Frøen

Tak fordi du ville dele med os. Sad og fik helt tårer i øjnene. Sikken en omgang. Kram herfra

Måske er det mange timer du får når du tæller sammen. .men det er jo afbrudt søvn så det tæller ikke helt på samme måde det er langt mere trættende.:( har desværre ingen gode remedier andet end jeg tror du ikke skal være for hård ved dig selv og bare acceptere at sådan er det lige nu, det skal nok ændre sig. men jeg håber det bliver bedre for dig snart. Kram

Ja jeg synes godt nok også det er svært med de der størrelser selv med mærker

vi er der ikke helt endnu.... (og håber da vi kan slippe) men vi har da haft et par aftner hvor Eigil har været ked om aftenen og det har helt klart været (over)-stimulering, det har været de aftner hvor han har været med os nede i stuen om aftenen og der har været musik (ikke disko, bare alm baggrundsmusik) mens der blev lavet mad og snakket osv. (indtil da har han og jeg været lidt cocoon i soveværelset og på øverste etage for lige at komme os ovenpå hjemtur og fødsel). Det er ret normalt (ser jeg i mit professionelle virke som pædagog, og læst om det, og psykologen på arb bekræfter det, og ja nu mig selv) at nogle børn før de kan slappe af har brug for at "lufte ud" i deres følelser ved at græde, det er ikke fordi de har ondt eller noget de skal bare have det overskydende energi/indtryk ud (lidt ligesom når vi (eller taler jeg kun for mig selv?) kvinder græder "uden grund" :)) Hvis barnet ikke suger mælken til sig er det fordi det har behov for at sutte men ikke at drikke, derfor bliver det sur/urolig det hjælper dem at sutte især hvis de har maveproblemer da det sætter gang i deres fordøjelse lærte jeg af vores jordemoder der kommer som SP. Hvis de ikke vil tage sut så giv dem en omvendt lillefinger (neglen ned mod tungen) på hospitalet kaldte de den "den magiske finger" OG så skal der altid være min. 2 timer mellem hver fodring fordi de ellers kan få endnu mere ondt i maven når den nye mælk bliver blandet med den gamle og dermed er på to forskellige fordøjelsesniveauer. Det er nogle af de guldkorn vi har lært....jeg håber noget kan virke. ellers er der svøbe? men lyder som i har prøvet det også? Hvis det virkelig ER maveproblemer har vi også fået et udførligt program på maveøvelser der skal laves HVER dag et par gange om dagen og det skulle tage kolikken (men det lyder ikke som det syntes jeg???-mere som "udluftning")

Lille lommespejl så er det nemmere at se ;)

Så er der nok en baby til jer i morgen skal du se :)

Hej tøser hvordan går det med de der knibeøvelser??? Jeg faldt lige over disse videoer og syntes de er gode. På den måde får man da gjort dem og får vejledning samtidig :) HELD og LYKKE http://www.gynzone.dk/kvinde-liv/baekkenbunden

