Barbamama

Du får da også lige en af mig, og så håber jeg at der alligevel dukker en gave op :)

Jeg samler på nisser, der kysser/kærestenisser. :) Og så kunne man vel godt sige, at jeg samlede på undertøj. Men man kunne også bare kalde det, at jeg shopper for meget. :P

To seriøse + fem, som jeg TROEDE var seriøse, men det mente de ikke. :-S Hvad er din livret?

Hold da op! Først sådan en her :kram , for det lyder sørme da ikke rart. Og sorry, men så er jeg altså også nødt til at sige, at du heller ikke lyder sådan HELT vildt konstruktiv overfor ham? Det kan selvfølgelig sagtens være fordi han har kørt på jer så længe, og jeg kender ALT til at man nogle gange bare giver op og bliver sur. Men jeg vil alligevel opfordre dig til at tage dig selv i det. Det er jo din mands far, og sådan lige ud fra at din mand har ondt af faren, når han skal være alene hjemme til fødselsdag og nytår, og ud fra at I kan komme op at skændes over ham, så lyder det til at din mand jo faktisk holder af ham? Og selvom du aldrig ville sige ordene "Du skal vælge mellem ham og mig", så tænker jeg at du alligevel i praksis er medvirkende (ligesom faderen er det) til at din mand står som en lus mellem to negle. Jeg er helt enig i de ting, du påpeger med din svigerfar, som HAN ikke kan være bekendt. Men jeg tænker også: - Kunne man have lært hans kæreste at kende inden man sagde nej til at hun kunne sove der? Jeg er selv lidt hys med hvem der sover i mit hjem, men hvis det f.eks. havde været min bror (som jeg holder meget af), der havde fået en kæreste, så måtte hun gerne sove hos os - fordi hvis hun er god nok i hans øjne, så er hun også i vores. Det er selvfølgelig JERES hjem og JERES grænser, men jeg kan godt forstå, hvis svigerfar er lidt såret, når nu din mand også har mødt kæresten... - At manden VIL have frokost eller aftensmad med til fødselsdagen er da løjerligt. Men måske kunne man sige "Han er godt nok en sær snegl" og så ikke gøre det til et større problem. Eller simpelthen invitere ham lidt før så han kunne få en rugbrød med jer, eller lade ham blive til aftensmad. Det ville vel egentlig ikke have været et problem? - Og jeg går ikke ud fra, at du har fortalt din far at du har tendens til dårlig mave (den slags fortæller jeg i hvert fald ikke mine svigerforældre!!!!) og så kan jeg egentlig godt forstå, at han tror, at det er pga. ham, at du ikke vil komme, når man tænker på det forhold I iøvrigt har til hinanden? - Og så ville jeg måske heller ikke have sat mig over og se serier, hvis vi havde inviteret svigerfamilie ud, og da slet ikke hvis forholdet til svigerfamilien i forvejen var lidt iffy. - At I skal være sammen med ham til fødselsdag og nytår er jo ikke noget (som jeg læser det) som faren har bestemt, men derimod noget din kæreste tvinger igennem? - Og så hjælper det nok heller ikke, at du siger (til dig selv, os eller andre) at "manden er syg i hovedet" ;) Jeg håber virkelig ikke, at du forstår det her som et angreb på dig, for sådan er det BESTEMT ikke ment. Jeg tænker bare, at I alle sammen ville være gladere, hvis I kunne med hinanden, og der synes jeg, at du har lige så meget ansvar som svigerfaren har. Og så er jeg af den overbevisning at man ikke kan ændre på andre, men kun på sig selv og hvordan man ser på andre. Jeg forstår absolut godt din frustration og han lyder heller ikke nem, men jeg tænker, at der er meget du selv kan gøre anderledes. Ud fra dit indlæg lyder det egentlig mere som om at det er dig, der ikke vil give ham en chance end omvendt, og så kan jeg godt forstå, at han ikke føler sig velkommen. Måske er I kommet ind i en lidt "ond cirkel" med det her? I givet fald er det jo kun dig eller ham, der kan bryde den. Og det lyder ikke som om, at han er voksen nok til det, så måske kunne du være det, og starte på en frisk? Ellers kan I døje med det her lige til han dør, og det er jo også træls :( Jeg håber, I finder ud af det! :kram

Helt klart støvler - nogle gange langt ind i foråret, hehe. :) Er du mest tøset eller mest rå?

