Onsdag da jeg stod op, havde jeg nogle underlige smerter i ryggen og hen over den øverste del af maven. Min søster (som har født 3 børn), kendte ikke de smerter jeg beskrev og sagde jeg skulle ringe til jordemoderen, så det gjorde jeg. Beskrev mine smerter og fik ret hurtig en læge i røret :blink: Hun ville gerne jeg kom til føde afdelingen med det samme for en sikkerheds skyld!
Jeg gik så ind og sagde go morgen til min mand (ved 13 tiden- han arbejder om natten), og sagde hvad der skulle ske og hvorfor. Vi kørte til herning, med et par stop undervejs, pga tiltagende smerter
En jordemoder scannede mig inden lægen kom, lillepigen havde det fint :) Og det var også øverst på maven jeg havde ondt... Puha, kunne ikke rigtig ligge ned.... Lægen kom og undersøgte mig og ud fra mine smerter (ondt i ryggen, som trak om i den øverste del af maven og ekstrem kvalme), mistænkte hun brok :( Og sagde at jeg skulle til Århus, for det var der de havde mere styr på det, når jeg også er GBY opereret! En anden læge undersøgte mig og de var helt enige.
De bestilte en falck ambulance og jeg kom afsted til Århus, min mand kørte selv efter! Undervejs blev smerterne bare mere og mere ulidelige og da vi endelig kom der op, troede jeg virkelig at jeg skulle dø
To læger undersøgte mig og de var også enige... På det tidspunkt havde jeg så ondt at jeg bare sad og skreg og brækede mig af smerte- aldrig har jeg oplevet noget ligende :(
Men fik da fat i at, det var tarmslyng og brok og, at der godt kunne være øget risiko for at få det, når jeg er GBY opereret. Pga. det store vægttab, er der mere plads mellem tarmene og de kan virkelig komme til at sno sig. Men også finde vej, ind i nogle lommer, som er blevet danne bag tarmene, under min GBY operation. Så de ville hive tarmene på plads osv. og så lukke de lommer, så det ikke kan ske igen.
Kort og godt- jeg er blevet opereret for tarmslyng og brok. Lillepigen ville ikke blive udsat for noget under nakosen, forsikrede de mig. Men jeg var ved at dø af skræk alligevel og græd mange gange. Også bagefter, men så blev jeg scannet og hun havde det godt, hjertet slog fint. De mente, at jeg ikke lige kunne mærke hende pga. hævelse! Giver jo mening :) men skulle bare være sikker!
5-6 timer på opvågningen :blink: Det nakose har jeg aldrig været ret god til. Og så reagerer jeg ikke ret godt på smertestillende, så havde meget , meget ondt :(
MEN nu er det overstået og jeg er hjemme igen! Er træt og har ondt, men er okay- OG vigtigst af alt... Lillepigen har det godt :loveshower:
