Pernille

Lillebror (har ikke fundet navn endnu) født i dag mandag d22/7 kl 8.09 derhjemme i fødekar. Ingen smertelindring ud over vandet. Vægt 3850g Længde 55 cm Født 41+2

Vi skal have rykket rundt i lejligheden.. Kontoret skal pakkes ned og kun det mest nødvendige skal sættes op i et lille kontorhjørne i stuen. Vores datter skal så have kontoret som værelse hvor vi skal have bygget denne seng til hende: Lillebror skal så have hendes værelse og bruge tremmesengen som hun sover i nu. Hendes kommode rykker ind på hendes værelse så vi skal have fundet en ny til lillebror og så skal der gøres lidt mere drenget derinde.. Lige nu er der meget lilla og sommerfugle. Det skal være grønt og med ugler i stedet har jeg besluttet :)

Så er der en lille uge til jeg går på barsel og jeg glæder mig.. Har så mange ufærdige projekter herhjemme som jeg glæder mig til at komme i gang med.. Kan slet ikke se at jeg kommer til at kede mig og den måned jeg har inden lillebror ankommer skal nok flyve forbi.. :lol

Er glad for jeg skal føde hjemme, for alt det bliver gennemgået med mine jordmødre når de er her på besøg.. Denne gang er der dog ikke så meet Info som første gang, men mere om hvad gik godt og skidt sidst og hvad kan vi gøre anderledes denne gang :)

Ja jeg ligger også i den tunge ende + 10 kg helt nøjagtig, men har også spist alt for usundt det sidste stykke tid, men det er slut nu.. Bliver alt for oppustet og kvalm af det og har mere lyst til frugt og grønt, så det ef jo positivt :)

Min datter spiser normalt rigtig godt, elsker frugt og grønt og kan for det meste spise det samme mad som os til aften, men nogle gange så stejler hun fuldstændig og vil end ikke smage på maden, bliver ked og råber på rugbrød. f.eks her til aften fik vi wokmad med ris, majs, løg, forårsløg og svinekød. Fast kød har vi aldrig kunne få i hende. Hakket kød går bedre, men ris og grøntsager plejer hun at skovle ned, men end ikke det ville hun smage på. Jeg ved godt at små børn godt kan lide at få tingene adskilt og derfor sorterede jeg i det så godt jeg kunne, men hun ville slet ikke spise. Jeg prøvede på alle mulige måder at få hende til bare at smage, men hun var helt ulykkelig og jeg går ikke ind for at man skal tvinge børn til at spise eller noget som helst andet for den sags skyld, så det endte igen med rugbrød, tomater og agurker, men hvad pokker skal jeg gøre? Hvad gør I når jeres børn ikke vil spise? Sender I dem sultne i seng eller har I smarte trix til at få maden lettere ned? Kom med alle de gyldne råd :glad

Fik denne på fb, ved ikke om I har set den, men jeg fik godt nok kyldegysninger af den gode slags.. tænk at 2 celler kan blive til et lille menneske og når man ser det på denne måde er det bare endnu mere fantastisk.. :loveshower http://ohdae-soo.com/film1/index.html

Så fik jeg lidt overskud til at nedfælde : "hvad der skete i de dage i november engang".. eller for lidt under 4 måneder siden, da min datter kom til verdenen i vores lille hjem : Michelas vej til verden.. Mandag d. 29. november 2010 som var vores 14 års kærestedag begyndte som den plejede med at Jim, min mand tog i skole. Jeg havde en 2 ugers tid før haft fornemmelsen af at der ville ske noget denne dag, men var ikke sikker. Jeg var dog ret træt om morgenen og besluttede at blive i sengen og sove lidt ekstra for jeg kunne vel bruge kræfterne senere tænkte jeg ubevidst. Jim ringede lidt over 11 at de havde fået fri pga. sneen og ville høre om jeg ville have ham hjem.. Umiddelbart kunne han bare blive så han kunne få læst i ro og mag på skolen. Men efter at have ringet af skulle jeg på toilettet og her kom der blod og slim ud.. temmelig meget endda, så jeg ringede til jordmor Tina og fik en snak om hvordan og hvorledes. Der kunne jo godt gå flere dage med sådanne tegnblødninger, så jeg skulle bare hvile og hvis der kom gang i noget skulle jeg endelig ringe. Ringede så til Jim og fortalte det som det var og at jeg gerne så han kom hjem, men han skulle tage det stille og roligt i det her snevejr. I tilfældet af at det var nu, kunne vi ikke modtage gæster og Michela i det smårod der var, så jeg fik ryddet op, støvsuget og tørret støv af. Lå og hvilede mig på sofaen da Jim kom hjem kl. 14 og kl. 15.15 begyndte de første spæde veer at vise sig. Det var lidt ligesom plukveer de kom bare hyppigere og også når jeg sad ned. Normalt har de kun vist sig når jeg har gået for stærkt/for meget. Vi fik lavet lidt aftensmad og ringet til bedstemødrene at de godt kunne indstille sig på at der nok snart skete noget. Jeg fik hvilet lidt i sengen, for hvis nu det var en hel nats forestilling, så var det vigtigt at jeg ikke var for træt. Omkring kl. 21 begyndte veerne at nive lidt mere og da der kun var en 5-6 minutter mellem hver ringede jeg efter Tina. Tog et langt varmt bad og sendte Jim i seng så han også kunne være frisk hvis der skete noget. Tina ankom og Jim havde i mellemtiden ringet til Farmor at hun godt kunne komme, men pga. frosten, tror vi, sad hun fast i elevatoren, så da Tina var i gang med at undersøge mig, gik Jim i gang med projekt: ”red farmor ud”. Hun var strandet mellem 1. og 2. sal, men Jim fik hevet dørene op og trukket hende ud af elevatoren. Tina kunne konstatere at jeg var 1-2 cm åben og det var på et så begyndende stadie at hun ville køre hjem igen. Heldigvis bor hun kun 5 min fra os. Farmor satte sig til at strikke og Jim og jeg lagde os ind i sengen og hvilede os. Kl. 3 begyndte det at gøre ret ondt og jeg bad Jim ringe efter Tina. Hun kom ½ time senere, men kunne konstatere at jeg kun havde udvidet mig 4 cm, men hun synes alligevel at jeg godt kunne komme i fødekarret og få lidt lindring. Normalt skal man være 5-6 cm åben, ellers kan veerne gå i sig selv igen. Det var vidunderligt at komme i karret. Det dejlige varme vand gjorde veerne næsten udholdelige, men efterhånden måtte jeg også ty til min vejrtrækning for at lindre dem. Det hjalp også rigtig meget at have Jim ved min side. Natten blev til morgen.. havde småblundet mellem veerne og jeg havde slet ikke ænset at solen var stået op før en solstråle lyste mig i ansigtet. Det var en meget smuk morgen. Mormor var også ankommet hvilket jeg kun lige havde registreret svagt i løbet af morgenen. De fik tvunget lidt mad i mig og Tina ville gerne undersøge mig for at se hvor langt jeg var kommet. Nedslående var det at jeg kun var kommet op på 6-7 cm. Syntes selv det havde varet så længe at jeg da helt sikkert var udvidet helt. Hun kunne dog mærke at der var lidt hinder der spærrede lidt, så dem løsnede hun og det første fostervand begyndte at sive, men ikke så meget. Tilbage i karret og ligge. Omkring kl. 12 var jeg oppe igen og nu begyndte veerne virkelig at gøre ondt. Jim og jeg lagde os ind i sengen og jeg fik gang i en god vejrtrækning, men da kl. blev 15 gad jeg ikke ligge derinde mere og satte mig ind i stuen på bolden. Tina og Farmor var faldet i søvn (farmor snorkede) Mormor var taget af sted et par timer tidligere da hun skulle til læge. Tina vågnede ved at jeg fik en ve og den var nu så kraftig at det var blevet til presseveer. Yes tænkte jeg, nu er der ikke så langt igen, men hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt var at det ville komme til at tage meget længere tid end først forventet og det ville være det mest opslidende forløb. Jeg hoppede op i karret, men efter et stykke tid kunne Tina konstatere at veerne var aftagende og at der var for langt i mellem dem til at de havde betydning og gavn for mig, så vi besluttede at jeg skulle stå op og sætte mig ud på toilettet for det var det mest behagelige sted at sidde på daværende tidspunkt, men det havde ikke den ønskede effekt, så vi lagde os ind i sengen og Tina prøvede at overbevise mig om at jeg ikke måtte presse, men bruge min vejrtrækning til at komme igennem veen, bare indtil veerne blev mere regelmæssige og hyppigere. Jeg klarede nogle stykker, men det hjalp bare ikke og jeg var meget tæt på at smide håndklædet i ringen. Huskede at jeg på et tidspunkt fik sagt: ”kan jeg ikke bare lægge mig til at sove og så tager I hende ud for mig”. På det her tidspunkt var Tina på nippet til at overføre mig til Næstved Sygehus, for intet af de jeg/vi gjorde virkede og det næste var så at tage derud og give mig noget ve-stimulerende, for det måtte hun nemlig ikke give ved hjemmefødsler. Jeg var på det tidspunkt temmelig ligeglad.. ville bare have det overstået. Vi prøvede så en stilling hvor jeg sad op ad Jim og her fandt vi så ud af at min livmoder ikke gjorde som den skulle, nemlig at når jeg havde presset, så burde den trække sig lidt sammen og derved fastholdet Michela der hvor hun var kommet til, men det gjorde den ikke.. den forblev slap og derved kunne hun smutte tilbage i hulen. Det hjalp så at Jim agerede udvendig livmoder og han trykkede min mave ind og nedad når jeg havde presset og derved fastholdt Michela der hvor hun skulle blive. Denne trykken gjorde også at mine presseveer kom hyppigere. Nu kunne jeg selv mærke toppen af hendes hoved.. det var fyldt med hår, nu var der ingen vej tilbage. Hun kronede og jeg røg om på alle fire da jeg bedre kunne presse der. Jim masserede stadig min mave og pludselig var hovedet så langt ude at det ikke kunne svuppe tilbage. Hold da fast hvor gjorde det nas. Tina prøvede at få mig til at tage det roligt, så jeg ikke gik i stykker, bl.a. ved at gispe vejrtrækningen, men nu skulle hun ud koste hvad det ville og jeg fik lov at presse lidt og så gispe igen, presse og gispe og så kom de fantastiske ord..: ”så er hovedet ude.. Pernille, ved næste presseve er hun født” og den kunne bare ikke komme hurtigt nok og svup, så var hun ude. Alt smertehelvedet stoppede med et og jeg kunne føle trætheden vælte ind over mig.. Havde ikke engang kræfter til at vende mig rundt og se hende som smølf. Jeg fik forsigtigt vendt mig rundt, så jeg ikke kludrede i navlestrengen. Farmor kom ind med varme håndklæder og Michela blev svøbt i dem og lagt op til mig. Jim lagde sig ved siden af og sammen lå vi bare og kiggede på dette nye væsen der netop havde set nattens lys for kl. var blevet 22.25 førend hun valgte at komme. Udenfor rasede snestormen, men her i vores seng var der lunt og rart. Det var tid til at klippe navlestrengen og føde moderkagen. Jim fik æren af at klippe den over og herefter fik han Michela over til sig. Tina trak forsigtigt i tilbageblevne navlestreng og jeg pressede denne bløde klump ud, der var temmelig stor. Jeg blev rengjort og fik så Michela tilbage for at se om hun ville sutte og det ville hun bestemt. Hun hev sig fast med det samme og her sad vi så i en halv time mens jeg også fik lidt af spise. Da hun slap, fik Jim hende tilbage igen, så jeg kunne blive undersøgt forneden. Tina måtte sy to sting. Det var ikke noget alvorligt.. det var mere af kosmetiske årsager og så havde jeg fået lidt smårifter, men kun udvendigt.. ikke noget indvendigt. Det var blevet tid til vejning og undersøgelse af Michela, så alle kom ind i soveværelset hvor Tina undersøgte hende og hun fik topscore i apgartesten og blev målt til 53 cm og vejet til 3900 g. En ordentlig størrelse og noget større end de havde skudt hende til (3500-3600g). Farmor havde bagt fødselsdagsboller og det var også tid til barselsgaver, så vi gik ind i stuen og fik spist gode boller og nydt et glas koldt Asti og så ville jeg bare i seng og sove, så jeg hoppede ind og lagde mig, mens resten af selskabet fik ryddet op, givet Michela tøj på, lagt hende i liften og stillet ind til mig. Jim kom og lagde sig og vi fik snakket lidt og så var det ellers godnat for nu var kl. blevet 1.30 og vi håbede sådan at hun ville sove længe da vi begge var meget kvæstede og det gjorde hun søreme.. helt til kl. 9 næste morgen. Selvom fødslen var lang og opslidende er jeg ikke en sekund ked af jeg valgte en hjemmefødsel. Jeg tror jeg var gået mere i panik ved at skulle tage ud på fødegangen for så at blive sendt hjem igen og så oven i købet i det her vejr ville det slet ikke have været sikkert at køre. Ja derude ville jeg have fået vestimulerende, men det kunne også have været endt i kejsersnit hvem ved, men pga de rolige omgivelser var Michela stærk hele vejen igennem. Tina lyttede næsten konstant til hendes hjerterytme og den var stærk og vedholdende, så hun havde det virkelig godt derinde. Og et eller andet sted er jeg sgu lidt stolt over at jeg har kunne føde hende selv, selvom det holdt hårdt. Jim var i hvert fald meget overrasket over de kræfter jeg besad og brugte under forløbet, men når al kommer til sin ret, så tror jeg der skal gå et par år før den næste generation Egholm skal se dagens lys.

Jeg synes også babyen ligner en alien på et tidspunkt, men prøv at se den med lyd.. det er et helt speciel track til den og den giver altså et eller anden, så det bliver meget fascinerende ;)

åhh skønt navn til lillesøster :wub men det er øv kvalmen.. her kommer den en gang i mellem, men er ikke så slem at den ikke kan dulmes med lidt mælk og så har jeg slet ikke kastet op heldigvis.. Håber du snart får lidt fred for det.. det skulle jo være nu her i 2 trimester at det er sjovt at være gravid ;)

Så ved vi også hvad det bliver.. vi skal have en dreng :loveshower

Vi er heldigvis ikke alle SÅ zen agtige.. Fødte hjemme første gang med temmelig meget lyd på (godt der er så isoleret i vores lejlighed :D ) og nu her 2. gang skal min datter på 2 år bestemt ikke være med.. Det vil jeg ikke byde hende eller mig selv (tror ikke jeg vil kunne koncentrere mig ordentligt hvis jeg vidste hun var i nærheden)

:lol Det var da altid noget at I var færdige :D

Man kan faktisk "trække vejret" ud af at sprække har jeg ladet mig fortælle.. I hvert fald gjorde min jordmor meget ud af at jeg trak vejret på den helt rigtige måde da jeg skulle presse så jeg netop ikke skulle sprække.. At jeg så gjorde det en smule alligevel (meget overfladisk og skulle kun have 2 sting) var min egen skyld fordi jeg havde ligget i 7 timer og presset og bare skulle have hende ud nu og derfor ikke gjorde som hun sagde.. Her denne gang vil jeg klart høre bedre efter.. ;) Har også læst en artikel om hvordan jordmødrene i Norge lægger et pres på mellemkødet så man heller ikke skulle sprække så nemt = Artikel Generelt så snak med jeres jordmor omkring fødestillinger for det mest uoptimale måde at føde på er faktisk liggende på ryggen.. :wacko Jeg ved godt at det ser man i film men de eneste det er optimalt for at fødselshjælperne.. Dit bækken bliver låst og man kæmper mod tyngdekraften fordi man skal presse opad.. Så hellere siddende på knæ, stående, i hug.. hvad der nu føles naturligt for dig.. Jeg endte med at ligge på alle fire med overkroppen hen over en masse dyner og puder og derved havde jeg god hjalp af tyngdekraften og det var der jeg kunne mærke jeg var mest åben i bækkenet..

Jeg synes indsatsen til badekaret var lækkert mens Michela ikke var så stor så hun kunne sidde selv, for det er skisme hårdt i armene at holde hende, mens man badede hende, så den kan du rolig glæde dig til Af baby alarmer brugte vi walkie talkies fra Harald Nyborg til 300 kr og de har fungeret upåklageligt.. de skal bare indsættes til en frekvens der ikke influerer med andre i området og der er rigeligt at tage af,, Vi har ikke købt noget endnu til lillebror, men skal da ud og have fat i lidt tøj.. genbruger ellers alt andet fra sidst, men da vi skulle købe dengang købte vi stort set alt brugt og der findes rigtig meget godt derude som ikke er særlig brugt, da man jo kun bruger det i kort tid.. Tremmesengen var et arvestykke.. Odder Barnevogn med lift, dyne, myggenet, regnslag og pusletaske fik vi til 3500 kr, klapvogn fik vi gratis af kollega, trip trap stol fik vi gratis af venner, kommode til tøj købt på trendsales, legetøj arvet.. Tøj købt mega billigt af vennepar, Det eneste helt nye vi købte var all in one stofbleer som vi havde besluttet at bruge i stedet for papirsbleer, så når vi lægger alt sammen har vi brugt ca 8000 kr på første baby, hvoraf de 6500 gik til barnevogn og bleer.. ^_^ En ting jeg synes er helt hen i vejret at bruge penge på er sådan en hoved/halefad.. :huh Altså man kan jo bare starte oppefra og vaske nedefter og så beskidt bliver baby altså ikke over hele kroppen hver gang ;)

Hejsa, så fandt jeg også herind igen.. Var her en lille smule da jeg ventede vores datter som i dag er 2 år og stak også næsen ind da jeg fandt ud af jeg var gravid.. Har dog haft alt mulig om ørene med arbejde etc, men nu har vi fået overstået MD, hvor alt var i den skønneste orden og vi skal have os en lillebror, så nu tør jeg for alvor tro på at der snart kommer en ny en til familien.. Men hvor om alting er så hedder jeg Pernille, jeg er 34 år gammel, gift med Jim og vi har som sagt Michela fra nov 2010. Jeg er uddannet skuespiller og arbejder til daglig på en teaterskole for børn og laver en masse dramaworkshops rundt omkring i landet. Jeg elsker mit arbejde og er lykkelig for at jeg kan stå op hver morgen og få penge for min hobby :yay Michela blev født hjemme og det samme skal lillebror.. Håber dog at jeg denne gang er lidt hurtigere om det, da Michelas fødsel tog 31 timer, men selvom den tog så lang tid var den rimelig ukompliceret og det var en god oplevelse.. Især da vi bagefter kunne lægge Michela i liften og lægge os til at sove i vores egen seng :baby1 (hun er født 22.25) Håber på at få nogle hyggelige timer herinde sammen med jer ;)

Selvfølgelig.. er klar fortaler for hjemmefødsel hvis man gerne vil det :) Jeg har 2 vennepar som begge har født hjemme og de kunne kun fortælle gode ting om deres fødsler og derfor var jeg allerede overbevist inden jeg blev gravid at det skulle foregå derhjemme. Men jeg fik også mange spørgsmål og hovedrysten for hvordan turde jeg dog det!! :wacko :blink Altså helt ærligt.. Mennesket har været her i flere tusinde år og det er altså kun de sidste 40-50 år at vi har født på sygehus! Hvis din graviditet er normal er der minimal chance for at der går noget galt og den jordmor du har er trænet i at spotte om der er noget på vej og så kan hun vælge at overflytte dig på et hospital som stort set altid foregår stille og roligt fordi hun spotter det lang tid før end der bliver krise! Kroppen KAN en masse ting og den stress som læger kan påføre ved at måle dit og dat og maskiner der bibber og omgivelser der ikke er rolige kan sagtens skabe en unødvendig stemning som kan fører til mere drastiske fødsler (dette er min opfattelse i hvert fald) Mine argumenter var bl.a: - Det kommer til at foregå i mit tempo og sådan som jeg ønsker det. - Der vil være fred og ro omkring os.. Ingen der render på gange og skiftende jordmødre - Jeg vil kende min jordmor og når hun kommer så bliver hun til alt er overstået - Jeg skal ikke ind og ud af sygehuset hvis nu jeg bliver sendt hjem fordi jeg ikke er åben nok. og da MIchela blev født var det snestorm udenfor så jeg var ekstra glad for at vi ikke skulle ud og køre i det helvede! - Faren kan være meget mere med og bliver ikke bare sat hen i en stol (og ja min mand kom godt nok på arbejde første gang da min livmoder ikke trak sig sammen når jeg havde haft en presseve, så han sad bagved mig og holdt trykket på min mave så vi ved fælles hjælp fik Michela til verdenen :wub ) - Når alt er overstået kan jeg lægge mig i min egen seng og spise fra mit eget køleskab! :rolleyes Men ellers kan jeg anbefale denne hjemmeside http://hjemmefoedsler.dk/fordele-og-ulemper.html den er godt nok for sjælland, men jeg tror også der er sådan en ordning i Jylland (det håber jeg da i hvert fald) Lidt tørre facts som man kan tænke over: I Holland foregår ca. 30% af alle fødsler hjemme. Til sammenligning foregår kun ca. 0,8% af alle fødsler i Danmark hjemme. Det svarer til ca. 600 danske hjemmefødsler om året, mens Holland tegner sig for ca. 56.000 hjemmefødsler om året. Antallet af hollandske hjemmefødsler ligger ikke langt fra det samlede antal af danske fødsler om året, der i 2007 lå på ca. 63.000. I en undersøgelse som jordemoder Karen Ingversen har lavet over forskellen på fødselsforløbene i Danmark og Holland, så viser det sig, at antallet af fødsler, der ender med kejsersnit ligger på 22% i Danmark, imod et antal på 15% i Holland. I Holland er antallet af fødsler, hvor der vælges epiduralblokade ligeledes væsentlig mindre end i Danmark. Epiduralen forekommer ved 21% af de danske fødsler, mens den kun anvendes ved 7,3% af de hollandske fødsler.

Jeg har mit tredje Jordmor besøg her 11.marts, og jeg glæder mig.. Det er altid så hyggeligt når de kommer på besøg og selvom det er 2.gang er det nu meget rart at få frisket en masse ting op.. Det er også rart i forhold til min mand for han lytter sgutte altid efter når jeg prøver at forklare ham noget ;) men jordmødrenes input tager han til sig, så det er fedt at de kan lede ham i den rigtige retning :)

I kraft af min hjemmefødsel med Michela havde jeg kun to jordmødre tilknyttet som jeg kom til at lærer rigtig godt af kende idet jeg havde dem på besøg ca en gang om måneden i starten og så hver 14 dage ca op til termin og jeg følte de kendte mig.. jeg ville have det vildt dårlig med at skulle "tage ordre" fra en jeg kun lige har hilst på og som ikke har haft nogen forkundskaber til mig og mine ønsker ifb fødslen. Derfor var jeg også lykkelig da jeg kunne få de to samme jordmødre denne gang, for nu kender vi hinanden rigtig godt og kan snakke mere dybt om en masse emner fordi de har en masse grundviden om mig og om hvordan det gik sidste gang :)

Jeg fik det gode råd da jeg var gravid første gang at "En god mor sidder ikke i brysterne" og derfor hvis man ikke kan eller vil amme så skal man heller ikke. Jeg er selv flaske barn da min mor var på så meget medicin at hun ikke måtte amme mig og jeg har ikke taget skade ;) Michela ammede jeg til hun var 9 måneder, men jeg måtte supplerer med MME om aftenen da jeg simpelthen ikke havde nok til hende til natten og det var helt fint med mig. Hellere at hun blev mæt og fik en god nats søvn (hun sov igennem fra hun var 6 måneder) end at have mig frustreret og udkørt fordi min krop ikke kunne følge med både i mælkeproduktion og søvn! Da hun blev de 4 måneder begyndte vi på grød etc og da jeg endelig stoppede med amningen var det kun om morgenen at hun fik lidt, så jeg har ikke ammet fuldt ud, men har ammet det jeg var klar til. Hvis du mener at du ikke vil amme, så skal du ikke lade dig skræmme af ammepolitiet for hvis ikke du har det godt, så bliver det heller ikke en god oplevelse og så er det alligevel dømt til at mislykkes på forhånd. Personligt synes jeg amningen var nemmest for maden var "næsten" altid klar (såfremt der var gået lang tid nok mellem amningerne) og det var handigt og hurtigt når lillepigen var sulten.. Vi brugte jo også flaske og der er godt nok meget arbejde i at huske alting til denne, men efterhånden blev det rutine. Hvis jeg skal sige noget negativt om amningen så var det at jeg i starten tit mistede en masse samtaler (især når vi var ude) for jeg er rimelig blufærdig og ville helst have ro og ingen stirrende blikke, så ofte sad jeg for mig selv mens jeg ammede, (men det er jo mit valg.. andre svinger bare brystet frem) og så var det lidt svært at komme ind i samtalen igen bagefter. Det er jo det positive ved flaske.. Både far og mor kan give mad og man kan gøre dem mens man holder samtalen kørende.. Med lillebror vælger jeg også at amme og evt supplere med mme skulle mine depoter ikke være nok :wub

Nej intet endnu, men vi har også alt udstyr fra Michela, så det er sådan set blot tøjet vi skal have fat i. Regner dog med lige at dykke ned i Michelas bunker og finde neutralt tøj frem som lillebror kan bruge. Jeg håber at vi kan finde en masse brugt, men 1 sæt tøj skal jeg da ud og investerer i fra nyt :)

NAVN: Pernille ALDER: 34 år BOR I: Næstved UDDANNELSE/ARBEJDE: Skuespiller KÆRESTE / GIFT: Gift med Jim TERMIN: 13/07-2013 FØDESTED: Hjemme DRENG/PIGE: Dreng MULIGE NAVNE: ??? ANDRE BØRN: En pige på 2 år. VÆGTFORØGELSE: +12 kg FØDSELSFORM: Forhåbentlig i vand denne gang FRYGT FOR FØDSEL: ikke rigtig, bare gerne kortere tid HVEM SKAL MED TIL FØDSEL: min mand og svigermor SJOVE SPISEVANER: Ingen SÅ LANGT HENNE VED SIDSTE OPDATERING: 29+5 SCANNING: NF 2/1 MD 20/2 LÆGEBESØG: 10/12 JORDMODER: 14/1, 11/2, 11/3 ANDRE SYMPTOMER: pt ingen

Hejsa.. jeg vil gerne på listen og jeg har termin 13. juli og skal føde hjemme ;)

Michela er nu 14 dage gammel og hun sover næsten ikke.. Det føles i hvert fald ikke som om hun gør det. I nat sov hun 2 timer mellem amningerne.. Vågnede kl 8 og var vågen indtil kl 12, hvor hun sov til kl 15.30 og har så været vågen siden.. Kl er nu 18.51.. Hun viser tegn på træthed, men vil bare ikke overgive sig og hun ligger og babber på sutten. Det virker som om den holder hende vågen, men tager vi den begynder hun at græde. Når vi lægger hende er det lige efter amning hvor hun får lov at ligge til hun selv slipper, så hun burde vel være mæt?? Har I nogen gode råd/ forslag eller er det bare helt almindelig baby opførsel??

Michela er nu 14 dage gammel og hun sover næsten ikke.. Det føles i hvert fald ikke som om hun gør det. I nat sov hun 2 timer mellem amningerne.. Vågnede kl 8 og var vågen indtil kl 12, hvor hun sov til kl 15.30 og har så været vågen siden.. Kl er nu 20. Hun viser tegn på træthed, men vil bare ikke overgive sig og hun ligger og babber på sutten. Det virker som om den holder hende vågen, men tager vi den begynder hun at græde. Når vi lægger hende er det lige efter amning hvor hun får lov at ligge til hun selv slipper, så hun burde vel være mæt?? Har I nogen gode råd/ forslag eller er det bare helt almindelig baby opførsel??