Haha, skøn knægt! :)

Dejligt, at du synes det giver mening :) Og ja, det kan være SÅ svært at formulere sig nogle gange, for vi forstår jo ofte noget forskelligt ved de ord, vi bruger. Måske er der i virkeligheden også en sød kvinde inde i din svigermor, der bare ikke kan finde ud at formulere hendes frustration over at I ikke har lettere ved at få et barn? Det er muligvis et longshot, jeg kender jo ikke damen, og INDRØMMET, hun lyder strid... Men hun elsker vel sin søn. Og selvom hun lyder kritisk overfor dig, så må hun vel også have nogle varme følelser for dig (du har trods alt givet hende ét barnebarn og gør hendes søn lykkelig). Ja, jeg ved det jo ikke... Men mit bedste råd er i hvert fald, at du et eller andet sted gør dig sårbar og lægger kortene på bordet. Din svigermor skal da være lavet en hel særlig type ondskab, hvis hun træder på dig, selv hvis du helt konkret siger, hvor ked af det, du egentlig selv er af situationen? Håber, du kan få blødet hende op - ellers må I flytte LANGT væk, for hun lyder da som et stressende bekendtskab som det er nu!!! :kram

Selvom vi hurtigt kan blive enige om at svigermoderen "fortjener" at bliver overfuset ligesom hun har overfuset dig, så vil jeg foreslå en mere behersket - og i mine øjne meget stærkere - tilgang. Hvis du kan, så sig det, men ellers så skriv et brev. Og skriv så stille og roligt: "Kære svigermor. Jeg forstår godt din bekymring for dit barnebarn, vores søn. Det er også vores ønske, at han skal have en lillebror eller søster så hurtigt som muligt, og vi arbejder så godt vi kan på sagen. Det er bestemt ikke med vores gode vilje, at det ikke er lykkes endnu. Og det gør rigtig ondt når vi både skal kæmpe med have svært ved at få nummer to, og samtidig skal får skældud for det. Jeg/vi ønsker os brændende et barn nummer to, og som du måske ved, så hjælper stress og bekymringer ikke. Og netop stress og bekymringer giver du os, når du taler grimt og nedsættende til mig pga. noget, som jeg reelt ikke kan gøre for. Vi håber meget, at du i fremtiden vil støtte os mere. Vi lover tilgengæld at gøre alt hvad vi kan, for at få barn nummer to. Med venlig hilsen OSV" Det kan godt virke helt fjollet, og det kan også godt være, at du tænker "TSK, det virker jjo ikke", men hvis der generelt er problemer med hende, hvorfor så ikke prøve? Måske river det benene væk under hende, og hun kunne måske ligefrem komme med en undskyldning? Hvis ikke, så ved du i hvert fald at du har taget "the high road", og så kan DET måske give dig lidt mere ro i dig selv, når hun skaber sig. Jeg håber rigtig meget, at svigermor bedrer sig, og at I snart får nr. 2. :) Og ps. Der er 6 år mellem mig og min YNGSTE storebror og jeg har et FANTASTISK forhold til ham og har altid haft det. Så bare tag det roligt med tiden, børnene skal nok blive vilde med hinanden. :) :kram

Jeg tror ikke, at der findes en perfekt alder mellem søskende. Der er 6 år mellem mig og min storebror, og vi har altid haft et SUPERGODT forhold til hinanden og har haft meget glæde af hinanden som små også, men jeg har også en veninde, der fik nr. 2 for ikke så lang tid siden, og hendes ældste er kun 1½ år - og han er HELT forelsket i den lille ny, han vil hele tiden kysse og ae hende. Så det tegner jo også godt :) Jeg synes, der er meget fornuft i det som hende børnepsykologen, som en af jer nævner, siger. De første tre år er UHYRE vigtige, så personligt ville jeg nok helst have mindst tre år mellem mine børn, for så godt som muligt at få tid til at fokusere på den mindste, uden at de ældre bliver snydt for alt for meget opmærksomhed i deres tre første år. Men hvis man mener at kunne klare at give den ekstra opmærksomhed til to på en gang, så kan jeg ikke se noget problem i at få børnene lige efter hinanden. :) Jeg står dog lidt af, når folk siger "Der skal ikke være for meget tid imellem for så får de ingen glæde af hinanden". Det synes jeg er noget VÅS, vi andre kan da også have glæde af andre mennesker uanset alder, så det kan børn vel også. Og jeg er med på at små børn måske lidt bedre kan blive venner med jævnaldrende end med nogen der er meget ældre eller yngre, men jeg synes også der er forskel på søskendeforhold og venskab. ;) Desuden vil jeg mene, at det der med at have glæde af hinanden kommer SÅ meget mere and på personlighed og temperament end alder.

