micro

Og jeg har allerede glemt, hvad du hed før! :rolleyes :whistling

Ihh, hun er skøn! Og velkommen hjem! Er det ikke bare en fantastisk følelse at lukke hospitalsdøren efter sig og bare mærke den friske luft i ansigtet?! Og, ikke mindst, at få lov at være familie!

Joyeux anniversaire! :balloons :balloon Og hernede takker vi for vejret! 27 grader og høj sol! :super

Jeg vil lige starte med at skrive, at jeg ikke er ude på at gøre dig mere bekymret, men jeg synes du skal tage fat i SP set i lyset af den start I har haft. 10 minutters amning KAN være nok, 2 af mine var næsten altid færdig på 10 min., men at hun ikke vågner og melder sig, ville jeg lige vende. Og så iøvrigt få hende kontrolvejet igen, så I er sikre på at hun får nok mad. Det er rigtigt at man ikke kan forvente en rytme så tidligt, men så længe I ikke er helt sikre på at hun får mad nok, er det vigtigt at der bliver holdt lidt styr på spisetiderne. Jeg håber det retter sig snart, men ville selv lige kontakte SP - for en sikkerheds skyld.

I dag er det blevet offentliggjort at min mand pr. 1/10 har fået nyt job, stadig i samme virksomhed, men et niveau højere og i DK. Så nu skal vi altså hjem igen, 1/2 år tidligere end først forventet. Jeg er rigtig stolt af manden min, det er en fantstisk chance han er blevet tilbudt, så der er ikke så meget tvivl om at det var det rigtige at tage jobbet. Men øv, hvor er jeg ked af allerede at skulle flytte tilbage , jeg elsker at bo hernede, børnene stortrives og her er bare så dejligt. Så det er med en vis portion vemod også, at vi har taget imod tilbudet. Alternativet var at blive til næste sommer, som kontrakten lød på, men det nye job er der nu og de har ovenikøbet ventet længe på at besætte stillingen, fordi de gerne ville have H. Og det er lidt af et drømmejob for ham, så det ville have været dumt ikke at sige ja tak. Så vi er glade og lidt vemodige... og prøver nu at se på alle de gode ting ved at flytte tilbage :glad Men underlig tanke, at vi formentlig senest til nytår igen bor i DK! Vi har stadig intet hus, det vi har er udlejet til 30/7 næste år, så vi kigger på nyt - mærkelig fornemmelse...

Jeg er kontoruddannet indenfor Københavns Amt, men har været selvvalgt hjemmegående i knap 6 år. Inden da var jeg to år på barsel, så det bliver jo 8 år som hjemmegående i alt. And I loooove it!

Tak, Anette, men vi vil helst undgå mere end en flytning aht. børnene, det er svært nok for dem at flytte igen allerede og de skal også starte i skole, når vi kommer til DK, så vi foretrækker at flytte "rigtigt" i første hug. Ellers tak, tanken var sød. Vi har så også kig på et hus, men har selvfølgelig kun set det på nettet, så det er vi spændte på at se "live"

Der er da mange gode ting ved at skulle hjem igen - alene at have adgang til babysittere :lolhit :whistling og det bliver super for børn og bedster at have meget nemmere adgang til hinanden, ingen tvivl om det! Alligevel... Vi har hus i Hillerød og der vil vi tilbage, dog formentlig til et nyt hus. Vi skal til DK om en måneds tid for at aflevere drengene hos mormor og morfar, så der skal vi ud og kigge huse.

Vi har som udgangspunkt de samme sengetider i weekenderne, som i hverdagene. Det holder så sjældent helt, bl.a. fordi der er Disneysjov om fredagen og de normalt er i seng senest 19.30, men udgangspunktet er det samme, vil jeg sige. Har vi gæster eller ser Olsen Banden , spiller Wii eller andet familiehygge, så kan den godt blive 21 og en meget sjælden gang mere end det, men normalt hedder det nok 20-20.15 i weekenderne. De vågner på samme tid i weekenderne, som i hverdagene, også selvom de er kommet senere i seng, og de er nødt til at have 10-11 timers søvn for ikke at blive for trætte. Kasper på 7 har ikke helt så stort søvnbehov som Andreas på 6, der til gengæld bliver meget lidt sjov at være sammen med, hvis han får sovet for lidt.