ville bare sige - du er ikke alene! min/vores historie minder meget om din/jeres. Jeg er endda også uddannet pædagog haha hvad er der dog med os gokkehoveder? Jeg havde samme "barn inden 30 i hovedet" (Jeg fylder 31 til maj og min mand fylder 37 til april) og ud over den havde jeg også "jeg vil ikke have et vinter barn, eller et barn født til jul, eller i sommerferien" og så er månederne pludselig få. og alle omkring mig syntes jeg var godt åndsvag. Jeg har kendt min mand i 12 år og har været klar til pb fra starten af, men det var han så lang fra...og da han så endelig begyndte på at være klar og sige uret tikkede og han ikke ville være for gammel osv fik jeg pludselig lidt kolde fødder DOH :blink Men vi gik i gang dog uden at holde øje med ÆL og tælle dage osv vi var bare ikke beskyttede ud fra princippet "sker det så sker det", men jeg var så stresset at der bare ikke skete noget (hvilket stressede endnu mere) var i et rigtigt dårligt job og håbede bare på at blive gravid så jeg kunne gå på barsel og komme væk (vi bor i luxembourg og her er barselsreglerne nogle andre, så i institutioner går man fra med det samme da det anses for et højrisiko-job) Jeg fik det værre og værre og søgte andet job som jeg fik! - drømmejobbet som daglig leder i en institution! Og så var det pludselig MIG der slog bremserne i. Det med de 30 kunne jeg alligevel skyde en lang pil efter og må indrømme der gik lidt "nu har jeg ventet så længe nu må DU vente" i mig, på trods af det store ønske for et barn, men her stod jeg med drømmejobbet der bare skulle prøves så vi besluttede at jeg fik et års tid til lige at falde på plads (og få ret til barsel) før vi for alvor begyndte PB. Men vi beskyttede os ikke, men passede på i de "farlige" perioder så prøvede at undgå at han kom i mig, og så havde det jo i øvrigt ikke virket i næsten 2 år (uden nogen prævention) så "what are the odds?" Jeg startede jobbet, fik det bedre og vi planlagde bryllup og samtidig med at jeg fandt mig til rette i mit nye job tænkte jeg mere og mere over hvad der er vigtigt her i livet (nu havde jeg jo ligesom realiseret mig selv karriere-mæssig, eller i hvert fald startet) efter næsten 1 år meldte jeg derfor ud at jeg syntes vi skulle starte PB (3 mdr før bryllup) for vi kunne jo ikke vide hvor længe der ville gå og til trods for fare for morgenkvalme til bryllup, men en veninde forsikrede mig at det ikke var så slemt for der er så mange følelser på højkant at man alligevel føler sig lidt kvalm uanset :rolleyes (det syntes jeg nu ikke holdt stik) - og vore hidtidige statistik var jo ikke ligefrem god så vi tænkte det nok passede meget godt med at det blev engang efter bryllup - og det ville så også passe med en forårsbaby som jeg jo gerne ville have ;) - En uge efter var jeg gravid. (det blev så en februar baby der kom i sne!!! men men men....nu han er her er det lige meget!!! :loveshower ) Jeg kunne knapt skrue mig ned i min brudekjole men havde heldigvis ingen kvalme! Jeg kan ikke sige hvad du skal gøre, men jeg syntes (især i dagens Danmark) at det trods alt er en god ide at tænke lidt praktisk og lige få sikret dig jobbet først (de hænger ikke på træerne i øjeblikket) og det vil give en bekymring mindre hvilket kan gøre en STOR forskel når først hormonerne raser ;) Jeg ER fyldt 30 og har lige fået vores søn, jeg fylder 31 lige om lidt - og jeg er sikker på det føles lige så skønt som hvis jeg havde været 29 og jeg tror faktisk det føles bedre NU som næsten 31 årig- end som 25 årig hvor jeg var ved at GÅ TIL af skrukhed. Oveni har jeg ro i sindet fordi jeg ved der er et fedt job der venter efter barsel.... (det er især godt da min mand er blevet arbejdsløs) HELD og LYKKE med jeres valg og din skrukhed og hormoner, jeg syntes det er et godt valg at vente, men jeg forstår så udmærket din frustration. :kram

jeg har en lille knægt nu der godt kan lide at sutte lige lidt mere end mad behovet, indtil videre går det fint nok med en lillefinger, men jeg ville egentlig gerne introducere sut frem for tommelfinger når tid er. vi har en sut men han vil på ingen måde kendes ved den og bliver stik tosset når han får den i munden (det er stort set det eneste der rigtig kan få ham op i det røde felt) Jeg bruger ammebrikker (silikone dutter udenpå brystvorterne) så tænker om silikonen fra sutten minder for meget om "bryst" og han bliver sur fordi der jo ikke kommer mælk ud? for selvom jeg VED han er sulten bliver han ikke sur hvis han får en lillefinger i stedet for bryst, han sutter bare voldsommere??? burde han ikke blive sur og sige til når nu han er sulten? (han er virkelig ikke en survivor den lille gut.) Jeg har også hørt at det kan hjælpe at gå op en størrelse? (vi har lige nu en helt lille fra 0+ af mærket bibi) hvad gør i andre for at introducere sut? hvornår? (Eigil er trods alt kun 14 dage gammel) hvilket mærke? hvilken størrelse? ERFARINGER please :)

tak for råd piger....må vel bare ud og investere så :shop havde håbet vi kunne slippe jeg er åbenbart nærig lige med det har jeg fundet ud af :D

hep hep hep og masser af kram :glad lad os så få en :hurra mere, stork stork langeben kom lige med en baby mere :stork held og lykke.

Jeg håber på det går hurtigt når du bliver sat i gang. Jeg blev også sat i gang og det gik hhurtigt. Jeg fik en stikpille til natten kl 23.30 kl 6 lagde de noget gelé kl 8 gik vandet og kl 12.49 var han ude. Så det kan lade sig gøre ;) Held og lykke.

Er godt nok ikke bristet så meget -har jeg ladet mig fortælle. Hernede bruger de ikke grader. Men har en udvendig signing i mellemkødet der nu er helet helt og en lille indvendig der stadig har et par sting. Jeg syntes ikke det Gør ondt mere men er stadig ubehageligt især hvis jeg er lodret for længe så føler jeg det hele "hænger" lidt dernede. Jeg laver knibeøvelser og håber det hjælper på hængtheds følelsen. Mht intimiteten kan jeg godt følge dig. ..men hernede er det "forbudt" at være sammen min. 6 uger efter. .!!! Så det har desværre lange udsigter endnu ;) (med mindre vi bryder reglerne. .men det bliver uanset ikke før om et par uger. Før tror jeg ikke jeg er klar iindvendig)

Jeg syntes det går meget op og ned her, for søren jeg har taget nogle tudeture, men i dag har været en super dag. :yay Søvnunderskud kan jeg faktisk ikke klage over, vi har en gut der ELSKER at sove og jeg har faktisk fra starten af skulle vække ham for at han kunne spise i starten hver 3 time (det var lidt trættende) men nu har jeg fået grønt lys til at han kan følge sin egen rytme noget mere og derved tage nogle længere lure dog max 7-8 timer af gangen... og han SKAL spise min 5 gange i døgnet. Indtil videre har jeg ladet ham sove omkring 6 timer men jeg er stadig lidt paranoid i forhold til hans vægt, han tabte sig for meget på hospitalet. men nu har han taget 400g på i løbet af de sidste 5 dage så det er der vist ikke grund til at være bekymret over (man man overfodre en baby på brystmælk?) Han græder stort set heller ikke, med mindre der virkelig er en grund og da er det kun lige nok og højt nok til lige at sige at han altså er utilfreds, ikke noget hyleri. Han har dog haft lidt bøvl med maven da den skulle i gang men at ligge på maven på armen, sutte på mors lillefinger og få trukket benene godt op på maven virker mirakler. Amningen havde en svær start men det virker nu rigtigt godt med silikone dutter (ammebrikker) men jeg syntes det er lidt bøvlet fordi jeg har haft glemt det med at når han sutter i en side så drypper det i den anden og ikke lige haft ammeindlæg osv. men jeg har nu installeret et lille ammehjørne hvor jeg altid har min ammepude, vand, stofbleer, suttebrikker osv klar. (regner med at starte med at prøve uden dem når mine sår på brystvorterne er helet helt for det er godt nok noget mere skånsomt med sådan en silikone kalot på. :D min bristning i mellemkødet er helet der er bare en linje med arvæv (håber virkelig den forsvinder mere) mangler dog et par sting i den bristning jeg fik indvendig og så syntes jeg der er noget der føles mærkeligt ved urin røret/klitoris og er sikker på det var gynækologen da han skulle sy der flåede lidt for meget :gal kan huske det gjorde ondt der og han blev sur da jeg tog hånden derned... men jeg giver det et par dage og ser om ikke det bliver bedre, ellers nævner jeg det til jordemoderen (fungerer som SP hernede) der kommer på besøg på mandag igen. Jeg bløder næsten ikke mere, og glæder mig virkeligt til det stopper helt. derud over har jeg haft en del kramper (som en der stak mig med en kniv i maven) jordemoderen kom og undersøgte mig efter et særligt slemt anfald og sagde det var fordi min livmoder trækker sig dobbelt så hurtigt sammen som normalt og det gør naller, men ok så er det hurtigt ovre :wacko Jeg syntes det der har været sværest er det med familielivet, at inkludere faderen - og hunden (vi havde jo lige fundet en rytme alene på hospitalet efter 5 dage) og da han så endelig kom på banen og fandt ud af hvad han kunne hjælpe med, kørte en ven galt og havde brug for min mand og så stod jeg der alene hele dagen igen og var lige blevet vant til at han kunne hjælpe. og har lige skulle finde ud af hvad man gør når man står alene med en stor hund man ikke kan lade være alene med baby, bare for at være sikker... så vi har haft hyggelige toiletbesøg hunden og jeg mens Eigil sov :D Men nu skulle det begynde at blive bedre og der skulle komme lidt tid til at finde sammen igen... Og så er det svært fordi de fortsætter med deres "over protection" så jeg må max bære 5 kg. først begynde at dyrke sport om 6-8 uger (og da er det kun cykel, svømning og andet mild sport) ud over lidt milde maveøvelser og små gåture på max 30 min. og ingen :hump i 6 uger!!!!! men på den anden side er det nu godt nok jeg bliver holdt lidt i ørerne ellers var jeg for længst gået i gang med hovedrengøringen og overhøre alle min krops signaler, jeg har lavet alt for meget i dag og nu er jeg øm i understellet :rolleyes så længe jeg får sovet og får mit bad om morgenen så er det hele slet ikke så tosset.

