Fru Fe

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    52
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af Fru Fe

  1. Og han blev født i uge 39+4
  2. 24. Juli 2013 på Skejby Dreng - Alfred Født med kendt jordemoder hvilket gjorde en kæmpe positiv forskel. Fødselen var meget lang og hård. Vi prøvede stort set alt - han stod skævt ovenfor bækkenet - og til sidst kom han ud i tredje træk med hård kop. Trods en svær fødsel synes vi begge det var en god fødselsoplevelse og at vi 'var med ' hele vejen. Vi har siden været indlagt da Alfred havde en infektion han har været i behandling for indtil i aften - så imorgen tager vi hjem! Han var 4110 g og 53 cm.
  3. STORT tillykke med jeres prinsesse! Hvor er du sej!
  4. Vi har købt en pacapod model Oban - den tror jeg vi bliver rigtigt glade for. Den er også pakket til fødslen - primært med puslesager og tøj og der er fint med plads til den. Og nogle fine ophæng som fulgte med, så den hænger faktisk inde på barne/klapvognen nu. Der er rigtigt fine og praktiske videoer på youtube, hvor man kan se mere om hvordan den er indrettet og fungerer i praksis.
  5. Rigtigt meget held og lykke - glæder mig til at høre mere om hvordan det er gået.
  6. Jeg er 28+4 idag og har taget næsten 10 kg på. Det synes jeg er helt fint og jordemoderen ligeså (var der igår) så længe jeg spiser nogenlunde fornuftigt og dyrker motion er jeg godt tilfreds.
  7. ÅÅåh, jeg er bare sådan i tvivl. I tvivl om jeg skal gå efter det jeg helst selv vil og har villet igennem hele graviditeten. Eller om jeg skal gå efter det andre fortæller mig er bedst. Jeg har hele tiden - også før jeg blev gravid - drømt om at få en hjemmefødsel hvor der var ro på og hvor jeg bragte mit barn til verden i rolige omgivelser i et roligt tempo, uden stress og pres fra hospitalsverdenen og uden kraftigt lys og vestimulering og bedøvelse. Mine forældre og min bror er meget betænkelige ved det. Generelt har holdningen været at jeg aldrig ville kunne tilgive mig selv hvis noget går galt under fødselen, som ikke kan afhjælpes hurtigt nok, fordi vi er hjemme. Her til aften talte jeg i telefon med mine forældre. De fortalte mig om da min yngste bror blev født, om hvordan fødselen var gået godt indtil pressefasen, hvor hjertelyden dykkede drastisk og der blev gjort hastigt klart til akut kejsersnit - og stort set mens kirug og narkoselæge gjorde klar kom min bror til verden i to kraftige presseveer. Han skulle stimuleres noget efter fødselen, og mine forældre har altid haft en lille tvivl om han på et tidspunkt fik for lidt ilt, og det måske er derfor han har været ldt langsommere i det, bl.a. i sin skolegang. De oplevede det meget voldsomt og siger at de aldrig ville kunne have tilgivet sig selv, hvis de havde valgt at føde hjemme og han så ikke var kommet hurtigt nok ud og var kommet til at mangel ilt eller værre endnu. Det sidder stadig i dem her 20 år efter. Min mand ser helst vi føder på sygehuset, men er også ok med hjemmefødsel hvis det er det jeg helst vil. Jeg synes det er hårdt at få de fortællinger. Jeg har selv tillid til mig selv som fødende kvinde - selv om jeg aldrig har prøvet det før. Jeg har en forestilling om at det kommer til at gå godt og at jeg godt kan føde og det er den indstiling jeg gerne vil gå ind i fødselen med. Men alt det her gør mig bange. Jeg synes det er et hårdt ansvar at skulle bære. Hvis jeg vælger hjemmefødsel, tror jeg ikke jeg ville kunne undgå at have mine forældres frygt i baghovedet. Og det i sig selv tror jeg kan være hæmmende. Samtidig vil jeg så gerne have den ro på, jeg tror det ville give mig at føde hjemme. Vi er med i en kendt jordemoder ordning. Det oplever jeg rigtigt godt. Har kun været til én jordemoderkonsultation endnu. Jordmoderteamet dér har også mange erfaringer med hjemmefødsler, også hos førstegangsfødende. Men jeg synes det er svært. Det er somom ligegyldigt hvad jeg vælger, sætter jeg som minimum mig selv under et hårdt pres - enten fordi jeg bare skal have den perfekte fødsel hjemme, hvis jeg vælger hjemmefødselen. Og hvis jeg vælger hospitalet tilsidesætter jeg at lytte til mig selv. Det er godt at skrive det hele ned. Det giver lige lidt mere klarsyn. Jeg kunne forestille mig at det nok ender med at vi planlægger hospitalsfødsel. Jeg mærker bare et lille stik i hjertet ved at vælge hjemmefødselen fra. Hvad tænker I om hjemmefødsel / ikke hjemmefødsel? Og i hvilken grad påvirker jeres families fødselshistorier jer og jeres valg omkring fødselen? Vil blive meget glad for jeres kommentarer. Kh Fru Fe