:kram Jeg kan absolut godt forstå, at du er/var ked af det og skuffet! Man skal da fejres og nusses om på sin fødselsdag! :kram Det undrer mig lidt, at han ikke kan finde ud af det på din fødselsdag, når han godt kan finde ud af at nusse om dig ellers (med te knækbrød, toffifee og tå-nulren og det :)). Kunne det tænkes, at han måske troede at du helst ville glemme din fødselsdag? (Nogle kvinder er jo touchy med de runde fødselsdage... Og ja, også mænd) Kunne det være noget med, at han ikke helt ved, hvad han skal gøre på din fødselsdag? Altså, hvad der er "for meget"? En anden i tråden nævnte bonderøvs-attituden med at man som mand ikke skulle forkæle for meget - måske hænger det lidt i ham at hele fødselsdagsmorgenmaden lidt er en kvindeting. Ikke forstået på en "Han vil have og du skal give"-måde, men måske er han bange for at gå over stregen, og pludselig stå med blondeforklæde på og med hjemmelavede blomsterdekorationer? ;) Han kunne måske også frygte, at han havde gjort for lidt? Altså, at han ville blive såret, hvis han gjorde noget, og du ikke synes det var nok, og at han så derfor havde det bedre med helt at lade være... Kunne han være stresset eller usikker for tiden? Det ville også forklare, hvis han også hele tiden har en eller anden undskyldning med sex.... Jeg synes, du skal tage dig en nysgerrig snak med ham, måske finder du ud af hvad det er, der bremsede ham. Måske skal han bare have lidt guidance i hvad det perfekte morgenfødselsdagsbord er for dig (det er jo ingen selvfølge at det er det samme, som du giver ham) :) Og så håber jeg, at han gør det bedre næste år!!! :kram

Hmm, det bliver nogle meget små og vage kendisrelationer, jeg kan præstere, men mange bække små ;) Min far har engang mødt Sean Connery på et offentligt toilet Jeg har mødt ham der fra "Hønen Og" Man kender måske min far, hvis man går op i lokalpolitik i Aalborg... Min storebror har været med i realityshowet FC Zulu Jeg har været teenagekæreste (i ca. 14 dage) med Lis Sørensens nevø Jeg er blevet kysset på kinden af Jean Michel Jarre Jeg har gået i klasse med en pige, der vistnok satser på at komme med til OL i badminton næste gang Og så deler jeg efternavn med en kendt stripper (Kira) :P

Vi har snakket om børnenavne i laaaaaaaaaaang tid, og jeg har også en liste et eller andet sted på computeren over "gode navne". Og vi skal altså TIDLIGST begynde at lave baby til juli ;) Og det er ALLER tidligst ;)

Hehe, den er jeg nu også enig i ;) Har selv smidt AL motion og straks nuppet jeg ved ikke hvor mange ekstra fedtprocenter her i julen. Jeg giiiiiiiiiiiiiider ikke træne og spise sundt! Men jeg håber og tror, at motivationen vender tilbage (til os alle! :) ) i det nye år. :)

Jeg er sikker på, at du er en god mor, og jeg synes det lyder til at du gør det helt rigtige :kram Nu har jeg ikke selv børn endnu, men jeg er flere gange været vidne til at min mor har "været lidt efter" min storebrors kæreste. Og de der mødre, de gør det jo i bedste mening og fordi de elsker barnebarnet og gerne vil hjælpe - men NØJ, hvor kan man have lyst til at putte dem ned i en kasse og sende dem til Grønland, når de bliver ved! (Det kan jeg i hvert fald ved min mor - og det er ikke engang mig hun blander sig i ;)) Du kan selvfølgelig tage en snak med din mor, men ellers synes jeg netop, at du gør det rigtige overfor hende, når du siger noget a la "Jeg har forstået, hvad du synes vi skal gøre, men vi vælger altså noget andet, og det er vores valg". Hold fast i at lytte til dit hjerte, din fornuft og din søn for det er godt nok! - Din mor har også været førstegangsmor engang, og du lever jo endnu ;)

Dejligt beretning - så får man selv lige ekstra meget lyst til at få en baby. :) Og skønne billeder! :loveshower

Det var sandelig så lidt da. Jeg håber han snart bliver lidt babylysten (det må da hjælpe om ikke andet, når din søster kommer med et lille vidunder). :kram Og hvor lyder det dejligt med en nytårs-getaway! :)

Smølfer med sorte regnfrakker på? :bunny (Eller med dit hint: fem små kinesere på cykeltur i sorte vinterfrakker med sneen dryssende på dem og blå læber pga. kulden?)