Kl 15 tager vi på fødegangen hvor vi bliver indlagt og jeg bliver sat i gang da jeg har lidt for højt blodtryk og jeg jo er på terminsdato i dag. Så engang mellem i dag og i morgen har vi vores frø i armene. Er meget spændt.

tak tak til jer alle - vi er også selv temmelig forgabt i ham :)

åh stakkels dig :kram :kram han skal nok komme ud.

SÅ har jeg endelig fået fundet computer frem og nok overskud til et billede :) Den føste uge med vore vidunder er gået, mange hormon op og nedture til moderen senest panik over vilde kramper i maven der viste sig at være fortsættelsen på vores turbo fødsel, min livmoder trækker sig åbenbart sammen dobbelt så hurtigt som normalt....og det gør nas! Lillemanden er simpelthen den roligste glade baby jeg nogensinde har set/mødt sover 3-4 timer, spiser, smiler og kigger sig interesseret omkring og falder så i søvn igen. Han har haft lidt bøvl med at få gang i maven da vores amnings start var lidt vanskelig men nu går det bedre - jeg skal vist bare blive lidt bedre til at lade ham bøvse af... men vi lærer sammen. de første to billeder er frqa hospitalet det sidste er fra i går 1 uge gammel.

Det med at han ikke står fast behøver ikke Gøre noget jeg var i aktiv fødsel før han sad fast.

Desværre kan jeg som nybagt mor meddele at jeg ligeså havde det mega varmt som gravid men jeg har dog aldrig svedt så meget som nu! !! (Men ok er også stadig indlagt og her er mega varmt på barselsgangen)

Kram til alle jer der venter på jeres babyer kan godt forstå i glæder jer. ..det er også bare skønt at ligge her og se på min egen vidunderlige gude smukke søn der endelig tager imod brystet. ♥♥♥

Dato:22.02.2013 kl:12.45 køn/navn:dreng Eigil Sidste vægtskøn af jm eller scanning:3600-3700g vægt:3680g længde:55 cm hvordan: igangsættelse men naturlig vaginalfødsel uden smertelindring Hvor:Luxembourg Uge:40+1

Ja kan ikke få tlf til at uploade billede :( må vente til jeg kommer hjem og har internet på computeren.

Vores smukke dreng

Fredag d. 22 kl 12.45 kom vores dejlige Eigil til verden. Fødslen blev sat i gang kl 06 med en stikpille 3 timer efter fik jeg lagt nogle gel op for at modne livmoderhalsen og ca kl 08 gik vandet og veerne startede voldsomt lige på og hårdt. Kl 10 var jeg 4cm åben kl 12 8cm og kl 12.45 var han ude 55 cm lang 3680g jeg blev syet lidt men ellers var alt perfekt den bedste jordemoder og mand til hjælp. Nu ligger vi og sunder os på hospitalet og lærer hinanden at kende og får hjælp til amningen da lille manden ikke rigtigt får fat og falder i søvn så snart han har suttet 2 gange :) en meget meget rolig dreng.