Tøs

Surt opstød over kæresten :(

17 indlæg i dette emne

Hej tøser..

Jeg har i den sidste tid tænkt lidt på hvordan jeg får min kæreste til at forstå at han skal være far.. Tror ikke rigtig det er gået op for ham selvom han har været med til scanning også videre.. Han forstår stadig ikke at det skal købes tøj til de to små eller alle de andre småting som skal købes hjem.

Har i ikk nogen gode råd til hvordan jeg kan gøre det mere virkligt for ham for er sku lidt ked af han ikk gider snakke om det og føler mig helt alene ( hvilket han heller ikke ser)

Ved godt at han inderst inde glæder sig til at blive far men at han stadig er skræmt af tanken, men han viser eller siger ingen ting til mig. (kommentere bare at jeg er blivet halv tyk på maven og at min navle er kommet ud) er bare så ked af det og nogen gange sider jeg og tænker at det måske var en fejl.

Men jeg glæder mig til at blive mor og er lykkelig over det bare ked af han ikk glæder sig på samme måde:(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

En graviditet bliver bare først spændende for mænd langt henne i forløbet (hvis ikke først når barnet er født)

Her prøvede min mand virkelig at leve sig ind i det og være forstående, men det blev først rigtig virkeligt for ham da han kunne begynde at mærke Silje tydeligt under maveskindet og at hun sparkede til ham når han prikkede til hende... Der var jeg nok omkring 28-30 uger henne tror jeg...

Kan godt forstå du er træt af det, men tror det er ret normalt, han skal nok blive en fantastisk far... Kvinder bliver mødre så snart der er to streger på en test, mænd bliver ofte først fædre når de har babyen i armene :whistling

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

En graviditet bliver bare først spændende for mænd langt henne i forløbet (hvis ikke først når barnet er født)

Her prøvede min mand virkelig at leve sig ind i det og være forstående, men det blev først rigtig virkeligt for ham da han kunne begynde at mærke Silje tydeligt under maveskindet og at hun sparkede til ham når han prikkede til hende... Der var jeg nok omkring 28-30 uger henne tror jeg...

Kan godt forstå du er træt af det, men tror det er ret normalt, han skal nok blive en fantastisk far... Kvinder bliver mødre så snart der er to streger på en test, mænd bliver ofte først fædre når de har babyen i armene :whistling

Den har jeg også hørt før, og jeg tror det passer meget godt.

Min mand har været med til alle scanninger og første gang hos jordemoderen, og han er generelt engageret. Men tror heller ikke helt, det har gået op for ham, at det altså er lige om lidt vi skal være forældre. Han har lidt den der "Der er gooood tid endnu"-holdning, og det kan godt irritere sådan en som mig, der gerne vil have det meste på plads i god tid. Men han mener, at vi er klar, fordi det hele er bestil, og kan afhentes efter (og ja, der står efter) barnet er født. Det tror jeg dog ikke jeg kan holde til i længden.

Tror for mange mænd, at det handler om, at det er lidt svært at forholde sig til. Ja, der er et barn derinde - eller der var da ihvert fald noget på scanningsbillederne, og ja, en eller anden dag, så kommer der en baby. Men det er ikke dem, der render rundt med maven, vågner med halsbrænd, mærker sparkene i ribbenene, pruster som en flodhest ved den mindste aktivitet, og konstant bliver mindet om, at der er et liv i maven.

Jeg har også en teori om, at mange mænd holder fast i terminsdatoen, som en "her sker det-dato". For dem er der ingen grund til at købe babytøj og småting endnu, når der er 3 måneder endnu. De fleste køber jo heller ikke fødselsdagsgaver 3 måneder i forvejen. Min mand har sagt ja til at hjælpe til på en festival over en times kørsel væk, 4 dage i træk, 10 dage før min terminsdato. Da jeg nævnte, at jeg synes det var lige tæt nok på, sagde han "jamen, du er jo ikke sat til før den 13." - og dermed indforstået at jeg ikke føder før. :prik

Jeg har accepteret, at uanset hvor meget jeg mukker hjælper det ikke noget. Han tænker anderledes, og det er helt okay. Vi skal nok nå det hele, og hvis ikke vi når det hele, jamen så når vi det bagefter babyen er født. Så er det heller ikke vigtigere. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min mand, forstår heller ikke helt at han skal være far....altså han prøver det er tydeligt at mærke....7himmel.gif men han gider heller ikke rigtig indkøb af alle de der småting, som jeg går op i at skal være der før fødslen.. og hver gang jeg kommer hjem med babytøj, fordi jeg ikke kunne dy mig, så får jeg en kommentar.... whistling.gif

Jeg tror egentlig bare din kæreste er som de fleste andre mænd.... de bliver først klar når det er helt og aldeles håndgribeligt for dem...

min mand er først lige begyndt at lægge sin hånd på maven af mig nu hvor jeg er i uge 29, og det er stadig ikke dagligt at han gør det.

kan godt forstå du måske synes det er lidt trist at han ikke reagere ligesom dig på det hele. Sådan har jeg også haft det nogle dagedry.gif

men vi er nok bare nødt til at acceptere at sådan er mændballoons.gif jeg bliver også kaldt for tykke nogle gange, med et smil efter, jeg har vendet mig til det efterhåndenloveshower.gif

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er ved at gå op for min kæreste at han skal være far.. Og jeg har 5½ uge til termin :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som de ændre skriver er det meget normalt, så en bog forleden dag der hedder "du skal være far og du har 40 uger til at fatte det" tror det er en rigtig god bog lige at skubbe lidt til ham med.

Jeg er heldig, min mand har overrasket positivt, men der gik flere måneder inden. Og så er det bare ting som er mit ansvar hvis det skal gøres og det vil sige ALLE forberedelserne, han er fuldstændig ligeglad med baby tøj og børne værelse, til gengæld betaler han det hele :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh hvor kan jeg genkende det at mænd syns der er så utrolig god tid, og at indkøbene til baby da må ku vente... Jeg tror efterhånden den er feset ind hos min kæreste at den der terminsdato kun angiver sådan ca hvornår baby kommer, men jeg har godt nok også talt meget om det inden det er kommet så vidt.

Kære Tøs, jeg håber du og din kæreste kan få snakket meget mere om det at blive forældre sammen på en positiv måde og at han bliver mere engageret som det nærmer sig. :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan godt forstaa, det goer dig ked af det Kiss.gif

Min mand har virkelig vaeret engageret, taget sig af os og haft en mening fra starten, men det er hans rene natur at vaere saadan - han faeldede en taare ved de to streger og han havde f.eks. ogsaa en mening om bryllupsinvitationerne... Det er bare langt fra alle maend, der er saadan og det kan da ogsaa blive for meget!

Naar det saa er sagt, saa gik det foerst op for ham, at han skal vaere FAR, da vi (i mine oejne endelig!) fik koebt autostolen og havde faaet den hjem. Vi proevede at montere den i begge biler og det satte altsaa noget igang for alvor. Han har siden haft et par af de "oejeblikke", hvor han bare sidder og og er stille, hvor jeg kan se at der foregaar noget dybt far-relateret i hovedet paa ham og at det er hans helt eget oejeblik. Paa det sidste er han ogsaa blevet distraet, glemmer ting og laegger ting forkert. De oejeblikke har vi jo naermest hver dag eller i hvert fald meget oftere, fordi vi har baby inde i os, vi har vores gravide krop og er foerstemaerkere af alt! Vi har en forestilling, en intuition, en relation, en fornemmelse, vi er allerede moedre og den oplevelse har maend bare ikke mulighed for at have.

Vi skal igennem en foedsel, de skal bistaa og de er magtesloese, de kan ikke tage vores smerte(og gudskelov for det, de ville jo gaa til!). De faar ikke et hormonhigh paa alle mulige tidspunkter - deres testosteron falder og falder og falder hele graviditeten igennem. Faktisk er det paa sit laveste nogensinde, naar deres baby foedes. De faar ikke et hormonhigh lige efter foedslen, de er i en slags chok og skal OGSAA bearbejde oplevelsen, paa mandens maade.