Kasper: 44 cm/2.554g - str. 44 et par uger, så str. 50 Andreas: 56cm/4.350g - str. 56 Josephine: 52cm/3.655g - str. 50 + str. 54 (franske str. er lidt anderledes)

Jeg kan ganske enkelt ikke tåle at se gysere, så det holder jeg mig fra og har altid gjort det. Jeg har dog set "What lies beneath" ved et uheld, fordi vi gik i biffen og ikke lige havde styr på, hvilken slags film det var. Den var faneme uhyggelig! Jeg har også set en eller anden på en båd med en straffefange, der vil hævne sit fængselsophold, men jeg husker ikke lige hvad den hedder, men den var også mere end jeg havde lyst til at se. Så jeg holder mig til "Buffy" og tøsefilm "en masse"

Jeg har en Storksak Elizabeth, mønstret i lyse farver (kan ikke finde billede af den) og en Babymel http://www.purlogpersille.dk/shop/babymel-pusletaske-fra-5347p.html Jeg er glad for begge, men synes det er enormt smart med de ekstra stopper der er på Babymel-tasken, så den kan sættes på styret af klapvognen.

Det er rigtigt fint! Josephine har jeg klippet på ca. samme måde, dog har hun ikke pandehår, men et spænde eller elastik for at få det væk fra øjnene. Meget sødt til Chloe!

Vi har dem ikke og jeg synes ærligt talt det er alt, alt for dyrt for sådan nogle skumdyr! Jeg har svært ved at se det fantastiske i dem, så mine børn må undvære og det går nu meget godt med det ;)

Hos os, her I Luisant, Frankrig, skiner solen fra en skyfri himmel og vi er her kl. 13.27 oppe på 40,1 grader i skyggen! Og temperaturen stiger stadig! Det er faktisk FOR varmt! Jeg har forskanset mig indendørs med nedrullede skodder i et forsøg på at holde varmen ude, så vi forhåbentlig kan få en bare nogenlunde behagelig nat.

Super meget tillykke - både med jobbet og med chancen! Vi er jo pt. udstationeret i Frankrig og det er en fantastisk oplevelse! Jeg var godt nok ved at fortryde mange gange, lige inden vi flyttede herned, men al frygt er blevet gjort til skamme og vi elsker at være ude.

Selvfølgelig kan man have brug for alene-tid. Alt andet ville da være underligt ;) Jeg, personligt, glæder mig rigtig meget til slutningen af juli, hvor drengene skal en uge til Danmark, på ferie hos Mormor og Morfar. Sikke en fred her bliver! Og samtidig er jeg lige så sikker på, at jeg kommer til at savne dem rigtig meget - men så er det jo, at man får fornyet energi, ikke!? Det er sundt at savne ;)

Vi bor i Frankrig fordi vi er udstationeret ifm. mandens arbejde. Og vi bor i denne by, fordi fabrikken ligger her. I DK bor vi i Hillerød, da det er der manden ellers har arbejdet - i samme firma som nu. Og vi er meget glade for både Luisant og Hillerød!

Jeg ved ikke rigtigt om man kan sige, der ligger noget særligt bag børnenes navne, men de har da alle en historie. Kasper, som er født 6 1/2 uge for tidligt, hedder Kasper, fordi det var det navn, der var "oppe", da han blev født. Vi havde flere på listen og havde ikke lagt os fast på noget, men da de spurgte os på Neonatal, om vi havde et navn til ham, kunne vi ikke bære, at der skulle så "udøbt dreng" på hans skilt og så blev det altså Kasper, da det var øverst på listen lige der. Andreas havde vi heller ikke noget navn til, da han blev født og mens han var indlagt på Neo i 12 dage, gik jeg og prøvede forskellige navne på ham, men der var ingen af dem på listen, som var rigtige. Da vi så kom hjem talte vi videre, men det var først en sen aften, hvor H havde glemt at sætte videoen til og bad mig gøre det, fordi han ikke selv gad, at jeg sagde "ok, jeg skal nok stå op og sætte den til, hvis han må hedde Andreas". H svarede ok og derfor hedder Andreas Andreas. :rolleyes Josephine er født i Frankrig og vi ville derfor have en navn, som både er dansk og fransk. Vi kunne ikke lige komme på det rigtige og jeg postede en forespørgsel på min FB-væg om nogen kendte nogle pæne navne. Det gjorde een af mine veninder og da jeg så "Josephine" var det straks det rigtige og heldigvis havde H det på samme måde, da jeg spurgte ham. Hernede SKAL barnet have et navn senest når det er 3 dage gammelt, så man er nødt til at have et udvalg klar inden fødslen. Så ingen "gamle" historier bag navnene, men de er nu hver især værd at fortælle alligevel :P

Har lige set i tv om de 7-årige drenge der har begået hærværk. Jeg vil ikke, i dette indlæg, forholde mig til skolens reaktion og bortvisning, blot konstatere at noget måtte der jo gøres. Og min holdning er, at der må være gået noget galt i deres opdragelse, men jeg kender jo ikke baggrunden... MEN hvordan ville DU reagere, hvis din 7-årige begik hærværk på den måde? Og ikke kun een gang. Hvad ville konsekvensen i hjemmet være? Jeg ville blive splitterragende tosset! Og der ville være store konsekvenser! Jeg ved ikke hvordan, for hvor meget kan man straffe en 7-årig og hvor længe skulle de "mærke" det? Jeg vil tro at der, efter en skideballe af dimensioner, ville blive tale om en stuearrest i en længere periode, hvor der INGEN frihed ville være udenfor hjemmet. Og måske en inddragelse af lommepengene? Men hvor længe det ville være hensigtsmæssigt ift. alderen, ved jeg faktisk ikke? Hvordan ville det være smartest at "straffe" for at få barnet til at indse, hvor forkert det var? Nogle bud?

Men det var jo 3 drenge, der har gjort det, så jeg tror ikke man kan give det skylden i dette tilfælde? Gruppepres, måske, men det ville være for underligt, hvis alle 3 havde psykiske problemer, som udmøntede sig sådan, ville det ikke?

Jeg har ammet hhv. 9 1/2, 10 1/2 og 10 mdr. Kasper stoppede selv fra den ene dag til den næste, Andreas stoppede jeg fordi vi skulle sydpå og jeg ikke gad ammeindlæg osv. på ferien - og han iøvrigt var stor nok til at stoppe og Josephine stoppede jeg, fordi hun var meget lidt interesseret til sidst. Jeg har altid haft rigelige mængder af mælk - har faktisk stadig en smule her 10 mdr. efter ammeslut - og har aldrig haft problemer selvom alle mine børn har startet livet i en kuvøse på Neonatal og de to startede på sonde og den ene på flaske. Det har bare fungeret, hvilket jo er fantastisk!

Jeg har født i Frankrig for 20 mdr. siden. Det var en anderledes oplevelse, men faktisk ok. Og det er en længere historie, så er lidt for træt lige nu, men er det noget specielt du tænker på eller gerne vil vide? Jeg kan godt, hvis du er interesseret skrive mere om før-fødsel og fødsel, men det bliver ikke lige nu - er på vej i seng :)

Måske er det essensen i forskelligheden. Jeg har ikke "behov" (i mangel af bedre ord) for at blive "set" som sådan, for jeg bruger hovedsageligt fora til at få svar på spørgsmål og ikke til at "få venner". Bevares, jeg har da fået rigtige venner via et forum, men min tilgang til brugen af et forum er ikke at få venner, men at få svar. Og det oplever jeg, at jeg gør på BX - og her. Men ja, jeg ved også godt, at mange ikke føler der bliver svaret og det er selvfølgelig ærgerligt, det er bare ikke sådan jeg oplever det og det er jeg måske farvet af. Men nu vil jeg så gerne lige slå fast! Jeg kan GODT lide BK, ellers var jeg her jo ikke og jeg SYNES her er hyggeligt og med ganske få undtagelser, fornemmer jeg også at de der opholder sig herinde er søde og rare, så mit svar var bestemt ikke ment negativt eller kritisk - jeg svarede jo bare på et spørgsmål :)

Nu skal "kliken" ikke forstås negativt og jeg orker ikke at sidde og remse op, men det er vel dem, der svarer mest og har flest tråde - måske skulle man kalde det "kernen" istedet for? Og, ja, det er da tilbagevendene på BX, hvem der mon er kliken og tja... I dont care... men derfor kan man da altid mærke et nogen er mere "på hinanden" end andre - og fred være med det!! - og mon ikke det er det jeg mener? Jeg kan egentlig ikke rigtig beskrive det og det er vel i og for sig også ligegyldigt, for det er jo bare MIN opfattelse og der er jo ingen, der siger at jeg sidder inde med den evigtgyldige sandhed ;)