Er det vigtigt for dig eller er du ligeglad.

[Kanske]

On ‎06‎-‎02‎-‎2013 at 10:11 AM, Mor-i-Bayern said:

..

[lill88]

Jeg troede aldrig at jeg ville blive beriget med børn, så lykken var stor da der så alligevel kom den dejligste pige!! Vi har snakket om en del børn (hvis skæbnens det) og jeg er så ligeglad med om det er piger eller drenge... de bliver vores børn og vil blive elsket som de mirakler de er... tror aldrig at jeg har været så vred som da jeg så et engelsk program om præcis det samme emne... der var et par som havde 4 perfekte drenge med store brune øjne og krøllet hår, men pigen ville konen have og det endte med at hun fik tre aborter grundet at fostrende var drenge... sådan noget svineri!

[MforMor]

Vi har jo Ingermøffen, som er fantastisk og lækker. Vi var OVERBEVISTE om, at hun var en dreng. Så meget at vi i den grad lige skulle indstille os på at få en pige. Men vi blev lykkelige til scanningen ;)

Vi skal i hvert fald have et barn mere, og jeg tror godt, at min mand kunne tænke sig at prøve at få en søn. Og det kunne jeg også - det ville da være top privilegeret at få en af hver og opleve begge køn. MEN: vi taler lige så meget om, hvor sjovt det kunne være at få en pige til. Så vi er helt oprigtigt lige glade. Ikke ligeglade, men LIGE glade :loveshower

Især her efter vi har fået Inger, har jeg i den grad fået den opfattelse, at man ikke får et køn men at man får et menneske. Altså forstået på den måde, at vi ikke fik "en pige". Vi fik INGER , og det er simpelthen det vildeste, at hun er opstået ud af os. Og så er det fuldstændig underordnet hvilket køn, hun har. Og ditto med den næste. (og næste igen :whistling)...

[Ihpets-mortilto]

Ej jeg bliver helt dårlig over jer der kan fortælle historier om forældre der ikke var glad for barnets køn. Ikke fordi jeg ikke har hørt om det før, tværtimod, men det er GRUFULDT!

Måske jeg også derfor var lidt småtosset inden vi vidste William blev en dreng. I starten snakkede J hele tiden om min mave som en dreng, som om han helst ville have at det blev en dreng, (og tror egentligt bare det var fordi, han havde brug for at forholde sig til det at han satte køn på), så jeg brugte al tiden på at sige "det kan jo også være en lille prinsesse" nusede min mave og sagde "vi elsker dig uanset hvad". Da vi så var til nakkefoldsscanning, blev J overbevist om at han var en pige, og så måtte jeg i modsatte grøft og ligesom kompensere ved hele tiden at sige "det kan jo også være at det er en lille dreng" og at "vi elsker dig uanset hvad".

Til scanning fandt vi jo så ud af at det var en dreng, og vi blev overlykkelige, ikke fordi vi ikke ville have en pige, bestemt IKKE. Men det var så fantastisk at vide at det er en dreng og ikke bare en baby.

Nu snakker J om at han håber den næste bliver en pige, og selvom jeg godt ved at han bliver glad for en dreng også, og at han højst sandsynligt siger det for at vise at han er glad for begge køn, er jeg allerede begyndt at sige "men det er jo også dejligt med 2 drenge".

Ved ikke om jeg er bange for at blive sådan en forældre der ikke er tilfreds med mit barns køn, men det er nok det.

[Havbaek]

Ej, nu ved jeg ikke, om det bare er fordi du allerede har drenge, at du bruger vendingen, om man vil blive ved, indtil man får en pige , men jeg kan godt blive en lille smule stødt over, at du ikke spørger mere generelt om kønnet betyder noget... :unsure Det kunne jo også være, at nogen blev ved indtil de fik en dreng ;) Ikke at drenge er bedre end piger, jeg synes bare lige at tråden virkede sådan lidt "er det vigtigt for dig at få en pige, eller er det ligemeget" som om det gav sig selv, at det var ligegmeget om man fik en dreng... Hmm, ved ikke, om det giver mening, men jeg synes tråden lød lidt "skæv".

ANYWAY... :btopic Jeg har altid forestillet mig, at mit første barn blev en dreng, og det blev det jo også. :kuller Jeg håbede måske også en lille bitte bitte smule på en dreng, men ikke mere end at en pige ville have været helt vildt velkommen også. Jeg ved ikke hvad jeg håber, at næste barn bliver. På den ene side, kunne det være sjovt at prøve at få en pige også, men på den anden side, "kender" jeg jo til at få en dreng, og kan absolut godt forestille mig en lille Valdemar kopi :wub Og måske kan jeg faktisk bedst se mig selv som drengemor? Jeg er i hvert fald ret vild med tanken om mig selv, min mand og fire raske balladeknægte :D Men den "drøm" vil 100% sikkert ændre sig, hvis jeg en dag bliver gravid med en pige. Begge køn vil være helt vildt velkomne i vores familie :loveshower

Og nu har jeg godt nok lige sagt, at det ville være sjovt at prøve at få en pige også, men et eller andet sted, synes jeg, at det er noget fis at sige :rolleyes For 4 drenge kunne jo være MEGA forskellige, og en dreng og en pige kunne ligne hinanden som to dråber vand. Så man prøver jo noget nyt (og alligevel noget velkendt) hver gang. Og hvis jeg aldrig får lov at proppe en baby i en kjole, then so be it ;)

Det var bestemt ikke meningen at man skulle føle tråden blev "skæv" som du er inde på. Selvom jeg personligt ikke kan se hvor du synes den går skæv hende, sorry to say.

Jeg er jo personligt ligeglad med hvilken køn ens børn bliver, og det har bestemt intet at gøre med at piger ikke er mindre velkommen end drenge hvis der kommer en pige.

Tværtimod.

For som du selv er inde på, hvor du skriver til sidst, hvis du aldrig fik lov til at proppe en baby i en kjole, then so be it. Det er lige netop det jeg mener med det hele. Lige meget hvad så er både drenge og piger velkommen. Og får jeg fx ikke en pige næste gang så er det ikke verdens undergang for mig. Kommer der en pige så vil det være dejligt, men ligeså dejligt hvis der kommer endnu en dreng.

Kønnet på et menneske er jo som det er, og ingen skal føle sig uvelkommen af den grund, og det er som flere af pigerne her skriver om tilfældet at det SKER stadigvæk, og bare alene tanken er GRUMT at tænke på.

Det helt fair at man bliver ved til man får en pige hvis drengeflokken er på 3 eller omvendt. Men der hvor jeg synes det er forkert, er hvis moderen KUN ønsker sig piger, og bliver "ligeglad" med drengene så snart pigen bliver født. Og dermed gør stor forskel på grund af kønnet. Og de her drengebørn så føler sig forkerte, uelsket og ikke gode nok, fordi nu fik mor endelig hendes pige.

Og kendsgerningen er at det SKER at børn pga. kønnet er uønsket.

[Frøen]

Jeg troede jo Camille var en dreng.. Så da vi havde fået at vide det var en pige til kønsscanningen, skulle jeg lige synke det..

Jeg var egentlig ligeglad, men havde bare gået og fantaseret om denne lille dreng, hvad han skulle hedde og hvordan alting skulle være.. Så på en eller anden måde, skulle jeg "sgie farvel" til de drømme.. Der gik ikke længe, for så kunne hun jo kun være en pige :kuller

Vi skal have to børn. Jeg "håber" den næste er en pige - men igen, er jeg egentlig ligeglad, det er bare mine drøm om fremtiden :)

Men, jeg har i øvrigt haft drømme om at vi fik en dreng - ligesom vi jeg drømte vi fik Camille :)

Er meget enig om det med at det egentlig handler mest om drømmen og den arrangerede verdens orden inde i hovedet. Min drøm er helt sikkert en af hver men mest bare to vellykkede børn. I mit drømme univers var det en pige vi fik først (er selv storesøster med en lillebror så sådan er verden jo ligesom "rigtig" for det er kendt. Skulle liige sunde mig en smule over at vente en dreng men bagefter var det jo bare det mest rigtige og dejlige i verden. Min mand derimod havde omvendt drøm at det helst skal være en dreng først både fordi han føler han bedre kan relatere til det eftersom han jo selv er hankøn (mand/dreng kan diskuteres) (også samme grund jeg havde en pige i hovedet) og også fordi der indtil videre kun er født pigebørn her i den nye generation af familien på begge sider. Og det er vigtigt (også mere end han lige selv var klar over) at traditionen med at der er en mand til at føre familien videre osv. Han er pludselig blevet meget patriark hvor familie før var noget man var bedre foruden. :)

[Mette A.]

Jeg ved ikke helt hvad jeg ønsker/drømmer om. Muligvis en af hvert køn, men er også helt solgt ved tanken om 2 små piger, pga alle de ting de så kan få ud af hinanden! Uanset hvad køn det bliver næste gang vil jeg blive overlykkelig og elske barnet fuldt ud :biglove

[Susse]

Jeg er helt ærligt fuldstændig ligeglad... Ville elske at få en lille mors dreng men jeg ville også elske to piger og det de kunne få sammen ( har selv et fantastisk forhold til min søster)... Jeg håber bare på at der ikke bliver for langt imellem dem

[Caddie]

Jeg er helt ligeglad, det samme var min mand. Vi forestillede os det blev en dreng men håbede nok på en pige - selv om det var ligemeget. Det blev en pige :wub

Næste gang håber jeg på en pige, fordi det vil være fantastisk at få endnu en smuk datter, eller at det bliver en dreng fordi det vil være skønt at skulle til mini put fodbold ;)

[Susanne]

Jeg tør godt sige helt ærligt, at jeg håber Anna får en lillesøster en dag. Jeg vil også blive glad for en lillebror, men kan jeg selv vælge, vil jeg gerne have en pige mere.

Jeg ville elske at få endnu en pige og genbruge alt Annas tøj :wub Jeg har selv 3 søstre og så tror jeg bare jeg ser mig selv som en pige-mor :wub

Da vi ventede Anna, var jeg oprigtigt ligeglad med hvad det blev, men jeg tror, at hvis Anna havde været en dreng, ville ønsket om en lillesøster have været endnu større. Jeg er ret sikker på, at jeg ville ønske mig at have en datter :blush

[Steffie]

Jeg har Liam på 8 måneder og venter nu nr 2 :)

Jeg vil rigtig gerne have en datter, men det er ikke livsnødvendigt for mig.

Da jeg var gravid med Liam var jeg virkelig overbevist om at jeg havde en pige i maven, og blev lidt skuffet da jeg fik at vide det var en dreng. Ikke fordi jeg var mindre glad eller glædede mig mindre, men blot fordi jeg havde fået overbevidst mig selv om at det var en pige :)

Nu venter vi så nr 2, og denne gang vil jeg ikke vide kønnet, fordi jeg ikke vil skuffes igen, hvis jeg overbeviser mig selv om det ene eller andet.

Og når baby er født og ligger i mine arme, VED jeg, at det er fuldstændig ligegyldigt om den har en tap eller ej ;)

Så, for at svare på dit spørgsmål: JA jeg vil rigtig gerne have en datter, det har altid været min drøm at få både en dreng og en pige.

Men det er ikke livsnødvendigt for mig. Og bliver det en dreng denne gang også, så får de forhåbentlig ligeså meget (hvis ikke mere) glæde af hinanden, som hvis det var en af hvert køn :)

Gav det mening? :)

[Havbaek]

Jeg har Liam på 8 måneder og venter nu nr 2 :)

Jeg vil rigtig gerne have en datter, men det er ikke livsnødvendigt for mig.

Da jeg var gravid med Liam var jeg virkelig overbevist om at jeg havde en pige i maven, og blev lidt skuffet da jeg fik at vide det var en dreng. Ikke fordi jeg var mindre glad eller glædede mig mindre, men blot fordi jeg havde fået overbevidst mig selv om at det var en pige :)

Nu venter vi så nr 2, og denne gang vil jeg ikke vide kønnet, fordi jeg ikke vil skuffes igen, hvis jeg overbeviser mig selv om det ene eller andet.

Og når baby er født og ligger i mine arme, VED jeg, at det er fuldstændig ligegyldigt om den har en tap eller ej ;)

Så, for at svare på dit spørgsmål: JA jeg vil rigtig gerne have en datter, det har altid været min drøm at få både en dreng og en pige.

Men det er ikke livsnødvendigt for mig. Og bliver det en dreng denne gang også, så får de forhåbentlig ligeså meget (hvis ikke mere) glæde af hinanden, som hvis det var en af hvert køn :)

Gav det mening? :)

Det gav rigtig god mening, det var netop mine ord du der skrev :)

[Steffie]

Det gav rigtig god mening, det var netop mine ord du der skrev :)

Godt, at nogen forstår. :)

Det er normalt ikke noget jeg fortæller folk, altså at jeg ville blive skuffet over at vide det var en dreng. For folk synes jeg er åndssvag. :/

Men i sidste ende betyder det jo ikke noget om det er eller ej :)

[Mette A.]

Godt, at nogen forstår. :)

Det er normalt ikke noget jeg fortæller folk, altså at jeg ville blive skuffet over at vide det var en dreng. For folk synes jeg er åndssvag. :/

Men i sidste ende betyder det jo ikke noget om det er eller ej :)

Jeg forstår dig så udemærket og du er bestemt ikke åndssvag! Det er meget normalt og ganske forståeligt - man er jo ikke ked af det man har fået, men derimod det man IKKE har fået. Og derfor vil man jo stadig elske det barn man nu har fået lige så højt, men kan samtidig sørge over tabet af det barn man ikke fik.

Giver det mening? :)

[Steffie]

Jeg forstår dig så udemærket og du er bestemt ikke åndssvag! Det er meget normalt og ganske forståeligt - man er jo ikke ked af det man har fået, men derimod det man IKKE har fået. Og derfor vil man jo stadig elske det barn man nu har fået lige så højt, men kan samtidig sørge over tabet af det barn man ikke fik.

Giver det mening? :)

Det giver meget god mening :)