Trine H

Jeg tænker bare, at selvom man vil have barnet uanset hvad, så må det da være rart at vide hvis barnet fejler noget, så man kan bruge graviditeten til at forberede sig :)

Jeg tror ikke at du skal være så nervøs. 1:193 er trods alt stadig en meget lille risiko :kram Jeg ville nok vælge moderkageprøven til, for selvom risikoen er lille, så kan man nok ikke lade være med at gå og bekymre sig i hele graviditeten. Kram

Jeg tror bestemt ikke at min mand kan huske min. Han kan ikke engang huske sin egen mors fødselsdag :D Det er ikke noget der kan hidse mig op. Jeg tror generelt at kvinder hænger sig meget mere i datoer og mærkedage end mænd gør, og jeg synes at man skal lade være med at presse det ned over hovedet på dem. Man kan ikke forvente at den slags betyder lige så meget for andre som det gør for en selv :)

Jeg ville have det fint med det. Virkelig. Jeg kan slet ikke se hvorfor det skulle være et problem. Min mand er 100% enig, heldigvis, for jeg har det rigtig svært med homofobiske mennesker. (og visse af dem jeg har mødt, har jeg kraftigt mistænkt for at have nogle issues i forhold til emnet ;) ) Med hensyn til børnebørn, så findes der jo også heteroseksuelle mennesker som ingen børn får. Enten fordi de vælger det eller fordi de ikke kan. Så det er jo ingen garanti. Og snart har jeg tre børn, så mon ikke jeg nok skal få et par børnebørn, trods alt? :) Mine børn ved godt at to af samme køn godt lån være kærester, og at det er helt normalt. Og jeg håber, at det at de kender vores holdning vil gøre at de ikke vil være bange for at komme til os hvis det skulle vise sig at de var homoseksuelle. I øvrigt, så er der ikke noget som helst unaturligt ved homoseksualitet. Det forekommer også blandt dyr ;)

Absolut ikke! Min arbejdsplads ligger i et lignende område (som alligevel ikke er nær så "slemt" som Vollsmose), og jeg ville aldrig bo her. Jeg har ikke tal på hvor mange gange vi haf fået smadret ruder, indbrud, sat ild i vores affaldscontainer, og andet hærværk. Det er sjældent at der går en uge uden diverse indbrud, påsatte brande og andre sjove ting her i området. Der er heller ikke nogen af os der er trygge ved at være på arbejde alene, så vi er som regel mindst to. Og hvis en er nødt til at være alene, så er alle døre låst, og så må folk ringe i forvejen hvis de skal herind. Så nej, jeg ville aldrig bo i sådan et område.

Vi har 2 1/2 år mellem vores, og det er jo ikke pseudotvillinger, men havde det stået til mig dengang, så havde vi fået dem tættere. Men set i bakspejlet, så er jeg glad for at min mand sagde blankt nej til at vi skulle have nr. to hurtigt. Men der er jo fordele og ulemper ved alt.

Jo, tak - man har mulighed for gæstedagpleje. Men i den kommune hvor vi bor, bliver børnene bare kastet rundt til tilfældige dagplejere hver eneste gang deres faste dagplejere er syge, har fri, skal på kursus og hvad de ellers skal - og det er TIT :( For mig er den form for opbevaring af børnene ikke et reelt alternativ, og så vil jeg hellere selv tage fri når den private dagplejer er syg. Men allerhelst vil jeg have vores nr. 3 i vuggestue. Jeg har ellers altid været stor fortaler for dagpleje, men det er jeg ikke mere, efter at have oplevet hvor ligeglade de (ikke de enkelte dagplejere, men kommunen) er med børnene. Det eneste der tæller er kroner og øre, og det vil jeg bare ikke udsætte mit barn for

Vuggestue :D Nej, skulle jeg vælge mellem kommunal og privat dagpleje, så ville jeg vælge privat. Jeg har alt for dårlige erfaringer med kommunal dagpleje til at jeg vil udsætte flere børn for det.

Syrlige æbler og citrusfrugter :)

Jeg er sikker på at folk donerer til det de har lyst og ikke mindst råd til :) Jeg giver for det meste til kræftens bekæmpelse (dog ikke den her gang), men der er da masser af ting jeg ikke giver til. Ikke fordi jeg ikke synes at det er vigtigt, men jeg er altså ikke millionær, så jeg kan ikke give til alt. Jeg giver for eksempel aldrig til julehjælp. Jeg synes helt sikkert at det er synd for de mennesker som ikke har råd til at holde jul, men jeg synes altså at det er værre at der er mennesker i u-landene der dør af sult, så det vil jeg altså hellere give til.

