Hormonerne - hvad filan gør I ved det???

[Myliona]

Især den sidste uge er jeg blevet "angrebet" af hormonerne <_<

Jeg bliver simpelthen overvældet af følelser.. Alle mulige tåbelige følelser <_<

De sidste mange dage, er jeg blevet overvældet af... Ja, nærmest sorg! :unsure

Det er hele kroppen der simpelthen bliver fyldt med.. DEN følelse.. Og jeg får bare lyst til at begrave ansigtet i min pude, og tude (hvilket jeg oftest ender med :rolleyes )

Men det er simpelthen en ubehagelig følelse - og det er forfærdelig at jeg slet ikke kan forklare hvorfor eller hvad det er jeg føler...!

Udover det.. Så er jeg begyndt at gå i panik.. Jeg får SÅ frygtelig dårlig samvittighed: Jeg ELSKER jo allerede min baby, og jeg glæder mig til at se hende...

MEN; Jeg går i panik.. Tænker hun vil ødelægge vores liv, at vi mister det vi har (mig og kæresten).. At alting bliver anderledes.. Også er det jo den dårlige samvittighed kommer, fordi jeg jo synes det er DYBT forkert at tænke sådan: Hun er planlagt, og vi vidste ligesom "hvad vi gik ind til"!! :boo

Samtidig, har jeg svært ved at forholde mig til at jeg om 2 måneder ikke er GRAVID mere.. (Nu tuder jeg IGEN!) Tanken om at tingene ændre sig, er bare for meget..

Åh ha.. Trænger vist bare til at få "luftet ud" og få sovet..

Men er der ikke en der er sød at sige at det er helt normalt, og jeg ikke bliver en dårlig mor fordi jeg går i panik? Og at der er nogen som også bliver overvældet af den der.. Mærkelig ked-af-det/sorg/tomheds følelse....

[Verdier]

Årh tro mig.. Det er helt normalt.. Jeg har været klar til at lade mig indlægge flere gange i den her graviditet :)

Min familie har heldigvis været gode til at "tackle" mig og mine udbrud..

[Guest cmbk]

Det er MEGET normalt at tænke: "Shit, det her er jo forever" Det bedste du kan gøre er faktisk, at erkende, acceptere og FORSTÅ at de følelser er helt normale og TILLADTE.

Nu har jeg jo ingen mand/kæreste. Så jeg skal ikke tænke over, om/hvordan det vil påvirke mit forhold - Men omvendt, så har jeg også tit tænk: "Er der nogen der gider have en enlig mor?" Og derefter er mit svar til mig selv blevet: "Ja sgu da."

Du bliver ikke en dårlig mor. DU ER EN GOD, VARM OG OMSORGSFULD PERSON! Selvfølgelig bliver du en fantastisk mor. Og du er heller ikke en skidt person, fordi du ligesom så mange andre gravide tænker: "HVAD har jeg begivet mig ud i?"

Jeg sagde sidste gang til min jordemoder. "Jeg elsker at være gravid. Men der er også nogle dage, hvor jeg ville ønske jeg kunne sætte dunken for en dag og bare være mig - Mig som dengang jeg bare var mig... Jeg elsker også min datter, men jeg er dælme også nervøs ved tanken om at skulle blive mor"

Og hun sagde, at det var vigtigt at SIGE DET HØJT og acceptére de følelser. For de ER DER - Og dem skal man ikke ligge låg på.

Knus til dig, søde Myliona. Håber dagen biver lidt bedre :balloons

[TroldeMor]

Søde du....... Det er HELT, helt normalt, og jeg tror at alle kommende mødre har haft de tanker og følelser du beskriver :kram2 :kram2

Det bliver det ikke mindre trist og træls af.... Men det kan være rart at vide at man ikke er alene om det :kram2

Jeg havde dem også selv med Marlon, og selv om jeg nu ved mere om hvad jeg har i vente, så kan jeg STADIG få de følelser, her anden gang, fordi det er så stor en ændring i éns liv når der kommer et barn (mere).

Man er jo totalt på gyngende grund, og det er skræmmende somme tider!!

