeg at lytte til mig selv.

Det er godt at skrive det hele ned. Det giver lige lidt mere klarsyn. Jeg kunne forestille mig at det nok ender med at vi planlægger hospitalsfødsel. Jeg mærker bare et lille stik i hjertet ved at vælge hjemmefødselen fra.

Hvad tænker I om hjemmefødsel / ikke hjemmefødsel?

Og i hvilken grad påvirker jeres families fødselshistorier jer og jeres valg omkring fødselen?

Vil blive meget glad for jeres kommentarer.

Kh Fru Fe

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Jeg syntes du skal lytte til dig selv

Vi fik MANGE af de samme kommentarer da vi valgte hjemmefødsel første gang(det blev desværre ikke sådan da vandet var grønt) men det er Jeres fødsel

Der er INTET belæg for at det er farligere at føde hjemme vs. at føde på sygehuset og hvis I så også bor ok tæt på sygehuset så I nemt kan blive overført HVIS der skulle ske noget uventet så syntes jeg du skal glemme alle de skræk historier!

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har også været i tvivl mange gange om hjemmefødsel eller ej. Jeg har født 4 børn og alle er født på hospital, men jeg har haft lysten til hjemmefødsler og har læst og lært så meget jeg kunne om emnet. Hver gang er jeg dog endt med, at selv om en hjemmefødsel er et "naturligt" valg er der bare en lille smule mere tryghed omkring "hvad nu hvis" situationer, når jeg er på hospital. Og jeg syns jeg har haft 4 fantastiske fødsler, hvor jeg stort set har fået alle ønsker opfyldt og har fået "min naturlige fødsel" hver gang. Det største minus for mig har egentlig været det at skulle bevæge sig fra hjem til hospital mens jeg var i fødsel, det er ikke rart at skulle køre i bil og elevator osv med veer, det må være rart at slippe for som hjemmefødende. Mange bruger argumentet for hjemmefødsel, at de føler fødslen er mere "deres" fordi de er i hjemmet og jordemoderen er gæst - jeg har hver gang følt at fødslerne blev "mine" fordi jeg blev hørt og set af mine jordemødre, og havde forberedt mig på hvad jeg ønskede og skrevet "ønskeseddel" til fødslen, og det var for mig lige så godt på hospital som hjemme. Eller med andre ord, når jeg er i fødsel så betyder det faktisk ikke ret meget for mig hvor eller med hvem jeg er, når bare jeg har ro og tryghed til at lade det ske som sker.

Jeg har selv oplevet at bløde meget kraftigt efter en fødsel, da var jeg rigtig glad for at være på hospital så jeg kunne blive behandlet med det samme. Det er rigtigt at ting meget hurtigt kan udvikle sig omkring en fødsel, men jeg har meget stor tillid til at jordemødrene kan se hvornår det er trygt at føde hjemme og hvornår det er bedst at ta på hospitalet.

Jeg håber du får tænkt og mærket rigtig godt efter så du kan ta den rigtige beslutning om hvor og hvordan du gerne vil føde.

:goodluck

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor tæt på hospitalet bor i? Hvis i ikke bor mere end et par minutter derfra, vil det i princippet tage lige så lang tid for jer at komme afsted mod hospitalet, hvis det skulle gå galt, som det ville tage at få tilkaldt en læge eller lignende til stuen. Men bor i 30 minutter derfra er der langt, hvis det ikke går efter planen.

Hvilket hospital skal du føde på, hvis du vælger hospitalfødsel? Nogle hospitaler har jordemoder på under hele fødslen, mens man er mere overladt til sig selv på andre hospitaler, hvor jordemoderen så kun vil være der, hvis man tilkalder hende, eller hun vurderer, at man har brug for det. I de sidstnævnte tilfælde tror jeg faktisk det kan være sikrere med en hjemmefødsel, hvor jordemoderen vil være der hele tiden.

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes du skal gøre det DU føler mest for... og så er det jo det valg du har taget... og med det følger så forskellige konsekvenser... ;)

Jeg synes ideen med en hjemmefødsel er super god, og jeg er da også helt sikker på man slapper bedre af hjemme... og jeg har aldrig kikket skævt eller tænkt mærkeligt om folk der valgte hjemmefødsel :)

Vi bor 45 min fra nærmeste syghus med fødeafdeling, så vi valgte meget bestemt at vi ville føde på sygehuset.

Min fødsel var en lang og slidsom en.. og havde vi valgt hjemmefødsel, var vi sikkert blevet bedt om at tage på hospitalet da det var en lang affære, jeg fik feber osv.. Så set i bakspejlet så valgt vi rigtig ved sygehusfødsel, for vores vedkommende... jeg endte også med at miste 2,5 l blod da moderkagen var kommet ud, og måtte på OP for at blive tjekket og syet sammen efter bristning. Så jeg er helt sikker på at vi aldrig får tanker om hjemmefødsel ved næste barn :)

Jeg synes at du skal vælge det du synes er bedst for jer, og så skal det nok blive en god oplevelse for jer :) Der er jo heller ingen der siger at der nettop for jer skal komme komplikationer.. og vi behøver jo ikke altid tage sorger på forskud... :)

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lyt til dig selv og tag en snak med din jordemoder. Det er dig der føder - ikke dine forældre eller din bror.

Der er lavet meget store og meget omfattende undersøgelser af hjemmefødsler - især i Holland. Og der er ikke fundet NOGET SOM HELST belæg for, at det skulle være farligere at føde hjemme end på et hospital - hverken for mor eller barn. Selv når man korrigerer for, at det generelt er de sunde graviditeter, der ender med en hjemmefødsel. Tværtimod viser det langt færre klip, kejsersnit, ve-stimulerende og andre indgreb. Tag eventuelt og vis din familie de undersøgelser - så de i det mindste (hvis de SKAL diskutere med) kan diskutere på et informeret grundlag..

I min verden er der en jordemoder, der overvåger en konstant og som ikke har andre fødende at se til (jeg har hørt om flere af mine veninder, der har ligget helt alene på en hospitalsstue i timer ad gangen). Men bliver overflyttet til hospitalet ved det mindste tegn på mulige komplikationer... Det virker mere sikkert for mig :)

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Selv ville jeg aldrig vælge en hjemmefødsel, da jeg simpelthen ville være for bange for at der skulle ske noget, som krævede hospitalshjælp. Men når dét så er sagt, så synes jeg at du skal vælge lige præcis dét du har det bedst med!

Min veninde fødte hjemme (førstegangsfødende). Hun var i aktiv fødsel i lidt over 2 døgn, men beskriver det stadig som en drømmefødsel. Hendes datter stod skævt, men jordmoderen havde et eller andet spøjst trick med et tørklæde som blev bundet rundt om livet, og så blev der rystet på en bestemt måde - og det fik den lille til at rette sig. Hun fødte i vand midt i deres stue, med hele familien omkring sig - præcis som hun havde drømt om.

Hun er blevet fortalt, at hvis hun havde født på hospital ville hun havde fået ve-stimulerende, og var formodentligt endt i kejsesnit pga den skæve stilling.

Håber du lytter til dig selv, og ikke beslutter dig ud fra hvad andre synes du bør gøre :)

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville være bange for en hjemmefødsel, tror jeg, men vi har også en times kørsel til sygehuset, så skulle der ske noget, kunne jeg ikke komme hurtigt derhen.

Bortset fra det, kom tanken slet ikke til mig, da jeg i første graviditet havde for højt blodtryk og irregulære antistoffer, så både jeg og barnet skulle overvåges meget nøje. Denne gang venter jeg tvillinger, så der er en hjemmefødsel også udelukket...

Måske ville jeg have tænkt over det, hvis det havde været en reel mulighed for mig...

Hør på dig selv, og hvad du føler for. Bliver angsten dog for stor, så er sygehuset nok det bedste valg, for som du selv skriver, kan angst hemme et afslappet og roligt fødselsforløb!

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh, kender alt for godt dine tanker. Jeg er godt nok ikke så langt i graviditeten endnu (knap 14 uger), så fødslen er stadig lidt langt ude i fremtiden og vi har derfor ikke snakket så meget om det endnu. Men allerede første gang jeg fødte spøgte tanken om en hjemmefødsel. Dog valgte vi det fra, da min kæreste ikke var med på ideen, især fordi det var føste gang. Så jeg fødte på Skejby. Selve fødslen var god - naturlig og stille og rolig, omend jeg bestemt ikke var begejstret for min jordemoders indsats og hendes manglende opbakning og forståelse...! Åhh...!

Men altså jeg glæder mig til at føde igen, og har en inderlig lyst til at det skal foregår herhjemme... Min kæreste er stadig ikke helt med på ideen, tror jeg... men kan omvendt nok godt 'overtales'! Men han har nævnt netop det med, at hvad nu hvis noget går galt, at jeg mister meget blod eller lign... er vores beslutning så forsvarlig?!

Jeg tror, vi skal læse, undersøge, snakke osv. om risici, praktiske ting, veje for og imod hundrede gange... og i sidste ende skal JEG mærke efter... hvad vil tror JEG, vil give mig den tryggeste fødsel? Derfor tænker jeg også, du skal lytte mest til dig selv. Og så tror jeg det er vigtigt at huske på, at man jo godt kan vælge at komme på hospitalet, når fødslen er i gang, hvis man alligevel ikke synes det er trygt eller rart at være derhjemme!

Hvordan er du iøvrigt kommet med i 'Kendt jordemoder'-ordningen? Jeg læste om det på nettet på Skejbys hjemmeside, men der står ikke rigtig om det er et tilbud til få udvalgte, eller noget man fx kan ønske at være med i?! Tænker man måske automatisk kommer med i det, hvis man ønsker hjemmefødsel, eller?

Pøj pøj med beslutningen!

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

årh ja at bevæge sig med veer er IKKE skægt. køreturen til sygehuset står også for mig som anti-sjovt!

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har født min første på sygehus og den næste som hjemmefødsel og denne gang er der også planlagt hjemmefødsel.

Jeg havde som sådan en god fødsel på sygehuset, men nåede bare ikke at være der så længe, og synes absolut ikke køreturen derind med begyndende presseveer var sjov.

For det første "må" man ikke føde hjemme hvis ikke ens graviditet er gået planmæssigt og vurderes normal og barn og mor er sund og rask. Alle risikograviditeter bliver flyttet til sygehus allerede i løbet af graviditeten.

Ofte er der en anden ro på en hjemmefødsel, og når moderen er rolig og tryg så virker veer og hormoner som regel bedre. Moderen er også mange gange mere aktiv hjemme, frem for at ligge i en hospitalsseng, hvilket også fremmer vearbejdet. Og derhjemme giver man ofte den fødende/veerne den tid der skal til, hvor man på sygehus hurtigere griber ind med fx ve-drop. Vepauser er fx naturlige under en fødsel og ufarligt sålænge baby har det godt, og veerne går i gang igen når moderen har hvilet lidt.

Man flytter altid på sygehus hvis der er tegn på kompliceret fødsel, fx ved påvirket hjertelyd eller grønt fostervand eller at moderen simpelthen ønsker det fx pga ønske om epidural. Der er ingen jordemoder som ønsker at stå i en kompliceret fødsel derhjemme, og de har stor erfaring og skal nok sige til i god tid. Og de kan altid ringe til kollegaer og læger for at få råd. Og problemer viser sig stort set altid i god tid, så man kan nå på sygehus inden selve fødslen.

Jordemoder kommer også altid forberedt. Det er altså ikke kun kogende vand og håndklæder man skal bruge ved en hjemmefødsel. De har udstyr med til redde både mor og barn. De har ilt, de kan lægge drop og give væske ved fx blødning hos mor. De har medicin med til fx at få livmoder til at trække sig sammen, maske til vejrtrækning til både mor og barn, de har sug til baby osv. Næsten alt hvad der findes på en alm fødestue. Dernæst har jeg aldrig hørt om hjemmefødsel hvor det gik helt galt med hverken mor eller barn. Og alle undersøgelser viser også som tidl nævnt at hvis graviditeten er normal så er det ligeså sikkert som hospitalsfødsel.

Fordel er også at der efterhånden mange steder er kendt jordemoder ved hjemmefødsler, hvilket gør hele situationen mere tryg. Og jordemoder er der jo under hele forløbet, modsat på et sygehus hvor hun kan havde adskillige fødende. Og det er altså helt legalt at starte det hele som hjemmefødsel og så på et tidspunkt sige at nu vil man gerne på sygehuset, måske hvor man ellers ville have taget på sygehus hvis ikke man føler sig tryg. Og så følger din egen personlige jordemoder bare med på sygehuset og i fortsætter der.

Men til sidst vil jeg sige tag en snak med din jordemoder og tag evt din mor og mand med for at få en snak. Og det allervigtigste er at du føler dig tryg ved din beslutning. En hospitalsfødsel kan være ligeså god som hjemmefødsel. Men vil sige at har man først prøvet en hjemmefødsel så gør man det gerne igen :-)

Dejligt indlæg... Glæder mig til at prøve det...

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes du skal gå efter en hjemmefødsel, men jeg synes du skal være sikker på din mands opbakning til en hjemmefødsel, så en eventuel utryghed fra ham ikke vil smitte af på dig. Desuden skal du nok tage en beslutning om at lægge dine forældres bekymringer (og nu dine) på hylden, ellers tror jeg det kan give problemer. Jeg fik akut KS første gang og er derfor blevet frarådet hjemmefødsel - ville ellers rigtig gerne. Nu viser det sig så også at lillefisen ikke ligger som han skal, så jeg får slet ikke lov. Synes også du skal have transporttiden til sygehuset i bagtankerne, men snak med en hjemmefødselsjordmoder inden I beslutter jer endeligt.

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har født min første på sygehus og den næste som hjemmefødsel og denne gang er der også planlagt hjemmefødsel.

Jeg havde som sådan en god fødsel på sygehuset, men nåede bare ikke at være der så længe, og synes absolut ikke køreturen derind med begyndende presseveer var sjov.

For det første "må" man ikke føde hjemme hvis ikke ens graviditet er gået planmæssigt og vurderes normal og barn og mor er sund og rask. Alle risikograviditeter bliver flyttet til sygehus allerede i løbet af graviditeten.

Ofte er der en anden ro på en hjemmefødsel, og når moderen er rolig og tryg så virker veer og hormoner som regel bedre. Moderen er også mange gange mere aktiv hjemme, frem for at ligge i en hospitalsseng, hvilket også fremmer vearbejdet. Og derhjemme giver man ofte den fødende/veerne den tid der skal til, hvor man på sygehus hurtigere griber ind med fx ve-drop. Vepauser er fx naturlige under en fødsel og ufarligt sålænge baby har det godt, og veerne går i gang igen når moderen har hvilet lidt.

Man flytter altid på sygehus hvis der er tegn på kompliceret fødsel, fx ved påvirket hjertelyd eller grønt fostervand eller at moderen simpelthen ønsker det fx pga ønske om epidural. Der er ingen jordemoder som ønsker at stå i en kompliceret fødsel derhjemme, og de har stor erfaring og skal nok sige til i god tid. Og de kan altid ringe til kollegaer og læger for at få råd. Og problemer viser sig stort set altid i god tid, så man kan nå på sygehus inden selve fødslen.

Jordemoder kommer også altid forberedt. Det er altså ikke kun kogende vand og håndklæder man skal bruge ved en hjemmefødsel. De har udstyr med til redde både mor og barn. De har ilt, de kan lægge drop og give væske ved fx blødning hos mor. De har medicin med til fx at få livmoder til at trække sig sammen, maske til vejrtrækning til både mor og barn, de har sug til baby osv. Næsten alt hvad der findes på en alm fødestue. Dernæst har jeg aldrig hørt om hjemmefødsel hvor det gik helt galt med hverken mor eller barn. Og alle undersøgelser viser også som tidl nævnt at hvis graviditeten er normal så er det ligeså sikkert som hospitalsfødsel.

Fordel er også at der efterhånden mange steder er kendt jordemoder ved hjemmefødsler, hvilket gør hele situationen mere tryg. Og jordemoder er der jo under hele forløbet, modsat på et sygehus hvor hun kan havde adskillige fødende. Og det er altså helt legalt at starte det hele som hjemmefødsel og så på et tidspunkt sige at nu vil man gerne på sygehuset, måske hvor man ellers ville have taget på sygehus hvis ikke man føler sig tryg. Og så følger din egen personlige jordemoder bare med på sygehuset og i fortsætter der.

Men til sidst vil jeg sige tag en snak med din jordemoder og tag evt din mor og mand med for at få en snak. Og det allervigtigste er at du føler dig tryg ved din beslutning. En hospitalsfødsel kan være ligeså god som hjemmefødsel. Men vil sige at har man først prøvet en hjemmefødsel så gør man det gerne igen :-)

Ja, dejligt indlæg... nu er min tvivl i hvert fald blevet mindre!

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære alle sammen!

1000 tak for jeres gode svar, som jeg har læst flere gange. Det hjælper mig hen imod en beslutning og afklarethed omkring min fødsel. Om en uge skal jeg til 2. jordmoderbesøg og dér regner jeg med at vi beslutter endeligt hvad det bliver. Jeg har desværre stadig lidt mistet modet omkring hjemmefødsel, efter mine forældres bekymringer, men efter at have læst jeres kommentarer har jeg fået meget fortrøsning i forhold til at en fødsel på sygehus også kan blive en god oplevelse, særligt hvis man har tænkt og snakket godt igennem hvad man forventer og håber af fødselsforløbet.

NytLiv, du spørger hvordan jeg kom med i Kendt Jordemoder ordningen i Skejby. Det er en ret ny ordning, som er begyndt her efter nytår iår. Man kan læse mere om den på skejbybaby.dk og man tilmelder sig ordningen ved at ringe til jordemodercenteret og blive overflyttet til ordningen. De har 4 teams og optager kun 2 fødende med termin i samme uge pr. team, så det er en god idé at henvende sig så snart man får første indkaldelse til jordemoder. Der er forresten et kort men fint indslag om kendt jordemoderordning på TV midt vest idag (30. april 2013) i 19.30 udsendelsen (http://www.tvmidtvest.dk/nettv/), man kan se det på nettet. I Herning / Holstebro har de haft ordningen med kendt jordemoder i 2 år og det er det sted i landet man har de mest tilfredse gravide/fødende - så det er da et godt tegn, og dejligt vi nu også har muligheden i Østjylland.

Jeg er sikker på jeg vil vende tilbage og læse jeres svar flere gange frem mod fødselen - tusind tak for alle jeres historier, tanker, gode råd og gode ønsker!

Kh Fru Fe

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.

OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.

LOG IND HER