´Med Iben var jeg ude og shoppe lidt tøj til mig selv da hun var 4 dage. Hun er født 26 maj, og pludselig - uden varsel blev det bare hedebølge, og jeg havde INTET sommertøj jeg kunne passe. Så Der skulle jo købes lidt ind :D Da hun var en uge gammel havde vi bryllupsdag, og der var vi ude og spise frokost, og havde hende med i liften :)

Første gang tog det 4 måneder. Anden gang tog det 14 dage Tredje gang blev jeg gravid i første forsøg, men det endte i en bio, da jeg så fik mens igen blev jeg gravid med det samme, men det endte i en SA. Vi gik i gang med det samme, og 4 uger senere stod jeg med en positiv test - og den hænger heldigvis ved endnu. :)

Min mand blander sig ikke i hvad jeg gør. Han har heldigvis 100% tiltro til at jeg godt selv er i stand til at finde ud af hvad der er godt for mig og fidusen. Jeg ville virkelig brænde totalt af hvis han begyndte at blande sig i hvad jeg spiste. (Altså, hvis jeg nu insisterede på at drikke en hallv flaske rødvin hver aften, så ville han selvfølgelig kommentere det, men det ville han jo også gøre selvom jeg ikke var gravid.) Men fordi jeg drikker en cola light et par gange om ugen (og det gør jeg!) eller spiser chips, chokolade, is eller whatever, det skal han da overhovedet ikke blande sig i :blink: Og havde jeg lyst til at drikke et glas vin en sjælden gang (hvilket jeg ikke har - bare tanken giver mig kvalme :puke ), så skulle han altså heller ikke blande sig i det. Jeg spiser nogenlunde fornuftigt, spiser masser af frugt og grønt, drikker ikke alkohol, ryger ikke, bruger kun parfume ved meget sjældne lejligheder, vasker kun i neutral osv. Så fordi jeg drikker et par colaer om ugen eller beslutter mig for at æde en halv liter vaniljeis en aften, så sker der nok ikke den store skade. Jeg tror faktisk ikke jeg overhovedet kunne leve sammen med en der mente at han skulle blande sig i hvad jeg spiste og drak :unsure

Haha, det samme tænkte jeg :P Min svigermor er ganske vist pisse irriterende og ikke den skarpeste kniv i skuffen, og jeg har svært ved at holde hende ud ret mange timer af gangen, men hun er jo ikke led og ondskabsfuld som dem man kan læse om her i tråden. Måske skulle jeg sende hende en buket blomster som tak for at hun i det mindste forsøger at gøre sit bedste :ba

Din mand trænger vist til briller :P Tillykke :hurra

Jeg tænker lidt, at det med at lægge børnene på maven ikke så meget er for at træne deres styrke og motorik, men mere for at undgå fladt baghoved? :unsure Jeg har i hvert fald altid troet at det var derfor-

Mads :) Men det er fordi det er det af navnene jeg bedst kan lide :)

Jeg mødes stadig med Ibens mødregruppe, selvom ungerne efterhånden er blevet 3 1/2 år. :biglove Nu mødes vi selvfølgelig ikke så tit mere, men da vi alle var på barsel mødtes vi hver 14. dag om formiddagen, og den der lagde hus til stød for brød, pålæg, te, kaffe og hvad man nu ellers lige havde lyst til. Det var egentlig ikke noget vi som sådan aftalte, sådan blev de bare efter vi mødtes første gang og hende der lagde hus til havde lavet morgenmad. Jeg synes nu ikke at det var noget pres overhovedet at sjkulle stå for det hele. Det var på ingen måde nogen "konkurrence i hjemmebag", det var alt fra hjemmebagte speltboller og lun leverpostej til ristet toastbrød og trestjernet salami, der var bestemt ingen der følte sig presset tila t skulle præstere eller bevise noget. :)

Den eneste dato jeg ville være træt af er nok 1. januar. Mindre børn går tit megetop i at deres fødselsdag bliver fejret på dagen, og selvom man som forældre selvfølgelig gerne vil holde lidt igen for barnets skyld så man er frisk til dagen efter, så er det jo ikke sikkert at diverse onkler, tanter, bedsteforældre mm. har lyst til at gøre det samme. Og det ville da være synd for barnet med en alt for tømmermændsplaget flok på sin fødselsdag :)

Jeg kommer altid velour i tørretumbleren. Jeg synes at det bliver grimt hvis det får lov at lufttørre. :)

Vi har en, og jeg er næsten 1.80 og min mand er 1.92 og vi har altså ingen problemer med benplads

Luna fra Bamses Billedbog? :P

Men hvis hovedet står fast og man ikke har veer, og man fx kun bor 10 minutters gang væk, så kan jeg virkelig ikke se problemet. Infektionsrisikoen er da ikke større når man går end når man sidder i en bil. Og Ja, der er infektionsrisiko når vandet er gået. Men det er jo ikke fordi man er i akut fare lige så snart vandet går. Man skal bare helst have født indenfor 24 timer, og man får taget temperatur en gang i mellem for at sikre at man ikke får feber. Og hvis man gør, skal man i antibiotikabehandling. Værre er det altså ikke. :)

Det kunne jeg da sagtens have gjort, hvis vi havde boet i nærheden af sygehuset. Men nu bor vi 10 km væk, så det var ikke aktuelt. Starter en fødsel med vandafgang og ikke veer, så kan jeg da ikke se hvorfor man ikke skulle kunne gå til fødegangen hvis man bør i nærheden. Men selvfølgelig skal man have en plan b. :)

Herhjemme sidder Iben på sin trip trappe, men i sommerhuset står der en hokus pokus, og den bruger hun når vi er der. Hun er næsten 3 1/2