Av, den er godt nok heller ikke nem når svigermor snakker om hvor dyrt det er. :o Jeg synes det lyder fornuftigt, at du har valgt at give ham lidt ro og ikke snakke om det, selvom det er rigtig svært. Jeg håber han snart vender og meget gerne vil have børn alligevel. :kram Ps. Er det helt udelukket - mens I venter - at tage på en lille rejse sammen? Det kunne måske give lidt gnist tilbage med en kærestetur (hvilket måske også indirekte kan stimulere hans babylyst ved at I skændes mindre) + så får han noget af det han gerne vil, altså at rejse. Det handler jo om at prøve at tilgodese begges behov. :)

:kram :kram :kram Imorgen bliver en GOD dag, fordi du ser selvfølgelig hjerteblink (et eller flere)! :loveshower Det har jeg bestemt! :P

Det skal du ikke være ked af. Jeg er nok på størrelse med din uge 16, og jeg er ikke engang gravid. :lolhit Jeg synes du har en SMUK mave. :wub

Uha, det er en hård tid at give den en skalle på (her i julen) men respekt hvis du gør det! Mit bedste råd er nok at du ikke overanstrenger dig (så du kører sur i det) og at du laver delmål med belønninger, der er relateret til grunden(e) til at du gerne vil tabe dig. :) Du skriver om en hel masse muligheder du har, og jeg tænker, at det måske kan være for meget af det gode, fordi det så pludselig virker som om at du SKAL bruge det hele, hvilket ingen orker --> "Så kan det også være lige meget". Måske kunne du overveje hvad du ALLERHELST vil træne med, og så sætte nogle mål med at bruge dét på nogle bestemt tidspunkter, og så droppe de andre ting og slappe af med god samvittighed. Fitnesskortet har en motivationsfordel, der virker rigtig godt for mig: At man kan melde sig på hold langt ud i fremtiden. Jeg har valgt at holde pause her i julen, men ellers så plejer jeg at melde mig på hold 2-3 uger ud i fremtiden, fordi så tager jeg valget på et tidspunkt hvor jeg måske ikke er særlig motiveret. Og når træningstimen så kommer, så tager jeg enten afsted (og kan ikke udsætte det, da det jo er hold) eller også så skal jeg AKTIVT gå ind og afmelde mig fra holdet (ellers får man jo en bøde) hvilket jeg i så fald bliver for stædig til ;) Hvis du løber, så kan jeg sommetider få motivationen frem ved at sige til mig selv "Mette, det er 100% okay hvis du ikke vil løbe, men du SKAL tage løbetøjet på". Finten ved det er, at jeg jo altid orker at tage løbetøjet på, og det gider jeg også godt, hvis jeg ved at jeg godt må tage det af igen og lægge mig over på sofaen - men når man så står i tøjet, så virker det bare så bøvet at tage det af, og så kommer jeg tit afsted alligevel ;) Belønningsmæssigt, så lav nogle små delmål (hver 5. kg, hver 10 cm, hver 10. gang du er taget til træning eller whatever) og beløn dig selv med f.eks. en lækker babyting (for at minde dig om at du gør det bla. for lettere at kunne blive gravid) eller noget lækkert tøj (måske endda frækt undertøj?) for at minde dig selv om, at du gør det for at blive gladere for spejbilledet, eller noget andet, som du gerne vil have, og som vægttabet hjælper med til :) Held og lykke med det! :kram