Jeg er sikker paa, at hvis du fortaeller din mand, at du vil blive rigtig glad, hvis han to gange om ugen ville vise sig som engageret ved at tale med dig om navne, boernevaerelse, babyudstyr, foedslen, saette en hylde op, samle et moebel eller fortaelle dig om sin oplevelse af at skulle vaere far, saa vil han goere det. Hverken mere eller mindre - bed om det, du gerne vil have og giv ham anerkendelse, naar han giver dig det - sig tak. Det kommer du med garanti meget langt med, for maend har ogsaa brug for ros og anerkendelse og ros avler mere af det, vi gerne vil have. Fortael ham, at han bliver en god far, saa snart du faar den fornemmelse.

bearhug.gif

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså man skal nok ikke gøre som mig, der ca. 4 mdr henne råbte og skreg af min kæreste at nu ku han f..... godt til at deltage lidt i det her babyhalløj, hvorefter jeg kastede et glas vand i hovedet på ham. Stakkels mand. Og det var aldeles unødvendigt, for her de sidste uger er han mindst lige så engageret som mig :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså man skal nok ikke gøre som mig, der ca. 4 mdr henne råbte og skreg af min kæreste at nu ku han f..... godt til at deltage lidt i det her babyhalløj, hvorefter jeg kastede et glas vand i hovedet på ham. Stakkels mand. Og det var aldeles unødvendigt, for her de sidste uger er han mindst lige så engageret som mig :-)

OMG ohmy.giflol_hitting.gif

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min mand har også hele vejen igennem været lidt ligeglad med det hele. Ligeglad er et forkert ord for selvfølgelig er han glad men som alle andre skriver kan han ikke mærke den forandring der sker med kvinders krop under graviditeten.

Min mand og jeg har faktisk flere gange været oppe og toppes over at han synes alt drejede sig om baby. Øh ja.... :unsure jeg er ligesom ved at gro et barn - og har i den forbindelse en hel del gener og førstegangsoplevelser. Og eftersom han er min mand er han den jeg vil dele disse oplevelser med og bliver automatisk ham der får homonella udbrud. Så ja selvfølgelig vil han føle at det hele drejer sig om baby.

Det var faktisk først for ca. 2 uger siden til et foredrag på Herlev hospital (forældreaften 2) at han midt under foredraget smilede over hele hovedet, aede maven og skrev på min blok - jeg kan slet ikke vente til han kommer ud til os. Jeg var solgt. Der tror jeg for alvor det gik op for ham hvad der kommer til at ske :loveshower

Nu glæder han sig men vil sige at han stadig har de dage hvor han ikke tænker over at røre eller tale til Spunken. Og så er der aftener som forleden hvor et simpelt skænderi over en lille ting udvikler sig til at han føler det hele bare er noget :numselort og at det er for meget for ham med ansvaret for at skulle være far, at alting koster penge og at hvad hvis jeg nu bliver som min mor..... :blink

Men har efterhånden fundet ud af at for min mand er det et spørgsmål om at han også er nervøs og bange for den forandring der kommer til at ske. På præcis samme måde som vi kvinder går igennem. De kan ikke bære vores gener og problemer selvom de gerne ville og det gør dem frustrerede.

Jeg er sikker på at din mand nok skal "vågne" men kan på alle måder godt forstå at det er frustrerende at kæmpe kampen om at få ham interesseret. Især når man selv synes det er det vildeste :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle jeres svar :) ved godt han nok skal komme efter det men nogen dage er det bare ikk til at overskue det hr så nok heller ikk hjulpet at han ikk rigtig har været hjemme den sidste uge (kun lige fra mandg til tirsdag) pga arbejde og kursus :( men nu kommer han hjem i nat og jeg glæder mig til at se ham og håber vi kan få snakket lidt henover pinsen :)

God pinse til jer alle sammen :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg var betydeligt mere chokeret over den positive graviditetstest end min mand, som fra starten har været helt med på det der med at der kommer et barn. Det betyder dog ikke at han går op i alle mulige detaljer, det er han nærmest ligeglad med.

Han taler ny bil (det går han faktisk altid :rolleyes ), han har malet værelset, vi har bestemt navnet, der er købt seng, barnevogn og autostol og nu synes han at der godt kan komme et barn. Tror ikke han synes der mangler så meget og at vi i øvrigt har god tid til det.