  8. Kære alle sammen! 1000 tak for jeres gode svar, som jeg har læst flere gange. Det hjælper mig hen imod en beslutning og afklarethed omkring min fødsel. Om en uge skal jeg til 2. jordmoderbesøg og dér regner jeg med at vi beslutter endeligt hvad det bliver. Jeg har desværre stadig lidt mistet modet omkring hjemmefødsel, efter mine forældres bekymringer, men efter at have læst jeres kommentarer har jeg fået meget fortrøsning i forhold til at en fødsel på sygehus også kan blive en god oplevelse, særligt hvis man har tænkt og snakket godt igennem hvad man forventer og håber af fødselsforløbet. NytLiv, du spørger hvordan jeg kom med i Kendt Jordemoder ordningen i Skejby. Det er en ret ny ordning, som er begyndt her efter nytår iår. Man kan læse mere om den på skejbybaby.dk og man tilmelder sig ordningen ved at ringe til jordemodercenteret og blive overflyttet til ordningen. De har 4 teams og optager kun 2 fødende med termin i samme uge pr. team, så det er en god idé at henvende sig så snart man får første indkaldelse til jordemoder. Der er forresten et kort men fint indslag om kendt jordemoderordning på TV midt vest idag (30. april 2013) i 19.30 udsendelsen (http://www.tvmidtvest.dk/nettv/), man kan se det på nettet. I Herning / Holstebro har de haft ordningen med kendt jordemoder i 2 år og det er det sted i landet man har de mest tilfredse gravide/fødende - så det er da et godt tegn, og dejligt vi nu også har muligheden i Østjylland. Jeg er sikker på jeg vil vende tilbage og læse jeres svar flere gange frem mod fødselen - tusind tak for alle jeres historier, tanker, gode råd og gode ønsker! Kh Fru Fe
  9. Tilslutter mig ovenstående - det er så smart og nemt at tingene altid er lige om hjørnet.
  10. Tusind tak for din dejlige beretning!
  11. Hvor var det fint og godt at læse om din hjemmefødsel. Jeg er selv i syv sind. Har lyst til at føde hjemme, men det er første fødsel, så aner ikke hvordan min krop føder. Men godt at læse om, hvordan det var ro på og at I undgik vestimulerende og at jeres datter havde det godt hele vejen igennem.
  12. Hrm.. ved første jordemoderbesøg i uge 20 havde jeg taget knap 4 kilo på. Så det er vel OK.
  13. Stort tillykke med graviditeten! Og hvor er det vare skønt at hjernebrokken viste sig ikke at være arvelig - kan forestille mig det må være en kæmpe lettelse! Velkommen her på BK!
  14. Jeg er nu i uge 21+1 og har det i øvrigt godt. Men i morges gled jeg så lang jeg var og det gjorde mig ret forskrækket. :( Min mand er ved at lave en slags hænge-vugge af noget fiskenet. Så der lå fiskenet over hele gulvet i morges og da jeg lige hurtigt skulle hente noget i soveværelset gled jeg i det og faldt på bagdelen / lænden. Det var mest mine håndled jeg slog, men jeg landede alligevel på lænd/bagdel med kroppen, så jeg blev ret forskrækket og ked af det, for jeg håber sådan at alt går godt med graviditeten og at han har det godt derinde på trods af det. Jeg hvllede mig 20 min bagefter, hvor jeg mærkede vores lille dreng sparke lystigt - dejligt livsbekræftende at mærke. Jeg har ikke ondt andre steder end mine håndled. Der har ikke været nogen blødning og jeg har endnu ikke mærket plukveer i graviditeten, heller ikke idag. Lidt senere på formiddagen skulle jeg ud på mit praktiksted i et par timer (10 min på cykel hver vej) så jeg kørte ekstra forsigtigt. Nu er jeg lige kommet hjem - og har tænkt mig at tilbringe resten af dagen med at slappe helt af og ordne ting på computeren fra sengen eller sofaen. Mon der er nogle af jer der har prøvet noget lignende - altså et fald, hvor I ikke slog jer helt vildt men alligevel blev forskrækkede - og hvordan håndterede i det?
  15. Hej Kejzer - godt at høre og tak for din gode råd. Uh, det lyder ubehageligt med dit fald i sidste gravitet. Godt babyen havde det godt derinde på trods af rutcheturen.
  16. Hej Christina, mange tak for din besked! Jeg tror jeg er ved at være kommet mig ovenpå forskrækkelsen. Men det er bare så rart at høre andres erfaringer - og at jeg ikke fuldstændig tosset fordi det får tårerne frem, selvom jeg ikke faldt ret hårdt. Tak for det! Jeg har heldigvis ikke haft problemer med hofter eller bækken (7-9-13) undervejs og heller ikke idag - men jeg passer lidt på dem i hvert fald resten af dagen - og så tror jeg jeg vil stille alle de "hvad sker der hvis man falder" spørgsmål jeg kan finde på, til jordmoderen næste gang :-) M vil meget gerne vise hængevuggen frem når den er færdig og evt. også undervejs - jeg ser lige om jeg kan få lagt et billede på fra processen. Pt. består den af et fiskenet fundet ved vesterhavet, et gammelt cykelhjul, en haveslange og noget snor :-) Rigtig god søndag til dig også - og til alle jer andre kommende juli-mødre!
  17. Nååårh, hvor ER han bare sød!! Stort tillykke med ham!
  18. Jeg har det fortsat godt. Jeg var dog syg i sidste weekend med feber osv. og var lidt bekymret og i tvivl om hvad der var mindst skidt for barnet - panodiler eller feber. Idag har vi været til MD scanning - alt var skønt og barnet havde det rigtigt godt. Solen strålede og det er blevet forår! Og så fandt vi ud af at vi venter os en lille dreng :-) Har haft fridag idag, så har bare taget den med ro, talt i telefon med bedsteforældre og søskende, sovet til middag og ordnet småting herhjemme. I aften holder vi fest og fejrer barnet i maven - bare os to - og hjemmelavet sushi :-)
  19. Velkommen til! Og stort tillykke! Vil du fortælle lidt om dine tanker omkring at vælge hjemmefødsel ved første fødsel? (Jeg vil gerne selv men stort set alle venner/ familie ryster på hovedet af det)
  20. Jeg har længe været i tvivl om det var babyen jeg mærkede men lige her i aften har jeg mærket to spark som vist ikke kan være andet. SKØN fornemmelse! Jeg er gravid for første gang og er 17+1.
  21. Fedt - tak for vejledningen på dynerne!! Må have tjekket det der babytrold ud også :-)
  22. En rigtig god ide med sådan en tråd! MissM, har du nogle mål på hvad man skal klippe efter, hvis man skal have 2 x babydyne og 1x juniordyne ud af én voksendyne?
  23. På besøg fra juli Jeg kommer til at gå på barsel lige når jeg afslutter mit studie, så det bliver en stigning i indtægt for mit vedkommende, fra SU til barselsdagpenge :-) Mht. barsel, så kommer min mand til at tage så meget som muligt af den fælles forældreorlov, da han kan få orlov med løn. Vi bor i lejet lejlighed og har ingen bil o.lign, så vi har i forvejen ikke så høje udgifter. Måske kunne det være en ide for jer at lave et budget over hvordan jeres månedlige udgifter/indtægter vil blive under barsel og derefter mødes med jeres bankrådgiver, som SMES også nævner, for at finde en fælles løsning - evt. pause på afbetaling af lånet hvis det er muligt, som du nævner. Jeg håber I finder en god løsning! Rigtig god barsel når den tid kommer!
  24. Jeg har først tid til næste skanning 4. marts, ligesom Melas. Vi håber også at få kønnet at vide.
  25. Så fin en mave, MissM! Ja, det er første gang for mig. Jeg synes alligevel jeg begynder i hvert fald at kunne mærke livmoderen når jeg ligger ned. Sådan hård og fast mellem navlen og bukselinningen. Dejligt :-) Jeg er også først lige "sprunget ud" som gravid, så har prøvet på ikke at vise maven frem. Tror jeg vil prøve at gå i lidt strammere tøj, så ser man det måske lidt mere ;-)