Du skal på ingen måde skamme dig over at have det sådan, og det betyder IKKE at du bliver en dårlig mor..... Du bliver en fantastisk mor!! :kram2

Giv dig selv lov til at have det sådan ind imellem..... Du sørger jo på en måde over det liv du nu skal lægge bag dig, og sorg er ikke forbudt.... Det skal grædes ud :kram2

Og glæd dig så over de dage hvor du i stedet har fokus på alt det dejlige i har i vente..... Og det ER dejligt, det i har i vente, selv om det er en stor omvæltning :kram2

Håber det kunne berolige dig en lille smule...... Du føler intet som alle vi andre ikke også har følt :kram2

[Guest]

Jeg har det også sådan nogle dage.... og ja spørg bare min mand..... for det er hans skulder jeg låner de aftener hvor det hele bare kokser i hovedet på mig.... omkring alt det har graviditet, Blive mor, Nyt kapitel... halløj....

Som flere her skriver så er det vist meget normalt, det hjælper mig lidt at det er normalt. for så går det jo nok over igen engang, til dig!!!!

[Myliona]

Hvor er I søde :7himmel

Nu tuder jeg endnu mere, af at læse det :boo Ih, den her del af graviditeten glæder jeg mig i hvert fald til er ovre (Og lad venligst lige være at gøre opmærksom på det fortsætter med hormonerne når man har født.. det behøver jeg ikke høre lige nu :badgirl )

og ja, det er jo på en eller anden måde et "liv" man siger farvel til.

Jeg har haft mange DYR i mit liv.. Og ikke fordi jeg sammenligner min datter med et dyr - men så alligevel.. Og jeg kan ikke lade være at tænke..

"F*** Hvis hun ikke lige "passer" ind i mit liv mere, kan jeg ikke bare skaffe hende et nyt godt hjem.. Hun er her sgu "forever".." :rolleyes

Derudover så går det pludselig op for mig at jeg er bundet sammen med min kæreste, og at vi for altid vil dele noget sammen, som vi aldrig vil glemme.. Og det er også skræmmende; ELSKER ham jo, og tror på vi altid skal være sammen.. Men går helt i panik over jeg ikke kan gøre som med alle andre fyre: Hvis det bliver "for meget", så skride og aldrig se mig tilbage.. Har slet ikke lyst til det (tanken om ikke at have ham i mit liv, får mig til at tude!) Men tanken oma t jeg ikke har MULIGHEDEN mere... Den er skræmmende :blush :blush :blush :blush

[Little Miss]

Orv hvor jeg kender det. Og har haft præcis de samme tanker og følelser du beskriver. Dejligt man ikke er alene om at have det sådan. Kram til dig :-)

[Munck Abildgaard]

Åh... Hvor kan jeg følge dig! Også selvom vi har en lille pige i forvejen...

Jeg troede også mit liv skulle ændres markant - og det skulle det! Intet bliver det sammme - men jeg ville ALDRIG lave det om! Jeg ville ikke give Victoria væk for noget andet i verden.

Vi sørger bare for, stadig at have kæreste-tid. Det tror jeg er vigtigt.

Jeg har så stadig sådanne tanker! <_<

Desværre går de også ud på om jeg virkelig kan elske denne lille pige, så meget som jeg elsker Victoria?!

Jeg elsker hende jo allerede og glæder mig uendelig meget til hun kommer.

Men kan man virkelig rumme så meget kærlighed? Kan man virkelig elske det næste barn ligeså meget?

Jeg føler mig som den væreste mor, når de tanker kommer... :boo

Så du er ikke alene om de "hormonelle" tanker! :gal

[Barbamama]

Jeg orker ikke lige at skrive et langt svar, men vil bare lige fortælle, at jeg har det på samme måde og at jeg er sikker på, at du bliver en FANTASTISK mor :kram2

[Myliona]

Åh... Hvor kan jeg følge dig! Også selvom vi har en lille pige i forvejen...

Jeg troede også mit liv skulle ændres markant - og det skulle det! Intet bliver det sammme - men jeg ville ALDRIG lave det om! Jeg ville ikke give Victoria væk for noget andet i verden.

Vi sørger bare for, stadig at have kæreste-tid. Det tror jeg er vigtigt.

Jeg har så stadig sådanne tanker! <_<

Desværre går de også ud på om jeg virkelig kan elske denne lille pige, så meget som jeg elsker Victoria?!

Jeg elsker hende jo allerede og glæder mig uendelig meget til hun kommer.

Men kan man virkelig rumme så meget kærlighed? Kan man virkelig elske det næste barn ligeså meget?

Jeg føler mig som den væreste mor, når de tanker kommer... :boo

Så du er ikke alene om de "hormonelle" tanker! :gal

Det er bare så rart at vide man ikke er alene... :kram

Jeg orker ikke lige at skrive et langt svar, men vil bare lige fortælle, at jeg har det på samme måde og at jeg er sikker på, at du bliver en FANTASTISK mor :kram2

[Guest Louise22]

Oh Myliona jeg er slet ikke ret langt henne og alle de ting du beskriver er sådan jeg allerede har det.. Så du er slet ikke alene om at have det sådan..

Jeg håber for os begge at det snart går over :kram

[pukimusen]

ja det kunne os være hjemme godt være hjemme

hos os de der...

men vi har fundet er kode ord, som man kan sige nå den anden lige får drillet lidt for meget hvis der er noget man ikke skal diskutere mere..:-)

så har jeg erfaret at det med at advare manden på SMS inden han komme hjem er os en go ide... bare lige skrive i SMS at man ikke er i så godt humør og man trænger til lidt omsorg... så virker det som regel.. ;-))

[ritra]

Kan godt genkende mange af de ting som du skriver og som andre skriver er er det en del af det at være gravid og sikkert også en slags forberedelse på alt det som der skal til at ske, når den lille ny kommer.

Her syntes jeg især, at jeg gennem det meste af graviditeten har haft svært ved at overskue alt muligt og selv små ting kan vælte læsset.

På det seneste syntes jeg, at jeg til tider er i ualmindeligt dårligt humør, her efter at jeg er stoppet med at arbejde. Det er bestemt ikke fordi der ikke er nok at lave (måske for meget). Tror måske at det er en reaktion på at denne graviditet har været ualindelig hård og nu må den gerne snart være slut.

Heldigvis har jeg to små krudtugler, som hurtigt kan gøre en glad igen :) Det er nok det bedste middel for mig at være sammen med dem, samt at have en masse ting at ordne.

Jeg er sikker på at du bliver en fantastisk mor og at alt ordner sig, selvom det lige nu er svært at forestille sig.

[Guest]

Jeg tror det er meget normalt, har dog ikke haft de tanker endnu, men så er der så meget andet der "vælter læsset". Jeg har opdaget en lille sammenhæng mellem at jeg glemmer at tage vitaminer og de rigtig slemme dage, og så hjælper søvn søvn søvn, nogle gange er en time på sofaen ALT for lidt så er det 3 timer vi snakker om der bare skal soves væk. Og så en (psykisk) stærk mand med brede skuldre til at krybe sammen på skødet af og bare tude, som pukimusen skriver så hjælper en advarsel sms rigtig meget. Og så syntes jeg væske og noget sødt godt kan tage toppen af et mindre anfald, meget mystisk men en banan og lidt mørk chokolade har reddet en del køkkenruller fra drukne døden.

Men derudover tror jeg bare man skal anerkende at de forandringer der kommer at lidt svære at overkomme i sit i forvejen hårdt prøvede hoved og mere belastede krop. Dine følelser er reelle og helt i orden, de er ikke forbudte eller gør dig til en dårlig mor, måske nærmere omvendt. (kan ikke lige sætte en kramme smiley fra mobilen, så den må du tænke dig til :) )

[Cloverblossom]

Åh kunne selv have startet denne tråd. Har det præcis som dig i disse dage Myliona - men hvor er det dejligt at kunne læse at man ikke er alene om det :kram

[A.K.]

Det kunne være skrevet af mig. Jeg er så sk*** hormonfyldt for tiden og tuder over ingenting. Er virkelig træt af det så ved lige nøjagtig hvad du mener. Det tærer så meget på en..

:kram :kram

[Myliona]

Jeg tror det er meget normalt, har dog ikke haft de tanker endnu, men så er der så meget andet der "vælter læsset". Jeg har opdaget en lille sammenhæng mellem at jeg glemmer at tage vitaminer og de rigtig slemme dage, og så hjælper søvn søvn søvn, nogle gange er en time på sofaen ALT for lidt så er det 3 timer vi snakker om der bare skal soves væk. Og så en (psykisk) stærk mand med brede skuldre til at krybe sammen på skødet af og bare tude, som pukimusen skriver så hjælper en advarsel sms rigtig meget. Og så syntes jeg væske og noget sødt godt kan tage toppen af et mindre anfald, meget mystisk men en banan og lidt mørk chokolade har reddet en del køkkenruller fra drukne døden.

Men derudover tror jeg bare man skal anerkende at de forandringer der kommer at lidt svære at overkomme i sit i forvejen hårdt prøvede hoved og mere belastede krop. Dine følelser er reelle og helt i orden, de er ikke forbudte eller gør dig til en dårlig mor, måske nærmere omvendt. (kan ikke lige sætte en kramme smiley fra mobilen, så den må du tænke dig til :) )

Chokolade kan altid gøre alting godt.. :whistling

Jeg gør også min kæreste opmærksom på når jeg er i "mærkeligt" humør.. Som regel er han god, men desværre, er det SÅ forskelligt hvad jeg har behov for.. Så tit gør han ting i den bedste mening.. Fx, tager is med hjem - men så er det lige DEN dag jeg føler mig fed og klam, også bliver jeg gal over det <_<

Har i dag købt hans studentergave - og hold kæft hvor han bare fortjener den. I nat, lå jeg vågen, og kunne ikke sove.. Pludselig er jeg var at blive KVALT.. Fordi min dejlige kæreste i søvne, trækker mig helt ind til sig og mumler "jeg elsker dig skat, du er alt for langt væk" og sover videre :7himmel :7himmel :7himmel Det der er mest fantastisk, er at han aldrig kan huske det, så han gør det simpelthen i "søvne".. Også tænker jeg jo.. at han virkelig må elske mig højt, når han kan gøre det selvom jeg er sådan en hysterisk, hormonella, som får udbrud engang i mellem :rolleyes

[Pumpkins]

Puha, hader virkelig også de hormoner! Så ryger man lige pludselig ned i kulkælderen, uden at der er en ordentlig grund.

Vågnede også i morges, og var helt overbevist om at min mand ikke elskede mig mere. Ved godt det ikke er sandt, men de sk*de hormoner kan bare skubbe en derned, hvor tankerne bare får frit løb, og alt muligt ondt bare lige pludseligt føles sandt. Og ih, hvor kan det gå mig på! Får det helt dårligt over at have tænkt alle de dumme tanker i morges <_<

[Guest]

I nat, lå jeg vågen, og kunne ikke sove.. Pludselig er jeg var at blive KVALT.. Fordi min dejlige kæreste i søvne, trækker mig helt ind til sig og mumler "jeg elsker dig skat, du er alt for langt væk" og sover videre :7himmel :7himmel :7himmel Det der er mest fantastisk, er at han aldrig kan huske det, så han gør det simpelthen i "søvne".. Også tænker jeg jo.. at han virkelig må elske mig højt, når han kan gøre det selvom jeg er sådan en hysterisk, hormonella, som får udbrud engang i mellem :rolleyes

:biglove Årh hvor fantastisk!!! Selvfølgelig gør han det når han gør sådan - bliver helt rørt :kuller

[rusternille]

Vil bare lige sige at jeg æææælsker dig for at skrive det myolina, -Jeg har det på præcis samme måde, og har villet oprette en tråd magen til idag.. Mæææn nu fandt jeg din, og det hjælper :loveshower :loveshower :loveshower

[Myliona]

Vil bare lige sige at jeg æææælsker dig for at skrive det myolina, -Jeg har det på præcis samme måde, og har villet oprette en tråd magen til idag.. Mæææn nu fandt jeg din, og det hjælper :loveshower :loveshower :loveshower

:kram

[Lindegaard]

Det her er bare fantastisk :)

Troede jeg var blevet sidsyg og havde brug for masiv psykolog hjælp....

MEN denne tråd er nu blevet min nye "bliv glad og rolig igen når du pludselig sidder og tuder igen uden at vide hvorfor eller over helt utrolige mærkelige ting" tråd :)

:loveshower

[Myliona]

Hvor er jeg glad for at det bare er ja - os alle, gravide som er småtossede - og at det gør det helt almindeligt :kram