Han siger tit han glæder sig til at hun kommer, han ligger også hånden på maven af mig (max et par gange om ugen) og spørger til om jeg mærker hende derinde, men jeg kunne tale meget mere om baby og graviditet end han orker. Jeg ved han glæder sig, men ved også at jeg går op i det på en helt anden måde end han gør (som med så meget andet).

Jeg er sikker på at faderfølelsen nok skal komme når I står med drengene.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg var betydeligt mere chokeret over den positive graviditetstest end min mand, som fra starten har været helt med på det der med at der kommer et barn. Det betyder dog ikke at han går op i alle mulige detaljer, det er han nærmest ligeglad med.

Han taler ny bil (det går han faktisk altid :rolleyes ), han har malet værelset, vi har bestemt navnet, der er købt seng, barnevogn og autostol og nu synes han at der godt kan komme et barn. Tror ikke han synes der mangler så meget og at vi i øvrigt har god tid til det.

Han siger tit han glæder sig til at hun kommer, han ligger også hånden på maven af mig (max et par gange om ugen) og spørger til om jeg mærker hende derinde, men jeg kunne tale meget mere om baby og graviditet end han orker. Jeg ved han glæder sig, men ved også at jeg går op i det på en helt anden måde end han gør (som med så meget andet).

Jeg er sikker på at faderfølelsen nok skal komme når I står med drengene.

Hehe, det var den første "babyting" vi købte her - ny bil. C kunne sagtens se fornuften i at købe ny bil 7 måneder før termin, men babytøj og puslebord kunne da godt vente, der er jo læææænge til endnu :prik

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hehe, det var den første "babyting" vi købte her - ny bil. C kunne sagtens se fornuften i at købe ny bil 7 måneder før termin, men babytøj og puslebord kunne da godt vente, der er jo læææænge til endnu :prik

Min mand fabler om biler i et væk. Tror vi har været alle bilmærker igennem <_< Jeg er spændt på om vi ender med en ny bil inden den lille kommer. Det skal siges at vi har en mindre stationcar i forvejen som vi jo faktisk godt kan "nøjes" med.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først vil jeg sige at du ikke er alene! Min mand er overhovedet ikke interesseret i graviditeten, trods at jeg altså har termin nu om en måned, og vi er begge lidt bange for at der går et halvt år før han reelt begynder at vise interesse for den lille, som han oplevede med hans ældste...

Jeg har ikke en løsning til dig. Der er ikke rigtig noget at gøre så vidt jeg ser det - mænd er nu engang mænd, og vi kvinder gør til tider alt for meget for at ændrer på dem så de tænker mere som os.. Vi må i stedet prøve at acceptere omstændighederne, selvom det er hammer svært!

Derfor er BK et dejligt sted :biglove

Men som andre skriver bliver vi kvinder mødre ved de 2 streger, og mænd først når babyen er ankommet :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der er bare forskel på mænd, min man har været meget engageret i vores graviditet... Men han er meget opmærksom og omsorgsfuld som person, stopper mig inden jeg kommer til at løfte noget tungt osv.... Mærker på maven hver dag og læser de bøger vi fik med hjem fra jordmoder.

Måske skal du inddrage ham mere, fortælle at nu sparker de, hvordan det føles for dig osv... Måske skal du bede ham finde nogle gode navne til babyerne, så han kan begynde at tænke i de tanker.... min mand har bestemt hvad vores pige skal hedde..... Alt det med tøj, seng osv... det fanger slet ikke min mand... men vi snakker meget om opdragelse, hvad ville du gøre i den situation vi lige så i supermarkedet... Måske kan han begynde at visualisere den fremtid der kommer, hvis i gør det samme... Jeg har før hørt om det med mænd lukker sig inde i sig selv, fordi de ikke ved hvad de ellers skal gøre....... Så jeg tror bestemt ikke det er unormalt. Har i været på de der kurser der tilbydes, klar til baby, klar til barn og hvad de ellers hedder? Måske kan det sætte skub i tankerne hos ham..... min mand havde i hvert fald mange spørgsmål da vi kom hjem fra de kurser.

Håber din mand snart vender og støtter dig bedre i graviditeten, ellers må du sætte ord på og måske endda kræve lidt engagement :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER