Så kom sygemeldingen....

[Mommy]

Ihh øv altså, så kom den sygemelding desværre alligevel for mit vedkommende.

Jeg er i mine sidste to graviditeter blevet sygemeldt i uge 20 pga bækkenløsning og havde det mildest talt frygteligt i mit bækken. Denne gang har jeg det meget bedre i mit bækken. Jeg er overbevist om at det er fordi det er vores første datter og at dette giver andre symptomer. Smil. Men jeg får også akupunktur mod ryg og bækkensmerter som naturligvis også hjælper.

Nå, men jeg havde altså denne gang en meget stor tro på at jeg kunne blive på jobbet noget længere, fordi bækkensmerterne ikke var voldsomt slemme endnu, men suk sådan skulle det ikke være.

Jeg har desværre måttet indse at arbejdspresset med ny afdeling (jeg arbejder som psykiatrisk sygeplejerske), nye kollegaer, nye beboere, en studerende som jeg er vejleder for og som har en del pensum at skulle igennem, forestående eksamen jeg skal være eksaminator i, lidt for mange ekstra opgaver jeg har fået sagt ja til at stå for og ja, jeg kunne fortsætte. Det hele hobede sig bare op og der var et kæmpe pres på arbejdet, så når jeg havde fri lavede jeg ikke andet end at spise og sove. Jeg var ked af det og syntes ikke jeg kunne slå til og være en god mor for drengene, en god kone, klare arbejde ved siden af alt det huslige, som min skønne mand ellers er super til at klare også. Ja det er godt nok første gang i mit liv jeg har måttet kaste håndklædet i ringen af disse årsager og det er ikke ligefrem det nemmeste for mig at acceptere, men min leder tog heldigvis over for mig og selvom han ikke må gå ind og sygemelde mig uden min accept, så blev det ligesom bare klaret og vupti.... nu er jeg så hjemmegående house wife og skal vænne mig til at have "mistet" halvdelen af min identitet, nemlig mit job som sygeplejerske. Ihvertfald for et års tid....!

Sikke en gang ynk herfra, men selvom der ikke er noget andet i verden der er vigtigere end den lille trunte i min maves vel befindende, så synes jeg det er svært at vænne sig til at gå hjemme helt alene. Jeg er sikker på jeg nok skal få tiden til at gå og om nogle uger kan jeg sikkert også nyde alt den tid jeg har herhjemme og at jeg har muligheden for at holde en fridag med drengene engang imellem.

Jeg kan sagtens mærke på min krop det er den rigtige beslutning. Jeg har allerede fået lidt mere overskud i hverdagen og jeg er ikke ked af det hele tiden på samme måde mere. Og så må jeg sige jeg fik lidt af et chok ved at opdage hvor mange stress hormoner jeg har sendt ind til den lille prinsesse, for efter jeg fik min sygemelding og jeg har kunnet slappe af herhjemme er hun vågnet helt op og sparker nu helt utroligt og meget hårdt flere gange om dagen. Hun var blevet noget stille, men jeg skal love for der er kommet gang i atletik øvelserne :)

Andre end mig, der går hjemme?

[Fru-Nielsen]

Velkommen i klubben ;)

Jeg går sygemeldt primært på baggrund af SLE og stress.

Mens jeg stadig arbejdede kunne jeg slet ikke hænge sammen. Nogle dage når jeg kom hjem fra job, sad jeg bare på en stol og græd. Kunne ikke overskue indkøb, madlavning og andre helt basale ting. Heldigvis har jeg en klippe af en mand, som er god til at sende mig på sofaen mens han svinger støvsugeren og laver mad - så godt han nu kan. ;)

Efter jeg er kommet hjem har jeg fået en helt anden ro. Jeg har møg dårlig samvittighed i forhold til min job, men jeg har det allerede meget bedre. Så jeg må bare komme mig over min dårlige samvittighed, for det her er lige nu det rigtig for mig.

Jeg håber at forblive sygemeldt til min barsel starter, men om det bliver sådan ved jeg endnu ikke. Har tid til en snak med min læge d. 26. okt. Men både min reumatolog og min læge på gyn./obs. på Skejby lader til at mene sygemelding er en god idé. Men må lige snakke nærmere med dem inden min tid ved egen læge, for stress er sgu nok ikke det bedste, når man er i risiko for præmatur fødsel.

Det er sjovt du nu mærker din pige noget mere. Det er altså sigende :)

:kram2

[Frøen]

jeg går på barsel på fredag dvs lørdag for jeg har lige et heldagskursus om lørdagen, og jeg glææææder mig jeg er SÅ færdig på job og SÅ klar til at smutte også selvom jeg kun har været der halvtids de sidste to ugers tid, men kan kan simpelthen ikke mere jeg har bare lyst til at rive hovedet af dem alle sammen (ikke skide smart når man sidder i leder rollen og helst skulle have overskuddet) jeg kan næsten ikke vente og er lidt ked af at jeg ikke er "menig pædagog" hernede i lux så jeg kunne gå fra med det samme og bare nyde at tulle hjemme. - men jeg tror det kommer meget an på personen om man kan trives hjemme eller ej.

Jeg er generelt glad for mit job og det er et drømmejob, men hvis jeg kunne vælge at være hjemmegående ville jeg sige ja på et splitsekund.

Jeg håber du finder lidt ro i din nye tilstand og lærer at nyde det :) held og lykke

[esm84]

jeg går selv hjemme for tiden, og hold op det har taget og tager stadig ti at vænne sig til det. Min kontakt på arbejdet udløb d. 30/ sep og ja nåede lige at blive deltidssygemeldt inden. Så ja ingen forlængelse til mig. øv øv. jeg savner mine borger og kollegaer helt vildt, men jeg gik fra ikke at have ondt, til hverken at kunne løbe mere og bare det at løfte på Laura er et problem nu, så tror også det er et spørgsmål om tid før jeg bliver helt sygemeldt.

Jeg er dog så småt begyndt at kunne slappe af herhjemme og har ikke tusind ting jeg skal have ordnet hver dag mere, nu kan jeg hygge mig med at tjekke nettet ud med dejlige ting jeg bare må eje til ham i maven. Er i gang med at sætte tøj til salg fra Laura af og går bare og hygger mig med at bage vores eget brød igen, lave sundt og mere trivielt kost, øver diverse bage opskrifter, er gået i gang med at forberede mig til jul med mere. Alt i mens jeg slapper af på sofaen og læser nogle gode bøger. Dejligt men som sagt det er svært bare at slappe af hvis man er van til en travl hverdag.

Er sikker på du kommer til at nyde det med tiden. :kram

[Mommy]

Tak for jeres svar. Det er rart at høre lidt fra andre i samme situation, selvom det ikke just er til at juble over at måtte være sygemeldt.

Men nu har jeg været hjemme 1½ uge og jeg begynder efterhånden at vænne mig til tanken. Det er den dårlige samvittighed der er værst synes jeg, for når nu jeg er så meget hjemme, så føler jeg også der er 10.000 ting jeg lige skal ordne; rengøring, oprydning i gamle gemmere, pudse vinduer, vaske tøj osv osv. Det er svært for mig at give mig selv lov til bare at ligge og slappe af <_< Jeg synes dog det bliver nemmere. Min mand er heldigvis forstående og støttende og kan næsten blive sur på mig hvis jeg har støvsuget. Det har jeg så også gjort for sidste gang i fredags, for jeg endte med en hel lørdag hvor jeg ikke kunne holde til det mindste pga smerter :gal

Så weekendens støvugning har han stået for og sådan kommer det til at se ud frem til fødslen.

Jeg prøver at finde nogle gode ting at lave som fx bage, sylte og lave sundt mad. Og så er jeg selvfølgelig igang med at planlægge alt til baby. Der er lavet lange to-do lister og indkøbs lister med diverse ting til den lille. Og så er det snart jul, så i år vil jeg simpelthen være på forkant med julegaverne!!!!

[Tinapigen83]

Hej

Jeg går også hjemme PGA bækkenløsning og venter også en lille pige,men prøver bare at få det bedste ud af det