sivtop

Ja.. som overskriften siger, hvordan fungerer det lige med de her ÆL-teste? Jeg har aldrig prøvet at bruge dem. Jeg er altid blevet gravid ret hurtigt når vi har besluttet os for at blive det :7himmel D. 7. maj fik jeg en udskrabning pga en MA uge 9+0 :boo Nu tror jeg så mens er kommet. Eller, det vil sige, det er godt nok ikke meget og nærmest lidt pletblødnings-agtigt. Pludselig er der lidt, så flere timer hvor der intet er, så en lille msule igen.. :unsure Men næste cyklus, vil jeg gerne prøve ÆL-teste tror jeg. Men tester man så hver eneste dag? Ellers er det da svært at ramme, ik? Men det lyder osse lidt dyrt :rolleyes Hvordan gør i andre? Og... hvis nogen har oplevet at første mens efter udskrabning har opført sig lige så tosset, så vil jeg gerne vide det. Går jo og er lettet det ene øjeblik over at kroppen fungerer igen, for det næste at tænke, at det gør den så vist ik alligevel :huug

Okay... og en uge inde i cyklus, er det når mens er overstået ca? Det er virkelig helt nyt for mig at tænke sådan... plejer bare at tage det som det kommer. Måske gør jeg osse det, men føler bare ik helt jeg har styr på kroppen efter MA <_<

Haft kobberspiral i tre år, uden problemer. Fik den taget ud pga PB :) Der var en del problemer med at få den på plads hos mig, så var hos lægen af to omgange... men det lykkedes. Var så virkelig bekymret da den skulle tages ud. Det mærkede jeg overhovedet ikke :) Når jeg en gang skal tænke prævention igen, er der ingen tvivl... det bliver en kobberspiral :)

Jeg fødte min søn 5 uger for tidligt, men det kan jo slet ikke sammenlignes... jeg forstår godt dine tanker, selvfølgelig føler du da du er gået glip af en helt masse, og det kan jeg godt forstå :kram2 Du manglede jo den der sidste del, hvor man vokser helt enormt... kan virkelig godt forstå dig. Kæmpe kram til dig :kram2 Og hvor flot at han har taget så meget på, han er altså en sej lille fyr :7himmel

Jeg vil sige, at som hovedregel tager min mand eller jeg altid selv barnets første sygedag når de er syge. Er de syge i flere dage er det så at vi prøver at hente lidt hjælp fra bedsteforældre. Vores børn er store efterhånden, 10 og 7 år... så vi rammes ikke så hårdt som man oftere gør når de er helt små. Det gør det lidt nemmere at når de så er syge, så tager vi den selv :)

Vi fortalte det til alle i starten af uge 7. Vi var til scanning 9+0 og der var der intet hjerteblink. Det er snart tre uger siden, og jeg har været rigtig glad for at alle omkring mig vidste det, da jeg blev virkelig ked af det. Ellers havde jeg skullet til at fortælle hele historien til arbejdet osv.. Vi er i gang med at forsøge igen, og når det forhåbentlig lykkedes, så fortæller jeg mine nære kollegaer om det. Det er grundet lussingesyge som jeg ikke har haft, og arbejder med børn. Så skal gå med det samme hvis det dukker op. Ellers fortæller vi det ikke til så mange, men få nære udvalgte. Man bliver jo osse bare så glad når de to streger dukker op, så man har lyst til at råbe det ud til hele verden. Så må vi råbe det ud herinde :bk :glad :glad

Hvor er det dejligt at høre... han er en stærk lille fyr. Super flot som han har taget på :biglove

Jeg ved hvad du går gennem, for lidt over to uger siden var jeg til scanning 9+0 og fik beskeden at der ikke var hjerteblink. Min verden brød fuldstændig sammen. Jeg har været så ked af det så jeg troede jeg ikke fandt op igen. Men jeg er på vej op, med en tudetur ind i mellem. Jeg blev sygemeldt fra mit arbejde og skal faktisk først tilbage midt i næste uge. Har slet ikke kunnet samle mig om det. Har haft brug for mine formiddage herhjemme til bare at tude og ha lov til at være ked af det. Vi forsøger os osse igen, selv om jeg er bange og frygter hvad det bringer med sig. Jeg tror på det, det er jeg nødt til. Du skal give dig selv lov til at være lige præcis så ked af det som du er. Nogle kommer hurtigere over det end andre. Alle måder at sørge på er ok. Du skal nok komme frem selv om vejen er hård og gør ondt. Jeg tror aldrig man glemmer det, og i en evt ny graviditet har man fået et ar på sjælen som vil gøre denne graviditet lidt mere "angst-præget"... hvert fald til man er ovre de 12 uge... frygter jeg lidt. Kram til dig :kram2

Jeg tænker så tit på jer, og jeres lille supermand... Hvor må det være hårdt at være i. Håber af hele mit hjerte at han kommer så nemt gennem hele forløbet som han kan, og at i gør. Og han skal bare med hjem, tro kan flytte bjerge, og jeg tror osse på det. Synes det er dejligt du kommer ind og opdaterer, for som sagt... tænker meget på jer. :biglove

Dejlige billeder altså :loveshower Elsker det første hvor hun er helt ny :biglove Og billedet med storebror, smukke unger :biglove Og billedet i alle kløverne... *SMELTE*.... og og og... allesammen dejlige billeder :baby3

Jeg havde en MA for lidt over en uge siden, 9+0.. fik en udskrabning. Jeg er stoppet med at bløde, men hvornår har man egentlig ÆL efter en udskrabning? Kører det mon normalt? Vi skal prøve igen, og min læge har sagt at vi måtte gå i gang så snart vi var klar. :)

Sådan at jeg så tænker udskrabnings-dagen, som datoen for mens første dag? Håber den arter sig så :)

Havde jeg en baby, så brugte jeg næsten ikke andet end heldragte... :7himmel Synes bare der er kommet så mange smarte fra Småfolk, Danefæ og Katvigs er altid fine :loveshower Når jeg forhåbentligt rammer de to streger igen, og får en perfekt graviditet, så bliver det heldragte der stå på ønskelisten til barselsgaver, og det som jeg bare liiiige selv skal købe en mere af :whistling

Hvor er hun smuk... og hvor er det uretfærdigt at hun ikke måtte blive hos jer. Har selv født en lille dreng i uge 20. En forfærdelig oplevelse at miste. Hun er en rigtig lille prinsesse.

Starter stille op med nogle tanker omkring at vi er nødt til at prøve igen. Det er en uge siden vi var på sygehuset og fik af vide at der ikke var hjerteblink, 9+0. Har brugt en uge på at tude, og tænke, og tude og tænke. Vi prøver igen. Selv om jeg er skrækslagen. Men det skal altså lykkedes. Så følger lidt med, mens jeg heler i krop og sjæl og håber snart at kunne teste og se to magiske streger igen :biglove

Tusind tak.... :kram2 Det er nu en uge siden, den har været helt forfærdelig... men jeg er allerede nået frem til at vi simpelthen må prøve igen. Manden er heldigvis enig. Jeg mangler jo noget i maven nu... :stork

Tak skal i ha :kram2 Jeg ved osse at jeg ikke kan slutte den her, jeg er nødt til at have noget der kan "hele mig"... og det er der vist kun en ting der kan. Jeg er bare så vanvittig bange for, at noget går galt igen. Men vi tager en dag af gangen. Forstår godt hvad du mener GBP86... og du har ret. Især jeg, skal virkelig prøve at få alle de praktiske babytanker væk, kan godt gå hen og blive lidt for systematisk. Vi håber at det sker uden for meget bøvl, håber håber.

Ville da gerne ku sige ja... men øøh, nej. Får det simpelthen ikke gjort <_<

Krydser for at alt er okay med lille spiren, og håber også på en lille februarbaby til jer... alt skal være okay. :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

Jeg skulle lige ind og kigge hvordan det gik med jer og jeres lille supermand. Kan godt forstå det må virke enormt skræmmende at sidde der og se ham ligge i respirator, det virker så voldsomt.. sådan en lille mand jo. Men som en anden skriver, nu kan han bruge alt sin energi på at vokse og blive endnu stærkere end han faktisk har vist han er. Alt muligt held og lykke, vi er mange der følger med og sender så mange positive tannker i jeres retning. :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

Jeg har blødt lidt i nogle dage, ikke voldsomt... men min læge har sendt mig til en scanning her i eftermiddag. Jeg har lige brug for at skal forberede mig lidt på hvis det er den indvendige scanning. Så i som er sendt ud til en akut scanning omkring uge 9, hvad har i oplevet? Håber at vores lille rosin er okay :7himmel

Jeg er også bare så ked af det... har tudet lige siden jeg kom hjem. Forstod det slet ikke, og forstår det slet ikke endnu. Vores lille ønskebaby :boo Jeg ved snart ikke om vi tør prøve mere... to ud af fire er gået galt. Den lille rosin altså :boo :boo

Ja... har været afsted, og oplevede det værste nogensinde. Der var ikke noget hjerteblink... jeg kan intet rumme, overhovedet. Jeg er så overvældende ked af det.

Jeg tror slet ikke du skal være bekymret. De første dage efter fødslen er der mælken løber til, og tror slet ik man kan vurdere noget nu. Jeg er hver gang blevet overrasket over hvor gigantiske et par bryster kan udvikle sig til sådan "over-night"... du skal nok kunne amme :7himmel At amme er også bare noget af det mest fantastiske :7himmel

Jeg får det osse mere og mere okay med det, som timerne går. Som du skriver, så er det vigtigste altså at se lillebebs, og få vished omkring at alt er okay derinde :7himmel