Hmm, nu siger du at man "ikke kan ændre mening", og det tror jeg sådan set godt at man kan. Det virker måske uretfærdigt, hvis den anden part virkelig brænder for det, men man bestemmer jo ikke selv, hvad man føler. MEN, måske ændrer han faktisk ikke mening, måske virker det bare sådan, mens han i virkeligheden bare giver udtryk for usikkerhed (som jeg tror ALLE oplever - det er du vist også selv inde på, med at man aldrig kan sige at man er helt klar) Jeg tænker på, om hele humlen ved det her er, at han mener, at han siger (altså uanset hvilke ord, der rent faktisk kommer ud af hans mund) "Jeg er faktisk lidt skræmt ved få børn, men det er ikke fordi jeg ikke vil" og at du hører "Jeg vil ikke have børn alligevel"? Mænd (og kvinder) ER somme tider ENORMT både døve og blinde når det kommer til følelser. ;) Måske har han en klippefast tro på, hvordan du har det med det hele - og derfor ser han ikke dine signaler? Du har vist også en del tanker om, hvad det er, der skræmmer ham, men du lyder ikke 110% procent sikker, og du har jo så evigt ret i det du skriver med at man ikke kan læse hinandens tanker, og det får mig til at overveje om I måske stadig har noget vigtig snak til gode? Hvis det ER fordi han er bange for ikke at få råd til sine teknologiske dimser, så giv ham lejlighed for at udtrykke den frygt, og snak om, dels hvad I kan gøre, for at han ikke skal gå på kompromis med hele sin livsstil og dels hvor meget mere et barn vil kunne give ham end alverdens højtalere, og hvad det nu er. ;) Måske handler det også meget om, hvilke ord I bruger, når I snakker sammen. Hvis I snakker om "om man er klar til at få børn", så synes jegdet er nærliggende at man skifter mening tit - det er der jo også mange herinde der gør. Men hvis I bruger ordene "Skal vi aftale, at nu går vi igang med at prøve at lave en baby?" så har I en slags plan, og så har du noget at forholde dig til + han kan være åben omkring usikkerhed uden at det gør dig ked af det, og får dig til at tro at han ikke vil alligevel. Det kan også være, at I har bedre ord at sætte på, men overvej evt. om I har misforstået hinanden et sted og om I lægger det samme i de ord, I hver især bruger. Ud fra hvad du skriver, synes jeg nemlig ikke det lyder som om, at han ikke vil, men bare som om at I har talt lidt forbi hinanden engang imellem (det er jo så svært at sige ud fra to indlæg, men jeg håber da, at jeg har ret alligevel ;)) :) :kram

:kram Det lyder bestemt ikke særlig sjovt. :( Jeg har desværre ikke bedre råd, end at du må blive ved med at snakke med ham. Jeg er lidt skeptisk overfor, om et ultimatum er en god idé - dels fordi man kunne frygte, at han så sagde ja uden at have hjertet med i det (ikke at det i så fald ville forholde sig sådan, men måske ville du selv tænke tilbage og tænke "Gjorde han det nu kun fordi jeg tvang ham?) og dels fordi det lyder som om, at du elsker ham for meget til at forlade ham, hvis han ikke gik med på dit ultimatum - og så er magtbalancen ligesom lagt på den skidte måde. :( Selvom jeg har fuld forståelse for, at det her gør rigtig ondt på dig, så tænker jeg om det måske kunne være en idé, om du (igen?) tog en snak med ham, der IKKE gik ud på at fortælle, hvordan DU har det, men at blive klog på hvordan HAN har det. Hvis I når frem til, at han inderst inde slet ikke vil det samme som dig, så kan du træffe dit valg ud fra det uden at der bliver tale om et ultimatum. Men hvis du derimod finder ud af, at han inderst inde virkelig gerne vil det, men f.eks. er bange, så kan det måske holde dig oppe, når han får kolde fødder + du kan måske få en idé til, hvordan du kan komme hans eventuelle skræk til livs. Og så skal du selvfølgelig derudover være helt åben med, hvor vigtigt det her er for dig, og at det gør dig rigtig ked af det, når han får kolde fødder. Sørg for at han ved, at du føler dig afvist (hvis du gør det - men sådan læser jeg det du skriver?) fordi du inderst inde jo bare gerne vil fejre jeres kærlighed og have et skønt liv langt ud i fremtiden (igen - hvis det er sådan du har det, men det fornemmer jeg, at det er). :) Sidst men ikke mindst: Husk at hans kolde fødder ikke betyder, at han ikke elsker dig, eller at du har gjort noget forkert. Mange - både mænd og kvinder - får kolde fødder. Ikke fordi de ikke vil dele fremtiden med den anden, men bare fordi det er så stort. Jeg håber på det bedste for jer. Og endnu engang en kæmpe :kram

Det er også sådan, jeg læser det, og hvis jeg havde taget sådan et valg (hvilket jeg i visse situationer godt kunne se mig selv overveje at gøre...), så måtte de da hjertens gerne undersøge mig samtidig, for det kunne da være godt, hvis de fandt frem til noget, der hjalp de smittede :) Men jeg undrer mig over hvad det lige præcis er de vil undersøge... Man ved vel at det er smitsomt, eftersom der er nogen, der har fået det? Har de tænkt sig at udmåle hvor mange gange man statisk set skal have sex med en smittet for at få det, eller....? :blink

Ih hvor spændende!!! :loveshower: